Et eksempel fra HHX 2. år

Irene Holm og Madam Høiers leiefolk

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 14 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find opgavens spørgsmål eller påstand. Står den tidligt, og bliver den besvaret til sidst?

  2. 4 min

    Find de tekster eller kilder, opgaven bruger. Bliver de analyseret, eller bliver de refereret?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der diskuterer. Hvilke synspunkter bliver vejet op mod hinanden?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din afslutning?

Skal du selv skrive opgave i dansk? Metoder og emner står her: Dansk i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Dansk A, 14 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

DET MODERNE GENNEMBRUD

- SÆDELIGH EDSFEJD EN

2010

”Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssigt hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven”

Side 2

Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Problemformulering .......................................................................................................................................... 2 Det moderne gennembrud ................................................................................................................................ 3 Sædelighedsfejden ............................................................................................................................................ 3 Kvindernes stilling i ægteskabet og samfundet ................................................................................................. 4 Analyse af novellerne ........................................................................................................................................ 5 Madam Høiers Lejefolk ...................................................................................................................................... 5 Irene Holm ......................................................................................................................................................... 8 Sammenligning af novellerne .......................................................................................................................... 10 Perspektivering til kvindernes kønsrollemæssige situation dengang og i dag ................................................ 11 Konklusion ....................................................................................................................................................... 12 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 13

Side 3

Side 2 af 13

Indledning

Jeg har valgt at skrive om perioden det moderne gennembrud, som fandt sted fra 1870 til 1890. Jeg vil beskrive perioden og jeg vil tage den store debat frem om kvindernes rettigheder og kønsmoralen mellem mænd og kvinder. Den store debat blev kaldt for sædelighedsfejden og den skildrede rollerne i samfundet. Jeg har valgt denne periode, fordi jeg synes, det er rigtig spændende at arbejde med og det interesserer mig meget.

Under det moderne gennembrud var der stor forskel på mænd og kvinder og hvordan kvinden blev undertrykt i hjemmet og i samfundet. I nutiden er det stadigvæk noget, der snakkes om og derfor kan jeg genkende det, som det er i dag. Selvfølgelig er det ikke på samme måde, men det bliver stadigvæk diskuteret meget og i nogle lande finder undertrykkelse af kvinder stadigvæk sted.

Problemformulering

Jeg har valgt at skrive om det moderne gennembrud, fordi jeg synes, at det kunne være spændende at arbejde i dybden med en interessant tid.

Jeg vil kort beskrive det moderne gennembrud, hvorefter jeg vil redegøre for sædelighedsfejden og beskrive debatten i den forbindelse. Jeg vil også redegøre for kvindernes stilling i ægteskabet og samfundet.

Derefter vil jeg lave en sammenlignende analyse af novellerne ”Madam Høiers lejefolk” af Amalie Skram og Herman Bang ”Irene Holm”.

Jeg vil perspektivere til den tids kvindesyn og vurdere, hvordan sædelighedsfejden har haft betydning for eftertidens kvindesyn.

Side 4

Side 3 af 13

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud var en periode, der opstod efter romantikken. Det morderne gennembrud, som også kaldes naturalismen forgik i perioden

Grundlæggeren af det moderne gennembrud var Georg Brandes, som gerne ville udtrykke sig gennem sine egne synspunkter. Georg Brandes mente, at den falske idyldyrkelse skulle udtrykkes gennem litteraturen, som blev sat under debat. Nogle af de helt store problemer var kvindernes stilling, ægteskabet og ejendoms- og magtforholdene i samfundet [1]. ”Georg Brandes mente simpelthen, at litteraturen skulle

handle om noget vigtigt”^{2}. Der skulle ske noget nyt så det hele ikke handlede om

kærlighed, længsler og drømme mere. Det nye var, at litteraturen skulle handle om nye ideer og spørgsmål, som skulle diskuteres. De helt store spørgsmål til diskussioner var religion, det enkelte menneskes frihed, ægteskabet og kvindernes stilling i samfundet [3].

Nu var det tankerne, der skulle sættes i gang og det blev virkeligheden og fornuften,

der dominerede^{4}.

Samtidig ændrede Charles Darwin [5] menneskeopfattelsen af, hvordan mennesket var blevet skabt. Vi har altid haft den opfattelse af, at det var gud, der skabet mennesket.

