Et eksempel fra STX 2.g

Den guddommelige komedie

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 9 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find opgavens spørgsmål eller påstand. Står den tidligt, og bliver den besvaret til sidst?

  2. 4 min

    Find de tekster eller kilder, opgaven bruger. Bliver de analyseret, eller bliver de refereret?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der diskuterer. Hvilke synspunkter bliver vejet op mod hinanden?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din afslutning?

Skal du selv skrive opgave i dansk? Metoder og emner står her: Dansk i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Dansk: Den Guddommelige Komedie Side 1 af 9

Lavet af:

Den Guddommelige Komedie:

Den Guddommelige Komedie er skrevet af Dante Alighieri i årene 1302-21.

Jeg vil i denne rapport fortælle om forfatteren og, hvorfor han skrev denne komedie, analysere teksten, og afslutningsvist vil jeg komme med en gennemgang af de ni cirkler i Helvede.

Hvem var Dante Alighieri?

Dante Alighieri blev født i Firenze i 1265. Han skrev Den Guddommelige Komedie i årene 1302-21, mens han som landsforvist levede i eksil i Ravenna på grund af hans deltagelse i de hidsige partistridigheder i hans hjemby Firenze.

Dante levede i en tid præget af omvæltning. Den begyndende renæssance var ved at slå rod i Norditalien, og med humanismens fremvækst blev mennesket sat i centrum, og der var i samfundet antydninger af, at den menneskelige fornuft kunne begrundes i andet end dyrkelsen af Gud.

Dante var dybt involveret i stridighederne mellem kejser og pave. Den store uenighed bundede i, om hvorvidt kirken skulle underkaste sig de forskellige verdslige magthavere eller omvendt. Dante tilsluttede sig fløjen imod paven. Han håbede på, at en stærk kejser kunne samle det splittede Italien og skabe den fred, som pavens indblanding i politik gjorde umulig.

Der er således tale om en tid, hvor verden er i opbrud. Man kan derfor tolke, at grunden til at Dante frembragte dette værk, var både et ønske fra Dantes side om at styrke Guds orden på jorden, men også som en reaktion mod egoistiske og egennyttige interesser inden for en korrupt kirke.

Endelig skal hans livs kærlighed Beatrice nævnes som en vigtig inspiration for Dante. Beatrice døde i en alder af 24 år, og Dante nåede aldrig at blive gift med hende. Men han var ikke desto mindre forelsket i hende, siden han som 9-årig mødte hende første gang. Denne længsel efter den store uopnåelige kærlighed, var betydelig for hans digtning. Det er også Beatrice, som i Den Guddom-melige Komedie, er grunden til at Dante, vil rejse hele vejen igennem de tre dødsriger.

Hvad er komedien?

Dante valgte selv at kalde sit værk Komedien, hvilket var et udtryk for at det begynder i mørke; i helvedet og ender i lys; i paradiset.

Værket kom senere til at hedde Den Guddommelige Komedie da Boccacio, som var en af de store digtere efter Dantes død, tilføjede ordet Guddommelig.

Selve værket er delt op i tre hovedafsnit: Helvede, Purgatoriet (Skærsilden) og Paradiset, som hver især er delt op i ni kredse. Handlingen udspiller sig omkring vandreren Dantes rejse gennem de tre

Side 2

Dansk: Den Guddommelige Komedie Side 2 af 9

Lavet af: dødsriger. På rejsen ledsages han først af den romerske digter Vergil, dernæst af Beatrice og til sidst af Bernhard af Clairvaux, en af de store tænkere inden for katolicismen.

På sin vandring gennem dødsrigerne møder Dante en række personer, både folk fra før hans tid, men også folk der er nutidige med Dante. Disse personer finder Dante placeret i forskellige cirkler af dødsriget, de er placeret alt efter deres begåede synder i livet. I helvedets anden cirkel finder Dante for eksempel et par fra den tids Firenze, Paolo da Malatesta og Francesca da Rimini, som blev myrdet af Francesca da Riminis mand, idet manden så de to være sammen. Dante møder Francesca og Paolo, da de er ved at blive blæst rundt i en vældig storm, som et resultat af deres jordiske lidenskab. Denne straf skal symboliserer, hvordan lysten kan få en til at flakke omkring uden hverken grund til det eller mål for det.

Dante møder også Muhammed i helvedet. Muhammed befinder sig i den ottende cirkel, i den niende ”bolgia” (den ottende cirkel er opdelt i ti bolgie).

