Et eksempel fra STX 1.g

Essay om Svantes lykkelige dag og De evige tre

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 3 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find det konkrete udgangspunkt: en oplevelse, en iagttagelse eller en tekst. Hvordan bliver det brugt videre?

  2. 4 min

    Følg tankegangen. Hvor skifter teksten retning, og hvad får den til at skifte?

  3. 4 min

    Læs slutningen. Ender teksten i en ny tanke, eller gentager den begyndelsen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken konkret scene starter din egen tekst i, og hvilket spørgsmål stiller den?

Skal du selv skrive et essay eller en reflekterende artikel? Se opbygningen her: Reflekterende artikel: struktur og eksempel

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Dansk A, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Det skønne og det knap så skønne ved livet.

I dette essay vil jeg kaste lys over emnet ”det skønne og det knap så skønne ved livet”, det vil jeg

gøre specielt ved at diskutere emnerne kærlighed, sorg/depression og glæde. Jeg har valgt at

bruge ét kunstværk for hvert af disse emner som inspiration. Kunstværket for kærligheden har jeg

valgt digtet ”De Evige Tre” af Tove Ditlevsen, fra 1942. Kunstværket for sorgen/depressionen har

jeg valgt maleriet ”Den Brudte Søjle” af Frida Kahlo. Kahlo var ude for et ulykkestilfælde som 18- årig, der handicappede hende. Det sidste kunstværk jeg har valgt, symboliserer glæden ved de små ting i hverdagen, her har jeg valgt at referere til digtet ”Svantes lykkelige dag” af Benny Andersen, digtet er fra 1972 og er fra digtsamlingen ”Svantes viser”. Digtet fik senere hen tilført en melodi, og sunget af Povl Dissing i 1973.

Et stort emne for mange mennesker er hvad det skønne i livet er, og hvad de skal have opnået i livet, for at livet har været skønt at leve. Er det de små glæder i livet, som Benny Andersen beskriver i sit digt om Svantes lykkelige dag? er det at have et liv fyldt med kærlighed, og hvis det er det, hvad sker der så når kærligheden er ulykkelig? Hvad sker der når det hele bryder sammen, og man på ingen måde kan se de små glæder i hverdagen mere? Hvor skal man så finde glæden i livet henne? Jeg mener at det er vigtigt, at vi lægger mærke til de små glæder i livet. I går er historie i morgen er et mysterium og i dag er en gave, er et ordsprog vi alle bør tænke over. Så tøv ikke, gør hvad du har lyst til og ræk ud efter chancerne, du må ikke gå glip af dem.

Her den anden dag så jeg et program i fjernsynet. Det var om et ældre par som ville bygge et nyt og meget stort hus. Under projektet blev manden meget syg, og projektet blev pludselig sat på standby. Den dag i dag har de så godt som fortrudt deres splinternye og top moderne hus, fordi de efter den dag han blev syg, ikke tænkte på de materielle goder mere, men på de små glæder i livet, og at hver dag er en gave. Det burde være en selvfølge, at man tænker over livets små fornøjelser. Det er tit man hører om hændelser som denne, hvor folk først begynder at tænke over det, når døden pludselig kommer på tæt hånd. Mange mennesker indser at der er ting i livet de gerne vil opleve inden døden tager over, og som eksempel tager de ud at rejse for at opleve verdens vidundere. Jeg synes at det er vigtigt at vi alle har den lyst og tid til at opleve det skønne

Side 2

ved verden, men også for at opleve når verden er knap så skøn, og når verden er grusom. Man kan sidde foran fjernsynet og se på fattigdom, krig og ødelæggelse uden at det rører én, fordi vi har vænnet os til at se det, men når vi oplever det på egen hånd, er det en helt anden sag, følelserne får frit spil og vi kan først der se og forstå hvordan verden også kan være, for verden er ikke kun fyldt med glæde. Med de tre førnævnte emner; fattigdom, krig og ødelæggelse, er det ikke til at tage fejl af, at verden også rummer en vis grad af ondskab, og jeg tror på at vi alle har en grad af ondskab gemt i os, og det kan komme frem i selv det sødeste menneske, det afhænger blot af, hvorvidt vi bliver presset til det af en given situation.