Charles Darwin ændrede lige pludselig den teori med, at vi stammede fra aberne og at vi gennem en meget lang udvikling har udviklet os til det, vi er i dag pga. af aberne [6].

Det var Brandes, der satte problemerne under debat. Den helt store nordiske debat var sædelighedsfejden, som omhandlede kvindernes stilling i samfundet og ægteskabet.

Sædelighedsfejden

Sædelighedsfejden var den helt store debat, der herskede under det moderne gennembrud. I 1880 havde det sit helt store højdepunkt, hvor der blevet kæmpet af den tids litterære forfattere for kvindernes rettigheder og lighed i samfundet. Debatten har siden hen fået titlen ”den store nordiske krig om seksualmoralen”. De folk, som deltog i debatten var hovedsageligt forfattere, kvindesagsforkæmpere og intellektuelle [7]. De nye muligheder deltagerne så i debatten var forholdet mellem kønnene i et samfund.

Man valgte at kalde det for fejden, fordi det gik hen og blev råt og nogle af de store

1

Http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/det_moderne_gennembrud?
highlight=det%20mderne%
2

Det moderne gennembrud 1870- gennembrud 1914 side 12 linje 32-33

3

Det moderne gennembrud , side 12 og 13

4

Det moderne gennembrud side 13

5

En engelsk biolog

6

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/natu/natuhele

7

http://www.kvinfo.dk/side/1034/ side 1

Side 5

Side 4 af 13 forfattere, som Bjørnstjerne Bjørnson og Georg Brandes gik hen og blandede sig så meget, at folk blev fjendtlige over for hinanden. Sædelighedsfejden foregik både i aviser, tidsskrifter og i den nye skønhedslitteratur, hvor mange forfattere valgte at skildre den store debat på hver sin måde. Alt dette blev udgivet i både, Danmark,

Norge, Sverige og Finland^{8}.

I midten af 1880’erne var der mest gang i sædelighedsfejden, fordi der skete store forandringer og udfordringer, som blev stillet over for de eksisterende kønsroller og den herskende moral. Den officielle kønsmorale var bygget op ad ægteskabet og familien, som det sted alle skulle lære at leve med og i. Det var ægteskabet og familien, der sørgede for, at du ville få et godt og langt liv. Dertil var der blevet stillet nogle barrierer op for kvinderne og samtidig nogle for mændene. Det var der hele kønsmoralen begyndte, fordi intet var lige mellem mænd og kvinder. Selvom tilværelsen havde været sådan i mange år, ville deltagerne i sædelighedsfejden til at ændre på det kvindesyn, mænd havde på deres kvinder. Det hele havde bygget på, at seksualiteten alene blev dyrket i forplantningens tjeneste [9]. Pigerne i samfundet blev opdraget til at skulle være kommende hustruer og mødre, hvor egenskaberne som moderlighed, tålmodighed og beskedenhed var højt på listen. Drengene i samfundet blev opdraget til, at de udadrettet havde et aktivt samfundsliv. De skulle være i stand til at forsørge familien. Man havde altid haft den tro om, at kvinder ikke var skabt for at være udstyret med en kønsdrift og de kvinder, der viste en seksuel adfærd var mentalt forstyrret. Mændene var derimod udstyret med en naturlig kønsdrift, som af hensyn til deres fysiske og psykiske sundhed helst skulle tilfredsstilles [10].

Kvindernes stilling i ægteskabet og samfundet

Da flere og flere folk flyttede ind til byerne, voksede skellet mellem de rige og fattige.

De usle lønninger gjorde det svært for folk at skabe sig en familie og økonomien blev værre. Det betød for de ugifte kvinder, at de mandlige familieoverhoveder havde svært ved at forsørge dem. Derfor var en stor del af disse kvinder nødt til at forsørge sig selv, ved selv at finde arbejde. Mange af de ugifte kvinder blev ofte lærerinder.

Mændene blev gift i en meget sen alder og inden de indgik i et ægteskab skulle de have tilfredsstillet deres lyster og det skete hos de prostituerede eller hos

8

http://www.kvinfo.dk/side/1034/ side 1

9

http://www.kvinfo.dk/side/1034/ side 1

10

http://www.kvinfo.dk/side/1034/ side 1

Side 6

Side 5 af 13 tjenestepigerne. ”For de unge kvinder herskede der imidlertid en streng moral, der

                                                       11
fordrede et liv i kyskhed og afholdenhed før indgåelsen af ægteskab” .

