Oehlenschläger, Grundtvig og Aarestrups kærlighedsopfattelse

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning……………………………………………………………………………………. s. 2

Romantikkens udvikling…………………………………………………………………….. s. 2

Analyse af de litterære værker……………………………………………………………… s. 3

- ”Morgen-Vandring” af Adam Oehlenschläger…………………………………………… s. 3

- ”Langt højere bjerge” af N.F.S. Grundtvig……………………………………………….. s. 4

- ”Angst” af Emil Aarestrup…………………………………………………………....…..... s. 5

- Sammenligning af værkerne med fokus på samtid…………………………………...…... s. 6

Perspektivering til digtenes samtid…………………………………………………...……... s. 7

Konklusion…………………………………………………………………………………….. s. 8

Litteraturliste………………………………………………………………………………….. s. 9

Side 2

Øregård Gymnasium 2011 – [navn fjernet] 2.P

2

Indledning

Jeg vil i følgende opgave tage udgangspunkt i romantikkens udvikling fra

Jeg vil basere min opgave på tre værker, hvis samtid tilhører hver sin underperiode i romantikken.

Værkerne vil være ”Morgen-vandring” af Adam Oehlenschläger fra 1805, ”Langt højere bjerge” af N.F.S. Grundtvig fra 1820 og ”Angst” af Emil Aarestrup fra 1838. Jeg har valgt disse værker, fordi jeg mener, at de giver et klart billede af den moral, som prægede deres samtid, samtidig med at forfatterne er blandt de mest centrale i romantikken. Jeg vil ud fra de tre værker undersøge, hvordan kærlighedsopfattelsen ændrer sig gennem romantikken, samt hvad formålet med de tre værker har været i deres samtid.

Jeg bygger min opgave på de taksonomiske niveauer, hvor jeg først redegøre for romantikkens udvikling, dernæst analysere mine tre værker og afrunder med en sammenligning og til sidst perspektiverer til værkernes samtid, samt konkluderer.

Mit mål er, at jeg ud fra opgaven vil kunne give et billede af udviklingen i romantikken, samt hvordan denne udvikling kom til udtryk hos forfatterne.

Romantikkens udvikling

Omkring århundredeskiftet til det 19. århundrede begyndte oplysningstidens hidtil rationalistiske og realistiske tankegang at blive erstattet af romantikkens fantasifulde og idealistiske tankegang.

Romantikerne var optaget af det indre, følelserne, samt naturen og historien. Panteismen prægede store dele romantikkens kunst, idet man mente, at Gud fandtes i form af en kraft eller ånd i naturen.

Desuden prægede platonismen, hvormed man mente, at verden havde en dualistisk opdeling i form af en usynlig, åndelig og sanselig verden - idéernes verden, over for en materiel og forgængelig verden – fænomenernes verden [1]. Med denne filosofi blev kunstneren fremstillet som et geni, idet han var i stand til at ane idéernes verden gennem sin kunst.

I perioden , universalromantikken, var romantikken stærkt præget af en naturfilosofi, hvor tanken var, at alting havde en dybere sammenhæng. Man anså mennesket og naturen for at være forbundet i en åndelig enhed, som ikke kunne anes af det almindelige menneske. Derimod var

                                                                2
kunstneren gennem sin anelse, drøm og intuition i stand til at se enhedsbåndene .

1

s. 47 Michelsen, Knus: Litteraturens Perioder (2005)

2

s. 45 Michelsen, Knus: Litteraturens Perioder (2005)

Side 3

Øregård Gymnasium 2011 – [navn fjernet] 2.P

3

Romantikerne var stærkt optaget af den nordiske mytologi og fortiden. Guldaldertanken opstod, og man mindedes en svunden storhedstid, mens man drømte om en ny guldalder.

I årerne omkring fik de historiske begivenheder stor indflydelse på den danske kunst, og nationalromantikken opstod.

