Det moderne gennembrud og Et dukkehjem

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 2

2. Litterære tendenser i det Moderne gennembrud 2

3. Analyse og fortolkning af Henrik Ibsens Et Dukkehjem 4

4. Er Et Dukkehjem repræsentativt for det Moderne gennembrud? 8

5. Konklusion 10

Litteraturliste 11

Side 2

2

1. Indledning

”Det, at en litteratur i vores dage lever, viser sig i, at den sætter problmer uder debat.”

- Georg Brandes

Dette citat af det Moderne gennembruds ”far” er, hvad mange ser som grundtanken og grundideen i den litterære periode det Moderne gennembrud. I denne opgave vil jeg undersøge, om Henrik Ibsens drama Et Dukkehjem kan siges at være repræsentativt for det Moderne gennembrud. Dette vil jeg opnå ved at redegøre for litterære tendenser i det Moderne gennembrud og derefter analysere og fortolke Et Dukkehjem. Jeg har primært brugt den vejledning der er bag i min udgave af Et Dukkehjem samt Litteraturens veje til at redegøre for det Moderne gennembrud og til at analysere dramaet Et Dukkehjem. Jeg har valgt at analysere Et Dukkehjem mere som et litterært værk end som et skuespil, da diverse dramatekniske detaljer er irrelevante for min opgave.

2. Litterære tendenser i det Moderne gennembrud

Det Moderne gennembrud er fællesbetegnelsen for den litterære periode, der bryder med Romantikkens idealer og Biedermeieridyl og i stedet inddrager realisme og naturalisme som en vigtig del af en helt ny tankegang. Ideen blev første gang beskrevet af Georg Brandes til en forelæsning over emnet Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur på Københavns Universitet d. 3. November 1871 [1]. Hans mål med disse forelæsninger var at revolutionere synet på litteraturen, og det er også her Brandes siger det berømte citat, som ofte er beskrevet som grundtanken i det Moderne gennembrud: ”Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at

                                     2
den sætter problemer under debat.” (Brandes)

. Det Moderne gennembrud i Danmark siges ofte at have slået igennem fra den ene dag til den anden, og på ganske kort tid blev København samlingspunktet for den moderne nordiske litteratur, hvor flere svenske og norske forfattere, blandt andre Henrik Ibsen tilslutter sig [3]. Før det moderne gennembrud holdt litteraturen og

1

Litteraturens Veje s. 197

2

Litteraturens Veje s. 197

3

Litteraturens Veje s. 199

Side 3

3 malerkunsten fast i Biedermeier, mens Danmark var på vej til at blive et moderne industrisamfund.

Brandes ide var, at den falske idyldyrkelse og kirkelige dominerende moral skulle overvindes ved at sætte samfundets ”problemer under debat”, altså fx den biologiske kontra den åbenbaringsreligiøse livsforklaring, kvindens stilling, ægteskabet, opdragelsen samt ejendoms-og magtforholdene i samfundet [4]. Inddragelsen af naturalismen var en af hovedtendenserne i det Moderne gennembrud. Naturalismen er en filosofisk grundopfattelse, der beskriver menneskets natur og ser mennesket som et stykke natur. Den naturalistiske forfatter vil forsøge at vise, hvordan mennesket er bestemt af sin biologiske eller sociale arv og tilstræber samtidigt objektivitet. Litteraturen får altså naturvidenskaben som ideal og i samspil med, at litteraturen beskæftiger sig med det positivt målelige, skal den også være et laboratorium til undersøgelse af menneskets samspil med miljøet. I begyndelsen af 1870’erne oversætter J.P. Jacobsen en af de centrale referencer til naturalismen, Charles Darwins Arternes Oprindelse, hvori man ser mennesket som en del af naturen og resultatet af en lang evolution. Dette er meget modsat Romantikken, hvor man så mennesket som et sjæleligt væsen, hvorimod man i naturalismen har at gøre med mennesket som driftsvæsen, som følger sin natur instinktivt. I naturalismen er udviklingsromanen og dramaet de fortrukne genrer, og fordi grundstemningen i den naturalistiske roman er desillusion, så styres verden ikke af moralske forestillinger og ædle motiver, da mennesket i denne optik er offer for dets egen drift. En af de danske forfattere, som

                                                         5
var meget påvirket af naturalismen i sit forfatterskab, var J. P. Jacobsen . Han introducerer dette

i novellen ”Mogens” og senere i romanen Fru Marie Grubbe, som handler om en kvinde, hvis drifter bliver hendes skæbne, og dette bliver forløberen for naturalistiske udviklingsromaner for en række andre berømte forfattere i denne periode, blandt andre Herman Bang med Håbløse

slægter (1880) og Henrik Pontoppidan med Det forjættede land (1891-95)^{6}.

