Reality-TV | Dansk A

1. Problemformulering

Jeg har i mini-projektet i dansk valgt at skrive om reality-tv. Jeg vil belyse problemet: hvad er reality for en genre og hvordan kan den fungere forskelligt i mediet? Hertil vil jeg lave en redegørelse af reality-tv, hvor jeg overordnet fortæller om en af de programtyper, som reality-tv dækker over, nemlig Docusoaps. Jeg vil af emnet lave en analyse og fortolkning, hvor der vil blive brugt et paradise afsnit til at analysere og fortolke ud fra. Til sidst vil jeg perspektivere fra Paradise Hotel, til et andet udvalgt reality program, nemlig Robinson.

2. Redegørelse

Reality-shows i form af talk-shows eller game-shows har rødder i dokumentargenren. men har først og fremmest til formål at underholde, og virkeligheden bliver en slags krydderi. Reality-tv slog igennem i slutningen af 1990'erne som en ny tv-dokumentarisk tendens. Det fik hurtigt offentlighedens opmærksomhed, både som sladder, og som kilde til debat om mediernes rolle i samfundet. Nogle af de største reality-succeser her i Danmark er programmer som Robinson Ekspeditionen og Big Brother - og nu Paradise Hotel – som alle har trukket masser af unge mennesker til sig.

Fælles for dem er, at man glemmer, hvad der er virkelig, og hvad der ikke er. Det er her fiktion og virkelighed sammenfiltres. I reality-tv shows har studieværten til formål at fungere som det formidlende led mellem program og seere. Studieværten er det centrale og dramaturgiske element; et overhoved, deltagerne skal have en slags respekt overfor. Reality- og talkshows sendes altid live eller live-on-tape. Derved fanges nemlig essensen af ”livet”, idet der skabes en form for ”nerve” i programmet, som ikke ligger langt fra hverdagsintriger og snik-snak mellem mennesker. Der er med andre ord tale om et usikkerhedselement, der på den ene side kan være noget af et sats, men på den anden også vejen til morskab, forargelse eller overraskelse for seerne. Når en person begynder at opføre sig anderledes eller siger og gør ting, der måske er ganske upassende, er det nemlig kun godt krydderi – og som seer er der ikke noget bedre, end når man kan sidde bag skærmen og opleve en cat-fight eller muskelmatch tage overhånd.

Et andet krydderi er selskabelighed. Denne er som social aktivitet karakteriseret ved ikke at have noget mål - ud over samværet i sig selv. Selskabelighedens middel er mennesker og personlighed, men samtidig har den svært ved at rumme alt det private.