Ligestilling under det moderne gennembrud

Side 1

Xx xxx 1.V

D. 01-06-12

SSO

NGG

1

Kvinders rettigheder i det moderne gennembrud

1

1

http://www.1960erne.dk/dkhalvfjerdserne.php.

Side 2

Xx xxx 1.V

D. 01-06-12

SSO

NGG

2

Indholdsfortegnelse

Forside………………………………………………………………………………. S.1

Indholdsfortegnelse…………………………………………………………………. S. 2

Indledning…………………………………………………………………………… S. 3

Dansk Kvindesamfund…………………………………………………………….... S. 4

Forandringer i litteraturen: revolutionerende romaner……………………………… S. 5

Constance Ring……………………………………………………………………… S. 6

Forraadt……………………………………………………………………………….S. 6

Nytænkere…………………………………………………………………………….S. 6

Analyse af Et dukkehjem……………………………………………………………..S. 7-8

Konklusion………………………………………………………………………..….S. 9

Side 3

Xx xxx 1.V

D. 01-06-12

SSO

NGG

3

Indledning

Ligestilling betyder, at regler og rettigheder er ens for både mænd og kvinder, men op til midt i

1800-tallet havde kvinderne ikke indflydelse i samfundet. Kvinderne ordnede husarbejdet, opdragelsen og andet i det private, imens mændene tog sig af arbejde, økonomien og det udenfor huset. Mændene havde magten i ægteskabet og styrede familiens liv, imens kvinden så på.

Kvinden havde ingen stemmeret, ingen indflydelse på det økonomiske i hjemmet og ikke ret til uddannelse. Egentlig uddannelse var faktisk kun tilegnet sønnerne. Senere krævedes det af

                                                                           2
kvinderne, at de havde læst lidt, men dog ikke så meget, at deres intelligens overgik mandens.

En moralskrift om kvinden sagde: ”…. Som moder skal hun opdrage sine Børn i Tugt og Herrens Formaning. Som hussmoder skal hun behandle alle dem, som boe under Tag med hende huldsageligt og mildt. See, det er Quindens Bestemmelse på Jorden, et ærværdigt og helligt og

dyrebart kald”^{3}. Hendes plads i samfundet var allerede fundet.

Kvinden skulle elske og ære sin mand, mens han kunne gøre, som han ville, samtidig med at alting skulle være idyllisk i hjemmet. [4]

Hun blev hjemme og opdragede børnene og havde bestemt ingen indflydelse på det økonomiske. Kvinden blev set ned på som et lavere stående menneske, som ingen forstand havde på penge. (”Helmer: Købt, siger du? Alt det der? Har nu lille spillefuglen været ude og sat penge overstyr igen?”) [5]. Der er ingen tvivl om, at kvinderne led under en massiv undertrykkelse fra det mandsdominerede samfund. I 1880 sammenlignede politikeren Viggo Hørup gifte kvinders vilkår med vilkårene for slaverne i oldtiden. De var nemlig også umyndige og uden ejendomsret, men forandringerne for kvinders forhold var på det tidspunkt allerede undervejs.

2

Kvindfolk 1 s. 222. Gyldendal 1984, trykt hos Nordisk bogproduktion A.S.Haslev. Pålidelig

kilde, da det er et historisk tidsskrift, som er redigeret af historikere.
3

Kvindfolk 1 s. 214. Gyldendal 1984, trykt hos Nordisk bogproduktion A.S.Haslev. Pålidelig

kilde, da det er et historisk tidsskrift, som er redigeret af historikere.
4

Noter fra timen i dansk.

5

s. 7 linje 12-14 i Henrik Ibsens ’Et dukkehjem’ Folkeudgave:1879, Ibsen.net 2005. En pålidelig kilde da det er et fiktivt skuespil, hvor vi kan fortolke det, som vi vil. Ibsen er et eksempel på den nye tankegang.

