Større opgave i dansk om Thit Jensen

Side 1

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 1 af 11

DHO – Historie

Thit Jensen

STX 1.g

Indhold

Indledning: De stærke kvinder ................................................................................................................ 2

1. Thit Jensen og hvordan hun blev opfattet af samtiden......................................................................... 3

1.1 Thit Jensen ............................................................................................................................................... 3

1.2 Samfundets opfattelse af Thit Jensen ...................................................................................................... 4

2. Analyse af tale om frivilligt moderskab af Thit Jensen .......................................................................... 5

2.1 Det økonomiske aspekt ............................................................................................................................ 5

2.2 Det kulturelle aspekt ................................................................................................................................ 6 Delkonklusion ................................................................................................................................................ 8

3. Thit Jensens voksende popularitet ...................................................................................................... 9 Delkonklusion................................................................................................................................................ 9 Konklusion ........................................................................................................................................... 10 Litteraturliste ....................................................................................................................................... 11 Primær litteratur........................................................................................................................................... 11 Sekundær litteratur ...................................................................................................................................... 11

Side 2

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 2 af 11

Indledning: De stærke kvinder

Der har i den senere tid været en masse stærke danske kvinder, både ude i det ganske land, men især også i de danske serier. Danskerne er kendte internationalt for sine stærke kvindelige hovedroller i serier, man kan nævne navne som Sarah Lund i Forbrydelsen og Birgitte Nyborg i Borgen. Af rigtige personer kan der nævnes Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning Schmidt og grevinde Alexandra. Med alle de stærke kvinder i min samtid, ville jeg vælge at tage en stærk kvinde fra min farmors barndom.

Her var Thit Jensen et oplagt valg, med hendes cerut hængende slapt i kæften og spektakulære påklædning havde hun en vis fandenivoldskhed, som var meget ulig hendes tid. Jeg vil gerne finde ud af mere om hende. Derfor har jeg lavet en problemformulering, der vil udforske hvem hun er, på flere taksonomiske niveauer den lyder således:

1. Gør rede for hvem Thit Jensen er og for hvordan hun opfattes i samtiden.

2. Analyser en udvalgt tale som belyser Thit Jensens mål og midler

3. Forklar baggrunden for den voksende støtte til Thit Jensen fra samfundets side.

I denne opgave vil jeg besvare disse tre spørgsmål. Jeg vil først redegøre for, hvem Thit Jensen er, og hvordan hendes samtid opfatter hende. Derefter vil jeg analysere Thit Jensens foredrag ”Frivillig moderskab eller kultiveret forældre følelse”. Jeg vil belyse hendes mål og midler ud fra dette foredrag. Til sidst vil jeg vurdere og forklare hvorfor at Thit Jensen blev mere og mere populær med årene, her vil jeg tage fat i, hvad der sker i omverdenen, der kunne havde influeret dette.

Jeg bruger til redegørelsen net kilder fra kvinfo.dk, gale.org og forfatterweb.dk, de har alle artikler om Thit Jensen helt overordnet. Derefter bruger jeg som førnævnt Thit Jensens foredrag ”Frivillig moderskab eller kultiveret forældre følelse”, som er at finde i bogen ”Retorik – levende tale eller tom snak”, den vil i mine fodnoter blive henvist til som kilde 1. Til sidst vil jeg, ud fra diverse net kilder, finde ud af hvad der affødte Thit Jensens stigende popularitet.

Side 3

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 3 af 11

1. Thit Jensen og hvordan hun blev opfattet af samtiden

1.1 Thit Jensen

Thit Jensen blev født den 19 januar i Farsø, med navnet Maria Kirstine Dorothea Jensen. Hun var det fjerde barn ud af en søskende flok på 12, af hendes søskende kan Johannes V. Jensen nævnes, en nobelprisvindende forfatter. Som det var gængs dengang, blev hun hjemme hos sine forældre og passede sin små søskende, i modsætning til hendes brødre der fik en uddannelse. Thit Jensen havde et nært forhold til sin broder Johannes V. Jensen, men dette forhold ødelagdes da Thit debuterede som forfatter i år 1903 med bogen ”To Søstre” som skildrede to vidt forskellige livshistorier for et søskendepar. Thit giftede sig i 1912 med maleren Gustav Jéhan Fenger, de skiltes dog allerede seks år efter, da Thit opdagede Gustavs utroskab med hendes bedste veninde. Dette affødte bogen ”Den erotiske hamster”, som skildrede Thit udlægning af denne utugt, dog under pseudonymer, sympatien i bogen var klart vægtet mod Thits person i historien, som blev skildret som godtroende og hårdtarbejdende.

