Den seksuelle frigørelse i 1960'erne

Side 1

1

Disposition

Disposition ........................................................................................................................................... 1

1. Indledning ........................................................................................................................................ 2

2. Teori ................................................................................................................................................. 3 Pornografiens frigivelse ----------------------------------------------------------------------------------------------- 3 Fri Abort ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 5 Homoseksuelle ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 8

3. Analyse........................................................................................................................................... 10

4. Konklusion ..................................................................................................................................... 13

5. Lovgivningen før og efter 1970 ..................................................................................................... 14

6. Litteraturliste .................................................................................................................................. 15

Side 2

2

1. Indledning

I tiden omkring 1960’erne og 1970’erne begyndte det danske samfund at ændre sig. Der kom store forandringer, som bla. Viste sig ved at der kom nye tendenser. Folk begyndte at stille krav, og udfolde sig på flere måder. Der bliver lagt væk på fælles perspektiver, og man bliver mere bevidste om de ting der rører sig i samfundet. Denne tid, som var præget af en stærk udvikling indenfor mange områder, bliver især husket som en epoke med oprør, kriser og nye tiltag i samfundet.

Vi vil i denne opgave beskæftige os med den seksuelle frigørelse, som vi mener er en vigtig del af samfundsudviklingen. Vi har taget udgangspunkt i pornografien, den frie abort, og de homoseksuelle. Målet med opgaven er at få besvaret vores problemstilling, som er bygget op omkring følgende spørgsmål: - Hvad var årsagerne til den seksuelle frigørelse, og hvilken indflydelse havde det på samfundet?

Vi vil finde frem til svaret, ved at sammenflette de 3 emner, og analysere dem under et. Vi har desuden valgt at inddrage de vigtige ting der er sket lovgivningsmæssigt, indenfor de 3 emner.

Vi har opbygget opgaven med en teoretisk del, og derefter analyse og konklusion.

Stoffet som vi har brugt i den teoretiske del, har vi fundet i flere forskellige bøger.

De bøger vi har brugt mest, er ’Pornografiens Historie’, ’Det store flip’, og ’I lyst eller nød?’.

Disse tre bøger belyser de 3 emner ret godt, og går ret dybt ind i emnerne.

Vi har også brugt forskellige hjemmesider på nettet, hvor vi har brugt nogle rimelige oplysende sider, og som er med til at belyse, at det der står skrevet i bøgerne, er fakta.

Side 3

3

2. Teori

Pornografiens frigivelse

Danmark var det første land i verden, hvor pornoen blev frigivet. Pornografiske tekster blev frigivet i 1967. Pr. 1 juli 1969 blev billedpornografien også frigivet. Den 30. maj 1969 blev loven vedtaget med 125 for og 25 imod. 4 undlod at stemme.

Da pornoen blev frigivet, kom der en ny tid, hvor der var stor nyhedsinteresse, og som fik det til at ligne frihed til at gøre hvad man ville. Efterhånden kom der en del kritik der gik på at pornoen var kvindeundertrykkende, da kvinderne blev gjort til sexsymboler.

I forbindelse med frigivelsen var der utallige holdninger og meninger, især blandt præster, forfattere og almindelige borgere, som var imod pornografien. Højesteretsdommer Jørgen Trolle udtalte til Kristeligt Dagblad i 1968 om billedpornografiens frigivelse:

”Der vil kunne komme sadistiske film, hvor piger vises bundet, hængt op og pisket…eller hvor de tager mandens lem i munden og slikker på det.”

1

Ikke mindst måtte den ekstreme pornografi, f.eks. sadisme holde for. Den viste hvordan mænds seksualitet var. Kritikken var ikke uden adresse. Den så ikke to vigtige ting ved pornoen. Det ene var at gøre andre mennesker til objekt for sit eget begær. Kvinderne så mændene som sexsymbol for deres begær. Det andet var at pornoen ikke var et billede af virkeligheden, men billeder af folks fantasier.

