Danskopgave om Den Hemmelige Krig

Side 1

Foto: THOMAS BORBERG

STX 2.g

Århus Katedralskole 2.a

08

Efterår

V e j l e d e r : S i n e D a l s g a a r d

December

10

Dansk opgave

En karakteristik af ”Den hemmelige krig” som dokumentarisk fortælling med brug af fakta-og fiktionskoder.

En analyse af ”Den hemmelige krig”s form, virkemidler, argumentation og presseetik med fokus på om den formmæssigt repræsenterer en ny type fortælling.

Diskussion af dokumentarens sandhedsværdi.

Side 2

2.a

1

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ..................................................................................................................... 2 PROBLEMFORMULERING: ................................................................................................................2 KARAKTERISTIK ............................................................................................................ 3 FAKTA- OG FIKTIONSKODER ...........................................................................................................3 DET AFSLØRENDE FAKTAPROGRAM .............................................................................................3 BERETTEMODELLER .........................................................................................................................4 OBSERVERENDE OG DYBDEBORENDE DOKUMENTAR ..............................................................5 ANALYSE ............................................................................................................................ 5 FORHISTORIE (0:00) .........................................................................................................................5 I KANDAHAR (4:55) ..........................................................................................................................5 GUANTANAMO (7:10) ......................................................................................................................6 FORSVARSMINISTER (8:10).............................................................................................................6 TOLKEN (10:25).................................................................................................................................6 HUMAN RIGHTS WATCH – JOHN SIFTON (BEVISFØRELSE) (11:45) ......................................6 KONKLUSION (51:20) .......................................................................................................................7 BUSH OG FOGH (55.30) ...................................................................................................................7 PÅSTANDE ...........................................................................................................................................7 RETORISKE VIRKEMIDLER ...............................................................................................................7 ILLUSIONEN KRAKELERER ..............................................................................................................8 EN NY TYPE? .......................................................................................................................................9 BELÆG ............................................................................................................................................... 10 KONKLUSION ................................................................................................................ 10 LITTERATURLISTE ..................................................................................................... 12 PRIMÆRLITTERATUR ..................................................................................................................... 12 SEKUNDÆRLITTERATUR ............................................................................................................... 12 BILAG .................................................................................................................................. 13 BILAG 1: ”OVERSIGT” ....................................................................................................................... 13 BILAG 2: ”DEN UENDELIGE KRIG” ................................................................................................... 13 BILAG 3: ”DERFOR FEJLEDE DOKUMENTAREN DEN HEMMELIGE KRIG” .................................... 13 BILAG 4: ”FRIKENDT, MEN SKYLDIG” ............................................................................................. 13

Side 3

2.a

2

Indledning

Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm ”Den hemmelige krig” havde premiere i december

2006. Kun tre dage senere blev den vist på DR2. Den vakte meget stor opmærksomhed i offentligheden, blandt politikere og i medierne, da den omhandlede et af tidens helt store konflikter:

Krigen imod terror i Afghanistan. Alligevel blev filmens opmærksomhed rettet imod noget helt andet end Danmarks deltagelse i krigen. Filmen omhandler forholdene vedrørende soldaternes indsats og særligt om de udleverede fanger til Amerikanerne, der behandlede de tilfangetagne i strid med Geneve-konvektionen. Derefter om Danmark derfor deltog i krigen på andre betingelser end dem, folketinget havde tilladt. Kritikken blev hurtigt rettet imod hvorvidt filmen manipulerede seeren ved hjælp af filmiske virkemidler. Mange diskuterede om de påstande der blev fastslået var

forkerte og misvisende. Grundet den megen polemik^{1} blev filmens påstande og brug af filmiske

virkemidler undersøgt. Hovedpåstandene blev godkendt som forsvarlige, men Guldbrandsens problematiske valg og lån af fiktion-genrens virkemidler, gav anledning til undren. Konklusionen blev dog, at filmen levede op til branchens standarder og at de filmiske virkemidler der blev stemplet problematiske, var skyld i at filmen ikke kan bedømmes som traditionel dokumentarfilm.

Spørgsmålet er om man kan opsætte en ny genre indenfor tv-faktaprogrammer, der ligger et sted midt i mellem den fiktive historie og den faktuelle sandhed. Dette vil jeg undersøge på følgende måde:

Problemformulering:

- En karakteristik af ”Den hemmelige krig” som dokumentarisk fortælling med brug af fakta-og fiktionskoder.