Vores verden kan på et splitsekund ændre sig fra at være en skøn dagligdag til at være en kamp for blot at komme igennem dagene. Dette skete for Frida Kahlo. Frida Kahlo var interesseret for medicin karrieren, men da hun som 18-årrig var ude for en tragisk ulykke som handicappede hende, begyndte hun at male. Størstedelen af Kahlos malerier er selvportrætter, som på sin vis beskriver den psykiske situation hun har været i på det tidspunkt hun har malet billedet. Et af hendes selvportrætter skiller sig ud fra mange af hendes andre malerier. På maleriet ses Kahlo i forgrunden; hun har tårer ned af kinderne, søm i kroppen og en brudt søjle som rygrad, hun er viklet ind i et hvidt tæppe og har kroppen spændt sammen med seler. Himmelen er blå (farven blå symboliserer tillid). At hendes rygrad er erstattet med en brudt søjle og at hun har søm rundt omkring på hele kroppen, er et tydeligt tegn på hvordan hun har det med sig selv. Specielt når man tænker på, at maleriet er malet kort tid efter Kahlo fandt ud af, at hendes mand havde en affære med hendes yngre søster, Cristina. Sømmene i kroppen er fordi at når nogen man har så nært svigter en på så grusom en måde, kan det føles som om, at tusindvis af søm bliver banket ind i én. For Kahlo kan det have været svært at se det skønne ved livet, men at hun kunne få sine følelser frem, og ud af sin krop, ved at male det, har helt sikkert været hendes fornøjelse ved livet og dagligdagen.

Hvis man spørger folk hvad der er vigtigt i livet, ville de fleste svare ”at elske eller at være elsket”.

Kærlighed spiller en stor rolle i vores alles liv, kærligheden til din familie, til dine venner eller til din

kæreste (mand/hustru). Hvis vi tager udgangspunkt i kærligheden til det modsatte køn, tror jeg på

at det ofte fungerer som Tove Ditlevsen beskriver i digtet ”De Evige Tre”. Måske fungerer det

faktisk altid sådan, at man har to mænd/kvinder i sit liv, hvor den ene er den man elsker og den

Side 3

anden elsker dig. Det er en evig cirkel af drømme og forvirring. Den man elsker er en uopnåelig

drøm, det er en kort oplevelse af lykke. Den anden elsker dig, men ikke omvendt. Han/hun giver
alt hvad han/hun ejer, giver hele sit liv, og får intet tilbage. For det meste ender det med, at man

vælger at blive elsket frem for at elske, det kan virke egoistisk for mange, men jeg tror, at det er vores natur, at vælge at blive elsket, så kan vi derefter lære at elske.

Når Benny Andersen beskriver Svantes lykkelige dag, nævner han Nina op til flere gange, Ninas sang under bruseren, hendes nøgne og fugtige hud, og hendes kærlige kys når hun går forbi. Her er det tydeligt at Benny Andersen også mener, at kærligheden er en vigtig del af os som mennesker. Benny Andersen lægger stor vægt på at vi alle skal bide mærke i de små ting i dagligdagen, som gør at vi nyder livet. Han viser det ved at beskrive en morgen hvor himmelen er blå, fuglene kvidrer udenfor, blomsterne springer ud og græsset er grønt.

Et miks af kærlighed, små fornøjelser og oplevelser, tror jeg, er det skønne ved livet. Kærligheden og oplevelserne er ting vi alle er fælles om, men de små fornøjelser er dem der udgør en stor del af vores personlighed, fordi det er der vi er forskellige. Det er nemlig ikke de samme ting vi synes er fornøjelige og underholdende, eller som vi gider at bruge vores tid på. Når det knap så skønne ved livet bryder frem og ødelægger vores ellers så lykkelige hverdag, er det også de små fornøjelser som får os på benene igen, hvilket Kahlo er et tydeligt bevis på. Det skønne liv handler i sin enkelhed bare om, at være tilstede i vores liv, som det udspiller sig lige her og nu, at nyde hver en lille ting der skal nydes, og være taknemmelige over alt det gode som hele tiden sker. For livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.