Dysfunktionelle proletarer og Rasende god underholdning - Opgavehjælp

Side 1

Guldnotat til ”Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning”

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ................................................................. 1 OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................... 1 TEKSTENS SPROG ............................................................................... 7 PUNKTERNE ...................................................................................... 2 OPGAVENS DELE ...................................................................... 2 ANALYSE .......................................................................................... 2 KOMMENTAR .................................................................................... 2 OPBYGNING AF OPGAVEN ....................................................... 3 KORT RESUMÉ: ........................................................................ 4 KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN ........................................... 4 HVOR OG HVORNÅR ER TEKSTEN SKREVET .............................................. 4 HHX 3. år

MODTAGER ...................................................................................... 4 GENRE ............................................................................................. 5 ANALYSE ................................................................................. 6 TEKSTENS BUDSKAB ............................................................................ 6 TEKSTENS ARGUMENTATION ................................................................ 8

Skjult/indirekte argumentation ............................................... 9

TEKSTENS HOLDNING ........................................................................ 10 KOMMENTAR ........................................................................ 12 GODE RÅD TIL AT SKRIVE EN KOMMENTAR............................................ 12 INSPIRATIONSMATERIALET.................................................... 13 ”Velkommen hjem” ................................................................ 13 ”Fra skrot til slot” ................................................................... 13 BRUG AF INSPIRATIONSMATERIALET .................................................... 14 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af synspunkter og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumentation, elementer og citater, som vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse af teksten. Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og det er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin-vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, så hent vejledningen til analyse og kommentering her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for din besvarelse. Den indeholder de punkter, som du skal komme ind på i din opgave. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, tilbyder den dig endda en struktur, som du med fordel kan bygge din opgave op om. Vi vil her vise,

Side 3

2 hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen i din analyse af teksten ”Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning”. budskab.

Punkterne Kommentar

Opgaveformuleringen indeholder to punkter, som du skal komme ind på i din besvarelse:

• En analyse af artiklen ”Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning”, herunder sprog, argumentation og holdning

• En kommentar til Bent Vinn Nielsens tekst, skrevet som en kommentar til dagbladet Information

Du kan med fordel strukturere din opgave ud fra disse punkter.

Opgavens dele

Analyse

I din analyse skiller du teksten ad for at se på dens enkeltdele, og hvordan de er skruet sammen. Her skal du komme ind på:

• Tekstens sprog

• Argumentationsformen

• Tekstens holdning

Du analyserer delene hver for sig, men hele tiden med fokus på, hvordan teksten samlet set fungerer i kommunikationen af sit Endelig skal du skrive din egen kommentar til artiklen. Her skal du forestille dig, at du er informationsmedarbejder på en kommerciel tv-station, der skal tage stilling til Bent Vinn Nielsens tekst. I din kommentar kan du fx:

• Argumentere for, hvorfor Bent Vinn Nielsen tager fejl i sin negative vurdering af de kommercielle underholdningsprogrammer.

• Hvor er du uenig med ham? Og er der ting, du giver ham ret i?

• Argumentere for, hvordan denne type underholdningsprogrammer kan være nyttige at se for seerne

Side 4

3

Opbygning af opgaven

Det er en god idé at have en klar struktur på din opgave, for på den måde bliver den lettere for dig at skrive og mere flydende at 4. Afslutning: læse. Vi viser her, hvordan du med fordel kan opbygge din opgave, sådan at den får en god struktur.

1. Indledning:

Det er vigtigt, at du skriver en kort indledning, hvor du præsenterer, hvad din opgave vil handle om, og hvor du fanger 5. Kommentar: dine læseres opmærksomhed. Det kan du gøre ved at starte ud med en teaser, der både slår temaet an og griber læseren.

2. Præsentation af tekstens kommunikationssituation:

Som udgangspunkt for analysen er det en rigtig god idé, at du kort forklarer, hvilken kommunikationssituation teksten indgår i.

Det gør du ved at forklare, hvem der er tekstens afsender og modtager, samt hvor og hvornår teksten er skrevet.

