Danmark og danskhed | Essay

Side 1

Dansk A [navn fjernet]

Skriftlig fremstilling 2.xy

D. 22. august 2005 Silkeborg Tekniske Gymnasium

1

Danmark og danskhed

Hvad er danskhed, spørger man sig selv om, men det er ikke ligetil at komme med en præcis forklaring på. Slår man ordet danskhed op i en nudansk ordbog, står der ”dansk sindelag og tænkemåde”. Allerede her kan man konkludere, at danskhed er meget individuelt, da det indebærer ens tankegang og vi tænker alle forskellige. Det er endvidere forskellige ting, vi lægger vægt på som dansker, derfor kan vi også diskutere, hvad dansk sindelag og danske værdier er, uden at finde en endelig forklaring. .

Danskheden må definere, hvad det vil sige og indebærer at være dansker i Danmark.

Danskheden er her, der og alle vegne i medierne. Statsministeren siger i sin nytårstale, at danskhed er andet end frikadeller og brun sovs, og Dronningen sender sine ”gode nytårsønsker til danskere syd for grænsen med en varm tak for deres trofasthed over for alt dansk”. Et tilbagevendende og ofte diskuteret spørgsmål er, om danskhed er noget man er, eller om det er noget, man gør?

Hvis de danske værdier, der hører til danskheden, er noget man er eller har i sig, så må det tilhøre ens arv, kultur og er kommet til en under opvæksten. Deraf må man betragte, at alle danskfødte borgere, der opvokset i det danske samfund er ”ægte” dansker og indeholder en vis portion danskhed.

Jeg er dog af den opfattelse, at danskheden ikke ligger så meget i opvæksten, men det er samfundet og omgivelserne i nutiden, der påvirker en og deraf kommer de danske værdier, der betyder noget specielt for en. Det resultere så i, at de danske værdier ikke er fastlagte og alle er de samme op igennem historien, men ændrer sig med tiden og rykker sig i folks mening herom.

Der er selvfølgelig også historiske øjeblikke, der betyder noget for landet og er en dansk værdi, der vækker minder. For nogle er det det himmelfaldne flag i 1200 og grønhvidkål, selvom flaget først opstod flere århundrede år senere og for andre er det nogle gamle nationale løgnehistorier, Holger Danske, der oprindeligt er fransk, som folk anser som danske værdier, ikke bare for en tidsperiode, men op gennem hele historien. Jeg har personligt ikke et forhold til disse ting og ser dem ikke specielt for værende danske, da det hører fortiden til og desuden er det utænkeligt, det bærer præg af sandhed hele vejen igennem. Jeg er meget skeptisk overfor sagn og myter fra de forrige århundrede og fortiden forinden. Selve flaget ser jeg som dansk, men kun i symbols betydning. Alle lande har et flag og flaget symboliserer jo landet og er bærer præg af en vis stolthed.

Side 2

Dansk A [navn fjernet]

Skriftlig fremstilling 2.xy

D. 22. august 2005 Silkeborg Tekniske Gymnasium

2

Hvis man bare kigger tilbage på den veloverståede sommerferie, hvor mange danskere efter en udenlandsrejse passerer grænsen til Danmark og ser den røde dug med det hvide kryds, får de eventuelt en følelse af nationalitet op i sig, da flaget symbolisere ens hjemland, og som ordsproget siger: ”ude godt, men hjemme bedst”, så er det da meget rart at gense det nationale flag, hvor man får de dejlige hjemlige minder op i sig.

Dagens Danmark byder på flere ting, der er helt specielt for landet, også selvom det ikke stammer fra nyere tid. I det musikalske hjørne er Højskolesangbogen er et fint eksempel på, hvordan Danmark har hængt sammen med sin omverden på godt og ondt. Af de mere turistprægede attraktioner er der Den lille Halvfrue, der er landets vartegn ved Langelinje.

I det sociale sammenhæng, vil jeg mene, at danskerne er meget sociale og elsker at nyde hinandens selskab. Dette gøres bl.a. i form er dejlige middage, mange danskere elsker mad, og det er ikke bare kartofler, frikadeller og brun sovs, som er kendt som meget traditionelt dansk mad. Sommerhygge med familien i kolonihavehusene med forårsnaturen og Dannebrog hejst til tops, er meget udpræget i Danmark og er et dansk kendetegn.

Til mad hører det sig til, at der skal være noget godt at drikke. Det kan ses på danskernes drikkevaner. Her tænker jeg på alkohol og Danmark ligger øverst på listen med indtagning af de våde sager sammenlignet med verdens andre lande. Dette er en sørgelig og tankevækkende statistik, men danskerne sætter pris på nydelse. Dertil skal det siges, at rygning er meget hyppigt, og igen her ligger Danmark igen øverst.

