Et eksempel fra HHX 1. år

Reality-TV | Dansk A

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 9 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find opgavens spørgsmål eller påstand. Står den tidligt, og bliver den besvaret til sidst?

  2. 4 min

    Find de tekster eller kilder, opgaven bruger. Bliver de analyseret, eller bliver de refereret?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der diskuterer. Hvilke synspunkter bliver vejet op mod hinanden?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din afslutning?

Skal du selv skrive opgave i dansk? Metoder og emner står her: Dansk i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 1. år, Dansk A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

1

Mini projekt – Reality-tv

Side 2

2

Indhold

1. Problemformulering ......................................................................................................................... 3

2. Redegørelse ...................................................................................................................................... 3

2.2 Docusoaps .......................................................................................................................................... 4

3. Analyse og fortolkning ..................................................................................................................... 4

4. Perspektivering ................................................................................................................................. 7

5. Konklusion ....................................................................................................................................... 8

6. Kildeliste .......................................................................................................................................... 9

6.1 Paradise afsnit til brug af analyse og fortolkning ............................................................................... 9

Side 3

3

1. Problemformulering

Jeg har i mini-projektet i dansk valgt at skrive om reality-tv. Jeg vil belyse problemet: hvad er reality for en genre og hvordan kan den fungere forskelligt i mediet? Hertil vil jeg lave en redegørelse af reality-tv, hvor jeg overordnet fortæller om en af de programtyper, som reality-tv dækker over, nemlig Docusoaps. Jeg vil af emnet lave en analyse og fortolkning, hvor der vil blive brugt et paradise afsnit til at analysere og fortolke ud fra. Til sidst vil jeg perspektivere fra Paradise Hotel, til et andet udvalgt reality program, nemlig Robinson.

2. Redegørelse

Reality-shows i form af talk-shows eller game-shows har rødder i dokumentargenren. men har først og fremmest til formål at underholde, og virkeligheden bliver en slags krydderi.

Reality-tv slog igennem i slutningen af 1990'erne som en ny tv-dokumentarisk tendens. Det fik hurtigt offentlighedens opmærksomhed, både som sladder, og som kilde til debat om mediernes rolle i samfundet. Nogle af de største reality-succeser her i Danmark er programmer som Robinson Ekspeditionen og Big Brother - og nu Paradise Hotel – som alle har trukket masser af unge mennesker til sig. [1]

Fælles for dem er, at man glemmer, hvad der er virkelig, og hvad der ikke er. Det er her fiktion og virkelighed sammenfiltres.

I reality-tv shows har studieværten til formål at fungere som det formidlende led mellem program og seere. Studieværten er det centrale og dramaturgiske element; et overhoved, deltagerne skal have en slags respekt overfor.

Reality- og talkshows sendes altid live eller live-on-tape. Derved fanges nemlig essensen af ”livet”, idet der skabes en form for ”nerve” i programmet, som ikke ligger langt fra hverdagsintriger og snik-snak mellem mennesker. Der er med andre ord tale om et usikkerhedselement, der på den ene side kan være noget af et sats, men på den anden også vejen til morskab, forargelse eller overraskelse for seerne. Når en person begynder at opføre sig anderledes eller siger og gør ting, der måske er ganske upassende, er det nemlig kun godt krydderi – og som seer er der ikke noget bedre, end når man kan sidde bag skærmen og opleve en cat-fight eller muskelmatch tage overhånd.

1

http://www.faktalink.dk/titelliste/real

Side 4

4

Et andet krydderi er selskabelighed. Denne er som social aktivitet karakteriseret ved ikke at have noget mål - ud over samværet i sig selv. Selskabelighedens middel er mennesker og personlighed, men samtidig har den svært ved at rumme alt det private. Hvis deltagerne lægger for meget vægt på deres individualitet, f.eks. dyb sorg, voldsom aggression eller ekstrem form for humor, eroderes selskabeligheden. Det vil altså sige, at selskabeligheden lægger vægt på det, der binder mennesker sammen og understreger fællesskabet. Der er bestemte roller forbundet med selskabelighed og forventninger til udfyldningen af disse roller, samtidig med at den er relativ overfladisk og orienteret mod overholdelse af form.

Hverdagsdokumentar, hverdagsdrama, reality-show, reality-soap, trash-tv, freak shows og sladder-tv er blot nogle af de mange betegnelser, fænomenet reality-tv har fået hæftet på sig. Overordnet er reality-tv en slags samlebetegnelse, der dækker over følgende programtype:

2.2 Docusoaps

Docusoaps er reality-programmer, der blander faktuelle elementer fra eksempelvis hospitaler, lufthavne, politistationer, formiddagsaviser og stripklubber med en fiktiv handling. Disse programmer skildrer almindelige menneskers liv og problemer i en underholdende form som en fortløbende serie eller føljeton. Stripperkongens piger, Historier fra en politistation, Strømer på stenbroen, 48 timer, Efterlyst, Ekstrem og Livet er fedt er eksempler på docusoaps, som har vundet en bred seerskare i Danmark.

