Større opgave i Dansk om det moderne gennembruds kønsroller

Side 1

[navn fjernet]/historieopgave skriftligt v. [navn fjernet]: Oktober 2008

2.a Dansk, Det moderne gennembrud Tønder Gymnasium

1

Det moderne gennembruds kønsroller

Dansk-/historieopgave 2008: Dansk

Indholsfortegnelse

Indhold

Indholsfortegnelse ................................................................................................................................ 1 Indledning .............................................................................................................................................. 2 Kønsroller i 1800-tallet og frem .......................................................................................................... 3 Foran alteret .......................................................................................................................................... 6 Konklusion ............................................................................................................................................. 8 Litteraturliste .......................................................................................................................................... 9

Side 2

[navn fjernet]/historieopgave skriftligt v. [navn fjernet]: Oktober 2008

2.a Dansk, Det moderne gennembrud Tønder Gymnasium

2

Indledning

I min danskopgave vil jeg redegøre for synet på forholdet mellem mand og kvinde i det moderne gennembrud og give forklaring på industrialiseringens indvirkning og rolle i forhold til kønsrollerne. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i ”Et dukkehjem, sidste scene (”det vidunderlige)” af Henrik Ibsen, eksemplificeret i Herman Bangs ”Foran Alteret”, som jeg vil analysere og perspektivere til dets samtid. Desuden vil jeg gøre rede for sædelighedsfejden og kigge på afspejlingen af denne i de to tekster.

Side 3

[navn fjernet]/historieopgave skriftligt v. [navn fjernet]: Oktober 2008

2.a Dansk, Det moderne gennembrud Tønder Gymnasium

3

Kønsroller i 1800-tallet og frem

Manden og kvinden i 1800-tallet levede i to vidt forskellige verdener, men gennem 1800-tallet og frem til 1920, hvor kvinderne har stemmeret og rettigheder, der sikrer dem myndighed

over deres børn i tilfælde af skilsmisse, i det demokratiske samfund^{1}, sker der ikke blot en

stor ændring i forholdet mellem mand og kvinde, men også en radikal ændring i hele samfundet. Forandringerne finder specielt sted i årene , som betegnes ”Det moderne gennembrud”. Herefter tager industrialiseringen for alvor over. ”Det moderne gennembrud” er et begreb, som indeholder en forestilling om udvikling og fremskridt, som var udbredt i perioden - ”det moderne” i begrebet står egentlig for ”det nye”, og det kendetegner perioden godt, da det var en tid, hvor der forekom opbrud i mange henseende, bl.a.

ægteskabsforholdet. Det var en tid, hvor der kom nye rammer for danskerne. Litterært set er ”det moderne gennembrud” et begreb for en forbindelse mellem den sene romantik og

naturalismen og impressionismen.^{2} Tiden frem til 1870 var samfundsmæssigt præget af
landbrug og handel. Politisk var det godsejerne, der styrede^{3} - livsanskuelsesmæssigt var det

kristendommen, der dominerede og litterært var det romantismen. Dette begyndte at ændrede sig, og allerede i 1890 var det et ganske andet billede af Danmark.

Samfundsmæssigt blev det industrien, der spillede en væsentlig rolle og politisk var det

bønderne og arbejderne, der dominerede i og med enevælden faldt^{4}. Befolkningens livssyn
havde ændret sig til den videnskabelige tænkemåde^{5}, og religion spillede derfor ikke længere

nogen større rolle. Her er romantikken for længst erstattet af impressionismen og naturalismen.

Efter nederlaget ved Dybbøl, som havde præget Danmark i 1860’erne med en

nederlagsstemning, var slået over i en virkelyst og ekspansionstrang.^{6} Fra 1880’erne lagde

landbruget om til animalsk produktion beregnet på eksport primært til England, som så til gengæld for varerne hjalp Danmark med at få indført den nyeste og mest moderne

teknologi.^{7} Af forskellige årsager ændrede befolkningssammensætningen sig.^{8} Flere og

1

http://www.kvinfo.dk/side/266/tema/20/

2

Litteraturhåndbogen, s. 172

3

http://da.wikipedia.org/wiki/Nationale_Godsejere

4

http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_7.

5

Litteraturhåndbogen, s.172 (Darwins udsendelse af ”Arternes Oprindelse”)

6

GRUNDBOGEN, nederst s. 212-213

7

http://www.econ.ku.dk/okoih/dk4.pdf

8

Dansk kulturhistorie , s. 66-67 midte.

