Rousseaus "Emile eller Om opdragelsen"

Side 1

Niels Brock 2.f DHO 2015

06/03-15

HHX 2. år

HHX 2. år

2F, Niels Brock JTP

DHO: Dansk/Historie Opgave

Med Kristina Olsen som vejleder

HHX 2. år og børneopdragelse under oplysningstiden

Side 2

Niels Brock 2.f DHO 2015

2

$

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 3

MOTIVATION OG AFGRÆNSNING 3

PROBLEMFORMULERING 3

METODEAFSNIT 3

REDEGØRELSE 4

ROUSSEAUS TANKESÆT OG SAMFUNDSSYN 5

ANALYSE 6

TEMAER 7

VURDERING 9

KONKLUSION 9

LITTERATURLISTE 10

Side 3

Niels Brock 2.f DHO 2015

3

Indledning

Motivation og afgrænsning

Valget om at skrive om og hans tankesæt omkring

1 opdragelse kommer af min interesse for mennesket i sig selv. De naturnære holdninger som Rousseau oplyser i hans tekster er tæt forbundet med mine tanker omkring hvordan man kan definere et menneske og hvordan man kan være et bedre menneske. Da jeg mener at menneskers indtryk af hinanden ofte er forbundet med dets adfærd som efter min mening bunder i børneopdragelsen. På den måde har jeg afgrænset mit emne inden for pædagogik, hvor mit fokus er vægtet på hvordan Rousseau mente hvad den første opdragelse et menneske bør møde i verdenen.

Problemformulering

• Redegør for hvilken forståelse Rousseau havde omkring samtiden og af hvilken forståelse Rousseau byggede sit tankesæt om pædagogik.

• Analysér sammenhængen mellem Rousseaus forståelse og filosofi i forhold til samtiden, ved at tage udgangspunkt i et afsnit, som kredser sig omkring

en specifik betragtning i hans bog Émile ou de l’Education^{2}, oversat til dansk

Émile eller om opdragelsen.

• Diskutér hvordan Rousseaus opfattelse af pædagogik afveg fra samtidens normer.

Metodeafsnit

Jeg har benyttet mig af en tematisk analyse, til at påpege de temaer der fremtræder i uddraget i Rousseaus bog Emile, og under oplysningstiden. På den måde har jeg fundet en sammenhæng mellem oplysningstiden og Rousseaus filosofi. Det er dog

1

, kaldes ,,Rousseau’’ fremover

2

Émile ou de l’Education, kaldes ,,Emile’’ fremover

Side 4

Niels Brock 2.f DHO 2015

4 vigtigt at pointere, at jeg ikke benytter mig af en socialhistorisk analyse da jeg ikke berør emnet om hvordan Rousseaus filosofi faktisk påvirkede samfundet.

Min primære kilde Emile, finder jeg troværdig da det er en førstehåndskilde i forhold til Rousseaus filosofi, da den er skrevet af Rousseau. Ud over det benytter

jeg mig af 2 andre bøger: Oplysningstiden, da det moderne tog form – Systime^{3} og

                                            4
Oplysningstiden, historie fra borgen – Borgens Forlag .

Oplysningstiden Systime er skrevet af Jørgen Olsen som er uddannet i faget; på KU

;som bogen er skrevet i. Derudover er bogen skrevet til brug i gymnasiet så vel som Oplysningstiden, historie fra borgen – Borgens Forlag.

Redegørelse

Rousseau levede fra 1712 til 1778 under oplysningstiden. Han levede i en tid hvor

rationalismen havde større indflydelse på samfundet, frem for empirismen.^{5} Al tro

som lå ude for mennesket fatteevne var ikke centralt for denne tid. Rationalismen var en filosofisk retning som var bygget på den menneskelige fornuft.