For mændene var det helt i orden, hvis de gik ud til andre kvinder og fik deres lyster stillet. Det var ret normalt, at mændene gjorde det selv om de havde familie. De gik ofte til de prostituerede kvinder, som alligevel havde spildt deres liv, mente man dengang. Hvis en kvinde gjorde dette, ville hun ikke længere blive accepteret i familien. Ofte ville kvinderne skilles fra deres mænd, fordi de ikke behandlede dem ordentligt og fordi der ikke var ligestillingen mellem mænd og kvinder. Skilsmisse kunne der slet ikke blive tale om dengang. Det var noget helt unormalt, hvis en kvinde ville skilles fra sin mand. Den store morale, der blev diskuteret i litteraturen var om kvindernes ligestilling i forhold til mændene og i mange tekster blev kvindernes liv skildret i mange forskellige synspunkter. Kvinder havde ikke meget at sige i ægteskabet. Det var ikke normalt, at kvinden svarede sin mand igen eller hvis hun gjorde noget manden ikke ville have. Det var manden, der skulle forsørge familien og kvinden, der skulle stå for det i hjemmet, mens manden var ansigtet udad til.

Analyse af novellerne

Jeg har valgt at analysere to noveller af Amalie Skram og af Herman Bang. Disse to noveller vil jeg gå i dybden med og give et indblik i, hvordan forskellige situationer fandt sted under den store debat. De to noveller jeg har valgt at arbejde med er ”Madam Høiers lejefolk” af Amalie Skram og ”Irene Holm” af Herman Bang.

Madam Høiers Lejefolk

Novellen handler om en mand ved navn Høier og hans kone madam Høier. De flytter ind i en gammel gård, som de renoverer og madam Høier vælger, at renovere det gamle køkken til en lejlighed, som hun kan leje ud til familier. Det går ikke godt for madam Høiers forretning, for mange af lejerne kan ikke betale for deres ophold i lejligheden. En mand og en kvinde kommer til gården og lejer sig ind. De har otte børn med sig og da det er sidst på måneden kan familien ikke betale for at have boet der.

Derfor smider madam Høier den ud i gården og der sidder de natten over. Konen har taget noget af sin mands brændevin og hældt det over i en mindre flaske. Da de alle sammen sidder udenfor i gården og skal til at sove vil de to små ikke falde til ro.

Derfor vælger konen at give dem noget brændevin, så de kan falde til ro. Morgenen

11

http://www.kvinfo.dk/side/1034/ side 2 linje 15-16

Side 7

Side 6 af 13 efter vågner de op og konen ser, at de to små børn er stendøde efter, at de har fået brændevin. Konen bliver efterfølgende tiltalt for grov uagtsomhed for at have forvoldt sine børns død. Hun får en dom, der lyder på, at hun skal udføre tre års straffearbejde, men så får hun i det mindste tag overhovedet.

Novellen begynder ikke i in medias res, fordi man får baggrundsviden om det ægtepar, der boede i huset før madam Høier og Høier flyttede ind i det. Kompositionen i novellen er meget flydende og det gør, at man lever sig mere ind i handlingen og kan se, hvad det er, der sker i novellen. Amalie Skram gør det hele meget beskrivende og det er gennemgående for hele novellen. Slutningen er åben, da man ikke får at vide, hvad der sker med resten af familien eller med madam Høier og Høier. Det sidste man får at vide er ”Så fik hun da tag overhovedet så længe” [12]. Der er en flydende handlingsstruktur i novellen, fordi forfatteren ikke springer frem eller tilbage i tiden.

Novellens fortæller er en implicit fortæller, fordi forfatteren er indirekte tilstede i teksten. Det er som et slags kamera, der følger en handling. Der fortælles i en alvidende 3. persons fortæller, hvor man nogle gange får et indblik i morens tanker ” Hun turde ikke vække ham, for da vidste hun, for et styr der vilde bli, men hun grubled over, hvoledes hun skulde faa ham vaagen” [13].

