Opbrud og kønsroller i 60'erne og 70'erne

Side 1

OPBRUD OG KØNSROLLER I

1960’ERNE OG 70’ERNE – DHO

STX 1.g | STX 1.g
STX 1.g | 1.U
STX 1.g | Dansk

STX 1.g

Problemformulering:

DHO om opbrud og kønsroller i 60’erne og 70’erne

Redegør for de samfundsmæssige forandringer 1960’ernes og 70’ernes Danmark og deres betydning for familiemønstret og forholdet mellem kønnene i samme periode.

Analysér og fortolk et digt fra Vita Andersens samling Tryghedsnarkomaner (1977) samt teksten Manden og barnet – opvågnen i fremmede rum (1976) af Hugo Hørlych Karlsen. I analysen skal du have særligt fokus på fremstillingen af kønsrollemønstre. Du må ikke genbruge digte fra AT2.

Diskuter hvordan litteraturen bidrager til at forstå ændringer i kønsroller i Danmark i

1960’erne og 1970’erne.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ..................................................................................................................................................... 3 Udviklingen i kønsrollerne: fra 1960-70’erne frem til nu ........................................................... 3 Rødstrømpebevægelsen: ........................................................................................................................................................ 3 Kønsrollemønstrene i familielivet og arbejdspladsen ............................................................................................... 4 Seksuel frigørelse: ..................................................................................................................................................................... 5 Hvor ses der spor af opgøret i dag? ................................................................................................................................... 6 Analyse og fortolkning af et digt: Vita Andersens digtsamling ”Tryghedsnarkomaner” ... 7

Digtet: ”Fredag, lørdag, søndag” .......................................................................................................................................... 7 Analyse og fortolkning af teksten: Manden og barnet – opvågnen i fremmede rum ............ 9 Litteraturens forståelse af ændringer i kønsrollerne i 1960-70’erne .................................. 10 Konklusion ................................................................................................................................................. 10 Litteraturliste ............................................................................................................................................ 11 Bilag .............................................................................................................................................................. 12 Bilag 1: Hvem skal forsørge familien og hvem skal passe børnene? ............................................................ 12 Bilag 2: Andelen af børn i daginstitution ................................................................................................................. 12

Side 3

3

Indledning

I 1960’erne havde hele landets kvinder en begrænset mængde af respekt. – alt fra familielivet til arbejdspladsen. En kvinde blev forventet kun at følge en vej; At hun skulle gifte sig i en tidelig alder af start 20’erne, stifte en familie hurtigt, og så vie sit liv til husførelse. Var det af den årsag, at kvinderne i gjorde oprør? – Eller ligger der mere i det? Jeg vil kigge på, hvilken udvikling der er sket i perioden omkring 1960’erne og 70’erne, og hvilken påvirkning det har haft på samfundet i dag.

                                                             1
Jeg vil derudover også analysere og fortolke digtet ”Fredag, lørdag, søndag” fra Vita Andersens

digtsamling ”Tryghedsnarkomaner” (1977) samt teksten ”Manden og barnet – opvågnen i

fremmede rum”^{2} (1976) af Hugo Hørlych Karlsen, hvor jeg primært vil fokusere på fremstillingen

af kønsrollemønstrene.

Udviklingen i kønsrollerne: fra 1960-70’erne frem til nu

Rødstrømpebevægelsen:

Rødstrømpebevægelsen er helt klart nøgleelementet, hvis man snakker om, hvad der er startede opgøret og kampen om kvinderetfærdighed. Rødstrømperne bestod af en masse små kvindegrupper, der sammen udgjorde en venstreorienteret og radikal feministisk kvindebevægelse.

Kvindebevægelsen blev grundlagt i 1970, og det var i den samme periode, hvor bevægelsen havde sin storhedstid. Omstyrtelse af kapitalismen og patriarkatet var altså det primære mål for rødstrømperne. De ønskede et samfund, der ikke var mandestyret, og hvor lighed blandt kønnene

var noget man gik op i.^{3} De kæmpede blandt andet for lige løn, fri abort og overordnet set bare lige

vilkår for mænd og kvinder. Kvindekampen var svær at overse, for den foregik overalt; på arbejdspladserne, i politikken og i familielivet. Det var en svær kamp mod det kommunistiske samfund, som den gang blev set som næsten umulig at vinde. Derfor blev kvinderne nød til at træde

1

Andersen, Vita - digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner” 1977

2

Hørlych Karlsen, Hugo: ”Manden og barnet – opvågnen i fremmede rum”^{2} 1976

3

”Rødstrømpebevægelsen” af Drude Dahlerup. 2010 -

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/rødstrømpebevægelsen

Side 4

4 i kraft og promovere deres budskab så meget som muligt. Rødstrømpebevægelsens motto var:

”Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp!” Der var ikke nogen overmand eller form for ledelse, men blot bestående af en masse kvinder, der kræver retfærdighed.