- En analyse af ”Den hemmelige krig”s form, virkemidler, argumentation og presseetik med fokus på om den formmæssigt repræsenterer en ny type fortælling.

- Diskussion af dokumentarens sandhedsværdi.

1

Ofte litterær ordstrid i pressen, hvor parterne bliver ved med at angribe eller forsvare en mening, stridslystne.

Side 4

2.a

3

Karakteristik

Til hjælp for min analyse af ”Den hemmelige krig” udarbejdede jeg et skema over filmens handling, med minuttal, den tilsvarende handling og med hhv. lyd- og billedsidens virkemidler.

Dette har jeg vedhæftet som bilag. Den grundige gennemgang af filmen brugte jeg til at finde ind til beretningens struktur og hovedpåstande.

Det var svært at afkode filmens struktur, da den ikke udtrykkes eksplicit på hverken lyd- eller billedsiden. Der gøres brug af en fortællerstemme, men denne benyttes ikke til direkte at opsummere eller systematisere filmens handling for seeren. Alligevel er der en rød tråd, igennem beretningen og på baggrund af mit udarbejdede skema har jeg karakteriseret udvalgte afsnit ”Den hemmelige krig” som et afslørende faktaprogram, både med brug af fakta- og fiktionskoder:

Fakta- og fiktionskoder

Når man skal karakterisere beretninger kan man tale om fakta- og fiktionskoder. Disse to begreber kan sættes op imod hinanden, og definerer som følge heraf hver sin retning af tv-programmer, film og serier. Fakta kan kort og præcist beskrives som det objektive, informerende, noget virkelighedsbundet og med et metonymisk forhold til den del af virkeligheden, programmet

repræsenterer/viser. Altså er fakta sandheden. Derefter kan man spørge sig selv om, hvad sandhed

er. Er der kun én sandhed, og er det muligt for en journalist at forholde sig objektivt og neutralt til det emne han belyser? Fiktion kan kort beskrives som det absolut modsatte af fakta, nemlig som noget subjektivt, underholdende, med frit forhold til virkeligheden og med et metaforisk forhold til virkeligheden. Fiktion er dermed løgn. De rene kategorier af programmer findes dog langt fra, da man altid vil møde en blanding af fakta- og fiktionskoderne. Det relevante er hvilket budskab de får

                                      2
frem og hvilken effekt dette vil have på seeren.

En kort opsummering:

                                                                           3
”fiktionen virker gennem fantasifuld og forførelse, fakta gennem overbevisende bevisførelse.”

Det afslørende faktaprogram

Den hemmelige krig kan karakteriseres som et afslørende faktaprogram da:

2

Den iscenesatte virkelighed fra nyheder til reality, side 8-10

3

De levende billeders Dramaturgi, side 14

Side 5

2.a

4

”Programmet afslører ulovligheder og umoralske handlinger i samfundet. Målet er Maksimal troværdighed i forhold til de anklager, som fremføres gennem syncs og visual proof, derfor er

                                                        4
valget af effekter i billede og lyden styret af ønsket om troværdighed.”

Allerede fra start bliver det fastslået at fortællingen kan være dette slagt faktaprogram. De mest fremtrædende kendetegn for denne genre er bl.a. netop at fortællerrollen både er anklager og en slags detektiv. Dette vises via en voice-over, som er en tydelig faktakode. Beretningen er også meget holdningsbearbejdende og jævnligt afslørende overfor seeren. Den bærende idé med denne

type fortælling er at stille nyhedsværdier som fx lovligt/ulovligt op overfor hinanden, som det

meget tydeligt er gjort i ”Den hemmelige krig”. Målet med dette er at få sandheden frem.

Derudover passer fortællemåden godt til fortællingen da denne ofte er episk og meget dramatisk.

Dette kommer til udtryk i baggrundsmusikken, der et virkemiddel lånt fra fiktionens verden, da dette vil få seeren til at opfatte billedsiden med henblik på en bestemt følelse.

Berettemodeller

Både berettermodellen, bølgemodellen og kombinationer kan anvendes som dramaturgiske modeller på en fortælling som ”Den hemmelige krig”. Da den klassiske berettermodel, som oprindeligt er opstået på baggrund af fiktion, bygger fortællingen op over en stigende intensitet hen i mod et klimaks passer modellen delvist på ”Den hemmelige krig”.