Skærsildens bjerg ligger på jordens sydlige halvkugle, modsat helvede. Også her må sjælene gennemgå mange hårde pinsler. Disse pinsler er dog ikke evige. Straffen svarer nøje til de synder, de begik i deres jordiske liv.

Når sjælen til sidst er blevet ”renset” for dens begåede synder, får denne lov til at komme op på bjergets flade top, hvor det jordiske paradis er placeret. Her møder Dante Beatrice, som fører ham til det himmelske paradis´ ni himle. Han ender i Empyreum, hvor han i et glimt ser Gud.

Komediens hovedpunkter:

Dantes rejse påbegyndes Langfredag i året 1300 og slutter den følgende torsdag. Dante er til at starte med faret vild i skoven:

Midtvejs på vores vandring gennem livet befandt jeg mig i mørke, dybe skove forvildet fra den vej jeg burde følge.

Tre vilddyr - en panter, en løve og en ulv spærrer vejen for ham, så han ikke kan komme ud af skoven igen. Beatrice sidder i sin himmel og ser, at Dante har problemer. Hun henvender sig derfor til Vergil, som lever i helvedes første kreds, og beder ham komme Dante til undsætning.

Vergil forklarer Dante, at han må vandre ad en anden vej for at komme ud af skoven. Denne vej går gennem dødsrigerne.

Side 3

Dansk: Den Guddommelige Komedie Side 3 af 9

Lavet af:

I helvedes forgård møder Dante og Vergil dem, som ikke tog stilling for eller imod Gud. Hverken himmel eller helvede vil have dem. Herefter kommer de to vandrere til Limbo, helvedes første kreds, hvor de udøbte børn og ædle hedninge opholder sig. Disse mennesker kan ikke frelses på grund af deres uvidenhed om Guds eksistens. Sammen med bl.a. Homer, Horats, Ovid og andre oldtidsdigtere bor han på en højborg kaldet Elysium. Dante lader sig optage i kredsen af store digtere, efter at dette var blevet foreslået af Vergil.

Jo længere Dante og Vergil kommer ned i helvede, jo værre bliver synderne og dermed straffene.

Til sidst når de til selveste Lucifer, oprindeligt en engel, som gjorde oprør mod Gud. Han tabte kampen og styrtede ned mod jorden. Han ramte jorden med så høj en fart, at han fortsatte ned gennem den. Således skabte han helvede og Purgatoriet. På grund af oprøret mod Gud blev Lucifer til at være et symbol for den absolutte ondskab.

Det næste trin i Dante’s gennemgang af de 3 dødsriger er Purgatoriet - eller Skærsilden, som det også kaldes. Purgatoriet bliver fremstillet af Dante som et bjerg på den sydlige hemisfære. Bjerget blev frembragt, da Lucifer styrtede ned fra Himlen, og lavede det enorme hul i jorden, som blev til Helvede. Dette hul gjorde, at noget jord blev presset ud på den modsatte side af Jorden. Derfor er Helvedet et hul i jorden, og Purgatoriet et bjerg.

På dette bjerg brænder der en evig ild, hvori de sjæle renses, som der stadig er håb for. Bl.a.

dødssynderne: SALIGIA = superbia (hovmod), avaritia (griskhed), luxuria (nydelsessyge), invidia

(misundelse), gula (frådseri), ira (vrede) og acedia (sløvhed) er at finde her på hver sit plan på bjerget. Da de to digtere nærmer sig toppen af Skærsildsbjerget, overtager Beatrice vejledningen Da Vergil som nævnt før, er dømt til at tilbringe evigheden i Helvede, kan han ikke gå ind i Paradis, som er det sted man kommer hen når alle ens synder er renset væk. Dante er ganske tilfreds med at Beatrice tager over, da hun som førnævnt var grunden til, at Dante overhovedet gik i gennem dødsrigerne.

Dante følger nu med Beatrice i gennem det jordiske Paradis til det himmelske Paradis, hvor han møder Bernhard af Clairvaux, som var en meget central person i middelalderen og den tids ultimative åndelige vejleder. Her skal Dante bestå de sidste prøver, før han når til vejs ende, og alt kan ende lykkeligt.