Et råd der blev nedsat i 1964 kommer med en betænkning i 1966 der bl.a. siger:

”at man ikke kan bevise, at pornografi var skadelig for samfundet, enkelt grupper eller

             2
enkeltpersoner.”

1

Hammerich – Danmarks Krønike “ Det store flip - 1968-72” side 144 linie 9-11

2

Pornografiens Historie i Danmark side 140 linie 20

Side 4

4

Samtidigt sker der en del i samfundet. Kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet, hvilket gør at de bliver økonomisk uafhængig af manden, som er medvirkende til at de kendte former som kernefamilien bliver opløst, samtidigt med at de unge gør oprør med det etablerede system.

Indtil pornografien blev frigivet, blev mange tekster og billeder beslaglagt, med den begrundelse at det var skadeligt for samfundet, enkeltgrupper og enkeltpersoner. Straffen for at udbrede pornografisk materiale bestod bl.a. i form af dagbøder eller hæfte, i op til 30 dage. Der var adgang til meget pornografisk materiale, som bla. blev udgivet af Weekend-sex og venstrefløjsbladet ”Politisk Revy”. Interessen for udenlandsk pornografisk materiale såsom bøger var meget ”in” i befolkningen. Udbredelsen af litterære værker havde til formål at ændre censuren på det billedlige materiale. Flere forlag nød godt af udenlandsk litteratur, som blev oversat til dansk, og som ikke kun havde til hensigt at påvise ens frihed, men i høj grad også at tjene gode penge. Politiet indkøbte flere pornografiske bøger, for at analysere dem, og stille de forskellige forlag til ansvar, og derefter stille dem for retten. Dog blev flere af disse personer bag forlagene frifundet, med den begrundelse

at bøgerne/bladene havde en kunstnerisk værdi. Politiet og domstolene fastsatte hvad der måtte tales

om i offentligheden, samt hvad der skulle undertrykkes.

Efter frigivelsen af pornografien præger dette dog stadig befolkningen. Trods frigivelsen var der stadig tabuer og grænser som ikke skulle overskrides. Fortalerne for pornoens frigivelse fremhævede at pornografisk materiale ikke var påvist for at være skadeligt, samt at voksne burde kunne interessere sig for hvad de lystede, bare det ikke skadede andre. Moral og normer fulgtes ikke ad, og man burde ikke diktere andre, sine egne normer, da folk kommer fra forskellige kulturer

(overklasse/arbejderklasse m.m.).

Billedpornoen begyndte at få en voldsom vækst på markedet, og folk ville ikke længere ’nøjes’ med at se den erotiske fremstillede pornografi, så billedporno som fremviste ’rigtig sex’ tog sit indtog, og der begyndte lidt efter lidt at komme andre former for pornografi på markedet, bla.

sadisme, bondage osv., som for nogle folk var en specialitet. Dissiderede pornofilm var ikke særligt udbredt på markedet, men midt i 1970’erne, var alm. pornofilm ikke længere noget særsyn, og begyndte at blive hvermandseje.

Grundlæggende kan siges, at pornografien er et komplekst spil med seksualitet og beherskelse.

Side 5

5

Fri Abort

Inden den frie abort blev vedtaget i 1973, var der i flere år forinden en del omfattende strid mellem forkæmpere og modstandere. For mange danskere var spørgsmålet om fri abort et meget alvorligt emne. Mange mente, at mennesket ville gøre sig selv til herre over liv og død. Disse normer var til på grund af den faldende religiøse aktivitet, og idet at man ikke længere ”troede” på Gud, optrådte man selv som Vorherre. Dette var med til at rejse en heftig diskussion, som overskyggede andre alvorlige emner i dansk politik.

Abortens modstandere håndhævede, at abortindgreb var drab, idet at når befrugtningen var indtrådt, var der skabt liv. Fortalerne for fri abort argumenterede, at de præventionsmidler der fandtes på markedet, bla. p-piller og spiral, ikke var sikre præventionsmidler. Mange kvinder havde fået blodpropper efter brug af p-piller, og at selv ved brug af spiral kunne præventionen glippe, og kvinden blive uønsket gravid.