I 1801 blev Danmark angrebet af England ved Slaget på Rheden og i 1807 blev København og den danske flåde bombarderet. Derved fulgte, at den danske stat gik bankerot i 1813, og i 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige [3]. Den danske mentalitet var svækket, og det resulteret i, at man vendte blikket indad mod det, der var tilbage, de danske traditioner og værdier. Gennem adskillige fædrelandssange fremstillede kunstnerne det positive og fantastiske ved at være dansker med det formål, at frembringe en nationalfølelse i danskeren og derved genrejse nationen. De danske landskab var et element der især blev benyttet og derved fik naturen nu et nationalt

              4
tilknytningspunkt .

I perioden , romantismen, begyndte den hidtilværende ekstremt idealistiske romantik at få et mere realistisk præg [5]. Kunstnerne var optaget af den splittelse, som opstod i menneskets psyke, når fantasi og virkelighed stødte sammen [6]. Man opsatte det dæmoniske, som var menneskets skyggeside, overfor det interessante, som var menneskets drifter, lyster og instinkter. Ofte fremstillede man splittelsen i form af et dobbeltgængermotiv som to forskellige udgaver af samme person. Man beskrev det, som at kunstnerne søgte det interessante gennem et øjebliks svimlende lykke. Det interessante var her alt fra erotik og inderlighed til utroskab.

Analyser af de litterære værker

”Morgen-vandring” af Adam Oehlenschläger 1805

Det episke digt ”Morgen-Vandring”, som er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1805 hører under universalromantikken. Digtets motiv er naturen, fortiden og panteisme, og dets tema er kærlighed kontra udnyttelse af naturen.

3

s. 43 Michelsen, Knus: Litteraturens Perioder (2005)

4

s. 51 Michelsen, Knus: Litteraturens Perioder (2005)

5

s. 53 Michelsen, Knus: Litteraturens Perioder (2005)

6

http://www.dansk-faget.dk/udskoling/litteratur/litteraturhistorie/romantismen/

Side 4

Øregård Gymnasium 2011 – [navn fjernet] 2.P

4

Digtets ydre komposition består af 12 strofer med 8 vers i hver i strofe. Digtet har en bunden form, hvilket også ses på de ens strofer, hvor versene skifter fra at være lange til at være korte.

Handlingen udspiller sig i naturen, en morgen samt om foråret, hvilket ses i ”Velkommen atter igien i Aar” (strofe 6). Tiden strækker sig over, hvad der svarer til en vandretur, og miljøet er en kombination velbevaret natur og dyrket natur.

Gennem hele digtet optræder enderim i form af krydsrim, hvor det sidste ord i hvert andet vers rimer. Desuden forekommer der bogstavrim i form af allitterationer som i ”Og satte sig rolig på sin Steen” (strofe 3) samt bogstavrim i form af assonans som i ”I arme Stakler! Den arme Mand!”

(strofe 10). I digtets lange vers bruges ofte mørke vokaler (o/u) og bløde konsonanter (l, m) som i

verset ”Saa huldt til den hellige Bøgeskov” (strofe 1), hvor der i digtets korte vers ofte bruges lyse vokaler (i) og hårde konsonanter (k,t) som i ”Det vinkte mig” (strofe 1).

Den regelmæssige kontrast mellem versenes lyd giver digtet en fast rytme samtidig med, at den skaber dynamik. Desuden kan den skiftende hårde og bløde rytme ses i sammenhæng med digtets indhold, som sætter den naturlige og harmoniske op over for det dyrkede og uharmoniske.

Digtets sprog er stærkt præget af sanserne herunder især synssansen som i ”Da fik jeg see” (strofe

2). Der optræder replikker i digtet, hvilket bl.a. er med til at besjæle naturen, som da kornblomsterne siger: ”Ak Digter! du har kun lidt Forstand” (strofe 7). Desuden ses besjælingen også i form af digterens henvendelse til naturen som ”dig” i verset ”Havde furet dig” (strofe 1).

