Danskopgave om Danske Fædrelandssange siden Romantikken

Side 1

1 af 11

Lyrik om Danmark – fra romantikken til i dag

Side 2

2 af 11

Indholdsfortegnelse:

• Indledning……………………..………………………………………….. side 3

• Analyse af ”Danmark, mit fædreland!”…………………………………… side 3

• Analyse af ”Den Danske Sommer”……………………………………….. side 5

• Analyse af ”Skabssvenskere”……………………………………………... side 6

• Analyse af ”Gi' Mig Danmark Tilbage”…………………………………... side 8

• Konklusion……………………………………………………………...… side 10

• Litteraturliste og bilag……………………………………………………. side 11

Side 3

3 af 11

Indledning

Hvad er danskhed? Hvilke værdier står Danmark for? Hvilke værdier burde Danmark stå for?

Vores fædrelandsopfattelse udvikler sig hele tiden i takt med, at der overalt sker ændringer i samfundet omkring os. Derfor har spørgsmål som de ovenstående i de seneste 200 år ofte været vøret i fokus hos danske forfattere og kunstnere. Så sent som i 2006 blev der sammensat en kulturkanon, der indeholder 108 kunstværker, som er anset for at være essentielle for den danske kulturarv.

Lyrikken er en af de litterære genrer, der siden romantikken har beholdt sin popularitet. Dog har digteformen ændret sig, så formen har passet til perioden. Dette gør det endnu mere spændende at kigge på udviklingen, da indhold og form altid skal støtte hinanden.

Begrebet fædreland forbinder man nemt med noget poetisk og smukt fra romantikken. Men spørgsmålet er hvilke ligheder og forskelle der er imellem fædrelandsopfattelsen i dag og fædrelandsopfattelsen fra dengang?

Jeg vil igennem denne opgave undersøge hvordan fædrelandsopfattelsen bliver udtrykt igennem lyrik fra forskellige perioder. Ved hjælp af hermeneutiske og komparative analyser af fire digte om Danmark spredt ud over perioden , vil jeg forsøge at komme frem til, hvordan begrebet danskhed har udviklet sig fra romantikken til i dag.

Jeg har vedlagt de fire digte som bilag, så der ikke opstår tvivl om strofeinddeling, da jeg selv fandt flere forskellige udgaver af digtene og havde svært ved at opspore originalversionerne.

Analyse af ”Danmark, mit fædreland!”

”Danmark mit fædreland!” er skrevet af H.C. Andersen og er også kendt under titlen ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”. Den blev offentliggjort første gang i avisen Fædrelandet den 5. marts

1850. Året efter blev den udgivet som en del af digtsamlingen ”Fædrelandske Vers og Sange under Krigen”. Den er senere ”oversat” til nudansk af Johan de Mylius i sammenhæng med udgivelsen af

”H.C. Andersen. Samlede digte”^{1}. Den oprindelige melodi er skrevet samme år som den blev

udgivet af Henrik Rung, mens den vi normalt synger den på er skrevet i 1926 af Poul Schierbeck [2].

1

http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=2013

2

http://da.wikisource.org/wiki/I_Danmark_er_jeg_f%C3%B8dt

Side 4

4 af 11

Digtet fungerer som en hyldestsang til Danmark, hvor H.C.A. lovpriser de ting han elsker ved Danmark. H.C.A. gør sig selv til talsmand for nationalismen og synger direkte til Danmark i 2.

person ental(f.eks. str.1, v.8). Igennem digtet besynger han bl.a. det danske sprog, guldhornene og Dannebrog som ting, der står i spidsen for danskhed.

Digtet består af 4 strofer, som hver indeholder 8 vers. Formen kunne kaldes A B C A', da første og sidste strofe har flere ligheder end de andre. Første og sidste strofes 4 første vers er en variation af hinanden, hvor f.eks. ”så sødt velsignet”(str.1, v.4) er skiftet ud med ”som en sød musik”(str.4, v.4).

Derudover er alle strofers 5. og 8. vers er ens, hvor 6. og 7. vers skifter hver gang. I de 4 første vers af hver strofe er der brug af krydsrim, og i de 4 sidste bliver der brugt omsluttende rim.