Bølgemodellen, en model der oftest anvendes til fakta, er et dramaturgisk mønster, hvor handlingen er sammenhængende og fremadskridende. Bølgemodellen besidder oftest grundelementer fra berettermodellen, og har derfor en lineær udvikling med et anslag, en afslutning og bølgeagtige toppunkter. Bølgemodellens er blot med mindre udsving. Modellen er velegnet til ”Den hemmelige krig” fordi vægten ligger mere på udforskningen og det at komme rundt om emnet frem for opbyggelsen af spænding som i berettermodellen. Derfor indeholder modellen heller ikke et ”point-of-no-return, men bearbejder derimod en række faser. Derfor kaldes den også den cirkulære berettermodel. Ikke desto mindre kan de enkelte uddybninger af de forskellige faser kan i sig selv

                               5
være bygget op over berettermodellen.

Retorikken er logisk og juridisk modstandsdygtig, dette ses bl.a. ved interviews af eksperter i fortællingen. Denne brug af retorik er journalistens redskab til at gøre udsendelsen troværdig.

Disse karakteristika vil der med få undtagelser altid vil være i et afslørende faktaprogram.

4

TV-faktaprogrammer analyse og produktion, side 45

5

Berettemodeller,www.forskningsnettet.dk og De levende billeders Dramaturgi, side 105-122

Side 6

2.a

5

Observerende og dybdeborende dokumentar

Man kan også tale om ”den observerende” og ”den dybdeborende” dokumentar, da man hele tiden, snedigt finder på nye metoder og systematikker at sætte beretningen op efter. Dermed bliver fakta-og fiktionskoderne også blandet. Den dybdeborende dokumentar går, kort sagt, dybere ned i en sag, eller et problem for at nå frem til en konklusion i form af sandheden. Målet med denne type dokumentar vil oftest være at skabe en debat. I den observerende dokumentar sættes der fokus på det private eller hverdagslivet. Her bliver et bestem miljø fremvist og virkemidlers effekt er ikke

nær så gennemtænkte/vigtige. Kameraet er registrerende, da handlingen foran kameraet er det

væsentlige. Den type journalistik denne type dokumentar kendetegnes ved kaldes ”fluen på

                 6
væggen-journalistik”.

Analyse

Jeg har på baggrund af bilag 1, underinddelt filmen i følgende afsnit, med fokus på brug af fakta- og fiktionskoder:

Forhistorie (0:00)

Anders Fogh bliver fremstillet i en masse klip i mørke, kornede, dystre og rystende billeder.

Disse nervøse billeder symboliserer at vi nu ser beretningens skurke. Flere gange ses han med ryggen vendt til kameraet, dette kunne signalere at han vender ryggen til problemet, journalisten prøver at belyse. En mørk bygning, statsministeriet, bliver filmet i frøperspektiv og virker derfor truende og urovækkende. Forteksterne til filmen begynder, og en blå baggrund med tegn på bliver vist. Der blændes flere gange fra Anders Fogh Rasmussens nytårstale med fokus på krigen i Afghanistan til den blå baggrund med tegningerne, der afbilder totur. Billederne får ingen videre betydning, og det kan derfor diskuteres om dette er sagligt eller manipulerende.

I Kandahar (4:55)

Det danske flag og et stilbillede af Anders Fogh og Fransk Lissner vises. Seeren får at vide at en betydelig del af ordren om udsendelsen holdes hemmelig. Samtidigt bliver dyster musik spillet, og flyet med de danske soldater forsvinder ind skyerne. Tolkens påstand om overgreb

6

Den iscenesatte virkelighed fra nyheder til reality, side 60-61

Side 7

2.a

6 fremstilles, først ved at amerikanske soldater i Kandahar kommanderer Afghanske folk ud af deres huse og vi ser skræmte børn og kvinder med tårer i øjnene. Derefter refererer speakeren til den danske tolk, som påstod at Amerikanerne mishandlede fanger. Derefter zoomes der ind på billedet af Fogh og Lissner, Lissner med et fjoget smil og igen vises det danske flag. Dette påvirker os til at vælge side.

Guantanamo (7:10)

Speakeren fortæller os nu, at imens den danske tolk arbejder i lejren, bliver fanger løbende sat på transportfly og sendt ud af Afghanistan. Derefter ses stilbilleder af lænkebundne fanger, med fætter over hovedet tæt pakket ombord på et fly. Der klippes til George Bush der taler om en ny type fjende, og tilgangen til denne og Speakeren røber at fangerne ikke længere skal være beskyttet af Geneve-konvektionerne. ”De kan nu tilbageholdes på ubestemt tid, udsættes for umenneskelige afhøringsmetoder, og dømmes til døden”. På denne måde er flyene med fanger nu sammenkoblet med bortgang og bedrag og Kandahar-lejren er blevet linket til Guantanamo.