Allerede her mener jeg, at der er ufattelig mange handlinger, der kan siges at være danske og hvor grænsen mellem dansk og ikke-dansk går, er et definitionsspørgsmål i nogle sammenhænge. F.eks. kan det defineres om det er specielt dansk at være vild med mad

og/eller en god vin eller hvad, der nu end hører sig til.

Tilbage til fællesskab og sammenhold, så kan man forenkle det fuldstændig og hævde at de danske nationale værdier kan reduceres til en klaphat, et dansk flag og et fællesråb: Og det var Danmark, og det var Danmark, olé, olé, olé - i Idrætsparken. Dette giver noget fællesskab, ved at man deler interesse og viser fælles engagement. Her er det landet, der står sammen, og det bringer os videre til nationale følelser og identitet.

I selve tanken om national identitet ligger der en påstand om et fællesskab, der står over politiske, økonomiske og sociale forskelle. Ved at tale om dansk identitet hævder vi, at der er noget, der forener os, og noget, der adskiller os fra andre nationer, noget, der er typisk og enestående for netop Danmarks vedkommende.

Side 3

Dansk A [navn fjernet]

Skriftlig fremstilling 2.xy

D. 22. august 2005 Silkeborg Tekniske Gymnasium

3

Personlige, nationale, etniske, kulturelle og religiøse værdier er noget som eksisterer. Men der er tale om ret så komplekse begreber. Alligevel er mange af disse værdier med til at gøre en dansk.

Selvfølgelig findes der danske værdier, ligesom der findes dansk identitet. Men ikke alle danskere deler alle værdier, og ikke alle forstår det samme ved at være dansk. Det ændrer dog ikke ved, at formentlig alle danskere har et intimt forhold til Danmark, vores sprog, vores forskellige vartegn, vores landshold etc.

Desuden er mennesker som bekendt flokdyr, hvilket selv i globaliseringens tidsalder slår igennem. Man hører til. Man er en del af. Man deler de store penselstrøg. Det kan ikke være anderledes, og det gælder for ethvert folk og enhver etnisk gruppering. Alle deler værdier med gruppen, og den største gruppe er for tiden nationalstaten.

Det er at kunne tale (og skrive) dansk og bo i Danmark giver selvfølgelig en fælles referenceramme, på godt og ondt. Vi ser det samme i tv, læser de samme aviser og kommer de samme steder, sådan da. Vi har næsten alle været på Bakken, set en dansk revy om danskerne, kender Linie 3, Kim Larsen, Tivoli, Legoland, Olsen-Banden, Dronningen, Matador, den nærværende historie, Spies, etc. Disse kendte ting giver os noget fællesskab og er karakteristiske danske, og vil altid kunne erindres som værende noget specielt.

Nogle af de mest genkendelige danske træk for at være dansker er at kunne sproget, at være kristen, maden, og demokrati.

Når vi taler om, at "En rigtig dansker er én, der kan sproget". I så fald kan nyfødte børn ikke være danske, mens prinsesse Alexandra på den anden side må være mere dansk end prins Henrik. Deraf vil jeg mene, at det at være dansker er meget andet end bare sproget.

"En rigtig dansker er kristen". Gad vide, hvor mange der var i kirke sidste søndag? Og var Gorm den Gamle i så fald ikke dansker? Jeg tror, dog at alle mere eller mindre er kristne i det store omfang og mener, at man sagtens kan være kristen uden at gå i kirke. Der fines også borgere i Danmark, der har en anden tro end kristendommen og dem ser jeg lige så værende danske som de kristne. Dog har det nogle forholdsregler, i det nogle muslimer går med tørklæde har det en vis effekt, der bevirker, jeg ikke ser dem som værende en rigtig dansker.

Det skyldes formentlig nok, at det er ikke normalt og de skiller sig ud fra flertallet.

Side 4

Dansk A [navn fjernet]

Skriftlig fremstilling 2.xy

D. 22. august 2005 Silkeborg Tekniske Gymnasium

4

"En rigtig danske spiser flæskesteg med brun sovs". Der er nu nok en del vegetarer, der vil insistere på, at de også er danskere. Personligt spiser jeg ikke flæsesteg og føler mig som en dansker alligevel. Men dansk mad skal der til for at give aftensbordet en danskhed.

"En rigtig dansker går ind for demokrati". I så fald ville alle dem med stemmeret, der har undladt at stemme ved folkeafstemningen ikke være danskere. Det med demokratiet findes jeg personligt vigtigt i det at være dansker og bosat i Danmark. Mange lande har slet ikke stemmeret og får dermed ingen indflydelse på samfundet og dets mange muligheder. Derfor burde man værdsætte muligheden for at stemme og gøre brug af muligheden.