I første strofe besynger H.C.A. Danmark som hans fædreland og kalder det danske sprog ”min moders stemme”(v.3) som et andet udtryk for modersmål. Han refererer herefter til Danmarks historie som vikinger med ”oldtids kæmpegrave”(v.6). Næste strofe beskæftiger sig med den danske natur og det danske flag, Dannebrog. Han starter strofen ud med besjælingen ”Hvor reder sommeren vel blomstersengen”, hvilket giver os et billede af solen der reder et ”blomstertæppe” ud over Danmarks marker, før fuldmånen rejser sig på himlen(v.3). Dette får Danmark til at virke meget idylisk og smukt. Besjælinger som denne, og generelt billedsprog, er et klassisk træk i romantikken [3], og derfor er dette ikke det eneste eksempel på dette. Han refererer med sætningen

”Gud gav os den”(v.7) til legenden om Dannebrogs nedfalden ved slaget ved Lyndanisse i Estland^{4}.

I tredje strofe henviser han til Danmarks storhedstid(v.1-2) da Norge var en del af Danmark [5] eller da Danmark i vikingetiden erobrede England [6]. Han refererer også til guldhornene(v.6), som efter

                                                             7
Adam Oehlenschlägers digt ”Guldhornene” fik en særlig national betydning

. Sidste strofe er en gentagelse af første strofe, for at understrege det danske sprog som noget særligt dansk. Dog nævnes der i sidste strofe også Danmarks nationalfugl, svanen(v.6).

De gentagne vers understreger hovedtema og -budskabet i sangen, altså at H.C.A. elsker Danmark.

Han udtrykker klart og tydeligt hans kærlighed til Danmark som hans fædreland, og lader den ”danske friske strand”(v.5) være et symbol for landet. Ved at tiltale Danmark i anden person i ”dig

3

”Litteraturens perioder”, side 46 under afsnittet ”Stil og genre i romantikken”

4

http://www.navalhistory.dk/danish/flaget/flagetshistorie.htm

5

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmark-Norge

6

http://da.wikipedia.org/wiki/Vikingetid#Vikingerne_i_England

7

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmarks_forhistorie/Guldhornene

Side 5

5 af 11 elsker jeg”(v.8) gør han båndet mellem ham selv og Danmark endnu stærkere. Digtet omkredser motiverne natur og kærlighed, hvilket igen var typisk for romantikken [8].

Det fædrelandsbillede vi får af digtet, er det klassiske fædrelandsbillede, vi kender fra romantikken.

Det idylliske, smukke billede af Danmark som et flot og stolt land. Kærligheden til fædrelandet markeres tydeligt i titlen og hver strofes sidste vers. Det er et meget entydigt billede af et nationalt land, som danskerne er stolte af at være født i.

Analyse af ”Den Danske Sommer”

”Den Danske Sommer” er skrevet af Thøger Larsen og er bedre kendt under navnet ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Det blev trykt første gang i Politiken i 1914 og samme år udgivet i digtsamlingen ”Slægternes tre”. Melodien vi kender den bedst for, er skrevet af Oluf Ring, også i

1914 [9]. Den blev desuden en del af kulturkanonen fra 2006. [10]

Digtet fungerer som en slags fædrelandssang i symbolistisk stil, der ligesom H.C.A’s ”Danmark Mit Fædreland” hylder Danmarks sommer. Dog er der tydelige og store forskelle på, hvad de to digte vil udtrykke. Digtet bliver igen sunget direkte til Danmark i 2. person ental og besjæler Danmark som en kvinde, eller nærmere specifikt en moder, hvilket giver læseren et billede af et stærkt bånd mellem forfatter og Danmark.

Formen er ret ligetil, da der egentlig ikke rigtig er nogle gentagelser i indhold. Digtet har 6 strofer, som hver har 6 vers. Stroferne har alle ens rytmemønster og næsten ens metrik. Rytmemønsteret er en blanding af tiraderim og parrim. Mønsteret kunne kaldes ABAACC, hvor B ikke rimer på noget.