I denne tid dukker tanker op omkring menneskets rettigheder ude for dets samfundsposition. Tankerne var moderne på daværende tidspunkt, og det blev karakteriseret ved individualismen som fremstod meget kraftigt i Rousseaus filosofi. Det handlede nemlig om individets løsgørelse fra de sociale forhold, det

                                 6
var ,,forestillingen om det frie individ’’

. Man ville fokusere på det enkelte væsen som kunne adskille sig fra alle andre. Begrebet fornuft spillede også en stor rolle under oplysningstiden og i Rousseaus filosofi. Fornuft var et stort begreb under rationalismen. Fornuften var det der skulle ligge i samspillet mellem mennesket og dets tilgang til livet.

3

Oplysningstiden, da det moderne tog form – Systime, kaldes ,,Oplysningstiden Systime’’ fremover

4

Oplysningstiden, da det moderne tog form – Systime, kaldes ,,Oplysningstiden Borgen’’ fremover

5

http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1720-
1800Oplysningstiden/Rationalisme.aspx

6

Oplysningstiden Systime, s. 5 linje 9

Side 5

Niels Brock 2.f DHO 2015

5

Rousseaus tankesæt og samfundssyn

Rousseau var en schweizisk-fransk filosof og forfatter. Han bevægede sig inden for emner som politik, natur og ikke mindst pædagogik. I 1762 udgav Rousseau bogen Emile. I bogen ytrer Rousseau hans holdninger og tankesæt i forhold til børneopdragelse. Hans fokus i hele hans filosofi er opbygget på forestillinger omkring natur og menneskets fornuft. Hans filosofi var ikke i protest med samtiden, men havde derimod en sammenhæng til de generelle tanker under

              7
oplysningstiden.

De emner som Rousseau berørte havde en tilgang til rationalismens idéer. Inden for rationalismens filosofiske tilgang mente man nemlig at et menneske kunne

opnå viden og erkendelse til verden ved blot at følge den menneskelige fornuft^{8}.

Rousseau havde stærke holdninger til hvorfor mennesket burde leve efter sin sunde fornuft, og hvordan man kunne genvinde frihed og lighed i samfundet ved brug af fornuften.

Hans tankesæt var dog i modstrid til samfundets principper. Rousseau skriver således, i Samfundspagten fra 1762 ,, Mennesket er født frit, og er overalt i lænker’’.

Den forståelse Rousseau havde af samtiden var altså at civilisationen var bundet til samfundets normer og principper. Han stiller menneskets frihed i kontrast med den nødvendighed der er for at overleve i et samfund, med de nødvendigheder der er for menneskets overlevelse i sig selv.

Rousseau var med sin tid og skrev filosofi om hvad der var væsentligt for udviklingen i samfundet og ikke mindst den vestlige verden.

7

http://artline.gyldendal.dk/#/c04fb109-873e-45c5-b0bb-

616bb7abcf37,20c049b6-564c-0c9159b22073

8

http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1720-
1800Oplysningstiden/Rationalisme.aspx

Side 6

Niels Brock 2.f DHO 2015

6

Analyse

Rousseau levede i en tid hvor man blev oplyst om mere videnskabelige fænomener omkring naturen og tilværelsen, frem for læren om kirken og Gud. Læren om Gud var nemlig ude for menneskets fatteevne og nogle ville forbinde det med følelser og fantasi.

Det påvirkede tidens filosoffer, og dermed også Rousseaus filosofi og tankesæt.

Inden for fagområdet Pædagogik var der især fokus på at den individuelles

opdragelse skulle være bygget op omkring menneskets fornuft og vilkår.^{9}

Den tankegang kommer også til udtryk i Rousseaus bog Emile. Rousseau skriver således ,,I naturtilstanden hvor alle mennesker er lige, er deres fælles kald dette at

være menneske..’’^{10}. Dermed mener Rousseau at man bliver kaldt til verden af

naturen og at man derfor først og fremmest skal opdrages som et menneske som kan føle livets glæder og sorger, uden en anden titel end at være et menneske.

