Danskhed | Essay

Side 1

Side 1 af 3

Danskhed

Danskhed er danske forfædre. Danskhed er at være dansktalende. Danskhed er at elske Danmark.

Danskhed er at have bestået ”danskertesten”. Danskhed er, at jantelovens ord er lov. Danskhed er villighed til at gå i krig for fædrelandet. Eller er det?

Skal man have danske forfædre for at være en vaskeægte dansker? Selvfølgelig er man dansker, hvis man har danske rødder så langt tilbage, som ens bedsteforældre kan huske, det kan der slet ikke være nogen tvivl om. For hvis ens forældre, bedsteforældre, oldeforældre og forfædre længere tilbage er danskere, så er man hundrede procent dansk, og der er ikke noget udenlandsk i en overhovedet. Hvad så hvis ens forældre emigrerer til udlandet, og man ikke selv taler ét ord dansk, man ved nærmest ikke noget om Danmark og den danske livsstil eller kultur, kun at ens forældre kommer fra det lille land mod nord kaldet Danmark, er man så dansker? Hvis man skal svare ud fra teorien ovenover, så er man dansker. Om man føler sig som dansker, når man ikke er tilknyttet Danmark udover ens forældre, er mere diskutabelt. Hvis man ikke engang føler sig som dansker, kan man da umuligt være dansker, kan man?

Adopterede børn derimod, som ikke har noget dansk i deres stamtræ, måske ikke engang skandinaviske eller europæiske rødder, er de så ikke rigtige danskere? De har ikke kendt andet end den danske levevis hele deres liv, de snakker kun dansk, indtil de kommer til skoletrinnet, hvor fremmedsproget engelsk indføres, men de har ikke danske aner, så derfor er de ikke ”rene” danskere. Kan de ikke alligevel føle og være en del af danskheden og det danske fællesskab?

For at være dansker og føle danskheden må det være et must, at man kan snakke det danske sprog.

Som både N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen så fint formulerede, er ”dansk vores moders stemme”. Denne må hænge tæt sammen med danskheden. Modersmålet er noget, kun danskerne har

– kun lidt over fem millioner mennesker snakker det danske sprog. Hvad så med amerikanerne på den anden side af havet, som har danske rødder og derfor anser sig selv som danske? De snakker ikke meget dansk, en del slet ikke et ord, alligevel har de frækheden til at sige, de er danske. Føler de danskheden og den danske kultur?

Danskhed og at elske Danmark kan nærmest ikke undgå at ligge tæt op ad hinanden. Danskheden må jo i bund og grund være det at elske Danmark. Hvad så med de danskere, som ikke elsker Danmark, som faktisk ikke kan vente til, de får penge til at flytte til udlandet? Flere teenagere i

Side 2

Side 2 af 3

Danmark elsker ikke Danmark, nogle synes endda, at Danmark er et træls lille land, som man ikke kan komme langt i. De snakker dansk og har danske forfædre langt tilbage, men de elsker ikke Danmark. Kan de ikke føle danskheden så?

En anden side af sagen er, hvad skal man elske Danmark for? Naturen? En stor procentdel af Danmarks indbyggere bor nu om dage i storbyer som København og Aarhus. Derinde ser man ikke just den mest storslåede natur, der er måske et par parker, men meget mere er der ikke.

Man kan forestille sig, at der er flere flygtninge fra Mellemøsten, som elsker Danmark for roen, for at der ingen krig er, og for at de er temmelig sikre på at få mad på bordet hver dag på f.eks. et asylcenter. Er det det rigtige at elske Danmark for? Det er ikke at elske Danmark for Danmark, da det ikke kun er i Danmark, det er sådan. Den beskrivelse passer bedre på den vestlige verden, måske er det lidt lettere at komme ind i Danmark end f.eks. Tyskland, men derfor er muligheden der stadig, og alligevel vil en del af indvandrerne højst sandsynligt sige, at de elsker Danmark og ikke den vestlige verden, hvis man spørger dem. De må derfor også elske Danmark og være en del af danskheden, selvom de måske ikke taler andet end det grundlæggende dansk og ikke har danske forfædre.

Hvis danskhed er at elske Danmark, skal man så være villig til at forsvare det land, man elsker, i krig? Mange danskere forstår ikke, hvorfor de soldater, der vælger at rejse til Afghanistan eller andre krigsramte lande, gør det. Disse soldater kæmper dog heller ikke direkte for at forsvare Danmark. Hvor mange ville så forsvare Danmark, hvis f.eks. en tredje verdenskrig brød ud? I det moderne Danmark vil der garanteret ikke være mange, der svarer ”jeg vil uden tvivl gå i krig for Danmark.” Måske fordi man regner det så usandsynligt, at Danmark skal komme i en krig, hvor det går ud over det danske land, og vi ikke bare rejser til et land og prøver at indføre mere vestlige tilstande ved hjælp af krig. Måske fordi vi er i en tidsalder, hvor mange er mere egoistiske end altruistiske. Uanset af hvilken grund man vælger ikke at gå i krig for at forsvare Danmark, kan man vel ikke være en rigtig dansker, som elsker Danmark, hvis ikke man vil forsvare det, man elsker, for enhver pris.

For at blive dansk statsborger skal man bestå en ”danskertest”. Hvis man kan bestå denne, må man også være dansker. Spørgsmålene i testen omhandler både politik, lidt religion og lidt geografi.

Spørgsmålet er bare, skal man kunne svare på, hvor stor Danmark er for at blive dansker? Hvad betyder det, om man ved, at det var Storbritannien, der i 1807 bombarderede København?

Personligt ville jeg svare ”ikke en skid.” Hvis man giver testen til en dansk gymnasieklasse, vil stort

Side 3

Side 3 af 3 set ingen kunne svare rigtigt på alle spørgsmålene, nogle stykker vil måske ikke engang bestå. Må de så heller ikke have dansk statsborgerskab?

I Danmark lever mange efter janteloven, måske ubevidst men de gør det trods alt. Som janteloven siger, vil mange danskere ikke føre sig for meget frem, og mange er påpasselige med at rose dem selv for meget. Janteloven er lig med at holde sig selv tilbage, kan man lidt groft sige det. Hvad så med firmaejere – de har lavet et firma på baggrund af, hvad de er gode til. Er det ikke det modsatte af, hvad janteloven prædiker, og hvad mange danskere lever efter?

Danskhed er danske forfædre. Danskhed er at være dansktalende. Danskhed er at elske Danmark.

Danskhed er at have bestået ”danskertesten”. Danskhed er, at jantelovens ord er lov. Danskhed er villighed til at gå i krig for fædrelandet. Danskhed er alle disse ting, men også ingen af dem.