----- På bilaget er det muligt at se en illustration af Dantes inferno -----

Side 4

Dansk: Den Guddommelige Komedie Side 4 af 9

Lavet af:

Bilag (Dantes inferno)

Side 5

Dansk: Den Guddommelige Komedie Side 5 af 9

Lavet af:

Gennemgang af de ni cirkler i Dantes inferno(jf. bilag)

Helvedes forgård:

I helvedes forgård møder Dante og Vergil dem, som ikke tog stilling for eller imod Gud. Hverken himmel eller helvede vil have dem. Her vil de i al evighed løbe efter et banner uden nogensinde at få fat i det, dette er fordi de i livet forfulgte mange ting men aldrig gjorde én ting fuldt ud. Denne jagt vil stå på, alt imens sværme af hvepse stikker dem i et væk. Blodet, som drypper fra deres sår, bliver spist af orme og andet kryb, som kravler rundt på deres kroppe.

1. cirkel (også kaldet Limbo):

I Helvedes første kreds findes de udøbte børn og ædle hedninge. Her møder Dante og Vergil f.eks.

Homer og Horats. I denne cirkel er der ikke nogen egentlig straf, andet end at de i al evighed skal tænke på, at de aldrig har kendt, og aldrig vil komme til at kende den rigtige Gud.

2. cirkel:

I den anden cirkel hører Dante klageskrig:

Foruden hvile blæser helvedsstormen og river sjæle med sig, der må følge hvorhen den vil, imens de hvirvles, piskes, mishandles, gennemruskes; og med véråb, med klage, hulken, møder de dens rasen, og raser selv mod Gud og hans forordning.

Og jeg forstod at sådan straffes de som begik den kødets synd at sætte lysten og lidenskaben højere end fornuften.

Dante forstår, at han er kommet til det sted i helvede, hvor de, som har været umådeholdent vellystige i det jordiske liv, straffes. Sjælene hvirvles rundt i en helvedesstorm, som de er dømt til at

Side 6

Dansk: Den Guddommelige Komedie Side 6 af 9

Lavet af: leve i. Denne straf skal forstås på den måde, at det er som når lysten kan ”blæse” én omkring helt formålsløst.

3. cirkel:

Her i den tredje cirkel findes de der levede et liv som ædedolke. De er tvunget til at ligge i en strøm af sjap, skabt af iskold regn, sort sne og hagl. Dette skal være et symbol for det ulækre liv de levede kontrolleret af mad.

4. cirkel:

I den fjerde cirkel findes både ødelandene, som spenderede alle deres penge på ligegyldige ting, og gnierne, som vogtede over deres penge mere end noget andet.

Som bølgen gør dernede ved Karypdis når den slår mod en modsatrettet bølge, således danser folk hernede runddans.

Her så jeg endnu flere end foroven: fra begge sider rulled de med brystet stenblokke fremad, under brøl og stønnen.

De stødte mod hinanden, vendte om, og maste i modsat retning, mens de hyled:

”Din gnier, væk!” og ”Ødeland, så flyt dig!”

Deres straf er altså at gå i hver sin halvcirkel, mens de presser en stenblok fremad, indtil de støder ind i en fra den anden side, hvorpå de vender om, og starter forfra.

5. cirkel:

Her kæmper de vredesfulde i evig kamp på bredden ved floden Styx. Dette er fordi de i livet, var vrede på folk, og i døden bliver deres vrede så udtrykt ved at de skal slås.

Side 7

Dansk: Den Guddommelige Komedie Side 7 af 9

Lavet af:

I det mørke mudrede vand ligger de dovne og de der gik rundt og var tvære. Disse straffes ved at skulle ligge i det mørke mudder, fordi, som der står skrevet i komedien:

Fanget i dyndet siger de: ’Vi besudled med vores sure dunst den luft der elskes og kærtegnes af solen: derfor må vi nu ånde gennem dette sorte pløre.’

Muren mellem øvre og nedre Helvede:

Muren der skiller øvre Helvede fra nedre Helvede er en form for grænse mellem henholdsvis de passive og de aktive synder.

Her støder Dante og Vergil ind i problemer da de bliver nægtet adgang af de faldne engle, som er portvogtere. Til sidst kommer en engel dog til hjælps, og åbner porten, så de to digtere kan komme ind.

6. cirkel:

I den sjette cirkel findes kættere og spirituelle skeptikere. Disse er straffet ved at ligge i evigt brændende kister. Vergil forklarer for Dante:

”Her er de der stifted sekter, og de der fulgte deres falske lærer; de grave rummer flere end du aner.

Her ligger de så, hver og en med sin slags, og gravene er ikke lige varme.”

Man kan derfor tolke, at de der blot fulgte en sekt som ’lavtstående’ medlemmer, ikke straffes med en så varm kiste, som de der var ledere af en sekt.

Side 8

Dansk: Den Guddommelige Komedie Side 8 af 9

Lavet af:

7. cirkel:

Den syvende cirkel er opdelt i tre ringe, hvor de voldelige opholder sig.