Metrikken består primært af daktyler, men der er også mange trokæer. Den faste metrik skaber hurtigt en rytme i hovedet på en, så man næsten synger den, når man læser den. Der er ikke rigtig nogen udvikling i digtet men nærmere en cirkulær handling, hvis mening er at skabe en stemning.

Gennem stroferne beskriver Larsen hans tætte forhold og kærlighed til den danske natur som forholdet til en kvinde eller mor. I første strofe beskriver han Vesterhavet og Kattegats ”sang”, altså

8

”Litteraturens perioder”, side 46 under afsnittet ”Stil og genre i romantikken”

9

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmark,_nu_blunder_den_lyse_nat

10

http://da.wikipedia.org/wiki/Kulturkanonen

Side 6

6 af 11 bølgernes brusen, som vuggeviser(v.6). Videre i næste strofe sammenligner han danske søer med ”moderøjne”(v.1-2). Med sætningen ”Alt, hvad i dine arme lå”(v.3) får man også straks et billede af en mor med sit barn vuggende i sine arme. I strofe 3-6 er der faktisk ikke rigtig flere besjælinger af Danmark som en kvinde, men de ting der bliver beskrevet kan vi nemt genkende fra en kvindelig eller moderlig skikkelse. F.eks. beskrives i 3. strofe lyksalig sang(v.4), og i 4. strofe beskrives den søde duft(v.1). Der nævnes i 5. strofe ”byger, som går og kommer”(v.5), hvilket kunne ses som symbol på svingende humør hos den kvindelige skikkelse. De tre sidste vers i sidste strofe kunne ses som et symbol på moderens beroligende stemme.

I programartiklen ”Symbolisme” fra 1892 skriver Johannes Jørgensen om symbolismen:

”Kunstneren føler sin sjæls sammenhæng med naturens sjæl”. Ved at beskrive den danske natur som den moderlige skikkelse, prøver Larsen at give et billede af naturen som vores mor. I små glimt prøver Larsen altså at forvandle virkeligheden(naturen) til symbol, for at finde ”den anden verden”.

Dette står i kontrast til H.C. Andersens ”Danmark, mit fædreland”, da man i romantikken søgte

                                       11
denne ”anden verden” igennem historie og natur.

Fædrelandsopfattelsen har her ændret sig fra romantikken til ikke længere og handle om historie og arv. I stedet handler det nu om et samspil mellem sjæl og natur. Den danske nationalitet har ikke betydning men er bare noget ligegyldigt, der gemmer på den sjælelige virkelighed.

Analyse af ”Skabssvenskere”

Digtet ”Skabssvenskere” er skrevet af Benny Andersen. Det blev udgivet i 1991 som en del af Benny Andersens digtsamling, ”Chagall & skorpiondans”. Senere er den genudgivet på hans

”Samlede digte : digte ” fra 1998 og igen på ”Udvalgte digte” fra 2000.^{12}

Andersens digt fungerer som en provokation af nogle af de ting, man traditionelt forbinder med danskhed. Han prøver gennem digtet bl.a. at overbevise os om at Danmark burde ejes af svenskere, og at vi danskere burde eje Sverige. Hele digtet er pakket ind i den humoristiske og provokerende ironi vi kender Benny Andersen for [13], som også ses tydeligt i digtets titel. Digtet er det eneste af de

11

Litteraturens perioder”, side 70 under afsnittet ”Det sjælelige gennembrud og dansk symbolisme”

12

http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=10123

13

http://www.litteratursiden.dk/forfattere/benny-andersen

Side 7

7 af 11 fire digte jeg har valgt at analysere, der ikke henvender sig direkte til Danmark, men i stedet til danskerne.

Digtet virker ved første øjekast og gennemlæsning ret rodet. Digtet sagt knækprosa, og består af 11 strofer, hvor næsten alle har forskellige antal vers. Derfor er det også svært at lave en fast form, da der ikke nogen faste gentagelser. Man kan dog opdele stroferne i 3 dele. De første 5 strofer er alle spørgende og indeholder en slags retoriske spørgsmål, der ikke rigtig bliver besvaret med konkrete løsninger på spørgsmålet. I stedet bliver de besvaret med modsigende forklaringer af spørgsmålets indhold, der skyder spørgsmålenes umiddelbare ”retorik” ned. Den 6. strofe besvarer så spørgsmålene, på en provokerende og overraskende måde. De 5 sidste strofer, altså strofe 7-11, konkluderer og uddyber svaret fra strofe 6.