I 1960’erne og 1970’erne var det kvinden som stod for opretholdelsen af hjemmet, og omsorgen for børnene. Ved uønsket graviditet ville kvinden få langt flere forpligtelser, og jo flere børn hun fødte, jo dårligere stillet ville familien være, økonomisk og helbredsmæssigt. Det ville også være umuligt at skabe rimelige forhold for børnene, idet at der ikke ville være ligeså meget tid til det enkelte barn, jo flere børn der var. Sociale forhold havde en lang række betydninger, ikke kun for det enkelte individ, men også for hele landet.

En af fortalerne, Karen Ytting, som på det tidspunkt var formand for Nationalrådet og medlem af svangerskabskommissionen, havde flere begrundelser for at aborten skulle legaliseres. En af dem var netop pga. folks sociale forhold, som hun havde kendskab til, via sit job som socialrådgiver.

En anden grund, var at komme de illegale aborter til livs, og få dem afskaffet, da de var meget ydmygende for kvinderne. Trods det, at det var ulovligt at få foretaget en abort, valgte mange læger at foretage aborter på kvinderne, frem for at overlade dem til kvaksalverne, idet at kvinderne så ville være bedre hjulpet hvis der opstod komplikationer efter indgrebet.

I 1967 kunne kvinder som var fyldt 38 år, og som havde 4 børn – alle børn skulle være under 18 år

– få bevilget abort inden 12. svangerskabsuge.

Side 6

6

Mange unge gik ind for abort, og i 1967 kom emnet op til diskussion, da ungdomskredsen gjorde klart at de ville arrangere abortrådgivning og abortrejser. Abortrådgivningen gik bla. ud på, hvordan man selv kunne foretage en abort hjemme, evt. sammen med en veninde.

Ungdomskredsen som senere dannede foreningen ”Individ og Samfund”, fik stor betydning for at aborten blev legaliseret i 1973.

”Individ og Samfund” udførte en række abortaktioner sidst i 1960’erne, bl.a. i form af plakater med følgende tekst:

”Søger De ABORT få først vejledning på INDIVID og SAMFUNDS kontorer om Deres

muligheder”^{3}

Plakaterne skulle fortælle kvinder, hvordan de kunne få legal abort i Danmark eller udlandet.

Mange af plakaterne blev opsat ved de lokale mødrehjælpskontorer.

Abortrejserne blev arrangeret af ’Sex og Samfund”, som havde ’kontakt’ med ”Individ og Samfund”. Rejserne gik bl.a. til Østlandene, Holland og England, da det ikke var en forbrydelse at få foretaget abort i disse lande. Kvinder der ville have abort, kontaktede foreningen ”Individ og Samfund”, som havde åbnet et rådgivningskontor. I første omgang prøvede rådgivningen at skønne, om nogle af disse kvinder kunne hjælpes via Mødrehjælpen, men det krævede at kvinderne kunne

’spille’ at de var psykisk uligevægtige, og derfor berettiget til få en abortbevilling – og få foretaget indgrebet legalt i Danmark. Hvis det ikke kunne lade sig gøre, skaffede ”Individ og Samfund” kvinderne kontakter i f.eks. England eller Holland. I England kostede det ca. 2500 kr. for operation og ophold, og incl. mad, hotel osv. Kunne turen koste 4000 kr.

Når kvinderne ankom til det pågældende land, skulle de straks henvende sig til et biludlejningsfirma, som sørgede for kvindernes transport til abortklinikken. Der blev taget mange forholdsregler, idet at der altid var ’hajer’ i lufthavnen, som prøvede at sælge kvinderne en billigere abort, et andet sted. Kvinder som var under 21 år, skulle have tilladelse fra forældrene, i tilfælde af at der opstod komplikationer efter abortindgrebet.

