Baggrundsartikel om unges liv og livsstil

Side 1

Dansk A – aflevering 2.4 ͏11

2.g͏1

Hvordan føles ungdommen?

Hvordan ͏kan ͏det ͏være, ͏at ͏ungdommen forbindes ͏med ͏noget ͏godt ͏og ͏livligt?

Hvordan ͏kan ͏det ͏være, ͏at ͏de ͏unge ͏år siges at være de bedste? Velstand og ny forskning kan måske være svaret.

HHX͏2.͏år

Vi ͏hører ͏gang ͏på ͏gang, ͏at ͏vi ͏lever ͏i ͏et velfærdssamfund, ͏hvor ͏alt ͏bare ͏er ͏godt.

Det ͏er ͏noget ͏politikerne ͏er ͏gode ͏til ͏at debattere ͏i ͏det ͏offentl͏ige. ͏”Vi ͏vil ͏gerne betale ͏for, ͏at ͏vores ͏nabo ͏kan ͏få ͏hjælp ͏på hospitalet, ͏hvis ͏vedkommende ͏nu ͏får ͏brug for ͏det”, ͏har ͏Villy ͏Søvndal ͏erklæret ͏flere gange. ͏Han ͏har på politiken.dk skrevet en blog, ͏hvori ͏han ͏bl.a. ͏skriver: ͏ˮVi ͏har ͏en Danmark ͏en ͏unik ͏velfærdsmodel, ͏som gennem ͏historien ͏har ͏bevist, ͏at ͏det ͏er ͏den rigtige ͏model ͏til ͏at ͏stå ͏igennem ͏en ͏krise.

Den ͏har ͏sikret ͏at ͏alle ͏– ͏uanset ͏social baggrund ͏– ͏får ͏muligheden ͏for ͏at ͏tage ͏en uddannelse og dermed bidraget til vækst og velstand”. ͏Vi ͏lever ͏altså ͏i ͏et mennesket ͏selv. ͏Selvrealiseringsbehovet velfærdssamfund, ͏hvor ͏alle ͏har lægges ͏der ͏meget ͏vægt ͏på ͏(se ͏illustration mulighederne ͏til ͏at ͏få ͏et ͏ordentligt ͏liv ͏– omhandlende ͏Maslows ͏behovspyramide alle. ͏Det ͏betyder, ͏at ͏der ͏er ͏en ͏sikkerhed længere nede).

hos ͏de ͏danske ͏unge. ͏De ͏nok ͏sk͏a͏l͏ ͏få ͏et relativt ͏ʼordentligtʼ ͏liv. ͏Den ͏mulighed ͏er der ͏i ͏industrilandet ͏Danmark, ͏men ͏ikke ͏i mindre ͏udviklede ͏lande. ͏De ͏danske ͏unge kan ͏tillade ͏sig ͏at ͏fyre ͏den ͏af. ͏Danmark ͏er nemlig kommet over den periode, hvor det kun ͏handlede ͏om ͏at ͏tænke ͏på ͏det ͏fysiske behov ͏– ͏at ͏få ͏mad ͏på ͏bordet. ͏Nu ͏handler det ͏mere ͏om ͏det ͏sociale ͏og, ͏ikke ͏mindst, P,O,L,I,T,I,K,E,N

