Opgave om Peter Seeberg og Eksistentialisme

Side 1

STX 1.g

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 1 af 12

STX 1.g

Opgave i dansk-historie

STX 1.g

Fulde navn: Frederik Balsgård Thomsen Klasse: 1.z

Sæt kryds ved valg af fag og skriv navnet på din lærer i det pågældende fag:

Dansk: X Dansklærer:

Historie: Historielærer:

Dato: 06/06/2012

STX 1.g

Side 2

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 2 af 12

Indholdsfortegnelse

Afsnit Side

1 Indledning 3

2 Redegørelse 3-6

2.1 Eksistentialismen 3-5

2.2 Peter Seebergs forfatterskab 5-6

3 Analyse 6-10

3.1 ”Spionen” 6-8

3.2 ”Hullet” 8-10

4 Diskussion 10-11

5 Konklusion 11

6 Litteraturliste 12

Side 3

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 3 af 12

Indledning

Meningsløshed, surrealisme, absurditet og ”ordene mellem linjerne” er alle emner, som er karakteristiske for Peter Seebergs forskellige former for litteratur. Både i sine romaner og i den grad i sine noveller gemmer der sig altid en dybere mening med det hele, og i visse tilfælde er meningen ikke altid til at få øje på. Peter Seebergs forfatterskab stiller også nogle spørgsmål til individets eksistens, og derfor har jeg valgt at lægge specielt fokus på eksistentialismen i denne opgave. Eksistentialismen havde en spirende periode omkring

1960’erne, og det er derfor oplagt, at bruge Peter Seebergs novellesamling Eftersøgning og andre noveller fra

1962, da en rigtig stor del af dansk litteratur var præget af eksistensspørgsmålene i denne periode. Derudover symboliserer hans surrealistiske skrivemåde netop den frihed og uafhængighed, som eksistentialismen fra den periode handler om.

Jeg vil i min opgave undersøge den filosofiske ideologi eksistentialisme og redegøre for dens forskellige hovedelementer og hovedpersoner. Derudover vil jeg undersøge og redegøre for Peter Seebergs forfatterskab, og jeg har udvalgt de to noveller Spionen og Hullet fra hans novelle samling Eftersøgningen og andre noveller, som jeg vil analysere ud fra de eksistentielle begreber og elementer, og diskutere betydningen af eksistentialismen i novellerne. Jeg vil diskutere hvorvidt Peter Seebergs forfatterskab er præget af ideologien og perioden, hvor novellesamlingen er fra. Min opgave vil altså udforme sig i tre forskellige dele; en redegørende, en analyserende og en diskuterende. Det hele opsamles derefter i en sammenfattende konklusion.

Redegørelse

Eksistentialisme

Den filosofiske ideologi eksistentialisme blev grundlagt af danskeren Søren Kierkegaard () [1], men ideen om eksistens har længe været diskuteret af forskellige filosoffer lige siden antikken. Kierkegaards forståelse af eksistens adskiller sig ved at vende blikket ind mod selve menneskets tilværelse, hvor de tidligere filosoffer lagde vægt på eksistensen ved vores sanseoplevelser og den bedst mulige tilpasning til

                                  2
samfundstotaliteten, især filosoffen Hegel lagde vægt på dette. Det er bl.a. igennem kritikken af Hegel, at

Søren Kierkegaard skaber sin filosofi.

”Den eksistens, det drejer sig om for eksistentialisterne , er derimod den enkelte persons tilstedeværelse: Eksistentialismen understreger at det afgørende for et menneske er at forholde sig til sit eget

liv.”^{3} Det vil altså sige, at fokusset omkring eksistensspørgsmålet skal lægges hos det enkelte individ og dets

1

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie – ideer og strømninger i det 20. århundrede, Amanda, Aarhus 1994, s. 202, sidenotat

2

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 203, sidenotat: Georg W. F. Hegel (1770 – 1831), tysk filosof

3

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 202, l. 31

Side 4

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 4 af 12 tilværelse. Menneskets tilstedeværelse skal ikke påvirkes af forskellige samfundsvidenskabelige institutioner og roller, men udelukkende eksistere på baggrund af egne tanker og overvejelser. Det er her, hvor Kierkegaard

                                                             4
bruger begrebet subjektivitet, og hvordan ”»subjektiviteten er sandheden«.”