3. Analyse:

Her bygger du videre på din redegørelse for tekstens kommunikationssituation ved at se på, hvilke enkeltdele teksten består af. Her ser du fx på, hvad tekstens budskab er, og hvilket sprog og argumentationsform afsender gør brug af for at overbevise sin modtager.

Som afslutning på din opgave kan det være flot, hvis du kan opsummere din opgave, så den får en lukket cirkelstruktur. Dette kan du gøre ved at vende tilbage til din indledning og samle op på det, som du indledte med, i din afslutning.

Til slut skal du skrive din egen kommentar som svar på Bent Vinn Nielsens tekst.

Omfang

Der er ikke nogen specifikke krav til, hvor lang din opgave skal være, men den må ikke være kortere end 800 ord. På den anden side må den heller ikke være alt for lang. En god tommelfingerregel kan være at skrive opgaven på mellem 1200 og 2400 ord.

Side 5

4

Kort resumé:

Bent Vinn Nielsens kronik handler om de mange underholdnings-programmer om fx børneopdragelse og boligindretning, som findes på tv i dag. Vinn Nielsen beskriver dem som én lang serie af programmer, der alle sammen ligner hinanden. Formålet med programmerne er ifølge Vinn Nielsen at udstille underklassen og de ”dysfunktionelle proletarer”, så middelklassen har noget at underholde sig med i sofaen om aftenen. Programmerne har da heller ikke meget med virkeligheden at gøre; ifølge Vinn Nielsen er de en stor konstruktion på linje med fx film og tv-serier.

Kommunikationssituationen

Før du går i gang med din egentlige analyse, er der en række formelle ting, du skal redegøre for over for din læser. Fx hvem der er afsender og modtager af teksten, og hvilken genre den er skrevet i. Denne viden kan give dig værdifuld information, som du kan bruge i din analyse. Overvej følgende punkter:

• Hvor og hvornår er teksten skrevet?

• Hvem er afsender?

• Hvem er modtager?

• Hvad er genren? men også vigtigt for din senere analyse af tekstens Hvor og hvornår er teksten skrevet

Teksten er en artikel, som blev trykt første gang i dagbladet Information d. 15. april 2006. Herefter er den blevet trykt i en artikelsamling med samme titel i 2010.

Afsender

Artiklen ”Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning” er skrevet af Bent Vinn Nielsen, forfatter og fast klummeskribent på Information. Vinn Nielsen er kendt for at skrive skarpe og humoristiske analyser af forholdet mellem dansk underklasse og middelklasse, mellem storby og land, bonderøve og bymennesker. Med en baggrund som ufaglært arbejder forsvarer Bent Vinn Nielsen ofte de skæve eksistenser i Danmarks geografiske og sociale udkanter, mens den smarte og selvhøjtidelige middel- og overklasse får en spydig kommentar med på vejen.

Modtager

I forbindelse med kommunikationssituationen skal du også overveje, hvem teksten er henvendt til, dvs. hvem der kan være tænkt som dens modtagere. Dette er en vigtig pointe i sig selv,

Side 6

5 argumentation og holdning. For at kunne vurdere, om en tekst virker overbevisende, må du nemlig altid tage udgangspunkt i, hvordan den virker på dens målgruppe. Derfor er det en god idé at spørge dig selv: underholdningsprogrammer.

• Er teksten rettet mod en bestemt gruppe i samfundet?

Tænk fx på uddannelse, køn, alder osv.

• Hvordan ses det i teksten, at den er henvendt til denne specielle gruppe?

• Passer målgruppe og medie sammen?

Hvem er modtager?

Bent Vinn Nielsens artikel er som sagt trykt i Information.

Information er et dagblad, der typisk bliver læst af højtuddannede mennesker med gode, vellønnede jobs.