3. Analyse og fortolkning

                                                     2
”Næsten 300.000 seere følger med i intrigerne på 'Paradise Hotel'

, når det populære reality-program løber over skærmen for sjette år i træk. Det er især unge kvinder, som tiltrækkes af programmets underholdende og afslappende virkning.” Sådan lyder det fra journalisten, Michaela Krigsager, der har analyseret samtlige paradise afsnit. Hun skyder skylden på eventyrselementerne og påpeger, at et typisk afsnit af Paradise Hotel indeholder 14 af 31 klassiske eventyrelementer. Paradise Hotel ligner altså et eventyr fordi det bl.a. indeholder følgende: helte - skurke - forskellige typer, som vi kan genkende - forbud, som bliver overtrådt – konkurrencer - prøver og opgaver - medgang og modgang – straffe - deltagere,

2

http://www.information.dk/emne/reality-tv

Side 5

5 som mangler en partner - basale problemer, som vi kan relatere os til - chancen for at vinde en pris, og den halve million til sidst. Med andre ord er Paradise Hotel altså rent guf for landets mange, unge piger - men siden reality-showets gennembrud har også drenge indfundet sig bag skærmen, når klokken slog 22 – både mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Og så er det, at man spørger sig selv, om det kun er eventyrselementerne, der trækker?

”Hor, sex og hjerneforladte silikonetøser” og ”Paradise – en verden af snav og dumme kommentarer”. Sådan lyder bare nogle af de overskrifter tv-programmet får i medierne – og her er der hverken fokus på prinsessejagt eller eventyr. Medierne – og mange andre – er nemlig af den holdning, at dét, der fænger de unge, er den rå skildring af ungdommens våde år – samlet på et hotel i mange graders hede og med alt, alt for tynde lagner. Selvfølgelig kan Michaela Krigsagers basale analyse holde vand, og der er da helt sikkert også noget om det, men det er unge mennesker, programmet fanger, og om i vi vil tro det eller ej, så er det pure sex og badetøj, der lokker.

Personligt mener jeg, at det er uforudsigeligheden og spændingen – f.eks. når der er bagtaleri, specielle opgaver eller lignende - der fanger os seere. Selvom nogle af dem, som synes programmet er ”plat”, bliver de alligevel fanget af programmet, der er bygget op på en sådan måde, at når man først har set 5 minutter, vil man få minutter senere kunne alle deltagernes navne. Konceptudviklerne tør ikke længere at vise den banalitet og kedsomhed, som ligger i det hverdagsagtige, hvilket har betydet, at spillet i dag har fået en dominerende rolle. Reality-aspektet er blevet mindre og game-aspektet er blevet større. Jeg mener at vævningen af virkelighed og fiktion, er det tætteste vi kan komme på det høje seertal.

En væsentlig faktor for det høje seertal er de nye twists, der sker i hver sæson, som både overrasker seerne og deltagerne. Sidste år fik deltagerne f.eks. pludselig besøg af deres ekskærester, hvorimod de i sæson 6 år har fem gamle deltagere, heriblandt den storbarmede Susan K., uventet og uvelkomment dukket op på det luksuriøse hotel. En anden væsentlig faktor kunne være fordi, at Paradise Hotel minder så meget om eventyr. Seerne kan nærmest ikke gøre for, at de ser det, idet det er naturligt for os at blive fascineret, fordi programmet rammer noget, som er plantet meget dybt i os [3].

3

http://www.information.dk/224611

Side 6

6

For at få yderligere indblik i Paradise-fænomenet, vil jeg analysere ét af de mange afsnit [4].

Det gælder et torsdagsafsnit – bedre kendt som dagen hvor parceremonien finder sted og dét afsnit, hvor en deltager må forlade det luksuriøse hotel. Det er med andre ord hver torsdag, at realityshowet rammer et toppunkt rent spændingsmæssigt.

Når man ser på afsnittets opbygning, ses det tydeligt – allerede fra begyndelsen – at bagmændene gør alt for at fange seeren. I introen vises de heftigste klip fra den pågældende aftens afsnit, og disse indeholder altid store skænderier, sex under lagnet og snav i krogene – mikset sammen, så afsnittet ligner noget, man bare ikke må misse. Når disse klip så har gjort os nysgerrige og sultne efter mere, kommer titelsangen og præsentationen, der er efterfulgt af endnu flere sneak-peek fra gårsdagens episode, så man – nu man alligevel stadig er på tv3

– lige får en opsamling, inden det hele går i gang.

Derefter starter showet, som jo langt fra er så spændende, som introen lyder på.