Dette skal forstås på den måde, at det er vores egen personlige mening om tilværelsen, som skal være dominerende, modsat objektiviteten, som ønsker, at vi skal tilpasse vores mening efter neutrale og fornuftige forhold bestemt af samfundet.

I Søren Kierkegaards filosofi tales der om tre forskellige stadier af eksistens, som et menneske kan gennemgå, og der skal lægges et meget bestemt tryk på ’kan’. Kierkegaard udtrykte nemlig klart, ”at det

                                   5
ikke drejer sig om en nødvendig udvikling.”

Det første stadie kaldes for det æstetisk stadie, og i dette stadie består personens tilstedeværelse udelukkende på baggrund af dets sanseoplevelser, altså det som personen ser, hører, føler osv. Det andet stadie kaldes for det etiske stadie, og det er her, hvor personen realiserer, hvordan sanseoplevelserne blot er en overfladisk levemåde, og hvordan nydelsen kun er midlertidig. Nu ønskes der varighed, og der tages et bevidst

                                                                 6
ansvar for ens handlinger. ”Etikeren er det ansvarlige, forpligtende menneske…”

Det tredje og sidste stadie kaldes for det religiøse stadie. Etikeren kunne på grund af sin ansvarsfølelse også føle skyld, men skylden kunne let ved forkastes ved en simpel undskyldning. I dette stadie måles skylden i forhold til Guds almægtighed, og den betragtes som en uendelig synd. Samtidig indser personen dog, at Guds evne til at tilgive forløser vores skyld. ”Den rette måde at leve sit liv på … er derfor på en og samme gang at vedkende sig sin

                                                     7
synd, og leve i forvisning om, at Gud forløser os fra disse synder.”

Perioden omkring 1960’erne var præget af tragedien 2. verdenskrig, og dette satte igen gang i spekulationerne omkring eksistens. Den franske filosof og forfatter Jean-Paul Sartre var en af de mest dominerende, når det kom til filosofien omkring eksistentialismen. Den eksistentialisme, som Sartre filosoferede over, var i stor grad sammenlignelig med Kierkegaards, men den adskilte sig på det punkt, at religion ikke længere havde en bestemt vigtighed, som den ellers havde haft for Kierkegaard. Størstedelen af

                                           8
eksistentialisterne i denne periode var nemlig ateister .

Sartre lægger et stort fokus på den frihed og uafhængighed, som tilværelsen består af, og han bryder derfor med begreberne socialarv og miljø. ”Sartre fastslår, at enhver, der hævder, at han er et blot

                             9
produkt af omgivelserne, er uærlig.”

Omgivelserne har altså ifølge Sartre ingen betydning i forhold til ens tilværelse, da man udelukkende selv er ansvarlig overfor den måde tilværelsen ændres, fordi at den netop ændres på baggrund af ens egne valg. Han argumenterer altså for, hvordan individets eksistens kan beskrives

4

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 204, l. 27

5

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 206, l. 10

6

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 207, l. 4

7

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 207, l. 29

8

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 209, l. 18

9

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 210, l. 3

Side 5

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 5 af 12 som et stykke rent papir, som der igennem tiden bliver skrevet eller tegnet på af én selv. Derfor kan man med

                                                    10
rimelighed sige, at Sartre er tilhænger af begrebet ’chancelighed’ .

Sartres eksistensforståelse centrerer sig om en vis metafysik^{11}, som fordeler sig over to forskellige

former for eksistens. Den første form for eksistens kalder Sartre for væren-i-sig, og den betegner eksistensen for livløse ting. Deres tilstedeværelse i sig selv er grundlag nok for deres eksistens. En sten eksisterer på det grundlag, at den blot er der. Sartres eksistensform for mennesker er dog lidt anderledes. Han kalder denne eksistensform for væren-for-sig. Den adskiller sig på den måde, at mennesket er bevidst om dets eksistens og bevidst om andres eksistens, hvilket vil sige, at vores tilværelse er bygget på eksistens af noget andet. ”Hvis

                                                               12
verden ikke længere ’er-for’ et menneske, er dette menneske ikke længere til.”