Hårdtarbejdende var Thit også uden for hendes romaner, hun deltog aktivt i samfundsdebatten og lod ikke kun sine ord forblive ved ord. Derfor stiftede hun i 1923 foreningen for frivilligt moderskab, en forening hvis mål var at stoppe samtidens voldsomme fødselsrate for kvinder.

Allerede året efter stod hun klar med endnu en forening, nemlig foreningen for Sexuel Oplysning. [1] I mange af hendes bøger er ægteskabet omdrejningspunktet, samt er hendes ejet liv og erfaringer næsten altid inkorporeret til en hvis grad, i sær hendes mors tilstedeværelse er stor i mange af hendes fortællinger. Det har hun også selv erkendt hun har blandt andet sagt følgende: ”Forresten er hele mit Liv bygget paa, at jeg elskede min Mor saa højt, og at jeg saa hende lide saa meget – for

det gjorde Kvinder dengang! Hun fik tolv Børn, og hun var Krøbling af Børnefødsler”^{2} hendes mor

livshistorie fik hende til at blive indædt kvindeforkæmper. Hun gik dog ikke en for den bohemeske livsstil, som det moderne gennembrud var syret ind i, men troede derimod fast på glæden ved ægteskabet.

1

Louise Rosengreen, ”Thit Jensen”, artikel, 06/02 2015 http://www.forfatterweb.dk/oversigt/jensen-thit/hele-portraettet-om-thit-jensen, fundet d.

30/05/16
2

Thit Jensen – en purpurklædt Skjoldmø med Pistol i Baghaanden – fylder 80. Dagens Nyheder,

Side 4

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 4 af 11

1.2 Samfundets opfattelse af Thit Jensen

Thit Jensen var som førnævnt en meget aktiv debattør, hun havde en skarp tunge og nogle markante holdninger. Modviljen mod hendes forfatterskab var ikke kun noget, der kom udefra, hendes egen familie opponerede også i mod det. I sær hendes samarbejde med Johannes Leunbach [3]. De samarbejdede om foreningen for seksuel oplysning, her underviste de gifte kvinder fra fattige kår om prævention, som pessar og lign, de oplevede flere gange, at deres lokaler blev opsagt i ren protest mod deres foretagende. De fattige fik præventionsmidlerne gratis og resten fik det til en favorabel pris. Udover det argumenterede hun for, at abort kunne være en sidste nødløsning ved svangerskab, men denne holdning medførte at hun blev personforfulgt og karikeret. Denne holdning var fordømt i samtiden, man måtte ikke afbryde en graviditet. Derudover var de sammen med mange af datidens store tænkere, som K.K. Steincke, fortalere for eugenisme [4] i forskellig grad hvilket dengang var meget oppe i tiden, men senere hen blev fordømt af indlysende grunde.

Thit Jensens holdning til hendes eget køn vakte også stor opsigt

”Jeg vil hævde eksistensen af mænd, kvinder og midt imellem, ikke gamle jom Fruer og snerpede guvernanter skal repræsentere dette 3die køn, men kvinder som kaldes det ved navn, men i virkeligheden ikke er det. Kønløse skabninger, halvt mand, halvt kvinde, uden sanser, men fuld af arbejdsiver, fuld af lyst til at hæve sig, ikke egentlig at hæve sig, men skille sig ud fra det evig ægte kvindelige, som de ikke passer til. ” 5

Hun ville ikke sidestilles med den traditionelle kvinderolle, men med den moderne arbejdende kvinde, dette var selvfølgelig set ilde til i omgangskredse, der vil fastholde den traditionelle kønsfordeling.

Selvom hun blev set skævt til i nogle kredse af samfundet, kan man ikke benægte hendes succes som både forfatter og foredragsholder. Hun holdt blandt andet 25 udsolgte foredrag, om frivilligt moderskab, i træk, i Politikens foredragssal.