Side 4

[navn fjernet]/historieopgave skriftligt v. [navn fjernet]: Oktober 2008

2.a Dansk, Det moderne gennembrud Tønder Gymnasium

4 flere flyttede til byerne, hvor nye fabrikker voksede op med stor hastighed. Det var især de unge, som kom til byerne, da der ikke længere var gårde nok på landet, hvor de kunne tjene, fordi maskiner nu i stort omfang havde erstattet deres arbejde.

Industrialiseringen overtog således meget af arbejdet på landet og gjorde folk arbejdsløse.

På dette tidspunkt forandrer industrialiseringen altså det danske samfund i stor stil:

At flere og flere familier og unge flyttede til byerne, skabte nye betingelser og ikke mindst nye livsformer i storbyen. Ikke blot de gamle byers udseende ændredes, men også livet i familien ændredes. Førhen på landet var arbejdsliv og familieliv tæt forbundet med hinanden, og netop denne forbindelse begyndte langsomt at forsvinde i takt med at industrialiseringen og storbyen tog over. Arbejdet adskilles geografisk fra hjemmet, og bliver

                    9
samtidig til lønarbejde.

I byerne var man tvunget til at købe næsten alle de ting, man førhen selv havde fremstillet.

Før 1900-tallet var det meget normalt, at både kvinden og børnene også havde arbejde på fabrikken, men i 1870 begyndte arbejderklassen at organisere sig, og kræve rettigheder

som fx mere i løn og ikke for lange arbejdsdage.^{10} Dette førte til, at kvinden ikke længere

behøvede at arbejde, og det blev derfor igen kvindens job at passe hus, børn og hjem. I enkelte tilfælde blev kvinden dog stadig nødt til at hjælpe til på fabrikker, særligt i arbejderklassen. Dette var typisk på tekstil- eller tobaksfabrikkerne. Det var almindeligt, at kvinden ikke engang fik det halve af, hvad manden tjente og arbejdsdagene var lange og slidsomme. Det var derfor kun få af dem, der havde energi nok til at sætte sig op imod den

undertrykkelse, de blev udsat for.^{11}

Det var et sådant samfund og miljø Nora i ”Et dukkehjem” befandt sig i. I forhold til den udvalgte scene, var det dybt alvorligt, hvad Nora gjorde. Det hænger sammen med kvindefrigørelsen, som er et udtryk for ligestilling og frigørelse for kvinder og mænd. I USA

1848 indkaldte et par kvinder til et møde, hvor de stillede sig op og krævede ligestilling

mellem mænd og kvinder.^{12} Denne tendens spredtes til hele Europa, og kom da også til

Danmark, og i 1871 stiftedes Dansk Kvindesamfund, som blev den første kvindeorganisation i Danmark. Det var her sædelighedsfejden for alvor kom for. I løbet af

1880’erne dannedes der forskellige opfattelser af seksualiteten – også kaldt kønsmoral.

Nogle krævede en strammere moral, så det ikke længere kun var kvinden, der skulle leve i

9

http://www.industrimuseet.dk/app/doc/materiale_pdf, kapitel: Arbejde til tiden

10

http://www.leksikon.org/art.php?n=109, kapitel: Arbejderklassen i dansk historie

11

Køn, sex & samfund, s. 13

12

http://www.leksikon.org/art.php?n=1505, kapitel: USA

Side 5

[navn fjernet]/historieopgave skriftligt v. [navn fjernet]: Oktober 2008

2.a Dansk, Det moderne gennembrud Tønder Gymnasium

5

cølibat før ægteskabet, men også manden^{13}. Andre ønskede derimod en moral, som gav

kvinden samme seksuelle frihed som manden, bl.a. fordi denne ville gøre kvinderne mindre forskrækkede rent seksuelt. Elisabeth Grundtvig (forkvinden for Dansk Kvindesamfund) blev talerør for, at mændene før ægteskab burde indtage samme position som kvinderne, da kvinderne ellers fortsat ville komme til at lægge krop til afbrudte svangerskaber, uægte børn og diverse kønssygdomme. Den eksisterende kønsmoral byggede på, at ægteskabet og familien var en institution, som sikrede, at seksualiteten kun blev dyrket i forbindelse med bevidst forplantning. Døtre blev opdraget som hustruer og mødre, hvor der i allerhøjeste grad blev sat fokus på denne kyskhed, moderlighed og beskedenhed, som kendetegner datidens kvinder ret præcist. Sønner blev opdraget til et udadvendt og aktivt samfundsliv , hvilket skulle gøre dem i stand til at forsørge deres kommende familie.