Dog bliver vi hængende, for hver gang der sker noget, som bare er en lille smule interessevækkende, går showet over i reklamer – selvfølgelig efter endnu flere små klip af dét, der kommer efter pausen. Vi bliver derfor på kanalen, for så snart TDC-indslaget med Klods- Hans og (Søs Egelind) er ovre, har tv3 nemlig lovet både homokys og nøgne kroppe – og sådan fortsætter det, indtil afsnittet rundes af med klip fra næste afsnit – der er mikset sammen på en sådan måde, at de virker mere spændende end nogensinde.

Derved kan man altså konkludere, at selve opbygningen af tv-showet også spiller ind – og det er altså ikke kun indholdet, der fanger os.

Personerne er først og fremmest castet efter deres udseende. Sex sælger – og det gør den bedst, når de udøvende er lækre. Derfor er en hot krop et must, hvis man vil gøre sig i game-showet Paradise Hotel. Derudover har bagmændene også søgt efter mange forskellige typer.

Blandt andet fordi modsætninger, der sættes op mod hinanden, ofte ender i lidt større skænderier end dem, der tænker det samme.

Men mht. personerne i showet er de også blevet ”formet” under sammenklipningen. Tv3 kan nemlig få deltagerne til at fremstå præcis på den måde, de vil, ved at klippe lige dér, hvor det passer bedst. F.eks. fik én af showets tidligere deltagere hurtigt ry for at være uden ret mange hjerneceller, idet hun ind i mellem vrøvlede, glemte sin grammatik og opfandt sine egne

4

http://www.megavideo.com/?v=TO74V5PB

Side 7

7 ordsprog. Det gjorde hun, fordi tv3 klippede i de optagelser, hvor det gik galt, og på den måde fik hendes formuleringsproblem til at fremstå langt værre, end det egentligt var – og alt dette til vores store fornøjelse, for vi grinede i vilden sky, da den arme pige tog fejl af betydningen af ”russisk roulette”. ”Det er da en danser fra Rusland, som går klædt i blå og rødt” ytrede hun.

4. Perspektivering

Når man sætter Robinson op mod Paradise Hotel, kan man se, at der findes adskillige fællestræk så som: det gælder spil om penge, snak i krogene, tragedie, drama og underholdning. Begge programmer spiller på følelserne, og de bruger grundlæggende følelser som virkemiddel, til at få fat i seerne – selvfølgelig også underholdning og spænding, hvilket også fanger os. Bagmændene skaber nogle personer og situationer, som vi kan identificere os med – og der ud fra dømmer vi, om det er en god eller dårlig moral. Den største forskel er, at Paradise Hotel er spækket med sex, der som bekendt sælger. Vi elsker nemlig kærlighedsintriger, kys på kryds og tværs, og nøgne mænd og kvinder – i lange baner. En anden ting der skiller de to programmer fra hinanden, er målgruppen. Robinson sigter efter de ældre, hvorimod Paradise Hotel sigter efter de unge – og som bekendt er det jo de unge, der tilbringer mest tid foran tv’et. Dette er nok også grunden til, at Paradise Hotel efterhånden er gået hen og blevet mere populært end Robinson.

Side 8

8

5. Konklusion

Jeg har i løbet af denne opgave fundet ud, at Paradise Hotel er en vævning af virkelighed og fiktion, som gør os seere besat. Det er det uforudsigelige, som fanger vores interesse, og gør, at vi bliver siddende foran fjernsynet, selvom vi kunne lave mange andre ”fornuftige ting”. Man kan diskutere frem og tilbage, om vi overhovedet kan lære noget af programmet, idet det ikke bidrager med andet end snik-snak, sexscener og personer der udstiller sig selv. På trods af de dårlige udtalelser fra medierne, og en fortvivlet sæson 7, mener jeg alligevel ikke, at det er et program, som ødelægger os mennesker. Paradise Hotel er et reality-show, der bliver overvåget

24/7 – og som derefter bliver mikset sammen, til en verden som er genkendelig for os

mennesker. Vi anvender det kun til det dét er, nemlig underholdning.

Side 9

9

6. Kildeliste

http://www.faktalink.dk/titelliste/real
http://intern.jcvu.dk/it-medier/1Videofilm/Analyse/Reality-tv(Skaa)/Reality-tv.htm
https://www.itslearning.com/main.aspx?CourseID=1991&ElementID=52932&ElementType=64
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/derfor_ser_vi_paradise_hotel
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Tv,_programtyper_og_g
enrer/talkshow
http://www.information.dk/emne/reality-tv
http://www.tv3.dk/paradise
http://www.playahead.dk/paradisehotel/paradise_article.aspx?articleId=496d9fd3-fee4-49c8-

8ae8-6ac3ae15936e

http://trineparadisehotel.urbanblog.dk/category/paradise-hotel/

www.sdbs.dk

6.1 Paradise afsnit til brug af analyse og fortolkning

http://www.megavideo.com/?v=TO74V5PB

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.