De ville vise, at kvinder sagtens kan klare sig selv, derfor blev der organiseret en masse ting såsom:

Kvindefestivaler med kvindebands, kvindehuse, kvindekunst og kvindelitteratur. De så primært alle

de ting som mandedomineret.^{4}

Kønsrollemønstrene i familielivet og arbejdspladsen

Kvinder har altid været hjemmegående, men i 1970’erne begyndte der for alvor at ske forandringer i det danske samfund. Efterspørgslen på kvindernes arbejdskraft blev væsentligt større, og det

resulterede i, at man blev ned til at udvide arbejdsstyrken. – dengang var det kun 1/3, der befandt

sig på arbejdsmarkedet. Dengang havde kvinderne ikke erhvervsmæssigt indflydelse, og har egentligt ikke noget at have skulle sagt inde for alt, hvad der drejer som om politik. Det samme gælder på arbejdsmarkedet og såvel i hjemmet. Hvis man starter med at kigge på familielivet, så er den traditionelle familiestruktur: Manden i arbejde og konen hjemme som hus- og børnepasser. Og sådan har det jo altid været i mange år. Manden var som regel ude og arbejde en hel dag, mens kvinden var hjemme og holde huset i stand, forberedte middag, og hvis de havde børn, så stod den også på børnepasning. Men dog, hvis forældrene var økonomisk presset, så tog nogle kvinder et halvdagsjob, så deres børn kom på børnedaginstitutioner noget af tiden. Typisk kvindearbejde var oftest ved masseproduktionsfabrikker, hvor de stod ved samlebåndet. Der var en del hjemmegående husmødre, som egentligt var meget stor arbejdskraftreserve, som der var behov for i 1960’erne og de tidlige 1970’eres økonomiske højkonjunktur. Kvinderne havde enten lave eller manglende uddannelse, og de var ufaglærte, så det var kun de lavest betalte arbejdsmuligheder, som de havde

                                                 5
til rådighed. Kvinder var derfor ret afhængige af deres mænd.

Hvis vi kigger på bilag 1, der er et spørgeskematabel, som viser, hvad kvinderne mener, er det bedste familiemønster, som indretter sig bedst, når deres børn er små. Så er der i 1970’erne, hvor de spurgte 1759 kvinder, lige høje stemmer på familiemønstrene: Manden (heldagsjob, kvinden (hjemmegående) og børnene (hjemme hos moderen) - og maden (heldagsjob), kvinden (halvdagsjob) og børnene (halvdagsbørnehave). Det

4

”Rødstrømper - en kavalkade af kvindefilm - ” 1985 http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/rodstromper-en-

kavalkade-af-kvindefilm
5

”Familieliv og kvindefrigørelse” 2015 - http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/kold-krig-og-
velfaerdsstat-/familieliv-og-kvindefrigoerelse/

Side 5

5 giver også god mening i forhold til de normer og promisser der nu var dengang. Men selvfølgelig, så var det en af de ting, der hurtigt blev ændret gennem kvindeopgøret. Hvis vi kigger på den samme tabel, kan vi se, at i 1985 er den højest stemte: Manden (halvdagsjob), kvinden