Målgruppen for teksten er altså snarere middel- og overklassen end de ”dysfunktionelle proletarer”, som bliver beskrevet i artiklen. Vinn Nielsen skaber da også umiddelbart i starten af sin tekst et fællesskab med denne gruppe ved at tale direkte til dem og samtidig tage afstand fra de tarvelige arbejderfamilier:

”Findes der noget bedre end dysfunktionelle familier af absolut laveste sociale status? Jo, De kender dem godt, det er den slags familier, hvor børnene råber og skriger og aldrig vil i seng (…)” (ll. 1-

5).

Når vi går længere ned i analysen bliver det dog tydeligt, at Vinn Nielsen vha. ironi og overdrivelser reelt ender med at udstille middelklassen og dens fascination af de nævnte

Genre

Overordnet set kan man sige, at Bent Vinn Nielsens artikel er en form for sagprosa. Sagprosa dækker over tekster, der beskæftiger sig med at beskrive virkeligheden, som den forekommer at være. Modsat fiktionstekster (fx noveller, romaner, digte osv.), der beskæftiger sig med en opdigtet virkelighed. Derudover er teksten en kronik. Kronikken kan karakteriseres som en længere artikel i en avis eller et tidsskrift, ofte skrevet af en person, som ikke selv er ansat på avisen, hvor den bliver trykt. Kronikken er et partsindlæg, dvs. at skribenten giver udtryk for sit eget billede af og holdninger til, hvordan verden ser ud. Kronikken er som regel skrevet over et emne, som er aktuelt og oppe i tiden.

Side 7

6

Analyse

Når du har gjort rede for, hvilken kommunikationssituation, teksten indgår i, er du klar til at gå i gang med den egentlige analyse. I din analyse skal du undersøge, hvordan teksten rent teknisk er skruet sammen for at overbevise sit publikum. Her vil det være relevant at se på:

• Hvad er det overordnede budskab i teksten?

• Hvad vil Vinn Nielsen opnå med sin tekst?

• Hvilket sprog gør han brug af?

• Hvordan argumenterer Vinn Nielsen for sin sag?

Dokumentér, dokumentér, dokumentér

Det er meget vigtigt, at du hele tiden dokumenterer dine påstande i opgaven. Det gør du ved at stille dig selv spørgsmålet ”hvorfor?”, hver gang du påstår noget i din analyse. Med en besvarelse af dette ”hvorfor?” bliver din argumentation tydelig for læseren, enten ved at du henviser til teksten med et relevant citat, eller ved at du tydeligt henviser til din øvrige danskfaglige viden.

Tekstens budskab

Inden du for alvor går i gang med analysen, er det nyttigt at gøre sig helt klart, hvad det overordnede tema og synspunkt i teksten synes at være. Hvad er det egentlig, at afsender gerne vil sige og opnå med sin tekst?

Hovedsynspunkt

Bent Vinn Nielsens hovedsynspunkt i teksten er, at nutidens populære underholdningsprogrammer om fx børneopdragelse, boligindretning og kæledyr bliver brugt til at udstille den nederste klasse i samfundet, så middel- og overklassen har noget at underholde sig med.

”Og se det var jo en rigtig solstrålehistorie om, hvordan solide middelklassenormer kan rette op på uopdragne underklasseunger”

(ll. 75-78).

Derudover sætter Vinn Nielsen i sin kronik spørgsmålstegn ved, om programmerne viser os virkeligheden, eller om der snarere er tale om et fiktivt og konstrueret univers, skabt af tv-selskaberne for at trække flere seere:

”Det gør det bestemt ikke ringere, at det jo er lyslevende virkelighed. Sådan lever og bor mennesker virkelig, både dem fra Proletarengland og dem fra Århus. Ikke noget med forskruede

Side 8

7 arrangementer og fortænkte meninger om ting, der alligevel ikke interesserer normale mennesker. Det er virkelighed og virkelighed.

På den fede måde” (ll. 164-172).

Formålet med teksten

Med sin tekst ønsker Bent Vinn Nielsen at fremsætte sin personlige mening om sagen og sætte den til debat. Dette formål understøttes af, at han vælger at give udtryk for sit synspunkt i en kronik, der bliver trykt på debatsiderne i en avis.

