Danskopgave om Danske Fædrelandssange siden Romantikken

Indledning

Hvad er danskhed? Hvilke værdier står Danmark for? Hvilke værdier burde Danmark stå for? Vores fædrelandsopfattelse udvikler sig hele tiden i takt med, at der overalt sker ændringer i samfundet omkring os. Derfor har spørgsmål som de ovenstående i de seneste 200 år ofte været vøret i fokus hos danske forfattere og kunstnere. Så sent som i 2006 blev der sammensat en kulturkanon, der indeholder 108 kunstværker, som er anset for at være essentielle for den danske kulturarv.

Lyrikken er en af de litterære genrer, der siden romantikken har beholdt sin popularitet. Dog har digteformen ændret sig, så formen har passet til perioden. Dette gør det endnu mere spændende at kigge på udviklingen, da indhold og form altid skal støtte hinanden. Begrebet fædreland forbinder man nemt med noget poetisk og smukt fra romantikken. Men spørgsmålet er hvilke ligheder og forskelle der er imellem fædrelandsopfattelsen i dag og fædrelandsopfattelsen fra dengang?

Jeg vil igennem denne opgave undersøge hvordan fædrelandsopfattelsen bliver udtrykt igennem lyrik fra forskellige perioder. Ved hjælp af hermeneutiske og komparative analyser af fire digte om Danmark spredt ud over perioden , vil jeg forsøge at komme frem til, hvordan begrebet danskhed har udviklet sig fra romantikken til i dag. Jeg har vedlagt de fire digte som bilag, så der ikke opstår tvivl om strofeinddeling, da jeg selv fandt flere forskellige udgaver af digtene og havde svært ved at opspore originalversionerne. Analyse af ”Danmark, mit fædreland!”

”Danmark mit fædreland!” er skrevet af H.C. Andersen og er også kendt under titlen ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”. Den blev offentliggjort første gang i avisen Fædrelandet den 5. marts 1850. Året efter blev den udgivet som en del af digtsamlingen ”Fædrelandske Vers og Sange under Krigen”. Den er senere ”oversat” til nudansk af Johan de Mylius i sammenhæng med udgivelsen af ”H.C. Andersen. Samlede digte” . Den oprindelige melodi er skrevet samme år som den blev udgivet af Henrik Rung, mens den vi normalt synger den på er skrevet i 1926 af Poul Schierbeck 4 af 11 Digtet fungerer som en hyldestsang til Danmark, hvor H.C.A. lovpriser de ting han elsker ved Danmark. H.C.A. gør sig selv til talsmand for nationalismen og synger direkte til Danmark i 2. person ental(f.eks. str.1, v.8). Igennem digtet besynger han bl.a. det danske sprog, guldhornene og Dannebrog som ting, der står i spidsen for danskhed.

Digtet består af 4 strofer, som hver …