Peter Seeberg

Peter Seeberg levede fra , og allerede i sine ungdomsår begyndte han at interessere sig for litteratur.

”Hans bestræbelser på at leve et enkelt og virkelighedsnært liv blev ansporet gennem læsning af den tyske

                        13
filosof Friedrich Nietzsche…” Ud over litteratur interesserede Peter Seeberg sig også for filosofi, og

Nietzsches filosofi er meget vel begrundelsen, ikke kun for Seebergs måde at leve på, men også for hans skrivemåde. I den første del af Seebergs forfatterskab møder vi romanerne Bipersonerne (1956), Fugls Føde

(1957) og novellesamlingen Eftersøgning og andre noveller (1962), hvor han netop koncentrerer sig om virkeligheden og eksistensen, og søger efter en måde, hvorpå han bedst kan anskue den. Igennem absurditet og surrealisme udtrykker Seeberg i sine første romaner og noveller sit syn på livet, og hvordan det forekommer ham meningsløst – nihilistisk. ”Bogen (Fugls Føde) blev opfattet som et nihilistisk udsagn – en tolkning,

Seeberg bekræftede…”^{14} I Seebergs novellesamling Eftersøgning og andre noveller er synet på tilværelsen ikke

i lige så høj grad meningsløst, men meningen kommer stadigvæk ikke til udtryk. Det nihilistiske er endnu ikke lagt helt på hylden. I novellerne bliver der fokuseret meget insisterende på selve tilværelsen og dens måder at opfattes på. Skrivemåden er langt fra virkelighedsnær eller realistisk, og Seeberg syntes at have fundet sig godt tilrette i den abstrakte og surrealistiske genre, og siger selv, at han har ”»truffet en tone, man kunne arbejde

videre på«.”^{15}

Peter Seeberg fortsætter i sin søgen efter mening med tilværelsen og individualiteten på sin surrealistiske måde, dog nedtones den absurde skrivemåde en smule med tiden. Han skifter ind imellem til mere

10

Samfundsvidenskabeligt begreb, som siger, at alle fødes med de samme evner og muligheder

11

Forsøg på at danne et helhedsbillede af tilværelsen (definition fra Gyldendals Røde Ordbøger. Link: http://ordbog.gyldendal.dk/ )

12

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 214, l. 40

13

Gjesing, Knud Bjarne m. flere: Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen. G.E.C.

Gads Forlag, Gylling, 4. udgave, 1. oplag 2001 (1. udgave ), s.115
14

Gjesing, Knud Bjarne m. flere: Danske digtere i det 20. Århundrede, s. 121

15

Gjesing Knud Bjarne m. flere: Danske digtere i det 20. Århundrede, s. 116

Side 6

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 6 af 12 realistiske noveller, som bl.a. novellesamlingen Argumenter for benådning (1974), og Seeberg arbejder også med en del forskelligt fagligt arbejde igennem sin tid, som forfatter.

”Trods denne udfarende aktivitet er det alligevel sandt, at forfatterskabet vedvarende kredser om

de samme problemer.”^{16} Disse omtalte problemer refererer tilbage til spørgsmålene omkring tilværelsen og

dens meningsløshed. Nietzsches filosofi har påvirket Seeberg i en sådan grad, at han ligesom aldrig helt har kunnet slippe de filosofiske spørgsmål. Han har gennem sit forfatterskab forsøgt at udrykke sin forundring omkring dette.

Analyse

Spionen

I novellen Spionen fra novellesamlingen Eftersøgning og andre noveller (1962) af Peter Seeberg møder vi den unge hovedperson, som ønsker at være en del af et cykelhold, som han i længere tid har fundet fascinerende.