Der er i digtet benyttet symboler som ”Himlens Skye” (strofe 1), som er et symbol for det hellige og guddommelige, samt ”Med Krone, Scepter, i Zobel og Maar” (strofe 3), som er et symbol for rigdom. Sammenligninger som ”Som Stierner I blike, blaat og rødt” (strofe 6) optræder også i digtet. Endvidere optræder metaforer som ”Uden svær i Haand” (strofe 3), som beskriver noget fredeligt og ikke krigerisk eller voldeligt.

Den væsentligste modsætning i digtet er digteren (det lyriske jeg) over for ejermanden. Digteren påskønner og forstår naturen og dens sammenhæng, hvorimod ejermanden udnytter naturen. Andre modsætninger er dyrket jord over for uspoleret natur samt kornet over for blomsterne.

”Langt højere bjerge” af N.F.S. Grundtvig 1820

Fædrelandssangen ”Langt højere bjerge” skrev N.F.S. Grundtvig i 1820 under nationalromantikken.

I sangen drager Grundtvig sammenligninger mellem Danmark og udlandet af ydmyg karakter.

Sangen er præget af en kærlighed til nationen, Danmark.

Side 5

Øregård Gymnasium 2011 – [navn fjernet] 2.P

5

Sangens ydre komposition består af 6 strofer med 6 vers i hver strofe og har derfor en bunden form.

Gennem hele sangen ses enderim, som i de første fire vers af hver strofe forekommer som krydsrim, og i de sidste to vers af hver strofe forekommer som parrim. Endvidere er der i sangen bogstavrim i form af allitterationer som i ”vi bytte ej banner, vi skifte ej skjold” (strofe 3) samt bogstavrim i form af assonans som i ”Men gerne med slette og grønhøj i Nord” (strofe 1).

Brugen af rim i sangen gør den regelmæssig, hvilket er nødvendigt for, at den skal kunne synges.

Den har en flydende rytme, hvilket frem for alt skyldes brugen af bogstavrim.

Sproget i sangen er meget komplekst og er især præget af substantiver i form af naturelementer som: bakke, bjerg, slette, jord, strand, mark mv. og adjektiver, som beskriver disse substantiver som i ”Langt højere, ædlere, finere sprog” (strofe 5). Disse ordklasser gør, at sangens univers klart bliver karakteriseret, og de er endvidere med til at gøre sangen lyrisk frem for episk.

Særlige danske elementer som det danske sprog og de danske nationalfarver præger sangen og desuden gentagelser som ordet ”Langt”, der forekommer i starten af hver strofe og ordet ”høj”, som forekommer i forskellige former, som eksempelvis ”højere” og ”højhed”.

Sangen er bygget op over kontrasten mellem at være dansker og at være udlænding. Der drages konklusioner, om det danske folk ud fra de danske værdier som i ”Langt højere bjerge så vide på jord man har, end hvor bjerg kun er bakke (…) Vi er ikke skabte til højhed og blæst” (strofe 1).

I sangen optræder hyppigt billedsprog med en symbolsk betydning som f.eks. ”Hos Dansken dog findes det daglige brød” (strofe 6), hvormed der menes, at danskeren har, hvad han behøver. Et andet eksempel ses i ”dejligst vi finde, ved vugge og grav” (strofe 2), som betyder, at danskeren finder Danmark dejligt hele livet igennem, fra fødsel til død.

I sangen henvises også direkte til tabet af Norge i 1814, hvilket ses i 1. strofe, hvor ”bjerge” kan ses som de norske fjelde. Grundtvig skriver her, at Danmark har det bedre nede på jorden, uden Norge.

”Angst” af Emil Aarestrup 1838

Digtet ”Angst”, som er skrevet af Emil Aarestrup i 1838 tilhører romantismen. Digtet bygger på kærlighed mellem to mennesker, herunder erotik og angsten for at miste denne følelse.

Side 6

Øregård Gymnasium 2011 – [navn fjernet] 2.P

6

Digtets ydre komposition består af 2 strofer med 4 vers i hver strofe og har en bunden form. Digtet kan både ses som værende episk og lyrisk, da det på realplan er fortællende, men på billedplan beskriver en følelse.