3

http://www.netby.net/Vest/Melankolistraede/abort/karengro.htm

Side 7

7

Individ og Samfund lavede også pjecen ”abortvejledning”, hvori der blev beskrevet hvordan man kunne udføre en illegal hjemmeabort. I pjecen var der bl.a. billeder af hvordan kvinden skulle ligge under indgrebet, hvilket udstyr der skulle bruges, og hvornår en læge burde tilkaldes. Alt i alt en håndbog for illegale aborter, som var tiltænkt som en provokation, for at få politikerne til at indse, hvad kvinder var tvunget ud i, så længe der ikke var fri abort.

Individ og Samfund var typisk for sin tid, med provokerende aktioner og dygtig udnyttelse af medierne.

Den danske befolkning var delt i 2 lejre, 40 procent gik ind for fri abort og 41 procent var imod.

Dette førte til flere demonstrationer og marcher, som især de unge i befolkningen stod bag.

Folketinget valgte at revidere abortloven, idet at Mødrehjælpen tilstod abort i mere end 90 procent af tilfældene. Folketinget tog stilling til, om fostret skulle stå under lovens beskyttelse, eller om kvinden selv skulle afgøre, om hun ville have barnet. Loven om fri abort blev vedtaget med 95 stemmer for, og 56 imod. De Konservative havde dog forinden prøvet at indsamle 60 underskrifter med krav om en folkeafstemning, men dette glippede.

Efter at aborten blev legaliseret, blev livet en del nemmere for kvinderne, idet at de selv kunne bestemme over deres egen krop, og ikke mindst, deres fremtid.

Side 8

8

Homoseksuelle

De homoseksuelle bliver opdelt i mandlige og kvindelige, det er i bund og grund det samme drejer sig om, nemlig sex med sit eget køn.

Op igennem 1970-erne tog det for alvor fart i oplysning for homoseksuelle. Der blev dannet forskellige foreninger, klubber og der udkom også blade for disse grupper. En af de mandlige foreninger hed ”Det frie forbund af 1973” ,og det kvindelige modstykke hed ”Lesbisk Bevægelse” der blev dannet i 1974.

Af blade der udkom var bl.a. ” Pan og Politisk Revy” som var talerør for de homoseksuelle.

I de foreninger prøvede man at bekæmpe de lægevidenskabelige forsøg på at finde en forklaring på hvorfor man var homoseksuel og de oplyste om homoseksualitet..

I skolerne begyndte man at oplyse om homoseksualitet, og undervisningen skulle være tilrettelagt sådan, at den kunne hjælpe de drenge eller piger, der var ved at udvikle sig til at blive homoseksuelle. De skulle hjælpes sådan at de acceptere deres indstilling og at de kunne få et godt liv.

”Endvidere må det nævnes, at både piger og drenge især i ungdomsperioden kan være usikre med hensyn til deres kønsrolle, og at de eventuelt også kan opleve en homoseksuel betagelse, men at dette ikke nødvendigvis indebærer en senere udvikling

                                           3
med homoseksualitet. Biseksualitet må også berøres.”

De homoseksuelle mente det var en livsstil.

De mandlige homoseksuelle fik forskellige tilnavne som ” bøsse, gay, shwul ” dem accepterede de, ved at gøre dem til deres egne og bruge dem positivt ” det er godt at være bøsse ”, ” der skal en bøsse til at lave noget yndigt ”.

Mange mente at sønner der boede alene med deres mor, havde stor mulighed af at blive homoseksuelle pga. deres feminine opdragelse, og blev kaldt tøsedreng.

Mange bøsser turde ikke spring ud pga. af den offentlige mening og efterfølgende ”heksejagt”, så de blev ofte kaldt for skabsbøsser og levede som regel i et heteroseksuel forhold.

3

Når lyset bryder frem side 110.