Opfattelsen af kvinder i datiden byggede på, at kvinder fra naturens side ikke var udstyret med en kønsdrift. De havde simpelthen ingen seksuelle følelser. Samtidig var man af den opfattelse, at kvindens underliv blot var en rugekasse for mandens sæd – på denne måde

var det kun sæden fra manden, som var byggesten i det menneskelige liv.^{14} Mænd var

derimod anset for at være udstyret med en stærk og naturlig kønsdrift, som mht. deres

                                                15
fysiske og psykiske sundhed helst skulle tilfredsstilles.

Henrik Ibsen gør op med ægteskabet som institution og disse to kønsmoraler hele skuespillet ”Et dukkehjem” igennem, men særligt i den udvalgte sidste scene, hvor ”det vidunderligste” bliver beskrevet. Definitionen på ”det vidunderlige” er kærlighed. Det vidunderlige ville være, at Helmer indså, at alle de ting, Nora gjorde, var gjort af kærlighed – og ikke for at chikanere ham. Det vidunderlige ville være, at han elskede og beundrede kvinden i Nora. Nora bliver bedømt hårdt af Helmer, men ud fra et samfundsmæssigt syn.

Jeg har defineret det ”vidunderlige” som kærlighed, dvs. det ”ikke-vidunderlige” må være had, da det er to modsætninger. – Helmer behandler Nora på en ”ikke-vidunderlige” måde, som er en samfundsmæssig rigtig måde, i og med han vil følge normen fuldstændig og danne en flot facade udadtil mod samfundet. På denne måde kritiserer Henrik Ibsen datidens samfund.

13

Køn, sex & samfund, s. 10

14

http://www.da-net.dk/naturalismen_1870.htm, kapitel: Kønsroller

15 www.kvindekilder.dk

Side 6

[navn fjernet]/historieopgave skriftligt v. [navn fjernet]: Oktober 2008

2.a Dansk, Det moderne gennembrud Tønder Gymnasium

6

Foran alteret

Herman bang, 1880

Handlingen udspiller sig i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke^{16}, hvor brudgommen står

foran alteret og venter på bruden. Her står han og betragter sine ”tilskuere” til denne kærlighedsceremoni. I takt med at orglet begynder at spille kommer bruden. Præsten minder brudgommen (Adolf Julius Boeck) og bruden (Agnes Mathilde Løvenfeldt) om ægteskabets og samlivets alvor. Både under og efter selve vielsen er de begge fraværende rent tankemæssigt. De begge siger ja til hinanden, og Adolf fører sin nykomne kone ud af kirken og i vognen kører de af sted.

Novellen begynder med In Medias Res, og herefter følger et kronologisk handlingsforløb med flashbacks. Selve handlingen er skrevet i nutid og giver læseren en realistisk opfattelse af handlingen. Flashbacks er skrevet i datid.

Handlingen forløber over forholdsvis kort tid, siden den kun omhandler vielsen. Dvs. ca. en time. Novellens komposition er tredelt: 1. Gangen op ad kirkegulvet, 2. Selve vielsen, 3.

Afslutningen af hele ceremonien med udgangen fra kirken. Tonerne fra orglet virker her som

en ”sammen-binding”. De to første dele er adskilt med ”Orglet tier”^{17}. Del to og tre er delt vha.
”Tonerne af sangen…. Salmen er forbi”^{18}. Imens de nygifte går ud af kirken spiller orgelet

også.