Madam Høier er meget dominerende og det er hende, der styrer deres forhold og Høier lever under hendes præmisser og han er underlagt hendes bestemmelser. Han har meget respekt over for sin kone madam Høier, selvom det var meget atypisk den gang, at det var kvinden i forholdet der havde magten. Når Høier endelig tør mande sig op og sige hende imod, sker det altid når han er fuld ” det var kun, naar han slog sig uvorren og drak sig meget fuld, at han fik mod til at lade sig mærke med, at han var til” [14]. Det giver et tydeligt billede på, at Høier ikke tør mande sig op imod sin kone.

Der er kun når han har drukket sig mod til, at han tør sige lidt til hende. Madam Høier er ikke et menneske med følelser, hun er ligeglad med andre, det eneste hun vil, er at tjene penge på at have de ”fattige” til at leje sig ind i hendes lejlighed. Hun vil kun tjene penge og har ikke i sinde at hjælpe folk i nød. ”Konen havde grædt og bedt saa

mindelig om lov til at være der endnu nogle dage”^{15}. Det viser at madam Høier ingen

12

Udvalgte fortællinger side 126 linje 3

13

Udvalgte fortællinger side 121 linje 31-32

14

Udvalgte fortællinger, side 119 linje 15-16

15

Udvalgte fortællinger, side 121 linje 4-5

Side 8

Side 7 af 13 empati har for andre mennesker og især, at hun er fuldstændig ligeglad med familiens tilstand.

Det er moren i den lille familie, der sørger for det hele og hun prøver hele tiden på, at få manden til at tage sig sammen og lede efter et nyt sted at bo. Faren drikker sine bekymringer væk og tager sig ikke af familien og han har svært ved at forsørge familien, da han kun har et træben, efter at have mistet sit ben i en ulykke. Amalie Skram prøver at give læserne et dårligt billede af madam Høier, fordi hun ikke er en særlig rar person, fordi hun kun tænker på sig selv og ikke på andre omkring hende.

”Hun tog fat i begge de lamme og slæbte dem med egne hænder, efter den ene arm, ud i gaarden”. Her prøver Amalie Skram at vise læseren at madam Høier er ondt af sind og man får derved dårligt syn på hende. Novellen er meget beskrivende og man kan forestille sig, hvordan tilværelsen så ud dengang og hvordan tingene foregik. Amalie Skram anvender også mange sammenligninger i novellen ”hun drog sig ud af døren, stille, foroverbøjet, som en skygge, der sniger om paa forbudte steder”.

Under det moderne gennembrud begyndte flere og flere folk at miste tilliden til gud og hans evner. Folk mistede deres tro og derfor følte de sig svigtet af deres gud. Dengang var det gud, der hjalp folk gennem de svære tider. I novellen beskriver Amalie Skram hvordan gud har forladt os, fordi familien ingen hjælp fik, da de allermest havde brug for guds hjælp. Der er ingen kærlighed mellem konen og manden mere, de prøver nu kun at overleve deres sørgelige skæbne. ”Straks efter kom ungerne i slagsmal om en

brødskorpe, som en af dem havde fundet i et blikspand”^{16}. Det er et billede på,

hvordan familien har mistet kærligheden og kæmper for overlevelse.

Amalie Skram har valgt en meget atypisk situation at skrive om dengang. Det var manden, der skulle bestemme og kvinden, der skulle sørge for det huslige. I novellen er det forskellen mellem rig og fattig og de uligheder der kommer frem i samfundet dengang. Hun vælger, at madam Høier skal være den rige og fra den mere velstillede del af samfundet. Det var ikke det rigtig billede på livet under det moderne gennembrud, før mange forfattere begyndte at skildre kvindernes situation og kæmpe for ligestilling.

Amalie Skram tager de væsentlige samfundsproblemer, som er fattigdom og kvindernes ligestilling, op til debat. Amalie Skram prøver at fortælle os, at der skal gøres noget mere for at hjælpe de fattige i samfundet. Modsætningen mellem de rige og fattige kommer frem, da madam Høier ikke vælger at hjælpe familien. Det ender

16

Udvalgte fortællinger, side 124 linje 32-33

Side 9

Side 8 af 13 med, at madam Høier går fri fra sine gerninger og at det er moren, der bliver straffet til sidst, fordi hun er den fattige kvinde. Amalie Skram prøver at vise, hvordan kvindernes stilling og rettigheder i samfundet og i ægteskabet var for de fattige kvinder dengang.