Side 2

Dansk A – aflevering 2.4 ͏ ͏11

2.g ͏ ͏2

Det betyder altså, at folk nu til dags – især unge ͏– ͏lægger ͏meget ͏vægt ͏på ͏at ͏pleje ͏sig selv ͏og ͏prøve ͏at ͏have ͏det ͏godt ͏samtidig med ͏at ͏de ͏viser ͏sig ͏frem ͏for ͏deres kammerater ͏og bekendte. En del af det at have ͏det ͏godt ͏er ͏at ͏have ͏det ͏sjovt ͏i weekenderne. ͏Det ͏lægger ͏meget ͏naturligt for ͏danske ͏unge ͏at ͏have ͏det ͏sjovt ͏når ͏det gælder. ͏En ͏artikel ͏fra ͏december ͏2007 ͏på politiken.dk ͏skriver ͏om ͏en ͏undersøgelse, som ͏påviser, ͏at ͏de ͏danske ͏unge ͏drikker mest ͏i ͏Europa. ͏Undersøgelsen ͏i ͏artiklen viser, ͏at ͏37 ͏% ͏af ͏alle ͏danske ͏15 ͏årige drenge ͏drak ͏mindst ͏en ͏gang ͏om ͏ugen, mens ͏tallet ͏for ͏piger ͏var ͏lidt ͏mindre. ͏Og det ͏er ͏ikke ͏nogen ͏enlig ͏svale. ͏For ͏den såkaldte ͏MULD-rapport ͏fra ͏Kræftens

Bekæmpelse ͏i ͏2004 ͏viser, ͏at ͏73 ͏% ͏af drengene ͏og ͏66 ͏% ͏af ͏pigerne ͏havde drukket inden for den seneste uge (her er aldersgruppen ͏16-20 ͏år, ͏som ͏hele ͏MULD-rapporten bygger på). De unge ryger også.

Tallene ͏er ͏dog ͏lidt ͏lavere ͏end ͏ved ͏druk.

Her ͏er ͏17 ͏% ͏af ͏drengene ͏og ͏20 ͏% ͏af pigerne dagligrygere. Vi ser alt͏så at mange unge går den usunde vej, når de skal have det sjovt. Det dokumenterer undersøgelser gang ͏på ͏gang. ͏Men ͏det ͏kan ͏have ͏alvorlige konsekvenser i form af alkoholmisbrug og afhængighed, ͏som ͏i ͏sidste ͏ende ͏kan ͏koste samfundet ͏en ͏masse ͏ressourcer. ͏Men håbet er ikke ude for de unge for 40 % af de unge rygere siger, at de ønsker at holde pigerne prøvet illegale stoffer.

op ͏med ͏at ͏ryge. ͏De ͏fleste ͏unge ͏rygere ønsker ͏ikke ͏at ͏komme ͏til ͏at ͏ryge, ͏når ͏de ude i nattelivet – det er ikke noget, som de er ͏kommet ͏til͏ ͏efter ͏særlig ͏stor ͏omtanke ifølge de ͏unge selv, men noget, som er sket

– bare lige for ͏at have det sjovt. Rygning er en trend, som ik͏ke er så populær, som den har været. Det var de ældre generationer, som dominerede dette marked. Faktisk er der ͏færre ͏dagligrygende ͏unge ͏mellem ͏16 og 20 år i ͏forhol͏d til befolkningen generelt.

Et flertal af rygere går ind for restriktioner over for rygning, ligesom 75 % af de unge i undersøgelsen ͏går ͏ind ͏for ͏en alkoholpolitik på skoler og arbejdspladser.

De ͏unge ͏er ͏altså ͏bevidste ͏om, ͏at ͏det, ͏de nogen ͏gange ͏indtager, ͏ikke ͏er ͏så ͏sundt, men at det sker når man vil have det sjovt.

Ligeså er det med illegale stoffer. Langt de fleste ͏unge ͏mener ͏ikke, ͏at ͏folk ͏skal ͏have lov til at tage illegale stoffere, men faktisk har ͏hele ͏42 ͏% ͏af ͏drengene ͏og ͏35 ͏% ͏af De unge år fører til mange ting. Misbrug er en ͏af ͏de ͏ting, ͏som ͏kommer ͏som ͏følge ͏af Maslows behovspyramide, som viser de forskellige behov hos mennesket

Side 3

Dansk A – aflevering 2.4 ͏ ͏11

2.g ͏ ͏3 velstand og ͏velfærd. ͏De ͏unge står ͏godt ͏og kan sagtens tillade sig at have det fedt.