I den første og ydre af de tre ringe er de der i livet var voldelige mod folk og ejendele. Disse er nedsænket i Flegethon; en flod af kogende blod. Her er synderne nedsænket til en dybde svarende til omfanget af deres synder. Alexander den Store er eksempelvis nedsænket til øjenbrynene.

I den anden og mellemste ring er de, der var voldelige mod sig selv; selvmordere. Selvmorderne er i denne cirkel blevet til buske og træer, som harpyer bygger rede i. En anden vigtig detalje er, at selvmorderne som de eneste ikke vil blive genskabt som mennesker efter dommedag. I stedet vil de forblive træer og buske. Der er også folk der ikke begik selvmord, men som derimod ødelagde de elementære behov for overlevelse, f.eks. penge og mad. Disse løber rundt i skoven mellem de føromtalte træer, mens de jages af blodtørstige hunde.

I den tredje og inderste ring findes de der var voldelige mod Gud(blasfemikere), de der var voldelige mod naturen(sodomitter) og de der er voldelige mod kunst(åger).

Alle disse tre klasser af syndere er at finde i en ørken, hvor det konstant regner med ild.

Blasfemikerne ligger ned i sandet, sodomitterne går rundt i grupper og ågene sidder ned i sandet.

8. cirkel:

I den ottende cirkel findes de svigagtige. Cirklen er opdelt i ti bolgie, alt efter den begåede synd.

I den første bolgia findes rufferne og forførerne. De er opdelt i to grupper som går i hver sin retning mens de piskes af dæmoner. Dette skal symbolisere den måde, hvorpå de selv misledte folk i livet.

I den anden bolgia findes smigrerne som er nedsænket i menneskeligt ekskrement. Denne straf er ment som en hentydning til at deres smiger blot, for at sige det lige ud, var en ordentlig omgang lort.

Den tredje bolgia er for simonister, altså folk som har handlet med kirkelige embeder og derved medvirkede til kirkens korruption. Disse er stukket ned i glødende klippesprækker mens flammer brænder deres fodsåler. Dette skal symboliserer en omvendt dåb.

I den fjerde bolgia er troldmænd og falske profeter, som straffes ved at få deres hoved drejet rundt.

Dette er fordi de i livet sagde at de kunne se frem i tiden, men fordi deres hoveder er drejet om kan de kun se tilbage, hvor de allerede har været.

I den femte bolgia findes de korrupte politikere, som er nedsænket i kogende tjære.

I den sjette bolgia findes hyklere, som går rundt i tunge forgyldte blykåber.

Side 9

Dansk: Den Guddommelige Komedie Side 9 af 9

Lavet af:

I den syvende bolgia hører tyvene til. De bliver jagtet rundt af slanger, og hver gang de bliver bidt bliver de selv forvandlet til slanger, nogle tyve bliver i stedet til aske bunker.

Den ottende bolgia indeholder de svigagtige rådgivere, som går rundt indhyllet i flammer.

Den niende bolgia er stedet, hvor splittelsesmagerne befinder sig. Disse bliver sønderhugget af en dæmon. De sår denne dæmon måtte give dem heler dog på syndernes vej rundt om den klippe, der er i centrum af bolgiaen, blot for at de endnu en gang kan blive hugget af dæmonen.

Den tiende bolgia huser forskellige former for falsknere som bliver smittet med diverse sygdomme.

9. cirkel:

Den niende cirkel er opdelt i fire zoner, og huser forræderne.

Den første zone er for dem der forrådte sine slægtninge. Disse står i is til halsen, de kan bevæge hovedet.

Den anden zone er for forrædere mod fædrelandet. Disse står ligesom dem i den første i is til halsen, men kan dog ikke bevæge hovedet.

I den tredje zone er de der forrådte deres herre. De der er i denne zone er helt og holdent indefrosset i is.

I den fjerde og sidste zone er selveste Lucifer, som forrådte Gud, og derfor endte her. Han har ifølge Dante tre hoveder. I alle tre hoveder tygger han på én, hvis straf skal fremhæves. I venstre og højre mund tygger Lucifer på Brutus og Cassius, som stod bag mordet på Cæsar. Dante mente, at Cæsars død var grundstenen til romerrigets fald. I den midterste mund er Judas, som forrådte Jesus. Det er vigtigt at lægge mærke til, at han af Dante er blevet meget fremhævet, da han netop er i den midterste mund. Dette er fordi han var den største forræder af dem alle, nemlig den der forrådte selveste Guds søn.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.