Når man er blevet opdraget ved naturens kald, kan forældrene efterfølgende tage deres beslutning omkring barnets kommende erhverv, stilling eller titel.

Med den første menneskelige tilgang til livet som man får bragt ved børneopdragelse som et menneske, mener Rousseau at man kan bære titel som det bedst opdragne barn. Han skriver således ,, Den af os, som bedst formår at

bære livets glæder og sorger, er efter min mening den bedst opdragne..’’.^{11}

Rousseau påpeger at hans tanker høre med hans tid. Dem der var ældre for ham havde en anden tilgang til opdragelse, dog havde de såkaldte ’’ældre’’ indflydelse på hans tanker. De ’’ældre’’ mente at opdragelse betød ernæring, da det første vi lærer i livet er ammen. Rousseau skriver ,,Vi begynder at lære, idet vi begynder at

     12
leve.’’

Rousseau mener at man med en åndelig frihed kan bevæge sig væk fra det civiliserede samfund hvor man er lænket til livets institutioner. Han mener at der i

9

http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1720-
1800Oplysningstiden/Oplysningstiden.aspx

10

Emile, side 14, linje 3-4

11

Emile, side 14, linje 18-19

12

Emile, side 14, linje 21

Side 7

Niels Brock 2.f DHO 2015

7 samfundet forventes en titel på mennesket: at mennesket fødes og bliver taget hånd om, derefter vokser mennesket op og skal påtage sig et erhverv og til sidst dø og bringes i en kiste. Men uden den individualistiske og rationalistiske tankegang; som var karakteristisk i oplysningstiden; mente Rousseau ikke at man var et

dannet menneske.^{13}

Temaer

I uddraget af Emile fremtræder temaer som også er væsentlige for oplysningstiden: Fornuft og natur som er et udtryk for rationalismen, og individualismen.

Temaerne kan hægtes sammen da man med de rationalistiske idéer og tankegange kan opnå den individuelle frihed og ret overfor samfundet.

Den individualistiske tankegang kommer til udtryk i Emile, hvor Rousseau skriver

                                                             14
således ,,Alle vore skikke er udtryk for underkastelse, ufrihed og tvang’’ . Her

sætter Rousseau individualismen i perspektiv. Dermed mener Rousseau at de skikke som samfundet bære i fællesskab er noget mennesket har været lært af under tvang. Det individuelle menneske har ikke haft sin egen frihed til at gå i egne retninger og føle dets fornuft fra naturens side som ikke lader sig påvirke af samfundskollektivet.

Rousseau kritiserer samfundet, i det han beskriver samfundets skikke med ufrihed og tvang. Man kan forstå det som en indirekte opfordring eller et argument for hvorfor man skal lade sig inspirere af Rousseaus filosofi.

Rousseau nævner med et eksempel at han vil opdrage et menneske til kun at være et menneske. Rousseau skriver således ,,At leve et menneskeliv er den bestilling jeg vil lære ham. Når han forlader mig, er han – det indrømmer jeg – hverken dommer, soldat eller præst, så er han først og fremmest menneske; og alt hvad et menneske

bør være, vil han efter behov, kunne være lige så godt som enhver anden’’^{15}. Det

Rousseau omtaler som ’’han’’ er ’’mennesket han opdrager’’.

Rousseau vil opdrage mennesket mere humant, for det er der han mener at individet kan definere og identificere sig selv som et menneske. Det er et eksempel

13

Emile, side 14-16

14

Emile, side 16, linje 10-11

15

Emile, side 14, linje 8-13

Side 8

Niels Brock 2.f DHO 2015

8 på naturen og fornuften, da han som sagt mener at mennesket skal opdrages med menneskets fornuft. Mennesket vil han opdrage ude for samfundet, han vil lade mennesket være en udvikling af hvad det var fra naturens side.