I del 1. bliver alle personer i novellen præsenteret, men vigtigst er dog bruden og brudgommen, da de er hovedpersonerne, og fordi resten af personerne er ”tilskuere” og bruges til at kommentere og karakterisere hovedpersonerne, Agnes og Adolf. De fortæller mange sladderhistorier hele tiden, mumler, hvisker og forstyrrer. Her får læseren påduttet en holdning til personen, alt efter hvad der bliver ”sladret” om. Der er både en indirekte og direkte personkarakteristik af Agnes og Adolf, da fortælleren redegøre for deres ydre træk og samtidig redegør før deres tanker. Det er det, dette ”publikum” og dets gengivne sladder bruges til. Desuden bruges sladderen til at afsløre deres fortid, en fortid som indhenter dem begge under vielsen. Adolf tænker tilbage på en tid, som ikke plager ham meget, og som han

16

”Thorvaldsens apostle bliver endnu strengere i dette graakolde lys; Kristus over Alteret staar som sædvanlig

med udstrakte hænde” – viser at det er Vor Frue Virke, der er tale om.
17

Foran alteret, s. 3 øverst

18

Foran alteret, s. 6 nederst

Side 7

[navn fjernet]/historieopgave skriftligt v. [navn fjernet]: Oktober 2008

2.a Dansk, Det moderne gennembrud Tønder Gymnasium

7 for længst har lagt sig bag sig, og han er helt klart til at komme videre. Han tænker tilbage på episoden med barnet uden for ægteskabet, og at han har været grov overfor sin tidligere forlovede; ” – Vist var de forlovede, Emilie; jeg véd det jo fra Augusta selv. Men så slog hun

op, fordi… uh, nej, der kan jeg ikke fortælle… han var fæl!”^{19}. Denne kommentar giver

læseren et dårligt billede af Adolf, som så kan karakteriseres som en man uden samvittighed og bekymringer for andre end sig selv. En man som udlever sine dyriske kræfter fuldt ud, som er bekræftet af de seksuelle undertoner i teksten, f.eks.; ” – Adolf har vendt sig mod hende… han ser paa hendes Ansigt, det skælvende Bryst, hvor

Diamantsmykket blinker, Hoften, der runder sig under Brudekjolens Atlask…”^{20}. Hans ydre
karakteriseres som høj, mørk og en anelse for slank.^{21} Agnes, derimod, prøver at glemme en

tidligere forelskelse, som vi får at vide gennem tanken; ”Den sommer var den lykkeligste i hendes Liv, ja netop en Drøm… men nu burde hund maaske glemme den – maaske, nej,

ganske vist – og det vilde ikke være let”^{22}. Dette giver mig den opfattelse, at hun er meget

jomfruelig og sandsynligvis aldrig har dyrket elskov, hvilket hun heller ikke burde have gjort, hvis hun fulgte kønsrollemodellen. Her er sædelighedsfejden afspejlet og viser den enorme forskel mellem mand og kvinde seksuelt. Desuden beskrives hendes ydre som værende en middelhøj person, blond med askegråt hår. Trækkende blåde, dunet hud som en fin frugt.

Fint formede læber.^{23}

Fortællersynsvinklen domineres af den alvidende, implicitte fortæller, som fungerer som observator til brylluppet, hvilket underbygger læserens realistiske opfattelse af forløbet.

Fortælleren har adgang til både hoved- og bipersonernes tanker og følelser og gør brug af både indre og ydre synsvinkel. Den indre synsvinkel er skrevet i 1.-person ental og veksler mellem hoved- og bipersonerne. På denne måde beskrives begge gruppers tanker via den indre monolog og den åbne dialog (samtalerne). Ved ydre synsvinkel bruges 3.-person ental til at beskrive handlingen, miljø og personernes reaktioner.

Hele dette ægteskab er et arrangeret ægteskab mellem Agnes og Adolf. Agnes’ far sælger sin datter, Agnes, bort til den velhavende familie, Boeck, for at rede sig ud af en økonomisk krise; ”Kammerherren sidder daarligt i det. – Ja, naturligvis. Tror de ellers, at den

aristokratiske Familie vilde ønske om saadan Mesalliance?”^{24}, ”Hun havde siddet ved

Klaveret og spille, da hendes Fader kom ind, ophidset og forstyrret, og sagde hende, at han

19

Foran alteret, s. 1 midt

20

Foran alteret, s. 5 nederst

21

Foran alteret, s. 1 øverst

22

Foran alteret, s. 5 midt

23

Foran alteret s. 2 nederst

24

Foran alteret s. 2 nederst

Side 8

[navn fjernet]/historieopgave skriftligt v. [navn fjernet]: Oktober 2008

2.a Dansk, Det moderne gennembrud Tønder Gymnasium

8

var kompromitteret, hvis hun ikke reddede ham ved at ægte den rige Boeck”^{25}. Boeck

familien købe konen til ham, da han er omkring tredive år, hvilket var en sen giftealder den gang. Det kan få ham til at slå sig til ro med en aristokratisk pige, som sandsynligvis kan rette op på han dårlige rygter om at være ond; ” – Ja – jo, han kan jo nok svarer ja – det andet var kun for Spøg. Man sagde saadan noget i Nødsfald. Det gjorde alle, og siden han havde

sørget godt for baade hende og Barnet”^{26}. Altså, hverken Agnes eller Adolf ønsker det fælles

