Et eksempel fra HHX 3. år
Du er fucking sexistisk, Niarn! | Redegørelse og kommentar
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find opgavens spørgsmål eller påstand. Står den tidligt, og bliver den besvaret til sidst?
- 4 min
Find de tekster eller kilder, opgaven bruger. Bliver de analyseret, eller bliver de refereret?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer. Hvilke synspunkter bliver vejet op mod hinanden?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din afslutning?
Skal du selv skrive opgave i dansk? Metoder og emner står her: Dansk i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
[navn fjernet] Dansk aflevering – typeopgave 2, nummer 3 HH3F
1
Typeopgave 2
Opgave nummer 3
Hanne-Vibeke Holst bragte den 13. november 2004 artiklen ”Du er fucking sexistisk, Niarn!” i Politiken. I denne artikel udtrykker hun sin mening om, hvorledes tidens danske mandlige rappere er sexistiske og hvordan de påvirker andre unges sprogbrug og syn på kvinder.
Artiklen blev bragt i Politikens debatsektion, hvor der netop blev debatteret om raptekster.
Debatsektionen er et sted, hvor almindelige mennesker, altså folk, der ikke er ansat af avisen, kan skrive deres mening om et emne, som de synes skal op til debat.
Hanne-Vibeke Holst har skrevet sin artikel som et brev til den danske rapsanger Niarn. Hun taler således direkte til ham og gør ham opmærksom på de negative følger, hans tekster måske har.
Hendes brev starter med ”Kære Niarn!!”, de to udråbstegn antyder en vis form for ironi, og det kan man også klart se, når man læser videre i Hun ønsker Niarn tillykke med hans nye album ”Årgang 79” og fortæller, at hun selv er fra årgang 59, og derfor for gammel til at være ”hende kællingen, der skred fra ham i Aalborg”, men at hun i princippet kunne være hans mor. Derefter siger hun, at hun ikke ligefrem er målgruppen for hans tekster og kun har lagt mærke til hans tekster, da hun har to teenagerbørn.
Niarn vil være den oplagte modtager af Hanne-Vibeke Holsts indlæg. Der er selvfølgelig en grund til, den er bragt i avisen, for den er interessant for Politikkens læsere, og Hanne-Vibeke Holst vil gerne have opmærksomheden på dette emne. Læserne er forældre, og de interesserer sig for dette emne, der omhandler den kultur, som deres børn og unge lever i. Læserne er de faktiske modtagere HHX 3. år
Niarn og hans ”homies” L.O.C. og Jokeren kalder det modsatte køn for kællinger, ludere, hors, bitches og babes, og beskriver dem som våde og villige, skabt til at opgejle de rappede stådrenge, der frit kan udnytte enhver so efter behov, så som til ”at sniffe en streg i din røvspræk”. Niarns
tekster er både rå og voldelige som f.eks. ”Dig og de andre to gays dør med en pik i munden/Men I er stadig ik´ de eneste på min hadeliste/KDL, du ka´ stadig få nogle flade, bitch”.
Disse tekster var for meget for Hanne-Vibeke Holst. "For nu at blive i jeres egen terminologi, så lukker I så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lydisolere sig for ikke
Side 2
[navn fjernet] Dansk aflevering – typeopgave 2, nummer 3 HH3F
2 at blive sølet til", skriver hun. Niarns rap beskyldes simpelthen for at forurene det offentlige rum.
Hun gør samtidig hans tekster medansvarlige for det stigende antal voldtægter i landet.
Der er i dag et stigende antal af grove voldsepisoder og flere grove voldtægter, samtidig med mener mange, at de unge tager brug af et hårdere og hårdere sprogbrug. Hanne-Vibeke Holst forsøger at få Niarn til at indse, at han muligvis har en del af ansvaret for denne udvikling i samfundet og siger f.eks.: ”Kan det udelukkes, at din attitude og dine rå tekster er med til at opildne unge drenge til at dyrke en destruktiv machoidentitet som sexfikserede storbykrigere med den ene hånd på knivskæftet og den anden nede i trussen? Kan det?”. Hun spørger også Niarn, hvordan han kan bevise at teksterne ikke har noget at gøre med den stigende grove vold, og hvordan han kan bevise at de stigende antal af grove voldtægter ikke har noget at gøre med deres fremstilling af pigerne at gøre.
Som hun siger: ”Kan ikke udelukkes at folk som dig tvinger tøser tilbage i steriotypen som enten luder eller snerpe.”
Hanne-Vibeke Holst benytter sig af et varieret og velformuleret sprog, hvori hun kommer med gode argumenter mod tidens raptekster, men samtidig med bruger hun nogle af de udtryk, Niarn selv har brugt i sine tekster som f.eks. ”I lukker så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lydisolere sig for ikke at blive sølet til”. Disse strofer, hvor hun tager brug af rapmusikkens sprog, står til skarp kontrast til hendes ellers velformulerede sprog, hvilket bevirker at de blot virker endnu mere rå og nedladende, og Hanne-Vibeke Holst gør således blot sit budskab om disse tekster endnu mere klart.