Tekstens sprog

I dette punkt af din analyse skal du undersøge, hvilke sproglige virkemidler Bent Vinn Nielsen gør brug af i sin tekst. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at det aldrig er tilfældigt, hvordan en afsender vælger at udtrykke sig. Valg af ord, sprog og billedsprog er alt sammen med til at afspejle og understrege afsenders budskab. I forhold til sproget i denne tekst kan du overveje:

• Hvilke ord bruger Vinn Nielsen helt konkret til at udtrykke sig? Se fx efter brug af værdiladede ord

• Gør Vinn Nielsen brug af nogle former for billedsprog, fx retoriske spørgsmål eller bogstavrim?

• Hvilken betydning har det for teksten, at Vinn Nielsen udtrykker sig, som han gør?

Værdiladede ord

I sin kronik gør Vinn Nielsen brug af mange ord, som er ladet med en vis værdi. I stedet for at holde sig til et neutralt sprog, hvor man fx ville skrive ”barn”, kan en afsender vælge at lade ordet med positiv værdi, ”englebarnet”, eller negativ værdi, ”møgungen”.

• Negative beskrivelser: Menneskene som optræder i tv-programmerne beskrives som ’proletarer’, der er en nedsættende betegnelse for fattige mennesker. Familierne beskrives også som ’dysfunktionelle’, der kan oversættes som sygelig, mangelfuld eller dårligt fungerende. Børnene i familierne er heller ikke bare børn, men ”konstant næsestoppede møgunger”, hundene er ”satans bæster” osv.

• Tarveligt udseende: Familiernes udseende er beskrevet som grimt og tarveligt. Moderen bruger alt for meget læbestift og taler grimt, og faderen har ølvom og en hullet undertrøje på.

• Små ord med holdning: I teksten er der mange små ord, som ikke fylder meget i teksten, men som alligevel er ladet

Side 9

8 med betydning. De små ord bruges fx til at forstærke Bogstavrim sætningens betydning, fx i en ironisk retning:

”Det er ligegodt imponerende, men nu er det børnenes tur” (ll. 57-58)

”Øv, er det allerede slut? Nej da, det var skam kun optakten” (ll. 99-100)

Retoriske spørgsmål

I sin tekst gør Bent Vinn Nielsen gentagne gange brug af retoriske spørgsmål. Denne sproglige figur er karakteriseret ved at være udformet som et spørgsmål, men som afsender reelt ikke forventer et svar på, da det ofte er indlysende og giver sig selv. I teksten spørger Vinn Nielsen fx:

”Findes der noget bedre end dysfunktionelle familier af absolut laveste sociale status?” (ll. 1-2)

”Er der så ikke mere? Jo, det er der. I morgen. Og i overmorgen igen. Hele ugen, alle måneder, alle årets dage” (ll. 160-162) De retoriske spørgsmål lægger bestemte svar i munden på læserne og er på den måde med til at manipulere læserne til at være enige med Vinn Nielsen.

Flere steder i teksten optræder der bogstavrim, hvor flere efter hinanden følgende ord begynder med samme konsonant. Fx:

”uopdragne underklasseunger” (l. 78)

”(…) er de fysiske rammer for deres fælles tilværelse fuldkommen forandret” (ll. 122-124)

Bogstavrim gør teksten let og levende at læse, ligesom det viser, at forfatteren har gjort sig umage med at udforme sin tekst.