Man kan perspektivere ”Madam Høiers lejefolk” til en anden novelle som også er kvinders stilling i samfundet. I Karens jul handler det om en fattigt kvinde, der prøver at overleve sammen med sit barn. En politimand møder den unge kvinder, som intet sted har at bo og han er sød ved kvinden og lade hende overnatte nogle dage i det gamle færgemandshus, hvor det ikke er lovligt at bo. I ”Madam Høiers lejefolk” er madam Høier kold og kynisk og smider familien på gaden uden overhovedet at tøve en eneste gang.

Temaet i de to noveller er ret ens og det er fattige kvinders stilling i samfundet og deres manglende rettigheder, der bliver sat i perspektiv.

Irene Holm

Novellen handler om kvinden Irene Holm, der ankommer til en lille landsby, hvor hun skal holde kursus i holdning, dans og bevægelse for alle. Hun får lov til at bo ved den lokale smed og hans familie. Når hun ikke underviser, bruger hun sin tid på håndarbejde, så hun kan sende penge til sin mor og søster i København. Irene Holm er stort set bange for alt, hvad der er omkring hende og især det, der er på landet.

Tidligere har Irene Holm været danserinde på det Kongelige Teater. Hvor hun har haft dårlige oplevelser og ydmygelser. Da det er ved at bliver forår, skal Irene Holms dansekursus til at slutte, men hendes elever ønsker, at der skal afholdes afdansning på kroen. Der er god stemning til festen og Irene Holm danser med de mandlige elever og de har det sjovt sammen. Nogle fra festen siger, at hun skal danse solo. Først afslår hun det, men efter nogen tid overgiver hun sig og vil gerne danse solo. Irene Holm danser hurtigere og hurtigere, mens publikum klapper. Hun danser og danser og bliver svimmel, hvorefter hun falder. Irene Holm vågner ved at folk griner af hende.

Irene Holm er klar til at drage videre til den næste landsby, hvor hun er blevet indbudt til ”Foraarskursus” i den moderne Selskabsdans. ”Der drog hun hen for at forsætte det,

man kalder livet”^{17}.

17

En dejlig dag og andre noveller, side 59 linje 23

Side 10

Side 9 af 13

Novellen er inddelt i tre afsnit. Det første er hendes møde med landsbyen, det andet er dansetimerne og det sidste er om afdansningsballet. Man bliver kastet direkte ind i novellen, derfor begynder den med in medias res. Handlingsforløbet er kronologisk, fordi man følger Irene Holms tid i landsbyen, til hun rejser videre. Der er medsyn, fordi det bliver fortalt i nutid og kronologisk. Vi får indblik i nogle flashback fra Irene Holms tid på det Kongelige Teater, hvor hun har haft en hård tid ”Hun hørte i sit øre hele tiden Balletmesterens stemme fra skolen, hidsig og skrattende: Holm har ingen

Élan, Holm har ingen Élan”^{18}. Novellen bliver fortalt i en 3. persons fortæller og det

er en implicit fortæller, som er indirekte tilstede i novellen og som er neutral. Herman Bang var kendt for at beskrive tingene, som impressionistisk og det sker også i ”Irene Holm”, hvor han beskriver handlingen og personerne meget beskrivende og detaljerende.

Man får hurtig lidt medlidenhed med Irene Holm, fordi det er en meget subjektiv fortæller, som beskriver handlingen og personerne i novellen.

Irene Holm er beskrevet usikker og er en nervøs kvinde, der heller ikke har en god bagage af uddannelse med sig. ”Hver uge sendte Frøken Holm det hæklede arbejde til København. Posten blev afleveret hos skolelæreren. Hun havde hver gang pakket eller

                                           19
skrevet forkert, og skolelæreren maatte gøre det om”