Rousseau tager igen fat i menneskets natur, Rousseau skriver således ,, Det gælder

mindre om at forhindre barnet i at dø, end om at lære det at leve’’.^{16} Han skriver

det i sammenhæng med, at man som den der opdrager barnet ikke skal være for overbeskyttende. Her mener Rousseau at man skal fokusere på at lade barnet leve og lade barnet lære af sig selv, frem for at beskytte barnet fra døden. Barnet skal selv føle smerte, glæder og sorger for at vide hvad det er, så hvis den der opdrager barnet beskytter barnet mod det, vil det måske kun have oplevet glæde i dets barndomsliv. Træder barnet ud på egen fod og oplever smerte vil barnet være fortabt. Rousseau påpeger livets gang i naturen.

I uddraget af Emile ses det altså tydeligt at Rousseau var påvirket eller inspireret af nogle af oplysningstidens idéer tanker.

Rousseaus tanker og opfattelse af pædagogik var ikke noget der var udstødt fra oplysningstiden. Det var netop i den tid man fik moderne tankegange og prøvede at bevæge sig i et mere individuelt frit rum.

Rousseaus filosofi var dog heller ikke banalt da oplysningstidens tænkere havde en mere rationel tankegang som bevægede sig væk fra tiden, og udviklede samfundet som det var. Oplysningstiden var ikke en tid hvor samfundet ændres, men derimod en tid vor samfundet bevægede og ændrede sig.

16

Emile, side 15, linje 31- side 16, linje 1

Side 9

Niels Brock 2.f DHO 2015

06/03-15

Vurdering

I min analyse peger uddraget af Emile på at der var en sammenhæng mellem Rousseaus tankesæt og oplysningstiden. Rousseau var kun en af de store tænkere med samme filosofi som primært var bygget på tidens idéer. De to centrale begreber i Rousseaus filosofi er forestillingen om hvert individs frihed og fornuft

,og de to begreber kommer også til kende under oplysningstidens andre tænkere.

Man kan derfor vurdere for og imod om hvorvidt Rousseaus tankesæt afveg fra oplysningstidens normer, i det at han stadig levede i en tid hvor hans filosofi, mest af alt kun var filosofi og ikke en realitet for alle, derpå kan man sige at Rousseaus opfattelse afveg fra tidens normer.

Oplysningstidens tanker og idéer var ikke noget der kom fra den ene dag til den anden. Rousseau var altså en del af en udvikling i samfundet og derpå kan man også vurdere at Rousseaus tankesæt ikke skilte sig ud fra samfundet eller dets normer, da hvad han beskæftigede sig med ikke var ualmindeligt.

Konklusion

Rousseaus tankesæt i forhold til børneopdragelse var altså baseret på oplysningstidens idéer, i sær rationalismen. Det ses tydeligt i hans samfundssyn, som er nævnt i redegørelsen og i den tematiske analyse.

Vi kan derfor konkludere at Rousseaus tanker var med hans tid.

Rousseaus tankesæt kom af åbenbaringen af at mennesket ikke var frit i det civiliserede samfund, og ved muligheden for at udtrykke sig omkring det, da moderne tanker var væsentlige for hans tid.

Side 10

Niels Brock 2.f DHO 2015

06/03-15

Litteraturliste

Primære kilde : Émile eller om opdragelsen, 2. (forkortede) udgave, 4. Oplag

2011,-, Borgens forlag. Side 14 linje 3 - 16, linje 15

Oplysningstiden – da det moderne tog form, 1. Udgave, 1. Oplag 2008 – Jørgen Olsen,

Forlaget Systime A/S

Oplysningstiden . historien fra borgen, 1. Udgave, 1 oplag 1989 – Johnny Thiedecke, Borgens forlag

http://artline.gyldendal.dk/#/c04fb109-873e-45c5-b0bb-

616bb7abcf37,28a164b7-d7d0-4921-9e57-43340a81ea86

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur/17
00-1800/Jean-Jacques_Rousseau