Tekstens argumentation

I dette punkt af analysen skal du undersøge, hvordan afsender argumenterer for sit synspunkt for at overbevise modtager om, at han har ret. Når vi argumenterer, så bruger vi forskellige typer af argumenter og virkemidler alt efter, hvem vi taler til, og hvad vi forsøger at overbevise om. I dette tilfælde vil det være relevant at se på:

• Om Vinn Nielsen benytter sig af en direkte eller indirekte måde at argumentere på

• Hvordan afsender forsøger at appellere til sit publikum

• Hvilke typer af argumenter afsender benytter sig af

Side 10

9

Skjult/indirekte argumentation

Overordnet set benytter Bent Vinn Nielsen sig af en indirekte argumentationsform, som ikke fremgår direkte af teksten. Det er altså ikke muligt at finde et bestemt sted i kronikken, hvor Vinn Nielsen gør direkte rede for sin holdning. I stedet benytter han sig af ironi, overdrivelser, generaliseringer osv. Hermed udtrykker Bent Vinn Nielsen det modsatte af, hvad han rent faktisk mener, men idet hans argumentation bevæger sig over i det overdrevne og absurde, forstår vi, at han faktisk mener det modsatte.

Ironi

I sin tekst gør Bent Vinn Nielsen hyppigt brug af ironi. Ironi er en måde at udtrykke sig på, hvor afsender siger det modsatte – eller i hvert fald noget andet - end han mener. Dette sker typisk for at kritisere et standpunkt på en indirekte måde. I teksten ser vi ironien som en rød tråd gennem teksten fra overskrift til konklusion:

”Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning” ”Vi andre kan læne os tilbage i vores brune halvfjerdsersofaer og sige: U-ha, det er god underholdning!” (ll. 125-127)

”Sådan lever og bor mennesker virkelig (…) Det er virkelighed og virkelighed. På den fede måde” (ll. 166-172)

Ironien bliver for Vinn Nielsen en måde at kritisere de mennesker, som ser disse underholdningsprogrammer. På overfladen ser det ud, som om han udstiller de socialt udsatte familier, som deltager i dem: ”Findes der noget bedre end dysfunktionelle familier af absolut laveste sociale status?” (ll. 1-

2). Men i virkeligheden er det den satte middelklasse, der suger programmerne til sig, der kritiseres.

Overdrivelse

I teksten gør Vinn Nielsen brug af overdrivelse, som er en anden form for ironisk virkemiddel:

”Hunde der springer op på bordet og æder børnenes mad og også er lige ved at bide kinderne af dem” (ll. 11-13)

”Netop som vi træder ind ad døren, slår lillebror storesøster i hovedet med en kasserolle, hundene har kastet sig over Den Lille Nys tremmeseng, men de rører ikke fars computer, for så bliver de skudt” (ll. 25-29)

Ved at overdrive sine påstande helt ud i det absurde viser Bent Vinn Nielsen, at han i virkeligheden mener det modsatte af, hvad han skriver.

Side 11

10

Brug af ”vi” Ifølge Vinn Nielsens fremstilling er alle børn i tv-programmerne I sin tekst forsøger Bent Vinn Nielsen at skabe et fællesskab med sin målgruppe ved at tale direkte til dem:

”Netop som vi træder ind ad døren, slår lillebror storesøster i hovedet med en kasserolle (…)” (ll. 25-27)

Ved at skrive ”vi” i teksten forsøger Vinn Nielsen umiddelbart at skabe et fællesskab med læseren af teksten, samtidig med at han tager afstand fra de tarvelige arbejderfamilier. Men når vi bevæger os længere ned i teksten, forstår vi, at Vinn Nielsen vha.

ironi og overdrivelser faktisk ender med at udstille sin målgruppe og dens fascination af de nævnte underholdningsprogrammer.

Man kan sige, at tekstens ”vi” er en måde at lokke læseren ind i teksten, før forfatteren går i gang med at kritisere sin målgruppe.

Generalisering

I sin tekst skaber Bent Vinn Nielsen en række generaliseringer af de mennesker, han beskriver. Dvs. at han skærer en gruppe af mennesker over én kam:

”De konstant næsestoppede møgunger råber og skriger på proletarengelsk, mor snakker proletarengelsk mens hun kæderyger, farmand i den hullede undertrøje og baseballkasketten brummer hyggeligt om fisse og håndbajere på proletarengelsk” (ll. 15-21) konstant forkølede, alle mødrene kæderyger, og alle fædrene har kasket på og snakker om fisse. Denne måde at beskrive de engelske proletarfamilier viser forfatterens forkærlighed for ironi og overdrivelser. Men det er også en måde at afspejle de fordomme, som mange af os rent faktisk har over for deltagerne i denne type underholdningsprogrammer.