(halvdagsjob) og ungerne (halvdagsbørnehave). Man lærte altså at dele familieopgaven lidt mere ud. I takt med at kvinderne har fået mere frihed, både økonomisk og arbejdsmæssigt, så kom der flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Det kan vi se ved hjælp af bilag 2. Det viser, hvor mange børn i forskellige aldersgrupper, der kommer på daginstitutioner. I 1973 er den ikke så markant, der er en del hjemmegående husmødre, som passer børnene, i stedet for at være ude på arbejdsmarkedet. Men i 1993 er der sket en gevaldig forandring. Procentdelen er steget med over det dobbelte. Og det bekræfter tydeligt, at kvinderne er begyndt at bevæge sig meget mere ud i erhvervslivet. Flere og flere kvinder får altså halvdagsjob, fordi mændene også tager halvdagsjob,

så de kan passe børnene.^{6}

Seksuel frigørelse: i 70'erne handlede alting om seksuel frigørelse. man brændte bh'er, dyrkede sex til højre og venstre, og der var sommetider også et brud om troen på det monogamiske parforhold, altså et parforhold mellem to mennesker eksklusivt; flere seksuelle og romantiske partnere på en gang blev altså mere accepteret. Kvinderne var træt af, at blive seksualiseret og blive objektgjort. De havde ikke altid magten over deres egen krop, men manden der styrrede hvad, hvor og hvornår kvinden skulle tilfredsstille ham. De ville være frie, og ikke blive set på som ’sexobjekter’. Når der er tale om hvilket som helst emne inde for seksualitet, i perioden 1960-70’erne, så er queer teorien noget, som man ofte kan tage et kig på. Queer teori er lidt kompliceret, men den handler overordnet om bruddet med kønnet i det hele taget; altså frihed til diversitet i køn, ikke kun kønsroller. Teorien undersøger altså de forskellige seksualitetskategorier, køn og kønsroller igennem en socialkonstruktivistisk synsvinkel. - Der betyder den videnskabsteoretiske og filosofiske grundopfattelse af, at hele den menneskelige identifikation er socialt konstrueret. kort sagt; opfattelsen er samfundsskabt. Det ses f.eks. ved alle de lesbiske bevægelser, der protesterede og råbte op med deres budskab i samfundet.

Og igennem en længere periode, så har det altså ændret synet omkring lesbiske, bi- og

6

Schultz Jørgensen, Per: Familien i det kulturelle opbrud. 1978. Forlag: Publikation.

Side 6

6

             7
homoseksualitet. Ordet heteronormativitet blev i sammenhæng med queer teorien også opfundet;

Det er et begreb, der beskriver at vi lever i et samfund, der er bygget op omkring normerne inden for heteroseksuel adfærd - fx at gå ud fra at alle er heteroseksuelle, at kærlighed i film og musik kun kommer til udtryk som heteroseksuel kærlighed og at kønsrollerne er fordelt med en forståelse ud fra, at kvinder og mænd hører sammen. Som en kvinde udtaler sig i dokumentaren ”Rødstrømper -

en kavalkade af kvindefilm”^{8}, er hun meget utilfreds og frustreret over, at alle kalder hende ’fru.’

Og ’frøken’, når hun er lesbisk. Det er bare en naturlighed, for sådan har det altid været. Det at være til det samme køn blev ikke accepteret dengang. Alle ’skulle’ være heteroseksuelle. Men så kom der i 1975 en udbrydergruppe fra rødstrømperne, som var kaldt ’lesbisk bevægelse’, der gjorde det at være lesbisk mere acceptabelt og normalt. Alle lesbiske kæmpede sammen og havde

’søstersolidaritet’ med hinanden.

Hvor ses der spor af opgøret i dag?

Selvom rødstrømpebevægelsen blot var aktive i ca. 10 år, fik de alligevel formået sig, at fremstille en helt del, som har sat sine spor i det danske samfund i dag. De fik sat et væsentligt større fokus på kvinder og deres forhold, og fik ovenikøbet indført nogle nye love og politiske tiltag, der gjorde uligheden mellem kønnene mindre. De fik f.eks. indført ligelønsloven i 1976, fri abort i 1973 og forbedringer i barselsloven i 1980. Ud over det, så fik kvinderne også bragt et ny selvstændigt forskningsområde på banen, som i dag kaldes kønsforskning, da der dengang var en del af rødstrømperne, der studerede kvindeforskningen på de danske universiteter. I dag lever der stadig

nogle af de forsamlingshuse/institutioner videre, som de dengang skabte med stor entusiasme. -

blandt andet: Kvindemuseet i Århus, Kvindehuset i København og så adskillige krisecentre for voldsramte kvinder. Hvis vi kigger på erhvervslivet, så er der rigtig mange kvinder på arbejdsmarkedet, og der vil ikke være nogen udfordring eller fare for at en kvinde går hen og starter et selvstændigt firma op. – I modsætning til dengang, hvor det at bevæge sig ud fra de fastlagte arbejdsnormer, var meget svært og risikabelt som kvinde.