Digtet handler primært om et opgør mellem nationalisme og internationalisme, hvor Benny Andersen er fortaler for sidstnævnte. I den første del af digtet, altså strofe 1-5, starter han stroferne med at bygge en stemning af danskhed op for bagefter at rive den ned igen. Dette gør han, som nævnt tidligere, ved at stille spørgsmål, som umiddelbart siger sig selv. F.eks. tænker man, at Danmarks eget flag umiddelbart er noget af det mest danske, man kan finde(str.2, v.1). Andersen vender så spørgsmålet om til at være ironisk, ved at forklare at flaget efter myten stammer fra Estland, og at det desuden minder om det schweiziske flag(str.2 v.2-3). Dette står meget i kontrast til H.C.A.’s tidligere nævnte lovprisning af dannebrog, som noget Gud har givet os. Og hvis man kigger nærmere på H.C.A. og Benny Andersens forfatterskab, er der en tydelig spænding mellem de holdninger, de to forfatteres udtrykker gennem deres værker. I et andet digt af Benny Andersen med

titlen ”H.C. Andersens Land”^{14}, kritiserer han den stigende tendens til racisme man kunne se i
Danmark i 80’erne^{15}. Han kritiserer Danmarks snævre indvandrerpolitik med ironiske sætninger

som ”partiet står parat med åbne arme og lukkede grænser”(str.1, v.18). H.C. Andersens rolle i digtet er, at han er fortaler for den nationalisme, Benny Andersen er modstander af. Det er her vigtigt at understrege at Benny Andersen nok ikke er modstander af H.C. Andersen, men da de jo levede i to forskellige århundreder, er det klart, at der er forskel på deres syn på samfundet.

Digtet fortsætter efter påstanden om at svenskere er danskere om omvendt ved i samme ironiske stil at uddybe danskernes ubevidste savn til Sverige og de svenske værdier(str.7-9). I anden sidste strofe, markerer han budskabet om mere internationalisme ved citatet ”If we can make it her we’ll make it ev’rywhere”, som jo også er på det internationale sprog, engelsk.

14

Dette digt er ligesom de andre digte vedlagt som et bilag.

15

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/racisme

Side 8

8 af 11

Denne lovprisning af internationaliseringen er ikke tilfældig, da der var en masse afstemninger om

                                          16
EU-traktater i de næste 10 år efter digtet blev skrevet

. Året før digtet blev udgivet startede en regeringskonference, der mundede ud i Maastricht-traktaten omhandlende en samordning af EU-landenes økonomiske politikker [17]. Dette har skabt megen debat, hvilket nok også er grunden til at Benny Andersen tager det op i sit digt.

Fra symbolismen er dette et stort spring i tid, men der er ikke meget konkret lyrik om Danmark i perioderne imellem. Den postmodernistiske udvikling af det multikulturelle samfund er et af hovedemnerne i digte som dette. Her udtrykkes fædrelandsopfattelsen som antinational eller internationalt. Fædrelandet er noget, der åbner(eller i hvert fald burde åbne) op for fremmede som indvandrere og flygtninge. Der opstår en ny stolthed ved at være udadvendt.

Analyse af ”Gi' Mig Danmark Tilbage”

”Gi' Mig Danmark Tilbage” er skrevet af Natasja Saad(31. oktober 1974 - 24. juni 2007)^{18}. Den er

en del af albummet ”I Danmark Er Jeg Født” under kunstnernavnet Natasja. Albummet blev udgivet på Playground Music Scandinavia [19] den 24. september 2007 [20], tre måneder efter Natasjas død. Før Natasja døede, lavede hun en også en musikvideo til nummeret. [21]

Sangen fungerer som en protestsang, hvor Natasja selv synger til Danmark. Hun tiltaler Danmark i

2. person ental (f.eks. i str.1, v.1), som om hun snakkede med Danmark. Hun nævner gennem sangen problematikker som regeringens håndtering af ungdomshuset(str.2, v.16), politiets kontrol af Christiania(f.eks. str.2, v.5), Dansk Folkepartis(str.2, v.8) og USA’s(str.2, v.18), i hendes øjne, dårlige indflydelse på den danske politik og den dårlige kontrol over Istedegade(f.eks. str.3, v.5).