En anden hovedtendens i det Moderne gennembruds litteratur er realisme, men det er ikke den poetiske realisme, som dominerede i Romantikken, men derimod kritisk realisme som også var en af de ideer Brandes talte om på sine forelæsninger. Han ville have en engageret litteratur, hvor virkeligheden skildres realistisk, og samfundets problemer sættes under debat. De

4

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litterære_perioder/det_moderne_gennembrud
(12/12/13)

5

Litteraturens Veje s. 510

6

Litteraturens Veje s. 511

Side 4

4 problemer, som litteraturen skulle tage op, var fx politisk undertrykkelse, social uretfærdighed, kvindens stilling, sædelighedsfejden, moral og hykleri. Brandes ønsker, at litteraturen skal vise de materielle og psykologiske sammenhænge, der ligger til grund for de åndelige og ideologiske værdier, og samtidig skal temaerne fremstilles i relation til det miljø og den menneskepsyke, de udspiller sig i. Den naturalistiske forfatter stræber mod objektivitet, hvorimod den kritisk realistiske forfatter arbejder med en enten partitagende eller ironisk fortæller, som det især ses hos Henrik Pontoppidan i fx. hans novelle ”Naadsensbrød”.

Novellen stemmer helt overens med Brandes krav, og han skildrer på realistisk vis livet og

                              7
kommenterer den politiske udvikling . Så de to hovedtendenser i det Moderne gennembrud må

siges at være naturalisme og realisme.

3. Analyse og fortolkning af Henrik Ibsens Et Dukkehjem

I dramaet Et Dukkehjem af Henrik Ibsen fra 1879, gør kvinden Nora op med sin prædestinerede, faste rolle som dukkehustru og porcelænsfigur, som skal ses men ikke høres.

Ibsen sætter i dette naturalistiske samtidsdrama fokus på sædelighedsfejden og kvinderollen i ægteskabet og viser derved problemerne ved denne tids opfattelse af kvinder. Ibsen formår herved at leve op til Georg Brandes’ krav om problemdebatterende litteratur.

Et Dukkehjem er et kronologisk drama opdelt i 3 akter, hvor hver akt varer en dag i stykket. Spændingen stiger langsomt gennem de 3 akter, fordi man får mere og mere at vide om Nora og de andre personers fortid og relation til hinanden, og til sidst indser Nora, at hendes ægteskab i virkeligheden har været kærlighedsløst og blot en leg. I et drama bruges regibemærkninger til både en hjælp til skuespillerne, men også for at læseren kan tolke på personernes kropssprog. I Et Dukkehjem er der forholdsvis få regibemærkninger, hvilket gør, at man som læser kan lave sin egen tolkning. De regibemærkninger der er, kan man desuden også tolke på flere måder, fx da Helmer finder ud af Noras svindel og spørger hende om hun forstår, hvad hun har gjort, svarer hun: ”Nora (ser ufravendt på ham og siger med et stivnende udtryk):

                                  8
Ja, nu begynder jeg at forstå det tilbunds.”

. Ud fra regibemærkningen lægger det lige til

7

Litteraturens Veje s. 516

8

Et dukkehjem - Henrik Ibsen s 89

Side 5

5 højrebenet at tolke det som om, Nora angrer, det hun har gjort og måske også er bange for, hvad der skal ske med hende, men man kunne også tolke det som om, at det hun i virkeligheden har forstået er, at Helmer ikke elsker hende på den måde, hun gerne vil elskes, og at han ikke var den, hun troede han var. Hun har desuden nok også forstået, hvad hun er nødt til at gøre, nemlig forlade sit dukkeliv og finde sig selv på en ny måde. Tarantelladansen kan sagtens ses som et vendepunkt for både Nora og Helmer. Efter dansen ser man for første gang, Helmer som et driftsvæsen, som helt ærligt mener, at det er hans ret som mand at have sex med sin kone, når han ønsker det, også selvom Nora ikke har lyst:

”[…] Da jeg så dig lokke i Tarantellaen, - mit blod kogte; jeg holdt det ikke længer ud; - derfor var det, jeg tog dig med mig herned så tidligt –

Nora: Gå nu, Thorvald! Du skal gå fra mig. Jeg vil ikke alt dette.