7

Castella, Bjarne: ”Den Sexede Danmarkshistorie.” 1991. Forlag: Saxo Publish

8

”Rødstrømper: en kavalkade af kvindefilm”- 1985

http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/rodstromper-en-kavalkade-af-kvindefilm

Side 7

7

Analyse og fortolkning af et digt: Vita Andersens digtsamling

”Tryghedsnarkomaner”

Digtet: ”Fredag, lørdag, søndag”

”Fredag, lørdag, søndag” er et af de digte fra Vita Andersens digtsamling ”Tryghedsnarkomaner”, og det blev skrevet i 1977. – lige i kvindekampens storhedstid. Jeg vil mene, at digtets handling overordnet set drejer som en kvindes kamp i parforholdet. Budskabet, vil jeg mene, er at man ikke skal blive i et parforhold til enhver pris. – Man må sige fra, hvis man føler sig ubetydelig eller uretfærdigt behandlet. I digtet følger vi en kvinde gennem hendes tanker, nærmest som at lave en dagbog. Hun lever i et ’kunstigt’ forhold med sin ægtemand. Det er en ren facade, og hun kan snart ikke klare det længere. Man kan faktisk sige, at deres forhold er baseret på materiel lykke. Altså de fylder ikke kun deres hjem, men hele deres liv med ting de egentligt ikke har brug for.

”vi går hen til vognen belæsset med pakker det er dejligt at have råd til at købe ting

                  9
vi smiler til hinanden”

--- & ---

”Hos Nørgård køber jeg en bluse fra chacaral

Som jeg egentligt ikke har brug for”^{10}

De prøver håbfuldt at udfylde det tomrum, som de har i deres parforhold, ved at fylde deres liv med materialisme. For der var en stor bølge af materielle ting i den periode. Men det tomrum kan ikke købes for penge, og det er kvinden inderst inde godt klar over. Hun er en tryghedsnarkoman, og hun vil ikke være alene og derfor glemmer hun helt sig selv. De står som et perfekt par, hvis man kigger på det ydre. De har en lækker sportsvogn, et rækkehus og ingenting på afbetaling, - Det kan ses, at de er lidt i overklassen, altså den finere del. Men når man kommer dybere ind, som vi gør gennem kvindens tanker, så er det slet ikke så perfekt. Forholdet er som en symbiose; Der er ikke noget ’du’ eller ’jeg’, der kun et ’vi’, og det ’vi’ er klart domineret af manden. – hvilket var et tydeligt kendetegn ved ægteskaber dengang.

”Vi har ingen børn det er vi fuldstændig enige om

eller du er mest enig”^{11}

9

Andersen, Vita. 1977 – Side 59 L. 32-36

10

Andersen, Vita. 1977 – Side 59 L. 25-26

11

Andersen, Vita. 1977– Side 60-61 L. 113-115

Side 8

8

Han er tydeligvis chefen i forholdet, og kvinden har intet, at skulle have sagt. Men sådan var det jo som regel dengang. Kvinderne blev objektgjort, og de skulle bare indordne sig efter mandens behov, og så ligge sine egne behov til side. Digtet ”Fredag, lørdag, søndag” giver os et godt indblik i, hvordan ikke kun deres, men mange andres rutinepræget hverdag så ud dengang i 60-70’erne.

”Bagefter elsker vi du ligger ovenpå mig og gør dig umage tager ikke min bluse af kun min underkrop er nøgen det fylder mig med lede at du ikke gider tage blusen af mig fordi mine bryster ikke interesserer dig

Vi prøver høfligt at få vore bevægelser til at passe sammen bagefter spørger du forpustet er du tilfreds med din mand

Jeg vover ikke at se på dig

                             12
smiler bare kvindeagtigt undseeligt”

Jeg tror ikke kun, at de ses som bogstaveligt talt, men der faktisk lægger en overført betydning i det overstående citat. Deres samleje falder dem ikke naturligt ind, ligesom deres parforhold. – det tydeligt, at det ikke fungerer for dem. Det er på en måde lidt iscenesat, f.eks. at de ’planlægger’, hvornår de skal elske; ”vi

                                   13
elsker ikke, i hvert fald ikke om søndagen”.