Side 4

Xx xxx 1.V

D. 01-06-12

SSO

NGG

4

Problemformulering: I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan og hvorfor samfundets holdning til ligestilling har ændret sig igennem tiden. Derudover vil jeg undersøge, hvorfor samfundet accepterede uligheden, og hvordan den nye tankegang satte sine spor i litteraturen ved at analysere Et dukkehjem af Henrik Ibsen.

Jeg vil først starte ud med at forklare om Dansk Kvindesamfund, da den har været med til lave fremskridt indenfor kvindekampen.

Dansk kvindesamfund

                                                                          6
Den 24. februar 1871 stiftede ægteparret Frederik og Mathilde Bejer Dansk Kvindesamfund.

Organisationens første formålsparagraf var ”… at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og

                                         7
Stat, navnlig ved at aabne Adgang til Selverhverv.” .

Denne forening arbejdede for at få ligestilling i ægteskabet og forbedre forholdene på arbejdsmarkedet for kvinder. De ønskede at kvinder kunne få uddannelser og dermed få bedre stillinger i samfundet. Dette gjorde de ved at søge om penge til at oprette forskellige fagskoler. [8] Kvindebevægelsens ønske om uddannelser til kvinder blev allerede opfyldt året efter, 1872, da der blev åbnet en handelsskole for kvinder, senere hen Søndagsskolen for arbejdende kvinder og en tegneskole for kvinder (i dag Danmarks Designskole).

I denne tid rasede også debatten om kønsmoralen. Kvinder skulle bevare deres kysthed, og mandens ære var på spil, hvis ikke kvinden var ren, når de giftede sig, selv hvis der var en forståeligt grund bag. Selvom dette var mændenes kvindeideal gik de selv til de prostituerede og havde uforpligtet sex. Bjørnstjerne Bjørnsson udgav et teater, En handske, om en kvinde, der nægtede at gifte sig med en mand, fordi han var ’uren’. Elisabeth Gruntvig: ”Thi endnu er vi Kvinder herhjemme ikke blevne som Mænd (……)”. Elisabeth Gruntvig stod i spidsen for Dansk Kvindesamfund, som hyldede handskemoralen

6

Den store danske – Dansk Kvindesamfund. Er en troværdig kilde, da deres artikler bliver

verificeret af eksperter.
7

Danmarks historien – kvindesamfund 1871. Troværdi kilde, da den er skrevet af historie,

arkæologer og andre forskere fra Århus universitet, som har forstand på emnerne.
8

Kvindfolk 1 s. 239. Gyldendal 1984, trykt hos Nordisk bogproduktion A.S.Haslev. Pålidelig kilde, da det er et historisk tidsskrift, som er redigeret af historikere.

Side 5

Xx xxx 1.V

D. 01-06-12

SSO

NGG

5

I 1880 blev endnu en lov til; loven, der gav gifte kvinder ret til at bestemme over den formue, de selv tjene, blev vedtaget, og i 1915 kom gennembruddet; kvinderne fik stemmeret i 1915.

Dansk Kvindesamfunds første paragraf er blevet ændret mange gange og lyder i dag som følgende: ”Dansk Kvindesamfund arbejder for fuld ligestilling af kvinder og mænd, så de på lige

                                                          9
vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv. (…..).” .

I dag har Dansk Kvindesamfund stadig en række mærkesager. De går ind for lige løn- og barselsforhold for mand og kvinder og ligelig fordeling af mænd og kvinder i erhvervslivets lederstillinger. Derudover modarbejder de volden imod kvinder, og prostitution.

Forandringer i litteraturen: Revolutionerende romaner

Romantikken startede i starten af 1800-tallet og var tidsperioden op til det moderne gennembrud.

Romantikken var præget af det religiøse og beskrev samfundet som et slags glansbillede, litteraturen satte på daværende tidspunkt fokus på familien, religion og kærlighed.

Under det moderne gennembrud udtrykte kvindelige forfattere sig igennem litteraturen. Heri kunne kvinderne løbe hjemmefra og leve borgerskabskvindens drøm: Victoria Bendictsson skrev: ”Øjnene lyste af livsmod, thi nu var Skridtet taget, nu maatte der komme, hvad der vilde.