Forsvarsminister (8:10)

Derefter vises bure med fanger på Guantanamo og endnu to bygninger filmes i frøperspektiv, denne gang både Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Speakeren fortæller ”Trods Udenrigsministeriets advarsel, fastholder regeringen gentagne gange, at fangerne bliver behandlet korrekt.” Dette overbeviser seeren om, at noget er ukorrekt.

Tolken (10:25)

                                              7
Guldbrandsen interviewer to år senere vicegeneralauditør Niels Christiansen over en

telefon, hvis undersøgelse omkring den danske tolks påstande om mishandling af fanger ikke kunne bevises. Imens panorerer billedet hen over nøgne træer og mørke bygninger, dette virker derfor truende, dystert og falsk.

Human rights watch – John Sifton (bevisførelse) (11:45)

I interviewet med John Sifton fra Human Rights Watch som har undersøgt bl.a. om der har foregået mishandling af fanger i kandahar-lejren, ses den tydelige kontrast mellem

7

En auditør: en embedsmand, der har overopsynet med den militære retspleje.

Side 8

2.a

7 beretningens ”helte” og ”skurke”. Sifton er filmet i lyse og rolige omgivelser, og imens han taler bliver der gentagne zoomet ind på hans mund. Dette anvendes for at fremstille ham som ”den troværdige” og for at lægge vægt på beviserne han fermfører.

En videre fremgang af dokumentaren, er unødig da de fremsagte afsnit bruger den samme form for dokumentation som de efterfølgende. Dog bliver slutningen igen relevant.

Konklusion (51:20)

To juridiske eksperter vurderer i interviews, at statsministeren har overtrådt ministeransvarlighedsloven. Her er det i form af filmens virkemidler tydeligt at se, at vi igen er på ”de godes” side. De ses begge to i lyse, rolige billeder og er filmet forfra med hyggelig (reol, plante) bag sig. Derefter klippes der til Anders Fogh, som igen fremstilles via kornede, dystre billeder med truende musik i baggrunden.

Bush og Fogh (55.30)

Statsministerens tætte forhold til USAs præsident George Bush understreges ved at Bush erklærer sig stolt over at kunne kalde Fogh for ven. På vej væk fra talerstolen giver Bush Fogh et venligt klap på ryggen, imens der i baggrunden spilles mystisk og dyster musik og gør derfor dette til en meget polemisk slutning, da filmens påstand ikke er dokumenteret.

Påstande

Fortællingens påstande er altså at Afghanere i de danske soldaters varetægt, er blevet udleveret til amerikanerne under krigen i Afghanistan. Filmen forsøger på at dokumentere dette, da regeringen på dette tidspunkt var bekendt med de amerikanske soldaters overtrædelse af Geneve-konvektionen og at regeringen derefter hemmeligholdte oplysningen for folketinget. Programmet afslører dermed også nogle umoralske og ulovlige handlinger i vores samfund. Målet med fortællingen, er den størst mulige troværdighed til de anklager som fremføres. Derfor er valget af effekter i både billede og lyd styret af dette ønske om troværdighed.

Retoriske virkemidler

De retoriske virkemidler der er brugt i ”Den hemmelige krig” er logiske, og fører hen imod flere delkonklusioner. Argumenterne er præcise i både speaken og i de indkaldte eksperters udtalelser, og deres beviser og anklagepunkter er formuleret på en sådan måde, at de kan holde i en retssal da

Side 9

2.a

8 programmerne sommetider kommer så vidt. Derudover kombineres disse beviser med moralske anklager som ”vi kan ikke bare se passivt til…” og ”det er for galt”, som får seeren til at identificere sig med journalisten og hans mission. Delkonklusionerne fører så fortællingen videre fra status til status, hvor sandhedens øjeblik er det klimaks hvor den anklagede –hvis der er mulighed for det, bliver stillet ansigt til ansigt med anklageren, i et konfrontationsinterview. Dette sker fx ikke i ”Den hemmelige krig”, da den anklagede, Anders Fogh nægter at deltage.