Tekstens holdning

I dette punkt af din analyse skal du vise, at du er klar over, hvad der er tekstens holdning.

Underholdningsprogrammer udstiller underklassen

Bent Vinn Nielsens hovedsynspunkt i teksten er, at populære underholdningsprogrammer om fx børneopdragelse og boligindretning udstiller underklassen, så middel- og overklassen har noget at underholde sig med:

”Og se det var jo en rigtig solstrålehistorie om, hvordan solide middelklassenormer kan rette op på uopdragne underklasseunger”

(ll. 75-78)

Side 12

11

Programmerne er én stor konstruktion Genkendelse og identifikation Selvom de mange underholdningsprogrammer slår sig op på at være ”lyslevende virkelighed”, så er de ifølge Bent Vinn Nielsen ligeså konstruerede og fiktive som film eller tv-serier:

”Det gør det bestemt ikke ringere, at det jo er lyslevende virkelighed. Sådan lever og bor mennesker virkelig, både dem fra Proletarengland og dem fra Århus. Ikke noget med forskruede arrangementer og fortænkte meninger om ting, der alligevel ikke interesserer normale mennesker. Det er virkelighed og virkelighed.

På den fede måde” (ll. 164-172)

Programmerne adskiller sig ikke fra hinanden

Ifølge Bent Vinn Nielsen er de forskellige opdragelses- og indretningsprogrammer så ens udformede og opbyggede, at de lige så godt kunne være optaget i én og samme kulisse:

”Nu er det et ungt par, der bor i huset, som nu er en lejlighed” (l.

116)

”Nu er de unge menneskers lejlighed igen et hus, og nu er det mormor der bor der” (ll. 135-137)

Gennem sin tekst forsøger Bent Vinn Nielsen at skabe en form for genkendelse eller identifikation hos sine læsere:

”De siger ne-ej og ne-ej og ka-non og helt-vildt. Vi andre kan læne os tilbage i vores brune halvfjerdsersofaer og sige: U-ha, det er god underholdning” (ll. 124-127)

Selvom citatet udtrykker en god portion ironi, kan man også argumentere for, at det skal få os som læsere og seere til at se os selv: Sådan ser vi ud, når vi sidder i sofaen og hengiver os til de mange underholdningsprogrammer på skærmen. På den måde opfordrer Vinn Nielsen også til refleksion og eftertænksomhed:

”Er jeg virkelig også selv sådan?”

Side 13

12

Kommentar

Når du har afsluttet din analyse af teksten, skal du skrive din egen kommentar til Bent Vinn Nielsens tekst. Du skal forestille dig, at du er informationsmedarbejder på en kommerciel tv-station, der skriver en kommentar til dagbladet Information (ca.

300 ord). I din kommentar kan du fx:

• Argumentere for, hvorfor Bent Vinn Nielsen tager fejl i sin negative vurdering af de kommercielle underholdningsprogrammer

• Argumentere for, hvordan denne type underholdningsprogrammer kan være nyttige at se for seerne

Gode råd til at skrive en kommentar

Når du skal skrive en kommentar, er der en række gode råd, du kan følge: Skriv personligt og interessant

Præsentér din holdning – kort og præcist

En kommentar er en meget kort tekst (her ca. 300 ord), og derfor gælder det om at fatte sig i korthed. Du skal altså ikke starte med at forklare dit ærinde fra Adam og Eva, men gå lige på og hårdt.

Hvad mener du? Og hvorfor mener du det? Fx:

”Bent Vinn Nielsen tager fejl, når han i sin kronik giver udtryk for, at underholdningsprogrammer er platte og ligegyldige. Faktisk kan vi lære noget af disse programmer.”