Og hele hendes Væsen gjennemstrømmedes af den ungdomskraftige Egoisme, som raaber:

                10
Plads, jeg vil leve”.

Amalie Skram (forfatter under det moderne gennembrud) blev i 1845 født og blev giftet væk til en 10 år ældre kaptajn, hvilket udviklede sig til ulykkeligt ægteskab. Efter et ophold i Bergen med sin familie, blev hun skilt fra sin mand og flyttede med deres to børn til Kristiania. Her blev hun i 1884 gift med Erik Skram, som var en stor støtte for hende og hendes talent [11]. Amalie Skrams romaner er inspireret af sit eget ulykkelige ægteskab. Amalie Skram tænker ude for datidens rammer, da hun udgiver de to romaner Contance Ring og Forraadt, inspireret af sit tidligere ægteskab.

9

http://danskkvindesamfund.dk En troværdi kilde da det er selve Dansk Kvindesamfunds

hjemmeside, og det er dermed medlemmerne selv, der selv har skrevet, og de ved bedst om deres

bevægelse
10

Kvindfolk 1 s. 247. Gyldendal 1984, trykt hos Nordisk bogproduktion A.S.Haslev. Pålidelig

kilde, da det er et historisk tidsskrift, som er redigeret af historikere.
11

Den store danske – Amalie Skram. Er en troværdig kilde, da deres artikler bliver verificeret af eksperter.

Side 6

Xx xxx 1.V

D. 01-06-12

SSO

NGG

6

Constance Ring

Amalie Skrams første roman hed Constance Ring og omhandlede datidens ægteskaber.

Constance Ring finder hun ud af, at den 16 årige ældre mand har været hende utro, og går derfor til præsten for at lade sig skille, hvilket virker helt uhørt. (Læs: Constance Ring: s. 67, 2.

kolonne, linje 20-34. Her beskriver præsten, at forholdene for utroskab er forskellige for mand og kvinde) [12]. Trods datidens normer lader Amalie Skram alligevel hovedpersonen flytte hjemmefra og skabe sig et nyt liv. Constance Ring bliver senere hen gift igen, men får selv en elsker, hvilket bringer os tilbage til den oprindelige problemstilling, men med ombyttede roller.

Forraadt

I sin roman Forraadt, fortæller Amalie Skram om en pige, der bliver tvangsgiftet med en mand.

Pigen er meget ulykkelig, men samfundets normer er på det tidspunkt således, at hun ingen indflydelse har. Specielt da hun får at vide, at hun og manden skal dele seng sammen, bliver hun

ude af sig selv (s. 80 f.)^{13} Moderen kunne heller ingenting gøre, da det dengang var sådan, at

datteren skulle giftes væk så hurtigt som muligt, så en mand kunne tage sig af hende i stedet for, at hun blev en økonomisk byrde for familien. Når først hun var giftet væk, var hun helt og holdent ejet af ægtemanden:

Moderen: ”(…..) Fra nu af har din mand ubetinget ret og magt over dig. Du må være føjelig og lydig som et lam, ellers bliver han kun dårligt tjent med sin søde lille kone. Og ellers sætter du

dig op imod Guds forordning, hvad der er det værste af alt.”^{14}

Nytænkere

Georg Brandes var kritiker og litteraturforsker (), og skabte forandringer da han kom på talerstolen. Han havde stærke og provokerende meninger, men hans kritiske holdninger til det danske samfunds normer og værdier skabte langsomt ændringer i datidens kulturliv.

12

Constance Ring: s. 67, 2. kolonne, linje 20-34. Af Amalie Skram i 1885. Amalie Skram, levede på den tid, som historien foregår i, og hun er dermed en troværdig kilde, da hun har personligt

kendskab til det daværende samfund.
13

Amalie Skrams ’Forrådt’. Skrevet i 1892, udgivet af Gyldendal i 1984. En troværdi kilde, da

dette er en fiktiv fortælling, som vi kan fortolke, som vi vil.
14

Amalie Skrams ’Forrådt’. Skrevet i 1892, udgivet af Gyldendal i 1984. En troværdi kilde, da dette er en fiktiv fortælling, som vi kan fortolke, som vi vil.