Titlen understreger at hun synger om et Danmark, der var engang, som hun mener skal tilbage.

Når man kigger på form, rim og rytme, er billedet generelt ret rodet. Man kan dog inddele sangen i

8 strofer med formen A B A' C A' D A' E A. A og A' fungerer som et slags ”omkvæd”, ligesom at

16

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_EU-medlemskab#Folkeafstemninger

17

http://www.euo.dk/spsv/off/alle/117_85/ (afsnittet ØMU’ens 1. fase)

18

http://www.gravsted.dk/person.php?navn=natasjasaad

19

http://www.discogs.com/Natasja-I-Danmark-Er-Jeg-F%C3%B8dt/release/1839408

20

http://www.imusic.dk/cd/12170/natasja-2007-i-danmark-er-jeg-foedt-cd

21

http://www.youtube.com/watch?v=NONnUBKcNZI

Side 9

9 af 11 man normalt ville kalde B, C, D og E for ”vers”. Ingen af A-stykkerne eller A'-stykkerne er helt ens, men de består alle af 6 vers, og mange af linjerne går igen. Jeg har valgt at dele dem op i A og A', da A-stykkerne ikke minder meget om A'-stykkerne udover opbygning og melodi. Derudover er de to A-stykker helt ens, hvis man ser bort fra de sidste to vers og det indledende første vers i første A-stykke. I A og A' er rytmen og rimene ens, rækkefølgen på dem varierer blot(de sidste to vers er en undtagelse, som varierer hver gang, dog med ligheder). Der er brug af enderim, men det varierer om det er parrim(str.3, v.1-4) eler tiraderim(str.1, v.1-4). I B, C, D og E er det også enderim, men her kun lange rækker af tiraderim. Både i omkvæd og vers er der flere steder, hvor et eller flere ord midt i et vers rimer på versets sidste ord(f.eks. str.6, v.1 eller str.3, v.1)

Sproget bærer tydeligt præg af den ungdomskultur Natasja henvendte sig til, og sangen er derfor særligt til denne gruppe unge. Natasja gør igennem hele sangen brug af sociolekt der kommer fra Københavns ungdomskultur, ved bl.a. at bruge talesprog som ”vil ha”(str.1, v.2) eller ”det' satan”(str.2, v.2) og slang som ”Staden”(str.2, v.13) for Christiania eller ”ungeren”(str.3, v.4) for ungdomshuset. Derudover giver hun lytteren en fornemmelse af at være med til at udtrykke sangens budskab, ved flere steder i sangen at bruge subjektet ”vi”(f.eks. str.2, v. 15 eller str.3, v.4). Selvom sproget umiddelbart primært henvender sig til unge, har sangen formået at få så meget omtale i medierne, at sproget ikke har så stor betydning for hvem modtagerne er.

”Versene” (str. 2, 4 og 6) fungerer som en opremsning af de problemer, Natasja ser i Danmark. I strofe 2 starter hun med ordene ”Jeg kan se det ske”, for at markere at problemerne stadig udvikler sig. Hun kommer herefter ind på problemerne med Christiania(v.13) og Ungdomshuset(v.16), som begge var højt diskuterede emner, da teksten blev skrevet. Strofe 4 handler mere specifikt om Danmarks snæversynethed og egoisme. Dette opsummeres meget konkret i de to sidste vers af strofen(v.9-10). Hun starter strofen med i de to første vers at kritisere den danske politik for at være snak uden handlinger med f.eks. ”Det’ ik politik. Det pis og polemik”(v.2). Med sætningen ”det er vores pligt, at gøre noget godt, der hvor det’ skidt”(v.7-8) kritiserer hun Danmarks udlandspolitik for at være indadvendt. I det sidste ”vers”, strofe 6, starter hun denne gang ved at kritisere folket.