Side 9

9

Bøsserne brugte deres foreninger f.eks. ”Bøssernes Befrielsesfront” som en kamporganisation til at lave forskellige happenings for at fortælle om bøsserne. De gik i ledtog med andre bl.a.

arbejderklassen hvor udtrykket ” bøssekamp er klassekamp ”. På den måde fik de en større accept fra de heteroseksuelle. Det blev nemmere for bøsserne at leve i forskellige forhold. Nogle bøsser levede i faste forhold eller partnerskab, på samme måde som heteroseksuelle par. Dem der levede i et mere løst forhold havde mange ”venner”, og de havde forskellige betegnelser som f.eks.

bolleven, bedste ven, og fyr. Det var som regel nogle de kendte fra foreningen eller klubben.

Det kvindelige modstykke til mændene blev kaldt for lesbiske, og fik ikke i samme grad forskellige tilnavne. Kvinderne så det også mere som en kvindespørgsmål, end et spørgsmål om homoseksualitet. I kraft af at de arbejdede sammen med andre kvindebevægelser, f.eks.

rødstrømperne, fik offentligheden lettere ved at acceptere at to kvinder boede sammen.

Kvinderne var ikke på samme måde som mændene udsat for ” heksejagt ”.

En af grundene var at heteroseksuelle mænd så sig selv som lesbiske kvinders redningsmænd, en af årsagerne var at de syntes at lesbiske kvinder var mere pirrende, end de var frastødende.

Lesbiske kvinder der gerne ville have et barn, kunne ikke blive insemineret på sygehusene. De måtte ty til en privat klinik eller finde en mand der var villig til at være avlsdyr. De tyede til en bøssekammerat, men pga. ADIS var de ikke meget for det.

De lesbiske sagde:

”at alle kvinder kunne vælge denne livsform men også, at der boede en lesbisk i alle kvinder, altså at et eller andet sted havde alle kvinder kærlige og erotiske interesser

for andre kvinder”^{4}

Der var også enkelte kvinder der levede som skabs-lesbisk, de levede som regel i et heteroseksuelt forhold. De havde store betænkeligheder ved at springe ud og fortælle at de var homoseksuelle, fordi nogle ville være bange for dem, eller andre blev mere interesseret med et glimt i øjet.

At leve som homoseksuel i det danske samfund krævede en hvis smidig sjæl.

4

Lyst eller Nød. side 143

Side 10

10

3. Analyse

Hvad var årsagerne til den seksuelle frigørelse, og hvilken indflydelse havde det på samfundet?

Der kan være flere årsager til den seksuelle frigørelse, men det der især havde stor betydning, var at ungdomsoprøret startede i 1960’erne og 1970’erne, netop for at blive mere frigjort indenfor systemet. På grund af de store splittelser der var i det danske samfund, i denne epoke, fik de små minoriteter større mulighed for at sprede deres budskaber. Ungdommen begyndte at sætte spørgsmålstegn ved det politiske system, og begyndte derved at gøre krav på flere ting.

Efter at p-pillen var kommet på markedet i starten af 1960’erne, begyndte ungdommen at eksperimentere og udforske livet.

En anden årsag var at man fik mere tid til sig selv, at der kom en anden livsstil, hvor man bla.

begyndte at leve sammen i kollektiver og bofællesskab, og derved begyndte at komme hinanden mere ved. Indenfor ungdommens rammer blev det mere legalt at udforske det seksuelle miljø, og derved ’opdage’ sin egen seksualitet.

Folk i almindelighed begyndte at interessere sig mere for politik, da de ville have mere medindflydelse . Kvinderne gjorde opmærksomme på sig selv, ved at de dannede kvindebevægelser som gik ud på, at de ville ligestilles med mændene, men også påvirke de politiske beslutninger.

De unge følte at alle døre stod åbne for dem, og at de derved får en fornemmelse af at de kan bestemme samfundets udvikling. De bliver mere bevidste om det politiske, og via solidaritet danner de fælles synspunkter, hvor de bryder de traditionelle roller. Fællesskabet har en stor betydning, og er med til at danne de unges identitet. Idet at de traditionelle roller bliver brudt, opstår der nye interesser, hvor seksualiteten især bryder frem.