Side 7

Xx xxx 1.V

D. 01-06-12

SSO

NGG

7

Brandes havde efter en udenlandsrejse fået en frisindet tankegang og talte for fri kærlighed. Dvs.

han gik imod tvangsægteskaber, der på daværende tidspunkt dominerede [15]. Han mente ikke, at

                                                                          16
den romantiske litteratur kunne bruges til noget, da det kun var et urealistisk drømmebillede. .

Han gik ind i sædelighedsfejden og blev fortaler for fri kærlighed, og hermed satte han de gamle normer og regler under debat. Hans krav om, at der skulle sættes problemer under debat, blev udfyldt af Henrik Ibsen, en beundre af hans tankegang. Henrik Ibsen har skrevet skuespillet Et dukkehjem, som satte fokus på kvindernes undertrykkelse.

Henrik Ibsen var en norsk dramatiker og forfatter, og bliver betragtet som en af de vigtigste europæiske dramatikere og bliver også betragtet som grundlæggeren af det moderne drama og skuespil. Henrik Ibsen har skrevet mange skuespil, og skuespillet Et dukkehjem var højt revolutionerende, da han tænkte forud for sin tid. Dette fører mig til en analyse af hans skuespil.

Analyse af Et dukkehjem^{17}

I dette skuespil hører vi om Nora og Helmers ægteskab igennem tre akter. I denne analyse lægges vægt på Noras personlige udvikling og ægteskabets udvikling, som tydeligt ses fra akt 1 til akt tre.

I akt 1 afspejler hun den typiske kvinde på den tid, det er skrevet. Helmer opfatter hende som hjælpeløs, intet vidende, og den eneste funktion hun har, er at gå derhjemme og opdrage børn og at synge og danse. Igennem hele akten fremstår de som det lykkelige ægtepar, og Nora synes, at hendes helligste pligt er at tage sig af Helmer. Aldrig har hun stillet spørgsmålstegn ved hans handling, og hans ord har altid været hendes lov.

Dette ses tydeligt ud fra en dialog mellem Nora og Helmer om svindel og ulykke, her skinner kvindesynet tydeligt igennem: Helmer. ”Å kære, det har jeg tidtnok erfaret som advokat. Næsten alle tidligt forvorpne mennesker har havt løgnagtige mødre.(s.50 4-6 fra nederst). Helmer går ud fra, at fordi sagfører Krogstad har svindlet, er det moderens skyld, og Nora siger ham ikke i mod, ikke engang for at forsvare sit eget køn.

15

Danmarks historien.dk – Georg Brandes. Troværdi kilde, da den er skrevet af historie,

arkæologer og andre forskere fra Århus universitet, som har forstand på emnerne.
16

Inspiration fra noter fra timen

17

Et dukkehjem af Henrik Ibsen. Folkeudgave 1879. ibsen.net 2005. En pålidelig kilde da det er et fiktivt skuespil, hvor vi kan fortolke det, som vi vil. Ibsen er et eksempel på den nye tankegang.

Side 8

Xx xxx 1.V

D. 01-06-12

SSO

NGG

8

I akt 2 lægges der op til konflikten, da Nora for første gang afviser Helmer og ikke vil sove med ham (s.101 ff.).

Det er i akt 3 hele forvandlingen kommer til syne. I akten er det som om, at alt, hvad de havde, forsvinder, i Noras øjne. For da Helmer opdager, hvad hun har gjort, tænker han straks på sig selv: Helmer: ”Nu har du ødelagt hele min lykke. Hele min fremtid har du forspildt for mig. Å, det er forfærdeligt at tænke på. Jeg er i et samvittighedsløst menneskes vold (s. 111 l. 15-20).