Helmer: Hvad skal det sige? Du leger nok spøgefugl med mig, lille Nora. Vil; vil? Er jeg ikke din mand?”

Hvis ikke doktor Rank havde afbrudt dem, er det ikke svært at tænke sig til, hvad der så var sket. Ibsen prøver her at vise, hvor forkert det er, at manden bare skal kunne gøre sådan noget uden tilladelse, og det er netop hele essensen af sædelighedsfejden.

Meget klassisk for denne litterære periode er Et Dukkehjems hovedperson en kvinde, nemlig Nora, som er en meget dynamisk karakter med mange nuancer til forskel fra de mandlige karakterer i stykket. Ibsen deler Romantikkens opfattelse af, at kvinden i kraft af sin rige kærlighed står idealet nærmere end manden og dømmer derfor sidstnævnte hårdere end kvinden [9]. Nora gennemgår en meget stor udvikling på de tre dage, stykket varer. Hun går faktisk fra at være, på overfladen, en umyndig, dum lille dukkekone til at være en meget nuanceret viljestærk kvinde, som faktisk ender med at forlade mand og børn for at finde sig selv som menneske. I starten af stykket virker Nora virkelig som stereotypen af kvinden på den tid, intet begreb om penge eller for den sags skyld nogen som helst sans for realiteterne: ”Pyt; vi

kan jo låne så længe.”^{10}. Da Helmer skælder hende ud for at bruge for mange penge, siger hun:

”(nynner og smiler stille og fornøjet): Hm, du skulde bare vide, hvor mange udgifter vi lærker og ekorne har, Thorvald.” [11]. Når man læser bogen for anden gang og dermed ved, at hun i virkeligheden bruger pengene til at betale en gæld tilbage på en rejse, der reddede hans liv, virker denne replik virkelig sarkastisk, selvom Helmer selvfølgelig slet ikke opfatter det, fordi

9

Et dukkehjem s 103. af Henrik Ibsen

10

Et dukkehjem s 12 af Henrik Ibsen

11

Et dukkehjem s 15 af Henrik Ibsen

Side 6

6 at hun bare er en lille fugl uden forstand i hans øjne. Helmer kalder også Nora en masse kælenavne, som først virker søde og uskyldige, men senere virker malplacerede og nedgørende, fordi hun jo ikke er et lille barn men hans kone og mor til hans børn. Også hele historien med makronerne virker til at have en skjult dagsorden. Helmer vil ikke have, at Nora spiser makroner, men da hun gør det alligevel, og Helmer spørger hende om det, lyver hun

                                                             12
fuldstændig overlagt og siger: ”Jeg kunde da ikke falde på at gøre dig imod” . Dette signalerer

klart, at Nora ikke har problemer med at lyve og skjule ting overfor sin mand, og det viser sig netop, at hun har langt dybere hemmeligheder, men det viser samtidigt også Helmers trang til at styre og dominere hende. Nora udvikler sig fra at være en dum lille kone til en helt igennem nuanceret kvinde, som til slut sagtens kan se, hvor falsk hele hendes ægteskab har været. Hun omtaler endda sig selv som en dukke og kan nu endelig se, at hun aldrig har fået muligheden for at blive voksen, fordi hun blev behandlet på samme måde i sin barndom:

”[…] og du har altid været så snil imod mig. Men vort hjem har ikke været andet end en legestue. Her har jeg været din dukkehustru, ligesom jeg hjemme var pappas dukkebarn. Og børnene, de har igen været mine dukker. Jeg syntes, det var så fornøjeligt, når du tog og legte med mig, ligesom de syntes det var fornøjeligt når jeg tog og legte med dem. Det har været vor ægteskab, Thorvald.”

Hun indser til sidst også, at Helmer ikke kan ændre sig, hvis hun bliver hos ham: ”Helmer: Jeg

                                                          13
har kraft til at blive en anden. Nora: Måske, - hvis dukken tages fra dig”

. Det er først her,

Helmer virkelig indser, at Nora har tænkt sig at forlade ham, men her er det for sent, hun har allerede besluttet sig.