Seksualiteten indskrænkes ikke kun til privatlivet, men udfoldes frit i det offentlige rum, hvor bla.

pornografien begynder at tage sit indtog i det danske samfund. Kvinderne bliver gjort mere opmærksom på deres køn, hvilket afspejler sig i, at de gør oprør imod de lovgivende regler, sætter sig op imod systemet, for at få indført bedre privilegier, og få indflydelse på deres eget liv.

Den frie abort blev derved et vendepunkt, både politisk og personligt, da ens frihed blev udvidet, og man havde retten til at bestemme over sin egen krop. Ved at den frie abort blev indført, blev de

Side 11

11 sociale kår bedret, dvs. folk havde større mulighed for at få forbedret deres sociale status, hvorved at familien som helhed bedre kunne tilgodese det enkelte individ. Ulemperne ved den frie abort, var at der blev eksperimenteret seksuelt, og i visse tilfælde blev abort brugt som prævention.

Idet at de seksuelle grænser blev udvidet, bragte det forskellige konstellationer sammen. Mange erkendte åbenlyst, at de var homoseksuelle, men dette var stadig et stort tabu-emne. Mange mænd led under deres egen frigørelse, og blev derved stemplet af samfundet. De kunne f.eks. ikke komme ind ved militæret, så deres fremtid blev i den grad påvirket, idet at de ikke kunne deltage på lige fod, med andre mænd i samfundet. Bøsser blev betragtet som noget af det laveste i samfundet, i modsætning til de lesbiske. Bøsser og lesbiske dannede foreninger, både sammen og hver for sig.

En måde de lesbiske gjorde sig til syne, var at danne fælles front med andre kvindebevægelser, så de havde større mulighed for at blive hørt, og få deres budskaber frem, og fik på den måde større accept i samfundet. At være lesbisk var i den grad langt mere legalt, end at være bøsse.

De homoseksuelle udbredte deres seksualitet via pornografien. Idet at pornografien var blevet frigivet, kom de homoseksuelle mere frem i lyset.

Den seksuelle frigørelse bragte mange sind i kog. Det var et meget omdiskuteret emne blandt den borgerlige og religiøse del af befolkningen. Blandt denne del så man helst at kernefamilien blev opretholdt, og alt andet som gik imod dette, var en skamplet på samfundet.

Den seksuelle frigørelse blev udlevet på mange måder. Folk valfartede til de såkaldte Ø-lejre, hvor de rigtig kunne føle friheden. Ingen var her bange for at vise hvordan de var skabt, og det blev en naturlig del af udfoldelsen. Ø-lejrene var især brugt af studenter, almindelige folk, og andre som opponerede imod samfundets normer og de borgerliges moral. Ø-lejrene var et samfund for sig, og der blev udvekslet utallige meninger og holdninger til det generelle samfund. Det var også her, at der blev eksperimenteret med alle former af ’forbudte’ ting. Disse lejre var bla. en leg med de nye livsformer, og der blev knyttet mange nye bånd, til mennesker med forskellig baggrund.

Der har jo både været fordele og ulemper med disse nye livsformer, som var en del af frigørelsen.

Folk som har skulle prøve deres seksualitet af, og som derefter har måtte lide under det, med alvorlige konsekvenser i følget. Der var grobund for seksuelle overførte sygdomme, som kunne være svære at komme til livs, idet at man havde flere forskellige sexpartnere. Folk gik ikke så højt op i prævention, og gik det galt, så kunne man jo få en abort. Der var dog ulemper ved at få abort, bla. psykiske mén, samt risiko for at blive steril. Folks syn på sex ændrede sig markant, og det blev