Her knuses alting straks for Nora, han lever slet ikke op til hendes forventninger til, hvordan han skulle have handlet. Det vidunderlige, den ægte kærlighed og det at ofre sig for hinanden, som Biblen prædiker om, kan han aldrig give hende. Hun ville, at han havde taget skylden på sig, men i stedet tænker han egoistisk og får ondt af sig selv. Straks efter at de har modtaget gældsbeviset, så Nora er fri, tager han hende straks tilbage: Helmer: ”Du skal ikke fæste dig ved de hårde ord, jeg sagde dig i den første forfærdelse, da jeg syntes, alt måtte styrte sammen over mig. Jeg har tilgivet dig, Nora; jeg sværger dig til, jeg har tilgivet dig”(s.114 l.10-13) Pludselig virker deres ægteskab så overfladiske, da hans handlinger ikke lever op til hans ord, går det op for hende, at hun slet ikke kender sin mand. Al kærligheden forsvinder fra ægteskabet, og hun føler, at de 8 år er spildt:

”Torvald, – i den stund gik det op for mig, at jeg i otte år havde levet her sammen med en fremmed mand, og at jeg havde fået tre børn –. Å, jeg tåler ikke at tænke på det! Jeg kunde rive mig selv i stumper og stykker”. (s. 123 linje 6-2 nedefra).

En moralskskrift sagde: ”..Manden må virke og handler (….) Han er frygtløs, stundom trodsig,

kjæk”.^{18} Da hun vælger at gøre op med sin mand, sker der et rolleskift. Nora går fra at være

tilskuer til aktør. Altså nu er det Nora, der handler og alle egenskaberne fra moralskriften besidder hun pludselig.

Det at Henrik Ibsen tænker udenfor rammerne, og lader Nora forlade familien giver stykket en dybere mening. Det er ikke længere en kærlighedstragedie, men et symbol på kvindens udvikling, da hun nu er lidt mere en beskrivelse af, hvad kvinderne i den tid var i gang med at udvikle sig til.

18

Kvindfolk 1, s. 213. Gyldendal 1984, trykt hos Nordisk bogproduktion A.S.Haslev. Pålidelig kilde, da det er et historisk tidsskrift, som er redigeret af historikere.

Side 9

Xx xxx 1.V

D. 01-06-12

SSO

NGG

9

Da hun vælger at forlade sin mand og børn, viser hun de første tegn på selvstændighed, og det, at Henrik Ibsen lader Nora bryde med samfundets normer og regler, er et tydeligt tegn på tegn på forandringerne og Georg Brandes indtog i litteraturen.

Konklusion

Under det moderne gennembrud havde kvinderne det langt sværere end, hvad de har i dag.

Normer og regler udgjorde undertrykkelsen, forskellen mellem mand og kvinde havde altid været der, og det var normalt, at en mand var højere oppe i samfundet, derfor skulle kvinden adlyde ham. Kvinderne blev smidt fra mand til mand, først faderen, der tog sig af hende og så senere hen husbond. Hun opdraget sine børn, som hun er blevet opdraget og holder hus, som det blev holdt hos hende. Normer og regler i samfundet var sat på plads, sådan havde menneskers adfærd været altid, så man må antage, at det er derfor, at kvinder accepterede kvindesituationen; ingen havde nogensinde sat spørgsmålstegn ved undertrykkelsen, og ingen havde før givet kvinderne lov til at tænke så frit. Det gjorde bl.a. Brandes og med hjælp fra organisationer har kvinder altså har fået det langt bedre, efter en lang og sej kamp Dansk kvindesamfund startede for nogen hundrede år siden og stadig kæmper den dag i dag,

Kvinder har fået langt mere indflydelse i tilværelsen og er blevet selvstændige. Ud fra de tekster jeg har gennemgået; Forraadt, Constance Ring og Et dukkehjem, skildres det tydeligt, hvordan hverdagen har været fyldt med undertrykkelse. Sammenligner man kvinden i Forraadt med Nora i Et dukkehjem, forstår man, hvordan adfærden hos kvinder har forandret sig. I Forraadt handlede hverken pigen eller moderen, selvom det var et ægteskab, datteren ikke ønskede. I Et dukkehjem, tager Nora sagerne i egen hånd og handler, ligesom Constance Ring gør i sin novelle.

Kvindernes handling afspejler tydeligt den nye tankegang.