                                                             17
Novellen finder sted i det nordøstlige Sjælland omkring Slangerup og Farum

, og den forløber sig i over ét

år^{18}, og igennem historien bliver vi præsenteret for 16 personer; ham selv, de to oldboys-cyklister, og de 13

personer på cykelholdet. Vi får ikke en yderligere karakteristik af nogen af personerne – end ikke hovedpersonen selv. Fokusset ligger ikke på individerne, deres personlighed, ej heller på miljøet eller tiden, men mere på deres generelle fællesskab og tilstedeværelse af cykelgruppen. ”Nu er jeg virkelig nummer

       19                            20
fjorten.” ”Landskabet spiller ingen rolle…”

Fortælleren i novellen er en jeg-fortæller, og fortælleren er udelukkende personbundet til hovedpersonen, da det kun er hans tanker, som kommenteres og høres. Synsvinklen er også udelukkende placeret hos hovedpersonen. Igennem sin optagelse på cykelholdet ser vi klart, hvordan hele situationen er perspektiveret ud fra hans synsvinkel, og hvordan han iagttager de andre medlemmer. ”… jeg belurer dem og

forsøger at aflokke dem de udpræget hemmelige toner…”^{21}

Sproget i novellen er særdeles interessant, da der i sproget er et tydelig skel mellem hovedpersonens tanker og selve handlingen. Den sproglige stil, som er brugt til at beskrive hovedpersonens tanker, er yderst filosofisk og abstrakt, hvor det kan være svært at finde en mening. ”Livet durer i de yderst

nervetråde, og man får kvalme ved blot at fylde rester på uden at omsætte dem til dynamik.”^{22} Selve handlingen

16

Gjesing, Knud Bjarne m. flere: Danske digtere i det 20. århundrede, s. 128

17

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller. Arena, Aalborg 1968 (1. udgave 1962), s. 7

18

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 16

19

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 12

20

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 14

21

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 13

22

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 8

Side 7

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 7 af 12 er derimod skrevet på en måde, som umiddelbart er let at finde mening i. Den er skrevet i et mere realistisk hverdagssprog (i forhold til udgivelsestiden). Seeberg gør også brug af forskellige sproglige virkemidler i sin

                                 23
novelle. Bl.a. optræder der små metaforer

i både tankerne og selve fortællingen.

Novellen er bygget op sådan, at handlingerne forløber kronologisk, og dette er med til at gøre den forholdsvis let at læse – sproget kan som sagt være forvirrende, men ikke strukturen. Novellen kan inddeles i 8

    24
afsnit , hvor hovedpersonen igennem de forskellige søndage (afsnittene kan godt indeholde mere end èn

søndag) bliver mere og mere bevidst om cyklisternes tilværelse og på den måde også sin egen.

Det første afsnit er indledningen. Det er her vi bliver præsenteret for interessen for cykelholdet.

                                                                             25
Hovedpersonen forstår ikke meningen med cyklisternes tilværelse. ”»jævnfør meningsløshed«” I andet afsnit

slutter hovedpersonen sig til cykelholdet med stor optimisme, men bliver hurtigt klar over, at han stadig ikke

                                                           26
har fundet meningen endnu, og derfor konstaterer han: ”Jeg er udenfor.”

I det tredje afsnit begynder hovedpersonen selv at have den eksistensfølelse, som han mener, at cyklisterne har. Nu mangler han blot at få holdets accept, så han kan tage del i den eksistens, der lægger i fællesskabet, og accepten får han til dels i afsnit fire. Nu føler han endelig, at han er fuldendt medlem, men i stedet for at nyde den nyopdagede eksistensfølelse, overtager hans såkaldte ”djævelske side”, og der opstår en identitetskrise hos hovedpersonen i afsnit fem. Han ønsker at undersøge og udspionere hemmelighederne i den tilværelse, som ligger bag cykelholdets fællesskab, men er bange for, at han på den måde vil miste sin egen del af fællesskabet. ”Denne spiontilbøjelighed står som en polar modsætning til drømmen om det absolutte, identifikation, tilhylning med et uafbrudt væresæt…” [27] I afsnit seks gøres hovedpersonen opmærksom på, at hans forgangsmand, nummer tretten, godt er klar over, at hovedpersonen skjuler noget, og i afsnit syv, efter et års kørsel velvidende om, at han stadigvæk ikke er integreret på samme måde som de andre, overvældes han af skyldfølelse, og han vælger at tilstå sin ”spiontilbøjelighed”. Dette fortryder han dog, men det er for sent, og han bliver ”…stemplet

»uvedkommende«.”^{28} Novellen afsluttes i det ottende afsnit på en yderst deprimerende måde, hvor

hovedpersonen filosoferer over situation. Meningen er igen væk, og nu konstaterer hovedpersonen, at han ikke kan leve en tilværelse i et dybere fællesskab på grund af sin mangel på vedvarende engagement.