Niarn og andre rapsangere er før blevet konfronteret med disse beskyldninger og undskylder sig med at det bare er for sjov, og grunden til at de kan finde på at skrive sådan nogle ting er, at de inderst inde er følsomme og forvirrede. Hanne-Vibeke Holst mener ikke, at det er en undskyldning.
Som hun siger, er de over den kriminelle lavalder og må derfor være gamle nok til at stå ved deres gerninger. Hun mener dog ikke, at rapsangerne udelukkende har ansvaret, men at ansvaret skal deles med de voksenautoriteter, der ikke tør give dem modspil.
Hanne-Vibeke Holst afslutter sit brev med igen at skrive ”Kære Niarn”, men denne gang beder hun en sidste gang Niarn prøve at forstå, hvilke følger hans tekster kan have, dog ikke på en vred måde længere. Hun skriver, at det er: ”cool nok, at du kan gøre nordkraft til ordkraft”, men siger samtidig, at ord ikke bare forsvinder sporløst i atmosfæren. Hun siger, at ordene vil sive ned og sprede gift i fællesbevidsthedens grundvand, og at han derfor før eller siden må tage ansvar.
Side 3
[navn fjernet] Dansk aflevering – typeopgave 2, nummer 3 HH3F
3
Skadelig sprogblomstring? Politikken 26. november 2004
Efter at have læst artiklen ”Du er fucking sexistisk Niarn!” af Hanne-Vibeke Holst er jeg nødt til at komme med et par kommentarer til debatten om rapmusikkens indflydelse i samfundet.
I brevet til Niarn fra Hanne-Vibeke Holst udtrykker hun sin klare vrede mod hans raptekster, da hun mener, de undertrykker kvinderne og muligvis er skyld i det stigende antal af voldelige hændelser – især voldtægter. Hun siger, at han forurener det danske sprog og påvirker de unges måde at tale og tænke på, men er Niarns tekster skyld i samfundets udvikling eller er teksterne blot en afspejling af hvad virkeligheden er?
Sproget er i konstant udvikling og voksengenerationen har altid fundet de unges sprog grimt og anstødeligt. Det er også hvad Hanne-Vibeke Holst gør, men hun er nu engang ikke fra årgang 79, og med alt respekt for hende, så er det måske nærmest forudbestemt, at hun har noget imod udviklingen i de unges sprog.
De unges sprogbrug er, vil mange sige, blevet grovere, men ordene ændre betydning over tiden og mildnes. Lad os f.eks. tage ordet fuck, som i dag bruges af rigtig mange som et synonym for ”pyt” eller ”satans”, uden at det på nogen måde er ment som noget grovere.
Jo, det kan godt være, at sproget er groft, men sådan tales det nu. Og for mange rappere tror jeg ikke det er deres intention at ændre verdenen, men de er mere interesseret i at skildre dele af den som den er. Niarn rapper for at nå nogle mennesker, og han bliver nødt til at tale det sprog som de unge mennesker han ønsker at henvende sig til gør.
Det kan godt være, at dem, som Niarn ønsker at henvende sig til, i forvejen har et groft sprog, men mange andre med bare en smule interesse for musik, eller som hører radioen nu og da, bliver stødt, når de hører de mindre fantasifulde betegnelser for kvinder som ”so”, ”bitch”, ”ho”, ”kælling” og ”luder”. Niarn og andre rappere burde nok tænke over, at det er en bred gruppe af befolkningen, der hører deres tekster og vide, at deres tekster påvirker sprogets udvikling. Niarn, L.O.C. og Jokeren er idoler for mange unge, og de unge ser op til dem og ønsker at blive og være som dem. Derfor overtager de unge det sprogbrug, rapperne benytter i deres tekster. På den måde skildrer de ikke længere virkeligheden som den er, men de går også ind og ændrer på manges sprogbrug.
Side 4
[navn fjernet] Dansk aflevering – typeopgave 2, nummer 3 HH3F
4
Forskellen på at ændre nogle samfundsgruppers sprogbrug, til at påvirke dem til at begå voldtægt er stor. At sige, som Hanne-Vibeke Holst gør, at rapteksterne og rappernes fremstilling af kvinder er skyld i det stigende antal af voldtægter er absurd. Voldtægtsforbrydere er sindslidende mennesker, og almindelige mennesker, som lytter til de danske raptekster, går ikke ud og begår voldtægt efter at have købt Niarns nye plade.
Jeg tror ikke, at Niarn udtrykker noget i hans tekster, som de fleste ikke allerede har kendskab til i forvejen. Ansvaret for udviklingen i det danske samfund med hensyn til voldtægt, kan ikke skyldes rapperne pga. deres musiklyrik. Når det er sagt mener jeg, at rapperne er sexistiske, og de skal tænke sig om næste gang de beskriver kvinder som ludere og kællinger. De har en del af ansvaret for sprogets udvikling, og selvom ordene ikke har den samme grove betydning der hvor de kommer fra, kan det stadig støde mennesker. Enhver kvinde, som ikke er vant til dette sprogbrug, vil blive stødt, når en ung mand råber ”luder” eller ”kælling” efter hende på gaden. Ord, som han normalt ikke ville bruge i sit sprogbrug, men som nu er blevet en del af hans ordforråd. Rapper-sproget er både kunst og sprogfornyelse, men det kan nemt misbruges og ende som verbal vold og sexisme.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.