Side 12

12 benyttet af folk som tjente penge på at sælge pornografi. Jo mere interesse folk havde, jo bredere blev det pornografiske udvalg, og kunne skaffes næsten hvor som helst. Modstanderne af pornografien, mente bla. at det var med til at øge voldtægten af kvinder. Godt nok fik folk en større identitetsfølelse, men denne kunne også lide et knæk, da det var svært at opretholde sin mening, i et samfund, hvor så mange ting var under debat. Man skulle være meget sikker på sig selv, for at vide hvad man gik ind for, og hvis man var bare lidt usikker, kunne andres meninger hurtigt blive ens egne, og derved komme i konflikt med sig selv. Denne epoke var dog meget livsbekræftende, netop på grund af de mange forskellige nuancer folk havde til livet. En af de store fordele, for denne epoke, er at folk blev bevidste om sig selv, de udrettede ting sammen, og underforstået meddelte, at for at være et helt samfund, skulle der lægges vægt på det enkelte individ.

Side 13

13

4. Konklusion

I første del af opgaven, selve teorien, fandt vi frem til, at den seksuelle frigørelse havde mange aspekter. Både pornografien, den frie abort og de homoseksuelle var stærkt medvirkende til at samfundet fik en anden opfattelse af seksualitet, hvilket medførte at man var mere åben og lydhør for nye tiltag.

Selvom at det ikke var uden problemer, lykkedes det for de homoseksuelle at blive så godt som accepteret i samfundet. På trods af de forskellige tabuer, blev folk mere interesseret i det pornografiske og seksuelle materiale, idet at de ikke på nogen måde kunne komme udenom, at seksualiteten havde både en samfunds og nyhedsmæssig interesse.

Folk fandt også ud af, at ved at stå sammen, kunne de nå langt, på trods af at moral og normer ikke fulgtes ad i samfundet. Folks livsstil blev lagt helt om, og de fastlagte normer blev pillet fra hinanden.

At aborten blev frigivet, var en naturlig konsekvens af den nye seksualitet, hvor man fik større frihed og indbyrdes forståelse for hinanden.

1960’erne og 1970’erne har i den grad haft stor betydning for den senere udvikling i samfundet, samt at det nu var ’tilladt’ at gå nye veje, og udforske de muligheder der var.

Side 14

14

5. Lovgivningen før og efter 1970

1965

1. september: P-pillen godkendes af Sundhedsstyrelsen som svangerskabsforebyggende middel.

1967

Forbudet mod skriftlig pornografi ophæves.

1969

30. maj: Billedpornoen frigives ved Folketingets ophævelse af loven om forbud mod pornografiske billeder.

1. juli: Voksencensur af film ophæves i Danmark.

1971

23. maj: Første sex-supermarked i Danmark åbnes på Strøget i København af pornokongen

Leo Madsen.

1. oktober: Loven om fri abort træder i kraft. Som justitsminister i VKR-regeringen i 1968-71 lempede Knud Thestrup pornografiloven og indførte fri abort.

1973

Maj: Den frie abort bliver vedtaget.

Ny lov som giver både mænd og kvinder over 25 år ret til at blive steriliseret.

Side 15

15

6. Litteraturliste

Bøger:

Bech, Henning og Lützen, Karin: ”Lyst eller nød? – kvinder og mænds homoseksualitet”,

Forlag Stougaard/Jensen København 1986.

Christensen, Lone Rahbek: ”Ungdomsoprøret 1960’erne og 1970’erne”, Nordisk Forlag 2000.

Dam, Hanne: ”På trods…..100 års kvindehistorie”, Forlag Danske Kvinders Nationalråd 1999.

Hammerich –Danmarks Krønike: ”Det store flip”1968-72, Nordisk Forlag A/S 2.udgave 1984.

Olsen, Anne Okkels: ”Når lyset bryder frem”, Forlag Systime A/S 3.oplag 1985.

Sander, Else: ”Fra fosterdrab til fri abort”, Forlag Rosinante 1983.

Thing, Morten: ”Pornografiens historie i Danmark”, Forlag Morten Thing og Ascheoug 1999.

Web-sider:

http://www.danpedo.dk/dansk/sexpol.shtml

http://www.netby.net/Vest/Melankolistraede/abort/karengro.htm