Peter Seebergs novelle kan godt virke yderst absurd, og det kan nemt være meningen, at novellen skal fremstå meningsløs, da Seeberg som sagt er tilhænger af nihilismen. Men hvis man ser på novellen med et eksistentialistisk synspunkt, kan man se store ligheder mellem eksistensstadierne og hovedpersonens udvikling

23

”Latteren vandrer…” Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 11

24

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller. Afsnit 1: s. 7 – midt s. 8. Afsnit 2: midt s. 8 – nederst s. 11. Afsnit 3: nederst s.

11 – midt s. 12. Afsnit 4: midt s. 12 – øverst s. 14. Afsnit 5: øverst s. 14 – nederst s. 15. Afsnit 6: nederst s. 15 – nederst s. 16. Afsnit

7: nederst s. 16 – øverst s. 17. Afsnit 8: s. 18.
25

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 7

26

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 11

27

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 14

28

Seeberg, Peter: Eftersøgning og andre noveller, s. 17

Side 8

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 8 af 12 gennem handlingen. Han starter med at være på det æstetiske stadie, hvor han iagttager. Senere bevæger han sig over i det etiske stadie, hvor det virker, som om han finder stor glæde i monotonien ved cyklingen. Det er også i det her stadie, at hovedpersonen føler skyld, og på den måde også viser sin ansvarsfølelse. Hovedpersonen søger på en måde om tilgivelse hos holdet, men da dette mislykkedes, falder han faktisk et stadie ned. I stedet for at bevæge sig op på det religiøse stadie, hvor al skyld kan tilgives af Gud, bevæger han sig ned på det æstetiske stadie igen. Nu er han dog blevet så bevidst om sin eksistens, at han kan lokalisere sit problem; lysten til det konstante er der ikke, og konstansen er netop essentiel for etikeren. Han konkluderer til sidst, at han må leve sit liv baseret på de ting, han iagttager som spion. Her kan vi se, at han er tilbage i det æstetiske stadie, hvor eksistensen er fokuseret omkring sanserne.

Hullet

Novellen Hullet fra novellesamlingen Eftersøgningen og andre noveller (1962) af Peter Seeberg handler om en

arbejdsgruppe på 8 mand^{29}, som bliver sat til en umiddelbart simpel opgave af deres arbejdsgiver. De skal grave

et hul.

Fortælleren er jegfortæller, og fortælleren er personbundet. Synvinklen er placeret hos fortælleren, og dette giver os følelsen af, at vi er tilstede i novellen. Historien foregår på en mark ved et nybyggeri i

         30
forstæderne , og stort set hele handlingen løber over 4-5 dage. Det er kun i den anden sidste linje, at vi bliver

bevidste om, at der er tale om en noget længere tidsperiode. ”Vi er i øjeblikket godt to kilometer nede i

jorden.”^{31}, hvilket må antages at betyde, at det strækker sig over en længere periode end nogle få dage.

Kompositionen af novellen er rigtig nem at finde rundt i, da den foregår kronologisk.

Handlingsforløbet i novellen er bygget op omkring hullets udvikling og personernes meninger om dets størrelse og placering. Man kan faktisk sige, at hele historien er én stor diskussion omkring hullets størrelse og placering, som ender med, at deres arbejdsgiver Graves kommer og informerer dem om, hvor dybt hullet eksakt skal være.

”…det var planen, at hullet skulle graves helt ned til kineserne, ganske nøjagtigt til spaden rørte ved den første

          32
kineserfod.” Graverne er nu velinformeret om opgaven, men den fremstår blot mere meningsløs. Men

eftersom novellen er baseret på diskussionen mellem gravernes forskellige meninger, er det interessant at kigge lidt nærmere på dem.