I 1. strofe beskrives en længsel efter kærlighed og erotik, hvor der i 2. strofe beskrives en angst for, når dette ophører. Derved sker der et stemningsskift mellem de to strofer, hvilket indikere en splittelse i det lyriske jegs sindstilstand.

I digtet fremstår der billedsprog i form af sammenligninger mellem det lyriske jegs følelse og naturen som i ”Som Bærrerne paa Hækken” (strofe 2) og ”Som Boblerne i Bækken” (strofe 2).

Der er også benyttet særlige kendetegn ved kvinden, som ”runde Arme”, ”Hjerte”, ”Blod og Varme” (strofe 1), som sammen med det, at digtet er skrevet henvendt til en anden, fortæller, at digtet omhandler kærlighed mellem det lyriske jeg og en kvinde.

Digtet har enderim i form af krydsrim, hvor det sidste ord 2. og 4. vers rimer. Endvidere har digtet bogstavrim i form af allitterationer som i ”Som Boblerne i Bækken” (strofe 2) og i form af assonans som i ”Som Bærrerne paa Hækken” (strofe 2).

Sammenligning af værkerne

I de tre ovenstående analyser af lyriske værker ”Morgen-Vandring” af Adam Oehlenschläger, ”Langt højere bjerge” af N.F.S. Grundtvig og ”Angst” af Emil Aarestrup ses ligheder såvel som forskelle. Den væsentligste lighed af den romantiske dyrkelse af følelser, fantasi og æstetik, mens

den væsentligste forskel er, hvem/hvad kærligheden fremstilles til.

Et karakteristisk træk ved romantikkens litteratur, som går igennem alle tre værker, er idéen om, at form og indhold skal svare til hinanden [7], da det tilsammen udgør en helhed. Denne helhed kommer til udtryk i den gennemgående bundne form, hvor alle strofer og vers er ens sat op samt i den faste rytme, som skabes af enderimene i de lyriske værker.

Samtidig er de tre lyriske værker bygget op om en kontrast. I ”Morgen-Vandring” er kontrasten digterens forhold til naturen overfor ejermandens, i ”Langt højere bjerge” er det Danmark overfor udlandet og i ”Angst” er det kærlighed og erotik overfor angst. Trods disse modsætninger tilhører stemningerne en fælles helhed i form af digtet.

7

s. 46 Michelsen, Knus: Litteraturens Perioder (2005)

Side 7

Øregård Gymnasium 2011 – [navn fjernet] 2.P

7

En anden lighed ved de tre digte er, at både kærligheden og naturen er centrale elementer. Naturen bruges i værkerne til at beskrive kærligheden, og hvad denne kærlighed går ud på.

I ”Morgen-Vandring” er en besjæling af naturen brugt til at beskrive kærligheden mellem mennesket og naturen, hvor naturen i ”Langt højere bjerge” har fået et nationalt tilknytningspunkt, Danmark, som fremstilles ved symbolisme i stedet for besjæling. I ”Angst” er kærligheden ikke til naturen som i de andre digte, men derimod mellem mennesker. Her benyttes naturen til at sammenligne den kærligheden.

Perspektivering til værkernes samtid

Vender man først blikket mod Adam Oehlenschlägers digt ”Morgen-Vandring” er det tydeligt, at digtet er skrevet i universalromantikken. Naturfilosofien præger digtet, hvor mennesket og naturen ses som en helhed. Naturen er besjælet, og det er kun digteren, der, gennem sin påskønnelse, anelse og fantasi, kan kommunikere med naturen. Guldaldertanken er også præsenteret i digtet fra strofe 2 til 4. hvor digteren mindes fortiden, som en svunden storhedstid.

Der er en gennemgående universalromantisk kærlighed til naturen i digtet, som ses i form af digterens påskønnelse af naturen. Digtets formål er, at give det almindelige menneske indsigt i den åndelige verden, som kun digteren kunne ane.

Generelle romantiske træk ses også i digtet, som den poetiske forskønnelse af naturen og historien samt digterens drømmende tilstand, når han forestiller sig fortiden.