Delkonklusion: Thit Jensen så hvad 12 fødsler gjorde ved en kvinde og et ægteskab, derfor gik hun ind for diverse former for prævention og sågar intervention i forbindelse med graviditet. Det spredte vandene og hendes holdninger fremtvang både vrede og forståelse.

3

Læge der udførte abort, medstifter af foreningen for seksuel oplysning

4

Racerenhed, det som senere var en af grundstenene i nazisternes værdipolitik.

5

Paal Bjørby (University of Bergen), Thit Jensen, biographical essay, 1999,

http://go.galegroup.com.bib217.bibbaser.dk/ps/retrieve.do?sort=RELEVANCE&docType=Biography&tabID=T002&prodId=LitRC&searchId=R2&r
esultListType=RESULT_LIST&searchType=BasicSearchForm&contentSegment=&currentPosition=1&searchResultsType=MultiTab&inPS=true&u
serGroupName=helsingor&docId=GALE%7CH35&contentSet=GALE%7CH35, fundet 26/05/16

Side 5

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 5 af 11

2. Analyse af tale om frivilligt moderskab af Thit Jensen

Thit Jensen var en fremragende retoriker, hun var god til at formidle sit budskab til andre. Talen omhandler frivilligt moderskab, den blev udgivet i 1924 og Thit Jensen turnerede med det i årevis.

Det skabte stor forargelse, men blev stadig en økonomisk succes for Thit Jensen.

2.1 Det økonomiske aspekt

Thit Jensen var en visionær, hun havde været ude og rejse og mødt mennesker der havde inspireret hende, det var ud fra dette, hun skabte sit foredrag. Hun havde nogle klare mål, de kom til syne i hendes foredrag. Hendes hovedmål er at få implementeret ideen om ”kultiveret forældrefølelse”, i de danske hjem.

”Kultiveret Forældrefølelse, eller som vi herhjemme har kaldt det, ”Frivilligt Moderskab”, lyder som en Kvindesag, men det er det ikke, det er en Sag, der for godt 100 Aar siden rejstes at en Mand

i England, National-Økonomen Malthus.”^{6}

Men samtidigt understreger hun, at det ikke er en kvindekamp, men at det gavner økonomisk. Ved at bruge det originale ord Kultiveret Forældrefølelse, skubber hun ansvaret væk fra kun at lægge hos kvinderne, til at det er en sag for begge ægtefæller.

For at underbygge denne påstand bruger hun legitimerende historiebrug.

”Fortsættes denne ubegrænsede Formering, kommer Sulten Saa, sikkert som Døden. Hans

Paastand har Rusland tilfulde bevist, dernæst Østrig og endnu i sørgelig Erindring Tyskland, hvis

Børn andre Lande maatte ernære. ”^{7}

Hun udpeger disse lande, som nogle der ikke har grebet ind overfor denne ekspansive populationsforøgelse og henviser til de konsekvenser, det havde for det samfund.

Hun uddyber det yderligere, ved at pointere hvordan at de mange børn ville koste samfundet dyrt.

”For lad gaa, hvis man var vis paa, disse 11-12 gik sundt fødte ud i Livet som Værdier, men det ved vi, de ikke gør, vi ved paa Forhaand, at en vis Procent af disse massefødte gaar til Spilde og er en Byrde for Staten. Hvem er Staten?

6

Kilde 1, linje 18 – 21

7

Kilde 1, linje 26 – 29

Side 6

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 6 af 11

Det maa da en Gang gaa op for Mennesker, at det er dem selv! Jo stræbsommere en Mand er, des

mere er han Staten. ”^{8}

Dette er især henvendt til de arbejdende mænd, der her bliver mindet om, at det er dem selv det går udover, at de som staten støtter dette formeringvanvid. Så hendes middel er her at bruge logos, altså at påpege hvem det er, der betaler for gildet. Derudover siger hun, at hendes medbrugere bruger historisk ikke-brug, ved at fornægte eller glemme, at de er staten.