Det er svært at tale om en decideret fortæller i Et Dukkehjem, fordi det er et teaterstykke, men med de få regibemærkninger der er, kan man godt sige, at det er en naturalistisk, objektiv fortæller som jo er en af de primære fortællerformer i det Moderne gennembrud. Dog kunne der også godt argumenteres for, at fortælleren diskret tager Noras og dermed kvindernes parti, hvilket kan kobles på en kritisk realistisk fortæller, men fortælleren er helt klart mest naturalistisk i dette tilfælde. Det, der netop var med det naturalistiske drama, var, at publikum fik muligheden for at kigge ind i den borgerlige dagligstue og opleve de moralske problemer og måske endda identificere sig med karaktererne, hvilket var med til at gøre det virkelighedsnært.

12

Et dukkehjem s 15 af Henrik Ibsen

13

Et dukkehjem s 100 af Henrik Ibsen

Side 7

7

Noras mand Helmer er netop blevet forfremmet til direktør i banken, da stykket begynder og har dermed også flere penge end de hidtil har været vant til, dog er han stadig meget bevidst om sine penge og lader ikke bare Nora bruge løs af dem. Det er tydeligt at se, at han ser Nora som sin ejendom frem for det kloge, handlekraftige menneske hun i virkeligheden er: ”Det er

                                                 14
utroligt, hvor kostbart det er for en mand at holde spillefugl.”

. Her er holdningen klar, nemlig at manden er overhovedet og lederen, mens kvinden er den lille sangfugl, der skal se godt ud og underholde. Helmer er utroligt selvisk, og som Nora selv siger, så forstår han hende ikke. Da han hører om Noras falskneri og skal give udtryk for, hvad hun var for ham siger han: ”hun,

som var min lyst og stolthed.”^{15}. For Helmer var Nora altid kun noget fysisk, noget han kunne

udleve sine drifter med og vise frem for at styrke sit eget ego og sin stolthed.

I Et Dukkehjem repræsenterer Noras barndomsveninde Fru Linde den opofrende kvinde og viser samtidigt, at selvom hun er en stærk kvinde, er det meget svært at bryde normerne. Fru Linde, som var nødt til at gifte sig med en rig mand i stedet for Krogstad, den mand hun virkelig elskede, opofrer sig for at forsørge sin brødre efter morens død. Dette understøttes af slutningen i akt 3, hvor Helmer siger, at ingen vil ofre sin ære for den man

                                                       16
elsker, hvortil Nora svarer: ”Det har hundrede tusend kvinder gjort.”

. Dette viser igen Ibsens store problem med, at kvinderne i dette samfund skulle ofre sig selv og deres ære, hvorimod mændene ikke havde samme pligt.

Ibsen formår altså at skildre de ægteskabsproblemer og sætter samtidig kvindens rolle på en spids og viser egentlig, hvor galt det kan gå for manden, der tror, han har alt. De gennemgående temaer er sædelighedsfejden samt undersøgelsen af frihedens umulighed for kvinder i det borgerlige samfund. Man kan måske endda sige, at Noras udvikling er et symbol på udviklingen fra den romantiske tankegang til den naturalistiske tankegang. Ibsens budskab har helt sikkert været at sætte fokus på den uretfærdighed kvinden var udsat for, samt efter Brandes’ principper sætter problemerne i ægteskabet under debat.

14

Et dukkehjem s 14 af Henrik Ibsen

15

Et dukkehjem s 89 af Henrik Ibsen

16

Et dukkehjem - Henrik Ibsen s 99

Side 8

8

4. Er Et Dukkehjem repræsentativt for det Moderne gennembrud?

Der er rigtig mange punkter, hvorpå Et Dukkehjem af Henrik Ibsen er meget repræsentativt for det Moderne gennembrud. For det første skildrer stykket et brud på datidens samfundsnormer, hvilket er et meget gennemgående element i det Moderne gennembrud. Nora bryder med kvindens normale rolle som hustru og mor for i stedet at finde sig selv og dermed nægte at være en del af det dukkehjem, hun blev tvunget ind i af arven og samfundet.

For det andet skildrer stykket sædelighedsfejden, som jo gik ud på, at kvinderne ønskede ligestilling med mændene med hensyn til seksualitet. Dog kan sex ikke siges at være et ret stort tema i Et Dukkehjem, så derfor handler det måske mere om en ligestilling på andre punkter såsom underkuelsen i ægteskab og den konstante subjektivering til kun at være mor og hustru.