Debatsvækkende

Dette er også begrundelsen for, at denne type programmer har været de mest afslørende og debatsvækkende i de sidste mange år. Det er både fordi journalisten tager processen i egen hånd, og anklager sager for åben skærm, ligesom Guldbrandsen gør, men også fordi programmerne af og til bruger tvivlsom dokumentation i form af animationer og rekonstruktioner.

Da det afslørende faktaprogram er holdningsbearbejdende er det altså meningen af få seeren til at genoverveje og måske endda ændre sine holdninger til en række samfundsforhold. Da den bærende idé er, at sandheden skal frem er fortællingen ofte bygget op omkring en anklage mod noget eller nogen. I ”Den hemmelige krig” er den anklagede Anders Fogh Rasmussen. Dette er dokumenteret med billeddækning og dernæst følger en lang række dokumentationer i form af eksperter og øjenvidner som Guldbrandsen har til opgave at kæde sammen. Alt dette er for at sikre at dette samfund bygger på ret, lov og orden også selvom nogle personer eller instanser vil gøre alt for at prøve og forhindre dette.

Illusionen krakelerer

Mange afslørende programmer har meget høj nyhedsværdi og bygger på den dybdeborende journalistik, hvis argumenter netop kan holde i en retssal. Seerens illusion om at ”alting fungerer fint” krakelerer når en vigtig og magtfuld person, som vores statsminister anklages for åben skærm.

Dette kræver dog næsten uigennemtrængelig journalistik at bevise, og her er det ofte, at journalisten bruger virkemidler fra fiktionens verden, for at overbevise seeren.

”Den hemmelige krig” handler som sagt om krigen i Afghanistan i år 2001. Derfor handler programmet om fortidige retsbrud, men hvor den anklagede stadig lever. Dette giver journalisten muligheden for at genåbne hemmeligholdte, eller som i dette tilfælde lukkede sager og disse kan igen graves frem. Derefter kan den ansvarlige sættes på anklagebænken og dette giver sommetider meget stærke ”sandhedens øjeblikke”.

Side 10

2.a

9

Guldbrandsens udtryksmåde er meget autoritær og han henvender sig til seeren didaktisk med sine påstande og til tider fornuftige sammenkædning af sit bevismateriale. I dette tilfælde er han ansvarlig for undersøgelserne og bliver dermed også en slags detektiv samtidig med at han også er anklageren.

Guldbrandsen springer i tid og rum, så beviserne bliver sammenkædet logisk i forholdt til den måde de skal underbygge påstandene på, et klassisk træk i afslørende faktaprogrammer. Dette kan dog give en svagere seeridentifikation, da misgerningen har foregået i fortiden, og de mange logiske retoriske virkemidler forhindre den mere dramatiske fremdrift.

En ny type?

En generel udvikling af dokumentarprogrammer og –film er i gang, og en forandring i fortællestil, indenfor genren er i gang. Denne genre bliver en dokumentarfilm, hvor journalisten er i forgrunden og der bliver gjort brug af fiktion-genrens virkemidler.

Diskussion

Dokumentarfilmen ”Den hemmelige krig” blev kort tid efter premieren mødt af voldsom kritik.

Især fra regeringen og store dele af pressen. DR og Christoffer Guldbrandsens forsvarede filmen indædt. Spørgsmålet er hvem der havde ret? Vildledte Anders Fogh Rasmussen folketinget?

Handler ”Den hemmelige krig” i bund og grund om tortur? En ting er sikkert, debatten blev skarp og diskussionen er måske endnu ikke afsluttet.

For eller imod?

Først og fremmest er det den dybdeborende journalistik, sammen med effekterne hentet fra filmens verden, altså fiktionskoderne, i fakta-filmen, der har vagt uenigheder og debat. Der er to fronter:

Dem der mener at det er en nødvendighed at bruge filmiske virkemidler og dem der mener de filmiske effekter vildleder journalistikken og gør dokumentaren uklar og manipulerende.

På den ene side mente man, at journalisten skulle være synlig i billedet altså optræde mere i forgrunden i rollen som detektiv, da dette ville gøre journalistikken mere personlig, fængende og troværdig.

På den anden sig forholder kritikerne sig til brugen af virkemidler i filmen:

”Jeg mener, at hele filmen er fuskeri. En fejl er noget, man gør ved en fejltagelse. Det er ikke en

Side 11

2.a

10 fejl, når man sætter sig med saksen og klipper… Det er fusk” siger David Trads, daværende

                          8
redaktionschef på Nyhedsavisen.