I Grundtvigs fædrelandssang ”Langt højere bjerge”, er det klart, at nationalromantikkens tanker har gjort sit præg. Første og fremmest er det en fædrelandssang, hvilket er det mest karakteristiske værk for perioden. Danmark fremstilles utrolig positivt i sangen, og formålet har været at skabe en indre stolthed hos danskeren, så nationen kunne stå sammen og genrejse landets identitet.

I sangen optræder en stærk kærlighedsfølelse til det danske landskab, historien og sproget, mens danskerne beskrives som værende ærlige med en sans for ægte værdier. Dette er også et typisk træk ved sangens samtid.

Emil Aarestrups digt ”Angst” er et typisk tegn på romantismens tankegang og interesse. Digtets to strofer repræsenterer hver sin del af den gennemgående splittelse i det lyriske jegs sindstilstand.

Side 8

Øregård Gymnasium 2011 – [navn fjernet] 2.P

8

Det interessante, som er et klart romantistisk element, er kærligheden og erotikken mellem en mand og en kvinde. Erotikken fremstilles i digtet som et øjebliks svimlende lykke, idet det lyriske jeg ved, at det ophører igen. Angsten, som opstår i det lyriske jegs bevidsthed, er det dæmoniske element, skyggesiden. Formålet med digtet har været, at give et mere realistisk billede af kærligheden og udstille kærligheden i form af det interessante, som noget der ophører igen. Det, at mennesket kender til dette ophør ses i romantismen, som det der får mennesket til at se det som interessant.

Den gennemgående romantiske dyrkelse af følelser, fantasi og æstetik forekommer i høj grad i digtet. Et særligt romantisk træk i teksten er brugen af naturen i strofe 2, hvor erotikken bl.a.

sammenlignes med boblerne i en bæk og altså igen ses det romantistiske træk om et øjebliks svimlende lykke, da boblerne forsvinder, så snart de når overfladen.

Konklusion

De tre forfattere Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og Emil Aarestrup fremstillede alle digte, som tilhørte den romantiske strømnings tanker. Alle tre forfattere dyrkede det indre i digtene i form af følelsen, fantasien, drømmen og en poetisk forskønnelse af naturen. Forskellene ses i deres måde

at fremstille kærligheden på, samt hvem/hvad kærligheden er til. Dette hænger sammen med

digtenes samtid, hvor tankegangen var forskellig, og hvor kunsten havde forskellige formål. Adam Oehlenschlägers digt ”Morgen-Vandring” er et typisk universalromantisk digt og karakteriseres ved kærligheden til naturen, naturen som en enhed, guldaldertanken samt den nordiske mytologi.

Digtets formål var give det almindelige menneske indsigt i den åndelige verden samt de dybere enhedsbånd. N.F.S. Grundtvigs sang ”Langt højere bjerge” er nationalromantisk og karakteriseres som Oehlenschlägers ved naturen, men her har naturen et nationalt tilknytningspunkt. Danmarks værdier fremstilles som noget specielt, og formålet er at skabe en indre stolthed hos danskeren trods de ydre nederlag. Denne stolthed skulle skabe en national identitet, mens den genrejste nationen.

Emil Aarestrups digt ”Angst” er romantistisk og karakteriseres ved splittelsen af jeget i det interessante overfor det dæmoniske. Digtets formål er at vise, at det interessante kun vare et øjeblik, og at det dæmoniske er det element, som driver mennesket til det interessante, fordi mennesket ved, at det interessante vil ophøre.

Derved ses tydelige romantiske fællestræk for de tre perioder, samtidig med at digtene er vidt forskellige, fordi deres samtids tanker og formål har påvirket dem.

Side 9

Øregård Gymnasium 2011 – [navn fjernet] 2.P

9

Litteraturliste

Michelsen, Knud: Litteraturens Perioder, Gyldendal 2005, 1. oplag, 1. udgave

: http://www.da-net.dk/romantiknoter.html
: http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=155
: http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=157
: http://www.dansk-faget.dk/udskoling/litteratur/litteraturhistorie/romantikken/