Fortælleren er yderst utilfreds med det hele. Han bryder sig hverken om arbejdet, Graves eller den uvished, der er omkring hullets størrelse, men fortælleren fremstår ikke som en person, der holder fast i sine meninger. Under diskussionen har fortælleren en del overvejelser og meninger, men han lader sig påvirke

29

Fortælleren, Tape, Gringo, Drain, Jess, Herbert, Down og Wales

30

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 40

31

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 50

32

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 50

Side 9

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 9 af 12 meget af de andre. Gringo er den mere stædige type, og han holder fast i sin mening om, at hullet skal være dybere. Tape har derimod en mening om, at hullet allerede efter frokosten er dybt nok, og ligesom Gringo

bibeholder han den mening. ”Da jeg sagde, at det var dybt nok, da var det dybt nok.”^{33} Drain fremstår som den

loyale, og han mener i starten helt bestemt, at Graves nok skal komme og fortælle dem mere om hullet, og selvom Graves ikke kommer, så indvilliger han ikke i Jess’ plan om blot at stoppe. Herbert bliver betragtet som

”…den gamle mand…”^{34}, og han mener meget bestemt, at hvis der ingen mening er med arbejdet, så gider han

hverken Graves eller at arbejde. De andre overbeviser ham dog nemt om, at der skam er en mening med det, og det affinder han sig med og arbejder videre. Wales er den mere formelle type, som er vred over, at der ikke er styr på formaliteterne og informationerne, og at disse urimelige arbejdsforhold meldes til arbejdstilsynet. Down virker en smule tilbagetrukket, da vi aldrig får hans mening at vide, og det tispunkt, hvor vi endelig hører fra

ham, er det blot med en kvik bemærkning: ” »Ved i, hvad det er,« sagde Down, »det er et hul til at spytte i…”^{35}

Jess er den person i novellen, som bliver omtalt mest efter fortælleren. Jess bliver omtalt som en ”knægt”, og det tyder på, at han er den yngste. Han er også den eneste, som blot ønsker at arbejde. Han har godt nok nogle enkelte meninger om hullet, men det er, at hullet burde have været større, så de kunne blive ved med at grave dybere, og egentlig virker han ligeglad med meningen bag det, og han finder sig i meningsløsheden.

Fortælleren beskriver ham således: ”Jess, der er den skrappeste grønskolling, der endnu har fået lov til at gå på to ben, sagde, at det hele ingenting var til, og han så ud som om det var ham aldeles flintrende ligegyldigt.” [36] Han virker også forholdsvis afklaret med arbejdet, da Graves kommer tilbage og siger, at de skal grave ned til kineserne.

De 8 graveres mening om hullet er altså omdrejningspunkt for novellen. Ud fra et eksistentialistisk synspunkt kan man tolke hullet og arbejdets omkring det til at symbolisere tilværelsen. Alle graverne med undtagelse af Jess forsøger igennem deres diskussion at finde en mening bag hullet, og dette skaber stor frustration. Den samme frustration, som en stor del af verdensbefolkningen deler, når de tænker på tilværelsen. Jess er den eneste, som er afklaret med tilværelsen, og han accepterer, at den er meningsløs, og at vi blot skal prøve at engagere os i den, ligesom han ønsker, at de andre gravere blot skal engagere sig i arbejdet.

Han håber på, at de ved dette engagement vil indse meningsløsheden, men det sker ikke. Vendepunktet for

novellen er det sted^{37}, hvor Jess får de andre til at stoppe med arbejdet. Det er her, hvor de andre får den

bevidsthed om meningsløsheden, som Jess har haft hele tiden. De erkender og accepterer det absurde og stopper diskussionen, og man kan sige, de opnår en vis form for ”lykke” i denne erkendelse. Peter Seeberg har altså gennem sin novelle forsøgt at udtrykke et budskab om, at vi ikke skal stoppe op og blive frustreret over

33

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 45

34

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 43

35

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 45

36

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 43

37

Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller, s. 49

Side 10

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 10 af 12 tilværelsens gåder, men i stedet lade os flyde med og på den måde få indsigt. Men det virker også som om, at Seeberg selv erkender, at dette er noget han har lært, og ikke noget han har været bevidst om hele tiden, da han vælger, at placere fortælleren hos den af graverne, som ikke kan forstå meningen og faktisk tager stilling til tilværelsen på baggrund af de andres mening, hvilket er i komplet modstrid med eksistentialismen.