Med ordene ” Ekshippier, skabsrygere der vælger at tie”(v.2), prøver hun at vække nogle skjulte holdninger til problematikkerne op i folket. I anden halvdel af strofen lægger hun fokus tilbage på staten med sætningen ”det sprog vi taler hedder kroner og ører”(v.12), der refererer til regeringens kapitalistiske synspunkter. Dette fortsætter med sætningen ”grådighed går hånd i hånd med magt”, som igen kritiserer kapitalismen. Dette afsluttes med at beskylde USA for at påvirke Danmark med denne kapitalisme med sætningen ”Danmark har det fint, og USA ka’ ik’ erstat’ det”(v.18).

Side 10

10 af 11

Det allerførste og allersidste vers i sangen, bruges sammen med A(første og sidste strofe) til at lave en ramme om hele sangen. Sætningerne ”Ey danmark, hvad sker der for dig?”(str.1, v.1) og ”Arh, kom nu for fanden!”(str.8, v.6) bliver råbt højt af Natasja og rimer heller ikke på noget af det andet.

Det markerer at sangen er et opråb til Danmark.

”Omkvædene” markerer tydeligt budskabet i sangen, nemlig at fristeder som Christiania og Ungdomshuset burde bevares i stedet for at ryddet. Med sætningen ”Jeg vil ha’ dig tilbage, ligesom i de gamle dage, hvor en fri fugl var fri, og hvor man mente hvad man sagde”(str.1, v.4-5) understreger hun budskabet om at det danske frisind skal tilbage på sin plads i den danske identitet.

Under to årtier efter forrige digt, beskriver dette digt udadvendtheden og frisindet som smuldrende.

Det som var eller måske var på vej til at blive fædrelandsopfattelsen bliver holdt tilbage af nogle negative holdninger til det multikulturelle samfund. Kampen mellem det åbentstående frisindede Danmark og det mere tilbageholdne nationale Danmark er uden vinder. Fædrelandsbilledet er delt i to.

Konklusion

Fædrelandsbilledet blev i romantikken udtrykt meget klart. Der er ikke tvivl om at vi danskere var stolte af at være danske. De danske værdier var dengang vores fælles religion, natur, sprog og historie. Disse ting så danskerne så som særligt danske, da det var i dem de fandt deres fællesskab.

Senere gjorde man op med det idyllyske fædrelandsbillede, hvilket f.eks. ses i symbolismen. Her finder man ikke længere de fælles værdier som særligt danske. Fædrelandsbilledets fokus flytter sig til kunsten og symbolikken i denne.

Det er svært at finde lyrik om Danmark fra de to verdenskrige. Dette er dog ikke så mærkeligt, da Fædrelandsbilledet også var meget uklart under krigen. Det undrer mig dog mere, at der ikke er mere lyrik, der konkret beskæftiger sig med Danmark efterkrigstiden, da man skulle tro at danskerne havde bhov for noget nationalt at samles om efter krigene.

I det postmoderne samfund går fædrelandsbilledet længere væk fra det nationale, og beskæftiger sig i stedet med det multikulturelle, internationale og frisindede. Dog er det ikke et entydigt billede af fædrelandet, da der også er en mere konservativ opfattelse af fædrelandet.

I dag er denne fædrelandsopfattelse stadig uklar, og i hvert fald ikke ensporet.

Side 11

11 af 11

Litteraturliste

Jørgensen, Martin – Hvad er ØMU’en? – 2010 - http://www.euo.dk/spsv/off/alle/117_85/

Michelsen, Knud og Langdal, Berit R. – Litteraturens Perioder – 2005 – Gyldendal

Mikkelsen, Christina L. – Digtanalyse (frit efter K.G. Jørgensens litterær analyse, 2002) Bilag

Bilag 1: Andersen, H.C. - 1850 - I Danmark er jeg født

Bilag 2: Larsen, Thøger - 1914 - Den Danske Sommer

Bilag 3: Andersen, Benny - 1991 – Skabssvenskere

Bilag 4: Andersen, Benny - 1985 - H. C. Andersens Land

Bilag 5: Saad, Natasja - 2007 - Gi Mig Danmark Tilbage