Det får deres seksuelle relationer til at fremstå meget kynisk.

Det at manden ligger oven på kvinden, har er tilknytning med deres forhold; det at manden er øverst og er dominerende, og kvinden er nederst og føler sig ’mindre’ og undertrykt. Manden nægter også at tage blusen af hende, fordi hendes bryster ikke interesserer ham, det indikerer at manden egentligt ikke interesserer sig for, hvad kvinden gemmer af tanker og følelser bag facaden. Vita Andersen har valgt at opstille digtet på en

måde, så den starter i ”fredag” med korte og få verslinjer og ikke så mange tanker/følelser, men ender i
”søndag” med flere verslinjer, lange strofer og flere tanker/følelser. Lidt bygget op ligesom kvindernes

forhold i 60’erne og 70’erne. Det startede neutralt, hvor kvinderne forholdte sig passive og lod som ingen ting, men efter mere og mere tid, kunne de ikke klare det mere. Kvinden i digtet skal altså forestille mange af de kvinder i 1960-70’erne, der egentligt ikke havde lyst til deres ægteskab, men blev nød til det for ikke at bryde normerne og være mønsterbryder.

- Digtet er et knækprosa, skrevet i ’dagbogsform’ og det ligger inde for genren lyrik, og vil betegnes som en blanding mellem et episk og lyrisk digt. Der er ingen rim i digtet.

12

Andersen, Vita. 1977 – Side 59 L. 37-50

13

Andersen, Vita. 1977 – Side 60 L. 69-82

Side 9

9

Analyse og fortolkning af teksten: Manden og barnet – opvågnen i fremmede rum

Bogen ”Den daglige voldtægt” er skrevet i 1976 af Hugo Hørlych karlson. I teksten følger vi en mand og hans synspunkt på samfundet og familielivet. Man følger hans kamp mod hverdagens udfordringer, såsom det nyfødte barn. Han har det, som titlen på bogen lyder, ”den daglige voldtægt”, fordi han føler, at han konstant bliver sat under stress, og at alt ikke fungerer for han:

Han har svært ved at tage faderrollen til sig, han kommer til skade under sport, og får dårlig ryg under arbejde. Han får kastet en masse roller i hovedet, som han egentligt ikke kan rumme. Han føler at han skal leve op til alle samfundets normer og promisser, som der bliver stillet. Han hører konstant, hvordan han skal gøre tingene, og hvad der forventes af ham. Han prøver ihærdigt at skabe det perfekte billede af sig selv. Som da han fik et barn, tænker han stadig på sin karriere og at han skal fremstå som en perfekt far.

”Samtidig blev han stadig af omgivelserne og sine egne tidligere

forventninger fastholdt i opfattelsen af sig selv som den arbejdsomme,
                                                                     14

der driftigt passede sine ting og kom fremad”

-----

”Han ville det hele, og han klarede det, hørte han omkring sig.”

15 i teksten fremstår han som om, han vil så vidt muligt klare alt på en gang; fritid, konen, arbejdet, hans nye barn og passe hjemmet. Samfundet havde dannet ham til en perfektionist, som tideligt kommer frem i ham, når barnet kommer ind i verden. F.eks. ved middagsbordet, hvor barnet ikke spiser sin mad, så koger manden over og reagerer voldsomt. Han kan ikke klare, når tingene ikke fungerer som de burde gøre.

”Han gik hen og rev barnet op fra stolen. Han bar det hurtigt ud på badeværelset, holdt det stramt omkring det, snakkede ikke med det, behandlede det hårdt og afværgende som en trussel. Barnet græd. Dets gråd gjorde ond i hans hoved. Han holdt det længere ud fra sig og klemte

hårdere til.”^{16}

14

Hørlych Karlsen, Hugo. 1976 – Side 27 L. 52-44

15

Hørlych Karlsen, Hugo. 1976 – Side 27 L. 56

16

Hørlych Karlsen, Hugo. 1976 – Side 27 L. 120-27

Side 10

10

Konklusion

Kvindeopgøret vil altid være en del af danmarkshistorien, for i perioden omring 1960’erne og

1970’erne skete der mange revolutionerende ting, der har givet os et nyt kvindesyn i dag.