Diskussion

Peter Seeberg var en aktiv læser, og hans forfatterskab er derfor præget af andre forfattere og filosoffer. Men hvor er det egentlig, at Seeberg har fundet inspiration? Det fremstår uden tvivl, at Friedrich Nietzsche har en stor indflydelse på Peter Seebergs liv og forfatterskab. Nihilismen og det absurde er grundelementer i Seebergs forfatterskab såvel, som de er i Nietzsches filosofi. Men det var et bestemt område af Nietzsches filosofi, som interesserede Seeberg. Det var nemlig den eksistentialistiske del, som kommer til udtryk efter en

                          38
sygdomsperiode i Nietzsches liv .

Meningsløsheden er dominerende i stort set alt skønlitteraturt arbejde af Seeberg, og da meningsløsheden også er et af elementerne i eksistentialismen, fristes man til at kigge på denne filosofis grundlægger Søren Kierkegaard. Kierkegaard levede i perioden 1813 – 1855, hvilket vil sige, at han levede før Nietzsche som levede i perioden 1844 – 1900. Der skabes derfor en formodning om, at Nietzsche, i den periode han beskæftigede sig med eksistentialismen, har læst en del af Kierkegaards arbejde. Der er nemlig eksempler i Seebergs forfatterskab, hvor vi kan se, at han har været bevidst om Kierkegaards filosofi, men om det har været igennem en fortolkning fra Nietzsches side, eller om Seeberg selv har haft fingrene i Kierkegaards filosofi vides ikke. Novellen Spionen, som er den første novelle i Seebergs første novellesamling, er nemlig bygget op omkring teorien om de tre eksistensstadier, som Kierkegaard grundlagde. Novellens hovedperson når ikke det sidste stadie, men ifølge Kierkegaards filosofi er det heller ikke det essentielle. Det essentielle ligger i den bevidsthed, som et menneske opnår gennem sin udvikling, og på samme måde får hovedpersonen bevidsthed om, at han hører hjemme i det æstetiske stadie, efter han har ”prøvet” det etiske stadie. På den måde kan der trækkes paralleller mellem Kierkegaards filosofi og Seebergs novelle.

Det kan derudover også diskuteres, om ikke den kulturelle samtid har haft en vis indflydelse på

Peter Seebergs forfatterskab. Han startede sit forfatterskab i 1956 med romanen Bipersonerne, hvilket vil sige, at hans forfatterskab startede midt i 50’erne, og som sagt tidligere, så var denne periode ramt af tragedien 2.

verdenskrig, og der blev lagt op til spekulationer omkring tilværelsen og meningen med den. ”Eksistentialismen

                                 39
blev en modefilosofi i efterkrigsårene…”

. Novellerne Spionen og Hullet indeholder eksistentialistiske elementer, og det kan på den måde godt virke, som om at Seeberg er blevet inspireret af denne moderne

38

Gjesing, Knud Bjarne m. flere: Danske digtere i det 20. århundrede, s. 115

39

Gregersen, Frans m. flere: Idehistorie, s. 212

Side 11

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 11 af 12 eksistentialisme, som betegnes som en ”modefilosofi”, men på den anden side gør Seeberg også brug af bl.a. de tre eksistensstadier, som er nævnt tidligere. Dette er som sagt en teori fra den oprindelige eksistentialisme af Søren Kierkegaard. Derudover handler novellen Hullet om, hvordan man igennem engagement i livet (arbejdet) skal få bevidsthed om tilværelsen, og dette engagement er et af hovedpunkterne hos Kierkegaard. Derimod kan der også argumenteres for, at Seeberg gør brug af emner fra den moderne eksistentialisme, i det at gravernes meninger fra Hullet kan tolkes, som de videnskabelige-, psykologiske- og samfundsteorier, som det moderne mennesker skal bryde med for at finde den sande mening med tilværelsen.

