Større opgave i Dansk om det moderne gennembruds kønsroller

Indledning

I min danskopgave vil jeg redegøre for synet på forholdet mellem mand og kvinde i det moderne gennembrud og give forklaring på industrialiseringens indvirkning og rolle i forhold til kønsrollerne. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i ”Et dukkehjem, sidste scene (”det vidunderlige)” af Henrik Ibsen, eksemplificeret i Herman Bangs ”Foran Alteret”, som jeg vil analysere og perspektivere til dets samtid. Desuden vil jeg gøre rede for sædelighedsfejden og kigge på afspejlingen af denne i de to tekster.

Kønsroller i 1800-tallet og frem

Manden og kvinden i 1800-tallet levede i to vidt forskellige verdener, men gennem 1800-tallet og frem til 1920, hvor kvinderne har stemmeret og rettigheder, der sikrer dem myndighed over deres børn i tilfælde af skilsmisse, i det demokratiske samfund , sker der ikke blot en stor ændring i forholdet mellem mand og kvinde, men også en radikal ændring i hele samfundet. Forandringerne finder specielt sted i årene , som betegnes ”Det moderne gennembrud”. Herefter tager industrialiseringen for alvor over. ”Det moderne gennembrud” er et begreb, som indeholder en forestilling om udvikling og fremskridt, som var udbredt i perioden - ”det moderne” i begrebet står egentlig for ”det nye”, og det kendetegner perioden godt, da det var en tid, hvor der forekom opbrud i mange henseende, bl.a. ægteskabsforholdet. Det var en tid, hvor der kom nye rammer for danskerne. Litterært set er ”det moderne gennembrud” et begreb for en forbindelse mellem den sene romantik og naturalismen og impressionismen.

Tiden frem til 1870 var samfundsmæssigt præget af landbrug og handel. Politisk var det godsejerne, der styrede - livsanskuelsesmæssigt var det kristendommen, der dominerede og litterært var det romantismen. Dette begyndte at ændrede sig, og allerede i 1890 var det et ganske andet billede af Danmark. Samfundsmæssigt blev det industrien, der spillede en væsentlig rolle og politisk var det bønderne og arbejderne, der dominerede i og med enevælden faldt . Befolkningens livssyn havde ændret sig til den videnskabelige tænkemåde , og religion spillede derfor ikke længere nogen større rolle. Her er romantikken for længst erstattet af impressionismen og naturalismen.

Efter nederlaget ved Dybbøl, som havde præget Danmark i 1860’erne med en nederlagsstemning, var slået over i en virkelyst og ekspansionstrang. Fra 1880’erne lagde landbruget om til animalsk produktion beregnet på eksport primært til England, som så til gengæld for varerne hjalp Danmark med at få indført den nyeste og mest moderne teknologi.

Af forskellige årsager ændrede befolkningssammensætningen sig.