ægteskab som sådan. Agnes ægter Adolf af pligt overfor sin far og Adolf ægter Agnes for at rette op på sit eget rygte. Alt i alt som handlingen skrider frem virker brylluppet mere og mere ironisk, da Adolf begynder at nyde sin kommende hustru og fryder sig over sin vundne seksuelle gevinst, mens Agnes, der drømmer om åndelig kærlighed og ikke kropslig, indser hun er solgt til Boeck og at drømmen aldrig kan blive realiseret. Agnes forsvinder så langt ind i sine tanker, at hun ikke sanser, hvordan hun er kommet ned på sin plads efter de har spillet og sunget ”Det er så yndigt at følges ad”, hvilket i den grad fremhæver ironien, da det er præcist, hvad Agnes drømmer om, men som hun aldrig får. Hun ved hun aldrig slippet fri,

men overvejer et øjeblik skilsmisse^{27}, men samtiden taget i betragtning er det ingen udvej, da

det ville bringe skam over familien – og formålet var jo at redde farens og familiens ære.

Set i forhold til sædelighedsfejden, nedværdiger ”Foran alteret” manden og bringer ham på et umenneskeligt niveau, helt primitivt. Hvorimod kvindens intellekt og følelser skinner igennem ved hendes hjælp til faren og sit sørgmodige smil, som bærer utrolig meget i sig. Sættes ”Et dukkehjem” og ”Foran alteret” op overfor hinanden, behandler de nøjagtigt samme emne, men griber det an på to vidt forskellige måder – to forskellige scenarier, men samme konflikt.

Nora og Agnes vil begge gerne ud af deres forhold, Nora tager dog skridtet og gør det i ”Et dukkehjem” i stedet for at lade sig flyde med strømmen. ”Et dukkehjem” kunne være en fortsættelse af ”Foran alteret”!

Konklusion

Under det moderne gennembruds tid er der kolossal forskel på kønsrollerne. – Familien danner som helhed et ansigt udadtil, hvor faren står for al kontakt med samfundet og økonomi, mens moren svarer til det, vi i dag kalder for au pair-pige. Hun stod for kost og logi, husførelse og fødsel af børn. Det viser sig tydeligt i begge tekster, hvor ingen af mændene kan klare sig uden dem, men samtidig heller ikke behandler dem med respekt, men som

25

Foran alteret, s. 5 midt

26

Foran alteret s. 4 nederst

27

Foran alteret, s. 6 øverst

Side 9

[navn fjernet]/historieopgave skriftligt v. [navn fjernet]: Oktober 2008

2.a Dansk, Det moderne gennembrud Tønder Gymnasium

9 laverestående individer. Dette sammenkobles alt sammen til sædelighedsfejden, som skulle råde bod på disse konflikter og skulle ligestille kvinder og mænd, hvilket den også i stor stil har gjort. – dette kan dog altid diskuteres.

Litteraturliste

Bøger:

Nielsen, Bjarne: Køn, sex og samfund, Gyldendals forlag, 1979

Henrik Poulsen, Niels Martinov: GRUNDBOGEN, Systime, 2005

Bent Funder: Dansk kulturhistorie , Systime, 2003

Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen: Det nye Danmark ,

Munksgaard, 1985

Internetadresser:

http://www.leksikon.org/art.php?n=109

http://da.wikipedia.org/wiki/Nationale_Godsejere

http://da.wikipedia.org/wiki/det_moderne_gennembrud

http://www.econ.ku.dk/okoih/dk4.pdf

http://www.da-net.dk/naturalismen_1870.htm#K%C3%B8nsroller%20-

%20s%C3%A6delighedsfejden

http://www.e-poke.dk/epoker_2_2.asp

http://www2.kb.dk/elib/mss/dmg//teknik/#landbrug

http://www.leksikon.org/art.php?n=1505

http://blog.politiken.dk/camillas/2008/03/31/de-principloeses-essentielle-knald/