Catchy overskrift

Det gælder om at fange sine læsere lige fra første linje. Bent Vinn Nielsen gør det med en overskrift, der rummer en modsætning, og som derfor vækker læsernes interesse og giver dem lyst til at læse videre for at finde ud af, hvad han mener:

”Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning” Din overskrift skal gøre nogenlunde det samme som Vinn

Nielsens, fx:

”Underholdning og undervisning på samme tid”

”Vi må ikke blive for snobbede til virkeligheden!”

Når du skriver en kommentar eller et læserbrev, må du gerne have en personlig stil, så du skiller dig ud, og som gør netop din kommentar relevant og interessant at læse. Brug et varieret og spændende sprog, der skaber flow i teksten, fx med bogstavrim eller nye ordsammensætninger:

Side 14

13

”Når super-sarkasten Bent Vinn Nielsen harcelerer over, at vi almindelige danskere engang imellem sumper ud i sofaen til et afsnit ”Fra skrot til slot”, så glemmer han, at der rent faktisk kan være gemt en god portion samfundslære i de udskældte programmer”

Du skal dog passe på med, at de smarte formuleringer ikke tager overhånd. Du har ikke meget plads at gøre godt med, og det vigtigste er, at dit budskab kommer klart og tydeligt igennem.

En saglig tone

Når du skriver en kommentar eller et læserbrev, er det din egen mening, du giver udtryk for i personlige vendinger. Men pas på, at du ikke kammer over. Selvom du er uenig i, hvad andre skriver, så hold din egen kommentar i en saglig tone. Bliver tonen skinger og ubehagelig, er der mindre chance for, at du fanger publikum og overbeviser dem om, at du har ret i dine synspunkter.

Inspirationsmaterialet

Med til opgaven hører et inspirationsmateriale. Det er beregnet på at give dig en kort baggrundsinformation om emnet, som kan hjælpe dig i din analyse. I dette tilfælde består materialet af uddrag fra to tv-underholdningsprogrammer.

”Velkommen hjem”

I ”Velkommen hjem” ser vi, hvordan familie og venner overrasker Liselotte og Kurt ved at bygge deres hus om, mens de er på weekendophold. Parret har syv børn, og selvom de altid har været hårdtarbejdende, så har pengene været små.

Hjemmet har dog altid været fyldt med ”kærlighed og hjertevarme”, som et af børnene beskriver det. Nu ser vi, hvordan en smart designer og en maskulin tømrer hiver parrets laminatbordplade, brune fliser og mørke mursten ud og erstatter det med hvidmalede vægge, lyse trægulve og småt nips.

”Fra skrot til slot”

”Fra skrot til slot” følger nogenlunde samme opbygning. Her får familien lov til at skrotte deres gamle køkken og erstatte det med et nyt. Også her får vi beskrevet en økonomisk trængt familie, der trods en hård skæbne og knuste drømme har

Side 15

14 bevaret en positiv indstilling, og som nu bliver belønnet med et nyt, lyst køkken.

Brug af inspirationsmaterialet

Du kan bruge inspirationsmaterialet til at give konkrete eksempler på, hvordan de omtalte tv-underholdningsprogrammer er bygget op. I klippene ser vi fx, at programmerne er bygget op over den samme model, som hedder:

Det gode liv 🡪 dramatisk drejning/ulykke/sygdom 🡪 hårde
tider/dårlig økonomi/knuste drømme, men dog stadig kærlighed og

hjertevarme 🡪 deltagelse i tv-program, hjælp, omvæltning 🡪 håb om et godt liv igen

Dette underbygger Bent Vinn Nielsens påstand om, at underholdningsprogrammerne alle sammen ligner hinanden.

Ligeledes ser vi i de to klip, at de deltagende personer er samme type: En hårdtarbejdende og kærlig familie, der pga. en uheldig skæbne eller ulykke har ramt samfundets bund. Nu bliver familien hjulpet tilbage på fode med et nyt og lyst køkken. Til at hjælpe sig får familien stillet en køn, smart designer og en stilfærdig, maskulin håndværker til deres rådighed, nøjagtig som Bent Vinn Nielsen beskriver det i sin tekst.