Nej, man kan ikke definere sig frem til, hvad det vil sige at være dansk. Hvor sidder den der danskhed? Mellem ørerne eller udenpå? Det er ærlig talt et temmelig fjollet begreb, og det er svært at se, hvad det skal gøre godt for. På samme måde er "dansker" noget, man kan være i nogle sammenhænge mere end i andre. Man kan sagtens være dansk, samtidig med at man er lige så knyttet til et andet land, hvad enten man er født i Pakistan og bosat i Nyborg, eller man er født i Herlev og bor det halve af året på Costa del Sol. Enhver har sin måde at være mere eller mindre knyttet til landet på, og ingen har patent på, hvad der er den rigtige måde at være dansk på. Det må hver enkelt have lov at afgøre med sig selv.

Det at være dansker i Danmark er ikke lige nemt for alle. For alle danskfødte borgere er det enten under naturlig opvækst, eller mere en tilpasningsfase for eventuelle generationsindvandre, at danskheden kommer til en og man lærere at kende det danske samfund og hvad det indebærer at bo i landet.

Udlændinge, der kommer til landet, har det ikke altid lige nemt ved at integrere sig i samfundet. Først at skal sprogets læres og derefter kommer der mange andre danske normer og regler, man skal lære at kende for at begå sig i det danske samfund.

Jeg går ud fra, at udlændingene generelt er tilfredse med integrationsindsatsen og håber, at de finder det acceptabelt, at der stilles krav om, at de skal deltage i danskundervisning og kursus i samfundsforståelse. Jeg tror også, at de kan se nødvendigheden i at lære sproget og derfor er meget motiverede. Ved at lære sproget bliver hverdagen jo nemmere på mange måder, og de kan kommunikere med danskerne, og dermed er de allerede godt på vej til at blive ”dansker”.

Jeg har en formodning om, at størstedelen af udlændingene mener, at det at lære dansk, at få et arbejde og hæve egen og familiens levestandard, er de vigtigste mål med at blive integreret

Side 5

Dansk A [navn fjernet]

Skriftlig fremstilling 2.xy

D. 22. august 2005 Silkeborg Tekniske Gymnasium

5 i Danmark. Det at blive integreret og blive en del af et samfund, indebærer også at man får en vennekreds, og der er nok en større del af udlændinge, der ser danskerne som racistiske og fremmedhadske og derved får de ikke de danske venner. Jeg tror, der er flere udlændinge, der føler sig ensomme og isolerede.

En del af diskussionerne om de fremmede, lander i spørgsmålet om, udlændingene skal have del i alle Danmarks goder, som danskerne har betalt? F.eks. er det i Danmark gratis, at tage en uddannelse, ligesom det også er gratis at komme på sygehuset. Hvis det ikke var gratis at være på sygehusene, ville prisen pr. nat ca. være 2000,- - en pris kun de rigeste ville kunne betale.

Disse goder og mange flere er opstået med basis i vores danskhed; vores holdninger til at ingen bør stå alene. Danskhed er solidaritet i forhold til vores medborgere. Disse goder er der flere danskere, der ikke har lyst til at dele med fremmede.

Et andet aspekt ved danskheden er Janteloven: ”Du skal ikke tro…..”. Sådan er vi danskere ofte, til tider lidt for meget. Vi har altid en klar holdning til alt og alle, specielt til dem der klarer det godt. Fint, at de klarer det godt, men de skal ikke tro, de er noget særligt af den grund, tænker nogle ofte. Måske ville det sommetider være godt, hvis vi tillod os, at se op til folk, der gør noget specielt. Måske ville der så være flere, der blev noget specielt.

At være dansk, er noget man skal være stolt over og bevare de gode danske værdier. Set på verdensplan er Danmark også langt fremme angående udvikling og landet er kendt for den gode kvalitet, og de skal vi som danskere også være glade for og selv være med til at fortsætte udviklingen. I mange af de danske produktet indgår landets navn i, og igen vises det, at det er noget vi kan stå ved. Selvom Danmark har nogle negative sider, synes jeg, man skal se på det som en helhed og jeg ser Danmark som et klart overvejende positivt land at bo

i. Så jeg kan med stolthed og æren i behold godt stå frem og sige: ”Jeg er dansker – og bliver ved med at være det”. Jeg tror ikke jeg kan komme til at føle mig som en anden nationalitet, da jeg har boet og er opvokset i Danmark og det vil altid sidde i mig. Hvis det blev aktuelt en dag at bosætte sig i et andet land, vil jeg have en formodning om, at man kunne have en blandet nationalfølelse af to blandende nationaliteter.