Rødstrømperne fik frembragt deres opråb omkring ligestilling og kvindefrigørelse, og det fik de i en vis grad også fuldent. Hele det traditionelle kønsrollemønstre blev brudt. Flere faktorer var med til at aflaste husmødrene der hjemme, og en masse kvinder kom derfor ud på arbejdsmarkedet. Det var en tid, hvor kvinder bevidste meget af sig selv. En tid, som har sat sine spor til den dag i dag. En tid, der uundværlig og betydningsfuld for det samfund vi har og fremover vil have. Kvindernes kamp fyldte meget i den tid, og det kom til udtryk gennem mange ting som f.eks. litteraturen, - heriblandt Vita Andersens digtsamling ”Tryghedsnarkomaner” der drejer sig om kvindernes undertrykkelse, diskrimination og trang til at være uafhængig af det andet køn.

Han er vant til en hverdag med stramme tidsplaner, og god oversigt. Men når barnet ankommer, er det alt for meget til han kan kapere det. Han aflaster sin vrede og frustrationer gennem barnet. Man kan se, at det er et ukendt område for ham. Han ved ikke hvordan han skal håndtere det. Men senere i teksten, kan man se han vænner sig til det at have et barn omkring sig. Det uvante er nu blevet noget vigtigt for ham. Og sådan var det jo i de sene 1970’er, hvor familiemønstrene blev ændret. Mændene kan ud på glatis, zoner de aldrig har været før. Og det er svært for dem at håndtere, som ses i manden i teksten. Dengang havde kvinder muligheden for, at kunne forlade sin mand, hvilket kvinden gør i teksten. Det er meget usædvanligt at kvinder før 1970’erne valgte frivilligt at skilles. Men til sidst i teksten ses de igen, fordi de ikke kan klare at være adskilte.

Litteraturens forståelse af ændringer i kønsrollerne i 1960-70’erne

Den danske litteratur i 1970’erne var præget af de kvindelige forfattere, som skrev for alle kvinderne vegne, både for og om kvinder. Det var tydeligt at se, at alle de kvindelige forfattere, som skrev i 1970’erne, blev berørt af alle kvindebevægelserne. Al den kvindelitteratur der blev skrevet, hjælper os med at få et indblik i, hvordan kvinderne havde det og så på samfundet den gang. Det er betydningsfulde ’kilder’, der giver os muligheden for at være forestillingsmæssigt i kvindernes sted, så vi kan få forståelse for dem. Det var en af de måder, som de ytrede sig på, - gennem litteratur.

Som f.eks. Vita Andersens digtsamling, der følger en række kvinder, som går igennem de groteske ting som de oplevede dengang. Alle de kvindelige forfattere havde alle deres egen måde at skrive på; deres synsvinkel og deres sprogbevisthed, men det kvindefrigørende tema kan spores i næsten alle værker.

Side 11

11

Litteraturliste

Webkilder:

KVINDERS STILLING I ERHVERVSLIVET : http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/kvinders-stilling-i-erhvervslivet-1965-
1974/?no_cache=1&cHash=59addef0a06c7dd9e5d9344096beafa7 - (sidst set 27/05/16)

Den ideologiske kamp: http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=321 - (sidst set 30/05/16)

KAMPEN FOR LIGELØN 1951 TIL NU!: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-/ - (sidst set
30/05/16)

Bøger:

Hørlych Karlsen, Hugo: Den daglige voldtægt. 1976. Forlag: Rhodos radius.

Andersen, Vita: Tryghedsnarkomaner. 1977. Forlag: Gyldendal.

Schultz Jørgensen, Per: Familien i det kulturelle opbrud. 1978. Forlag: Publikation.

Svendsen, Erik: Kønsroller og bekendelser. 2012. Forlag: Denstoredanske.dk

Castella, Bjarne: ”Den Sexede Danmarkshistorie.” 1991. Forlag: Saxo Publish

Dokumentarer:

Dit navn er kvinde: http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/dit-navn-er-kvinde - (sidst set 30/05/16)

Rødstrømper - en kavalkade af kvindefilm: http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/rodstromper-en-
kavalkade-af-kvindefilm - (sidst set 29/05/16)

Side 12

12

Bilag

Bilag 1: Hvem skal forsørge familien og hvem skal passe børnene?

Bilag 2: Andelen af børn i daginstitution