Gennem de to analyserede noveller udtrykker Peter Seeberg sin eksistensfølelse, og det kan faktisk virke som om, de faser, som fortælleren går igennem, symboliserer Seebergs egen udvikling i bevidstheden om tilværelsen, men udtrykker han det blot eller er hans ønske dybere? Når man læser novellen Hullet, får læseren et indtryk af at træde ind i fortællerens verden, men i Spionen fås der ikke samme indtryk.

Spionen virker mere som en redegørelse for hans egen udvikling, hvorimod Hullet virker mere belærende. Her skal vi træde i fortællerens sted, og på samme måde som fortælleren skal vi lære, hvordan bevidstheden opnås ved blot at være ligeglad og følge med strømmen og acceptere den meningsløshed, som nu engang tilværelsen centrerer sig om. Det kan på den måde fremstår det som om, at Seeberg i Spionen selv prøve at finde meningen, og den bevidsthed fører han så videre over i Hullet, hvor han har en sådan grad af bevidsthed, at han skal lære den fra sig.

Konklusion

Peter Seeberg har brugt sin litteratur til at udtrykke de frustrationer eller åbenbaringer, som han igennem sit liv har haft. Han har ønsket at dele dette med læserne både for at hjælpe sig selv med at finde svar, men også for hjælpe læserne, og for at gøre dem opmærksomme på problematikken omkring tilværelsen. Hvis man skulle betegne Seeberg med nogle få ord, kunne disse være, at han var en mand i en dyb identitetskrise. Derfor har eksistentialismen spillet en stor rolle i hans forfatterskab, da den netop handler om, hvordan man kan finde meningen med sin egen tilstedeværelse. Seeberg syntes aldrig rigtig at finde meningen, men hvis man kigger på novellerne Spionen og Hullet, kan det i begge se ud som om, han endelig har fundet meningen med tilværelsen, men begge noveller afsluttes på en sådan måde, at vi får fornemmelsen af, at meningen igen forsvinder.

Seebergs eksistensforståelse kredser i en cirkel – hver gang der synes at være en mening, træder han tilbage i sin tåge af meningsløshed.

Side 12

1.z

Dansk Afleveres: 06/06/2012

Side 12 af 12

Litteraturliste:

Primær litteratur

- Seeberg, Peter: Eftersøgningen og andre noveller. Arena, Aalborg 1968 (1. udgave 1962)

Sekundær litteratur

- Gregersen, Frans og Køppe, Simo (red): Ide historie. Ideer og strømninger i det 20. århundrede. Bind 1.

Amanda, Aarhus 1994

- Klausen, Søren Harnow: Den Store Danske: Eksistentialisme, 30/01/2009. Sidst redigeret af redaktionen
på Den Store Danske 02/01/2012.
Link:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-
t./eksistentialisme?highlight=eksistentialisme

- Klausen, Søren Harnow: Den Store Danske: Friedrich Nietzsche, 01/02/2009. Sidst redigeret af
redaktionen på Den Store Danske 04/08/2011.
Link:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./Filosoffer_1800-t._-
_Tyskland_-_Østrig_-_Schweiz_-_biografier/Friedrich_Wilhelm_Nietzsche?highlight=Nietzsche

- Mai, Anne-Marie (red): Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans- Jørgen Nielsen. G.E.C. Gads Forlag, Gylling, 4. udgave, 1. oplag 2001 (1. udgave )

- Pedersen, John: Den Store Danske: Jean-Paul Sartre, 01/02/2009. Sidst redigeret af redaktionen på Den
Store Danske 21/06/2011.
Link:http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur/Efter_1940/Jean-
Paul_Sartre?highlight=Sartre

- Østergård, Anders: Den Store Danske: Peter Seeberg, 02/02/2009. Sidst redigeret af redaktionen på Den
Store Danske 22/06/2010.
Link:http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Peter_Ejnar_Lauritzen_Seeber
g?highlight=peter%20seeberg