Nu kan det ͏være, at ͏man står tilbage ͏med et ͏dårl͏igt͏ ͏indtryk ͏af ͏den ͏unge ͏generation.

Men der skal man passe på. For en artikel på ͏politiken.dk ͏skriver ͏om ͏en undersøgelse ͏lavet ͏af ͏Gallup ͏for ͏Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som går ud på, at ͏de ͏nuværende ͏unge ͏overgår ͏68ʼer generationen, ͏som ͏var ͏særligt ͏kendt ͏for deres ͏politiske ͏engagement. Aarhus ͏universitet, ͏Dorthe ͏Berntsen, Undersøgelsen ͏fortæller, ͏at ͏de ͏unges samfundsdeltagelse ͏på ͏11 ͏forskellige selvbiografisk ͏hukommelse. ͏Her ͏fortæller måder ͏ligger ͏med ͏et ͏gennemsnit ͏på ͏2,3 mod ͏et ͏generelt ͏gennemsnit ͏på ͏1,9. ͏DUF skriver, at hele 95 % af de unge diskuterer politik ͏med ͏venner, ͏familie ͏og omgangskreds og, at ͏71 % ͏af de ͏unge har deltaget ͏i ͏en ͏politisk ͏aktivitet. ͏Generelt viser ͏undersøgelsen, ͏at ͏96 ͏% ͏af ͏de ͏unge har ͏en ͏holdning ͏til, ͏hvordan ͏Danmark ͏og verdenen skal udvikle ͏sig. Vi ͏ser ͏altså her en anden side ͏end det, ͏vi er ͏vant til at ͏se.

Vi ͏er ͏vant͏ ͏til ͏at ͏høre ͏om ͏drikfældige danske ͏unge, ͏men ͏der ͏findes ͏altså ͏også den anden side. De unge har blot behov for at afkoble fra hverdagen og have det sjovt, lå 30 år tilbage.

for til gengæld at være ˮseriøseˮ bagefter.

Hvordan ͏føles ͏ungdomsårene? ͏Er ͏det virkeligt ͏sådan, ͏at ͏den ͏unge ͏alder ͏altid ͏er den bedste? Det har ny forskning sa͏t foku͏s på. ͏Professor ͏ved ͏Psykologisk ͏Institut ͏på fortæller ͏i ͏en ͏forelæsning ͏på ͏dr.dk, ͏om hun ͏om ͏en ͏undersøgelse, ͏hvor ͏50 ͏årige mennesker skulle komme med erindringer over ͏livet. ͏Her ͏viste ͏det ͏sig, ͏at ͏de ͏kunne huske mest fra da de var omkring de 20 år

(selvfølgelig ͏næst ͏efter ͏den ͏umiddelbare fortid). ͏De ͏helt ͏små ͏år ͏kunne ͏de ͏næsten ingenting ͏huske ͏fra, ͏men ͏erindringerne steg ͏og ͏steg ͏til ͏omkring ͏20 ͏års-alderen, hvorefter ͏erindringerne ͏blev ͏færre ͏og færre ͏indtil ͏få ͏år ͏før ͏deres ͏nuværende alder. Der var flere og flere erindringer fra de senere år, men det er mest forunderligt, at se, at de huskede meget fra en alder, der Denne ͏periode, ͏som ͏man ͏har ͏mange erindringer ͏fra, ͏er ͏blevet ͏kaldt ͏ungdom-bumpet. ͏Dorthe ͏Berntsen ͏fortæller, ͏at grunden ͏til, ͏at ͏de ͏50 ͏årige ͏kunne ͏huske mest fra omkring 20 års-alderen er, at det er ͏i ͏ungdomsbumpet ͏mennesket ͏udvikler en voksenidentitet. Det͏ er i denne periode, man ͏går ͏fra ͏at ͏være ͏jævnaldrende ͏til ͏at blive ͏voksen, ͏blive ͏myndig, ͏få ͏stemmeret, flytte hjemmefra, etablere familie, få et job

Side 4

Dansk A – aflevering 2.4 ͏ ͏11

2.g ͏ ͏4 osv. ͏Det ͏er ͏simpelthen ͏en ͏periode, ͏hvori der ͏sker ͏en ͏masse ͏vigtige ͏og ͏afgørende ting, ͏som ͏ændrer ͏livet ͏og ͏som ͏har ͏stor betydning ͏for ͏fremtiden. ͏Derfor ͏husker denne graf: positive erindringer end negative.

man mest fra årene i perioden 15-25.