det viser, at hun ikke kan finde ud af at skrive og derfor ingen erfaring med skolearbejde har. Herman Bangs måde at beskrive novellens indhold på sker ved, at han har valgt at beskrive episoder og at læseren selv skal forstå teksten på den måde. Det er på samme måde, det foregår, når man ser en film eller på en scene, som kaldes scenisk fremstilling. Læseren skal selv danne sig et indtryk af, hvad der sker, for der bliver ikke fortalt hvorfor personerne gør, som de gør. Irene Holm er en usikker kvinde, der ikke tror på sig selv. Det eneste tidspunkt hun føler, at hun lever, er når hun danser, hun føler frihed. Irene Holms ambitioner er aldrig blevet opfyldt. Hun endte, som den kvinde, der ikke blev gift og prøver at flygte fra sit eget liv, ved at rejse fra by til by hele tiden. Hun har slet ikke heldet med sig og intet går, som hun forventer. Irene Holm lever stadigvæk i sin fortid og tænker kun på de gode minder, hun har fra sit liv, selv om hendes krop og udseende er ældet, er hendes sind barnligt og hun sidder fast i sig selv. ”Frøken Holm gik en halv mil i vinternørket, ræd som en hare forfulgt af alle balletskolens gamle

18

En dejlig dag og andre noveller, side 52 linje 8-11

19

En dejlig dag og andre noveller, side 50 linje 14-16

Side 11

Side 10 af 13

                20
spøgelseshistorier” . Det viser, hvordan hendes angst kommer frem og hvordan hun

opfatter vintermørket. Irene Holm har angst og føler ensomhed. Det hele kan forklares med, at da hun var ung, følte hun en ulykkelig kærlighed. Tyrene og de løbske heste kan være et bevis for, at hun er ret bange for mænd og sin egen seksualitet, fordi hun aldrig har oplevet tryghed fra en mands side og aldrig prøvet at føle den ægte kærlighed.

Et tema i novellen er livets vilkår, fordi novellen handler om, hvordan Irene Holm søger efter at gøre sine drømme til virkelighed. Et andet tema kan være, at Herman Bang prøver at skildre de ugifte kvinders søgen efter et bedre liv. Det kan være, fattigdom, klassesamfund og hvordan folk opfører sig over for de folk, der lever i den dårligstillede del af samfundet.

Irene Holm er et godt billede på, hvordan kvinden under det moderne gennembrud levede. Irene Holm ender med at klare sig uden en familie og helt uden en mand.

Hendes liv er ikke perfekt og hun lever et usselt liv både i forhold til andre mennesker og økonomisk. Der er ingen igennem hendes liv, der har støttet hende, ikke en gang hendes mor, som kritiserer hende som balletdanser. Man føler med Irene Holm, fordi der egentlig ikke er nogen anden udvej for hende end at blive ved med at drage fra by til by med sine dansekurser. ”Der drog hun hen – for at fortsætte det, man kalder

livet”^{21}. Her prøver Herman Bang at kritisere samfundet og det kan også forstås, som

det liv Irene Holm har levet i ikke er et liv værd og at Herman Bangs måske heller ikke mente, at hans liv var værd at leve, efter han blev udstødt af samfundet, fordi han var til det samme køn, som sig selv. Novellen kan perspektiveres til en roman af Herman Bang ”Ved vejen”, som handler lidt om det samme, som Irene Holm. Det er begge to kvinder der gennemgår et liv uden kærlighed og begge ender med en ulykkelig kærlighed på et tidspunkt i deres liv. Ingen af den er lykkelige, selvom Irene Holm og Katinka Bai skiller sig ud fra hinanden, er Irene Holm er den fattige kvinde i samfundet og Katinka Bai er fra den velstillet del af samfundet, men samtidig er deres liv meget ens, når det kommer til at være kvindelig og kærlighed.

Sammenligning af novellerne

Efter jeg har analyseret de to noveller, har det givet mig et meget bedre indblik i, hvordan tidens kvinder blev behandlet og jeg har set nogle forskelle på, hvordan forfatterne har valgt at beskrive kvinderne på. Begge noveller handler meget om

20

En dejlig dag og andre noveller, side 53 linje 14-15

21

En dejlig dag og andre noveller, side 59 linje 23

Side 12

Side 11 af 13 overlevelse fra det fattige samfund uden hjælp fra andre mennesker. Budskabet i begge noveller er meget tydeligt, fordi de begge prøver at tage det helt store problem, som var kvindernes stilling i ægteskabet og samfundet, frem. Den store forskel er i ”Madam Høiers lejefolk”, fordi det er en kvinde, der har magten over sin mand, men samtidig hører vi også om den anden kvinde, der kæmper for sit liv og som er underlagt sin mand. I ”Irene Holm” er det en kvinde, der overlevet livet uden en familie eller en mand, men hun har stadigvæk ikke den livsglæde en kvinde burde have. Novellerne giver et meget godt indblik i, hvad forfatterne ville med deres litteratur. De ville frem med et budskab, som var frihed og ligestilling.