Hun gik så langt med denne tankegang, at hendes mål endte med at være ud fra den eugeniske tankegang:

”Her vilde jeg gerne komme ind paa Raceforbedring (…) Jeg kender Indignationen over, at der uden Hindring fødes Aandssvage af Aandssvage, Forbrydere af Forbrydere – (…) Samfundet betaler – det vil sige, hver stræbsom Mand og Kvinde betaler. ” [9]

En tanke der med nutidens briller virker yderst frastødende, men som dengang ikke vakte så stor opsigt. Hun bruger hendes evne til at tale med sit publikum, i stedet for at tale til det, her sætter hun sig selv i deres sko. For at legitimere dette, tager hun fat i nogle af historiens største filosoffer Plato og Aristoteles.

”Plato fordømte, at noget Barn maatte leve, der var født Krøbling eller født af defekte Forældre.

Aristoteles vilde, Staten skulde bestemme, hvor mange Børn et Ægtepar maatte have, og hvis de overtraadte Loven, skulde Staten haandhæve den ved at ødelægge Fostret. ” [10]

Endnu et eksempel på hun bruger legitimerende historiebrug, som middel til at nå sit mål.

2.2 Det kulturelle aspekt

Men hendes mål var ikke kun af økonomisk karakter, tværtimod var størstedelen et kulturelt mål.

Hun havde, set med nutidens øjne, et meget traditionelt syn på, hvordan en kvinde skulle agere i hjemmet. Så selvom det var slutningen af det moderne gennembrud, med dets boheme livsstil, [11] som bl.a. hendes bror Johannes V. Jensen levede efter, gik hun ind for at kvinder skulle gifte sig

                                                                  12
tidligt i livet, da de ellers ville få en ” Selvsikkerhed, der sætter en Mand i Knæ! ” . For at

legitimere hendes påstand bruger hun igen et historisk forhold, hun fortæller om en mand, der først blev gift med sin kone, da de var i start trediverne, han klagede, over hendes personlighed fyldte for

8_{9} Kilde 1, linje 332 – 337

Kilde 1, linje 634 – 642

10

Kilde 1, linje 609 – 613

11

Person, der gjorde oprør mod de borgerlige værdier ved at leve et frit og utraditionelt liv; ofte kunstnere, forfattere og unge mennesker.

12

Kilde 1, linje 149 – 150

Side 7

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 7 af 11

                                                                13
meget, hertil svarer Thit Jensen ”Du kunde have giftet dig med hende noget før” . Her bruger hun

det historiske forhold legitimerende, da hun viser, hvad man undgår, hvis man gifter sig tidligt.

Hendes forventninger til hvad en god hustru ønskede sig, har været en del af hendes foredrag. Hun bruger det som et middel til at overtale mændene, først fortæller hun, hvad det kræver af manden for at få en god hustru. Derefter kommer hun med ” den gode Hustrus 3 Hovedønsker. 1) at bevare en Mands Kærlighed! 2) at faa sine Børn godt opdragnet 3) at holde sit Hjem saadan, at Manden er

glad for at være der og hygger sig ved Tanken om at komme hjem. ”^{14}

Her fortæller hun, hvad manden kan få ud af at begrænse deres mængde af børn. Her bliver konen en sød og mild person, som ikke ønsker sig andet end at behage sin mand. Men Thit Jensen er ikke bange for også at stille et skrækscenarie op. Hun var ikke bange for at give mændene et fur fra tid til anden, men kvinderne snakkede hun altid til med den største empati. Hun fremstiller her i det næste citat, en kvinde der har født for mange børn på for kort tid og hvordan ægtefællen har det med situationen.

” Faderen staar aldeles lammet overfor Problemet, hvordan han skal forsørge dem, for Indtægterne vokser ikke nær saa hurtigt, undertiden aldrig. Moderen er sur, snavset, forslæbt, Børnene slaas og

vræler, der er ikke noget morsomt for en Mand at komme hjem til der. ”^{15}

Selvom hun her snakker grimt om kvinder, er dette stykke slet ikke henvendt til dem, det er mere for at manipulere med den mandlige audiens. Hun var meget bevidst, omkring hvem der var toneangivende i de danske hjem, derfor laver hun disse skrækscenarier, som incitament for at følge hendes råd. Så hun bruger mændene som et middel, hun sætter et skrækscenarie op, hun manipulere med dem. Thit Jensens styrke her er, at hun ved hvilke knapper, man skulle trykke på for at få manden sendt hjem med et pessar i lommen.