Endelig er der dem der mener andre at:

                                                                            9
”…den største journalistiske debat i nyere tid kun er ført til optrukne fronter og personligt nag” .

Tilhængere mente til og med, at regeringen talte udenom, og havde held med at dreje alt kritikken i en bestemt retning. Kritikkerne mente, at hvis dette skulle være tilfældet havde Guldbrandsen selv hjulpet særdeles godt til, ved at bruge usaglige virkemidler som beviser.

Belæg

I august 2007 udgav Syddansk Universitet en undersøgelse, der skulle konkludere om filmen havde journalistisk belæg for sine påstande, om den var saglig eller ej. Følgeslutningen blev:

“Filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation,”. Men også at dokumentation “i vid

                                                  10
udstrækning baserer sig på indicier og ikke håndfaste beviser” . Efterfølgende blev undersøgelsen

kritiseret for ikke at inddrage den blanding af filmiske virkemidler og journalistik, Guldbrandsen

formåede at lave.^{11} Undersøgelsen redegjorde altså ikke for kombinationen af disse, den behandlede

emnerne hver for sig.

Guldbrandsen har altså uden det store held prøvet at underbygge sine påstande, ved at kombinere journalistik og virkemidler, lånt fra fiktionens verden. Det lykkedes ikke for Christoffer Guldbrandsen, at få sit budskab overbragt til seeren, da han brugte manipulerende virkemidler.

Måske har han overdrevet brugen af:

                                                 12
”… det klassiske journalistiske slogan: Don’t tell it, show it.”

Trods den fortsatte debat, om fakta og fiktion er der den dag i dag, endnu ikke fundet ”en vinder”.

Konklusion

Det er svært at bedømme, om filmen er helt redelig eller ej. Alligevel har undersøgelsen påvist, at filmen lever den op til de standarder, der er for dokumentation. I hvert fald nogenlunde.

8

Den Uendelige Krig, www.journalisten.dk

9

Den Uendelige Krig, www.journalisten.dk

10

Frikendt, men skyldig, www.information.dk

11

Derfor fejlede dokumentaren Den hemmelige krig, www.videnskab.dk

12

De levende billeders Dramaturgi, side 43

Side 12

2.a

11

Ved udviklingen af dokumentarprogrammer og –film kan det ende med, at retorik og filmiske virkemidler fjerne en del af opmærksomheden fra filmens reelle påstande. Dette var tilfældet I “Den hemmelige krig”, og i stedet for en debat der kunne have haft stor samfundsmæssig betydning, kom det i stedet til at handle om dens beretningens uklarhed.

Men som Peter Harms Larsen forklarer:

”den mest effektive og bredt appellerende form for formidling er at fortælle en god historie –med en begyndelse, en midte og en slutning…Derfor har den journalistiske formidling altid trukket på kunstens –litteraturens, dramatikkens, filmens –værktøjskasser til at skabe fascination og

                                             13
identifikation, spænding og indlevelse hos et publikum.”

13

De levende billeders Dramaturgi, side 41-42

Side 13

2.a

12

Litteraturliste

Primærlitteratur

Guldbrandsen, Christoffer: Den hemmelige krig. Cosmo Film Doc ApS 2006.

Sekundærlitteratur

Fibiger, bo: Berettermodeller. http://www.forskningsnettet.dk/node/679, d. 8.12.2010.

Harms Larsen, Peter: De levende billeders Dramaturgi, bind 2. DR 2003.

Helmer Hansen, Per: TV-faktaprogrammer analyse og produktion. Frydenlund 2007.

Hoffmann, Thomas: Derfor fejlede dokumentaren Den hemmelige krig.

http://videnskab.dk/content/dk/kultur/derfor_fejlede_dokumentaren_den_hemmelige_krig, d.

8.12.2010

Horsbøl, Gitte og Meldgaard, Jette: Den iscenesatte virkelighed fra nyheder til reality. Systime

2004.

Højsgaard, Lasse: Den Uendelige Krig. http://journalisten.dk/den-uendelige-krig, d. 8.12.2010

Jørgensen, Oluf: Medier - love og regler Ajour 2009.

Krarup, Anders: Frikendt, men skyldig. http://www.information.dk/144608. 8/12.2010

Side 14

2.a

13

Bilag

Bilag 1: ”Oversigt”

Bilag 2: ”Den uendelige krig”

Bilag 3: ”Derfor fejlede dokumentaren Den hemmelige krig”

Bilag 4: ”Frikendt, men skyldig”