Perspektivering til kvindernes kønsrollemæssige situation dengang og i dag

Under det morderne gennembrud var kvinderne underlagt deres mands magt og de havde ikke meget at skulle have sagt den gang. Kvindens formål i ægteskabet var at stå for alt det huslige og passe børene, mens manden skulle forsørge familien.

Kvinderne havde slet ikke noget valg og de skulle ikke prøve at sige deres mand imod.

Det var ham, der var på arbejdsmarkedet for at tjene penge til familien og kvinden, der var derhjemme. Det syn på kvinder har heldigvis ændret sig i dag. Kvinderne har kæmpet for at få ligestilling i forhold til mændene og samfundet. Det var først i

1915 [22], at kvinderne fik stemmeret og kom på arbejdsmarkedet. I dag er der stort set lige så mange kvinder, som mænd på arbejdsmarkedet.

Under det moderne gennembrud har der helt sikkert også været nogle kvinder med mere magt end deres mænd. Det ser man et billede på i ”Madam Høiers lejefolk”, hvor det er kvinden, der styrer det hele. Jeg tror, der har været flere tilfælde af kvinder med mere magt end mænd, det er bare ikke blevet tydeliggjort før nogen begyndte at tage det op til debat. Tiderne har ændret sig meget og sædelighedsfejden, tror jeg, har en stor skyld i, at verden ser ud, som den gør nu, fordi kvinderne endelig turde stille sig op som et stærkt individ og kæmpe for deres rettigheder. Som det ser ud i dag, er mænd og kvinder ligestillet i det meste af verden, dog er der stadigvæk nogle lande, hvor kvinderne ikke har magt eller mulighed for at ytre sig. Verden er bygget op på mange forskellige religioner og nogle har kvinder bare ikke meget magt og det er jeg sikker på vil ændre sig en dag. Tiderne ændrer sig og det gør holdninger og meninger også og derfor tror jeg, at tidens kvinder, som er støttet af den store debat om sædelighedsfejden, er blevet stærkere og har mere viljestyrke.

22

http://www.kvinfo.dk/side/266/tema/20/

Side 13

Side 12 af 13

Konklusion

Jeg har fået et godt indblik i, hvordan tingene var under det moderne gennembrud og hvordan den store debat blev til noget stort for kvinderne og for den tids forfattere.

Sædelighedsfejden ændrede mange menneskers tilværelse og ikke mindst kvindernes, hvor der blev kæmpet mere og mere om ligestilling og om en ordentlig seksualmorale.

Mændene under det moderne gennembrud havde meget magt, men lige pludselig var det kvinderne, der kom frem med deres meninger og holdninger til tingene og det var kvindelige og mandlige forfattere, der fik sat tingene under perspektiv og fik ændret synet på, hvad en kvinde var den gang. Hvis en mand var underlagt sin kone, var det lige pludselig et tabu emne, men omvendt var det en sejr for manden og vigtig for hans mandelighed. Novellerne har givet et godt billede på tiden under det moderne gennembrud og det har vist, hvordan tiden var og hvordan det hele blev ændret pga. af nogle stærke personligheder, der turde tage moralen op til en stor debat. Fremtidens kvinder har ændret sig og kvindesynet er blevet ændret meget siden sædelighedsfejden tog det store skridt og har gjort kvindeindividet stærkere.

Side 14

Side 13 af 13

Litteraturliste

Primær litteratur

Amalie Skram: Udvalgte fortællinger. Udvalgte fortællinger udkom første gang i 1909 på Gyldendalske Boghandler, Nordisk forlag.

Nyt oplag af 1. udgave: Maj 2005 – Amalie Skram. 244 sider.

Herman Bang: En dejlig dag og andre noveller. 1974 af Gyldendalske Boghandel, Nordisk forlag A. S København. 187 sider.

Sekundær litteratur

Litteraturhistorisk grundbog: Det moderne gennembrud Nyt Nordisk forlag Arnold Busk A/S

1997. 88 sider.

Websider

http://www.kvinfo.dk/side/1034/
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/det_moderne_genn
embrud?highlight=det%20mderne%20gennembrud
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/natu/natuhele

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.