Udover at manipulere med den mandlige audiens, talte hun i stærke billeder, der var med til at understøtte hendes påstande.

”Verden har maaske ikke for mange Mennesker, men de er forkert placerede. Jeg saa i Paris en Gang et Torv med Gader ind fra alle Sider, og det Torv løb pludselig fuld af Vogne, Biler og store Omnibusser – fra alle Sider havde de mødt hinanden her paa denne lille Plads, og hele Færdslen stod i et Nu komplet fast. Der var Plads nok i andre Dele af Paris, naturligvis, men det var nu en

13

Kilde 1, linje 158

14

Kilde 1, linje 351 – 354

15

Kilde 1, linje 320 – 324

Side 8

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 8 af 11

Gang samlet paa dette Torv altsammen. Jeg fulgte de smaa, rappe Betjentes Iver for at faa Orden i Færdslen igen; det første, de gjorde, var naturligvis at standse Tilførslen, indtil de kunde dirigere de Mængder, de allerede havde – jeg gad vidst, hvad det var endt med, hvis de havde raabt: ”Bliv ved at køre ind, bare kør ind, kør hinanden ned og dræb og knus hinanden af Mangel paa Plads,

men I maa endelig blive ved. ” ”^{16}

Det billede hun bruger her, er en af de stærkeste midler hun bruger, billedet er ualmindeligt stærkt.

Hendes metafor viser, at det både er staten og civilsamfundet der har et ansvar, fordi civilsamfundet bliver ved med at køre og staten bliver ved med opfordre dem til det.

Delkonklusion

Thit Jensen har mange redskaber, hun bruger når hun holder sine foredrag, hun er en fremragende formidler. Hendes mål er helt overordnet at mindske mængden af fødte børn pr. familie. For at fuldføre dette bruger hun historien som redskab, nå hun for eksempel tager fat i historiske figurer eller forhold. Hun bruger også stærke billeder, der i de fleste tilfælde skal virke afskrækkende. Det middel hun bruger mest, er dog hendes evne til at henvende sig til mændene, som hun har måtte erkende, er dem, der har det sidste ord i de fleste hjem. Hun stiller scenarier op for dem, manipulerer med dem og hvis hun syntes, der er brug for det, giver dem et lille rap over fingrene, alt sammen for at de kan forstå vigtigheden af hendes budskab.

16

Kilde 1, linje 592 – 603

Side 9

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 9 af 11

3. Thit Jensens voksende popularitet

Thit Jensen gik fra at blive afvist af diverse forlag, til at blive slået til ridder, men hvad er der sket i det danske samfund som har banet vej for dette? Som hun selv pointerer i sit foredrag:

”Jeg begyndte at skrive om Sagen, og alle spaaede, jeg vilde blive stenet. Tværtimod, i ingen anden Sag, jeg har rejst, har jeg set en saadan Tilslutning. – Det fortalte mig, at Børnebegrænsningstanken, dens Fornuft og dens Barmhjertighed, er modnet i det danske Folk ogsaa, ligesom i Folkeslagene rundt om.

”^{17}

Hun har måttet erkende at det danske samfund, simpelthen er modnet. Hun havde også gået fra at skrive romaner med et mere subtilt budskab, til at holde fængende foredrag med et helt klart budskab, hun blev mere klar i spyttet. Samfundet og Thit Jensen indgik kompromis om man vil. En ting der også har haft en stor indflydelse på hendes stigende popularitet, var foredraget ”Frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelse” her pointerede hun hvordan staten og dermed civilsamfundet spildte penge på ”aandsvage” børn, det sagde hun i midten af 1920’erne, en tid med stigende arbejdsløshed, samt adskillige krakkede banker. Det var vand på et meget tørt sted og det var det mange ville høre, men som mange ikke turde sige, grundet emnets tabubelagte natur. Det var i denne tid at hun med sin løsthængende cerut i mundvigen, spektakulære og farverige tøj og mange smykker, cementerede hendes plads som kvindeforkæmper. Ikke alle hendes holdninger var lige vellidt, såsom eugenisme, da det havde nogle uheldige sammenfald med nazismen, men med årene blev hun mere folkelig og knapt så konfrontatorisk.

Hun var som hun selv sagde ”altid været forud for min tid”^{18} og det har hendes samtid ikke benægtet!