Dorthe ͏Berntsen ͏fortæller ͏samtidig, ͏at positive ͏erindringer ͏huskes ͏dobbelt ͏så godt ͏som ͏negative ͏erindringer. ͏Dorthe

Berntsen ͏siger ͏således: ͏”Når ͏man undersøger ͏erindringer ͏på ͏tværs ͏af͏ ͏mange forskellige ͏af ͏de ͏her ͏metoder, ͏så ͏er ͏der nogle ͏træk ͏der ͏går ͏igen. ͏De ͏træk ͏er, ͏at ͏for det ͏første ͏er ͏positive ͏erindringer, ͏altså følelsesmæssige ͏positive ͏erindringer vej af et velfærdssamfund.

dominerende – spiller en dominerende rolle.

De ͏er ͏mere ͏hyppige ͏end ͏negative erindringer ͏hos ͏mennesker, ͏som ͏ikke ͏er deprimerede”, ͏samtidig ͏med, ͏at ͏hun ͏viser

͏

Her ͏ser ͏vi, ͏at ͏positive ͏erindringer ͏er dobbelt ͏så ͏hyppige ͏som ͏negative erindringer. Det betyder altså, at man vil få et ͏positivt ͏indtryk ͏af ͏livet, ͏når ͏man ͏ligger på ͏dødens ͏rand. ͏Man ͏har ͏nemlig ͏flere Samtidig ͏med, ͏at ͏flere ͏positive ͏end negative ͏erindringer ͏bliver ͏lagret ͏i hukommelsen, ͏og ͏at ͏mennesket ͏husker mest ͏fra ͏ungdomsårene, ͏vil ͏netop ungdomsårene ͏føles ͏som ͏værende ͏de bedste over hele livet. Nogle år, som ligger til ͏grund ͏for ͏usundhed ͏i ͏form ͏af ͏meget rygning og druk, men som også lægger en platform til resten af livet – godt hjulpet på

Side 5

Dansk A – aflevering 2.4 ͏ ͏11

2.g ͏ ͏5

Kilder

Det anbefales, at͏ denne baggrundsartikel læses på computer, idet der er indsat hyperlinks. Men hvis du retter i hånden har du mine links her:

http://blog.politiken.dk/sovndal/02/da-konservative-gik-i-krig-mod-det-danske-velf%C3%A6rdssamfund/
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Hvad_er_selvbiografisk_hukommelse.htm
http://www.cancer.dk/MULD/aarlige+muld+rapporter/muld+rapport+2004.htm
http://politiken.dk/politik/ECE1154035/undersoegelse-unge-er-de-mest-politisk-aktive/
http://duf.dk/forside/nyheder/enkeltvisning/browse/4/backnews/257/article/ny-undersoegelse-afliver-myten-om-passive-unge/

Samt det vedlagte tekstmateriale

Refleksioner

Jeg synes, at det har været en positiv proces. Jeg har fået disponeret min tid til denne aflevering ordentligt og jeg har ikke brugt meget mere end det, der var sat af til den. Jeg gik i gang med afleveringen ͏8-10 dage inden den skulle afleveres – det med bagtanke i, at der også var en anden aflevering (i matematik) til nøjagtig samme dato som denne aflevering. Jeg er tilfreds med mit resultat, og jeg mener at have besvaret opgavebeskrivelsen til fulde.