                                                                        17
Og som Nora siger ”Jeg har da andre ligeså hellige pligter. […] Pligterne imod mig selv.” .

Selvom Et Dukkehjem er anset for at være et naturalistisk drama, kan man også godt finde argumenter imod dette. Ifølge Naturalismens principper er alle mennesker arv- eller miljøbestemte, men det er Nora jo netop ikke. Hendes arv fortæller hende, at det rigtige er at leve i sit ægteskab som det dukkebarn, som hun altid har gjort, og det samme gør miljøet, da hun jo er en del af den borgerlige overklasse. Men netop dette bryder hun med, da hun vælger at gå imod sin skæbne. I den daværende kultur var det normen, at kvinden tog sig af børnene, så man kan på en måde også sige at ved at forlade sine børn, går hun samtidigt imod sin biologiske natur. Man kan så til gengæld sige, at det er hendes drifter, som styrer hende, da dette også er et træk i det naturalistiske drama. Et andet træk i Naturalismen er det virkelighedsnære og realistisk skildrede drama, hvilket fx vil sige hverdagsproblemerne i det borgerlige hjem. Man ville aldrig se konflikter som et hjemsøgt hus eller spøgelser i et naturalistisk værk, da det hverken er virkelighedsnært eller et hverdagsproblem.

Et andet tegn på at Et Dukkehjem bryder lidt med den traditionelle måde at skrive litteratur på i det Moderne gennembrud er, at kvinderne normalt får en ulykkelig skæbne.

Eksempelvis ender Stine Bødkers på fattiggården ”Kassen” i Henrik Pontoppidans

”Naadsensbrød” og i Herman Bangs ”Foran Alteret” bliver Agnes ulykkeligt gift. Men i Et Dukkehjem er slutningen og Nora skæbne meget åben, man ved faktisk ikke om det vil gå hende

17

Et dukkehjem s 97 af Henrik Ibsen

Side 9

9 godt eller skidt, hvilket måske vidner om en vis optimisme fra Ibsens side? I modsætning til de andre forfattere fra det Moderne gennembrud tror han måske i særdeleshed på, at det sagtens kan ende med en lykkelig slutning for de stærke kvinder. Måske kan det endda forklares ved, at Bang og Pontoppidan er danskere, hvorimod Ibsen er nordmand, så der kan måske have været små kulturelle forskelle, der har forårsaget denne forskel.

På trods af disse argumenter imod at Et Dukkehjem er repræsentativt, vil jeg dog stadig sige, at de væsentlige træk fra naturalismen og generelt det Moderne gennembrud stadig er gældende i stykket. Som nævnt er det et virkelighedsnært samtidsdrama hvor publikum optræder passivt som ”den fjerde væg”. Derudover er opgøret mellem den kvindelige kamp for frihed og mandens kontrol et karakteristisk tema under det Moderne gennembrud og i særdeleshed i forbindelse med sædelighedsfejden. Desuden lever Et Dukkehjem så fremragende op til Brandes krav om litteratur, der lever, at man dårligt kan sige, at det er andet end et typisk værk under det Moderne gennembrud. Så man kan godt sige at Et Dukkehjem er repræsentativt for det Moderne gennembrud.

Side 10

10

5. Konklusion

Det Moderne gennembrud har to primære litterære tendenser, naturalismen og den kritiske realisme, hvor naturalismen er bedst repræsenteret i Et Dukkehjem af Henrik Ibsen. Georg Brandes ide med at litteraturen skal sætte problemer under debat var det Moderne gennembruds grundtanke, hvilket Et Dukkehjem fint lever op til. Noras udvikling fra dukkebarn til nuanceret kvinde symboliserer en udviklingen i samfundet, hvor kvinderne gik fra at være anonyme og underkuede til stærke og selvstændige. De temaer som Et Dukkehjem behandler, fx ægteskabsproblemer og sædelighedsfejden er alle hverdagsproblemer taget fra den borgerlige stue og som ofte blev taget op af naturalistiske forfattere. Så alt i alt er Et Dukkehjem et godt eksempel på litteratur, der lever.

Side 11

11

Litteraturliste

Bøger:

Fibirger, Johannes og Lütken, Gerd, Litteraturens Veje, Systime, side 197-516.

Ibsen, Henrik (1975) Et Dukkehjem, Haslev, Dansklærerforeningen Gyldendal.

Hjemmesider:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litterære_perioder/det_moderne_gennembrud
(12/12/13)