Derudover fik kvinder generelt mere magt det ses bl.a. ved at de i 1915 fik stemmeret og senere i 1924, hvor verdens første kvindelige minister, Nina Bang, blev valgt af socialdemokraterne.

Delkonklusion

Thit Jensens voksende popularitet skyldes et sammenfald mellem hendes holdninger og samfundets, især tanken om at der blev spildt penge, vækkede folk, da det var en tid med stigende arbejdsløshed.

Derudover havde samfundet modnet, givet kvinder større indflydelse og mere plads i den offentlige debat.

17

Kilde 1, linje 78 – 82

18

Jens Andersen, Thit – den sidste valkyrie, Gad, 1990.

Side 10

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 10 af 11

Konklusion

Thit Jensen var en markant kvinde i starten af 20. århundrede. Hun skilte vandene i sin samtid med sine markante holdninger og hun stod ved dem! Hun er selv i nutidens Danmark, anset som en af de stærkeste kvindelige forbillede der har levet i Danmark. Hun nævner det selv, og det er meget sigende om hendes person ”Jeg har altid været forud for min tid” og hendes progressive tanker har ofte vakt røre i vandet.

Hun var, med sin nærmest intimiderende fremtoning, med til at skabe debat om emner og temaer, som før var tabulagte. Hun var meget målbevidst, hvilket kom til udtryk i, hvordan hun tog alle midler i brug, når hun lavede foredrag. Hun skræmte, manipulerede og følte med hendes audiens.

Hun skræmte dem med skrækscenarier og metaforer, hun manipulerede med mændene, da hun vidste de havde det sidste ord i mange hjem, og følte med hendes audiens, nå hun snakkede om unge kvinder, der havde falmet af for mange fødsler. Alt dette med det mål at få stoppet at kvinder blev slidt op af fødsler, som hun havde oplevet med hendes egen mor, som hun så meget op til.

Fordi hun havde et personligt forhold til sin mission, snakkede hun med sin audiens og ikke til den.

Hendes renommé blev gradvist forbedret med tiden, dette skete da hendes engang så progressive holdninger, ligeså stille blev bredere accepteret da samtiden modnede og åbnede op for nye debatter, som blufærdigheden før havde sat en stopper for. Samtidigt blev hun med alderen mere folkelig og hendes tunge mere mild. Det mundede alt ud i at hun nu til dags er et ikon samt at hun blev slået til ridder i 1949.

Side 11

Espergærde Gymnasium 1.e Af 01-06-16

Side 11 af 11

Litteraturliste

Primær litteratur

Kilde 1: Lis Garbers og Sten Høgel, Retorik – levende tale eller tom snak, Arnold Busch, 1996.

Sekundær litteratur

Jens Andersen, Thit – den sidste valkyrie, Gad, 1990.

Louise Rosengreen, ”Thit Jensen”, artikel, 06/02 2015 http://www.forfatterweb.dk/oversigt/jensen-
thit/hele-portraettet-om-thit-jensen, fundet d. 23/05/16
Marianne Zibrandsen, Thit Jensen, 2003, http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/821/, fundet d.
23/05/16

Lea Korsgaard, Orgasmeland: Da den seksuelle revolution kom til Danmark, Gyldendal, 2014

2016, https://www.dr.dk/skole/dansk/thit-jensen-, fundet d. 23/05/16

Paal Bjørby (University of Bergen), Thit Jensen, biographical essay, 1999,

http://go.galegroup.com.bib217.bibbaser.dk/ps/retrieve.do?sort=RELEVANCE&docType=Biography&tabI
D=T002&prodId=LitRC&searchId=R2&resultListType=RESULT_LIST&searchType=BasicSearchForm&c
ontentSegment=&currentPosition=1&searchResultsType=MultiTab&inPS=true&userGroupName=helsingor
&docId=GALE%7CH35&contentSet=GALE%7CH35, fundet 26/05/16

Thit Jensen – en purpurklædt Skjoldmø med Pistol i Baghaanden – fylder 80. Dagens Nyheder,

Historiebrug, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/historiebrug/?no_cache=1, fundet d. 26-05-16

Danmarks – historie (1901-40),

http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_-
_historie/Danmark_-_historie_(1901-40), fundet d. 26-05-16