Wolfgang af Anders Thomas Jensen

Side 1

[navn fjernet] 1.y analyse og fortolkning af kortfilm 25/1 2010

Wolfgang

Moderbinding er barnets følelsesmæssige tilknytning til dets mor. Den følelsesmæssige tilknytning bliver grundlagt i et barns spæde år. Den kan have livslange psykiske virkninger. Normalt kommer farens indblanden imellem mor og barn, og barnet vil ikke få den stærke moderbinding, men en binding med ligevægt til både moren og faren. Hvis farens indtræden ikke er der, kan det resultere i en meget stærk moderbinding.

Kortfilmen Wolfgang (1997) er én af Anders Thomas Jensens oscarnomineringer. Filmens temaer tager udgangspunkt i voksne mænds moderbinding og en moders tyranni overfor sin søn.

Filmen handler om dirigenten Werner (Wolfgang). En mand med en udpræget moderbinding. Or-kesteret skal spille denne aften, men tubaspilleren Gert nægter at spille. Dette forårsager en kæmpe konflikt mellem Werner og hans mor. Efter Werner har snakket med Gert, indser han at han ikke vil spille musik mere og vil prøve at løsrive sig fra hans mors nærmest diktatoriske bestemmen. Moren besvimer, da hun får nyheden, og det ender med, at hun dør. Werner virker glad for morens død og forlader salen selvtilfreds. Til sidst ser man dog mormoren træde ind ad døren.

Der bliver under hele filmen brugt underlægningsmusik, som selvfølgelig er klassisk, da det er det, Werner komponerer.

Filmen indleder med et close-up af en masse nodepapirer, der bliver rodet rundt. Close-uppet af disse nodepapirer fortæller os at filmen starter i medias res. Seeren bliver spændt på, hvad der skal ske. Derefter bliver billedet klippet om til halvnær og med fokus på vores hovedperson, Werner

(Wolfgang), en midaldrende mand, der ser trist ud. Arne, der er 1. violinspiller kommer ind og for-tæller, at tubaspilleren, Gert, er ved at springe ud fra tårnet. Der er meget lys på Arnes ansigt hele tiden, hvorimod Werners er halvt mørkt noget af tiden. Werner går op i tårnet til Gert. Tårnet ses i total, hvilket giver seeren mulighed for at forudse, hvor næste scene skal foregå. Den klassiske un-derlægningsmusik stiger i kraft, så der fornemmes at Werner er ophidset. Oppe i tårnet er belys-ningen meget mørk og personerne er ikke særligt belyste, hvilket giver en stemning af dysterhed.

Situationen er også ret dyster, da Gert prøver at begå selvmord.

Gert begynder at fortælle om, at han ikke vil spille tuba mere. De ses begge i normalperspektiv og ved nær billedbeskæring, hvilket kan tolkes som om, at Werner er forstående. Arne kommer op til dem i tårnet og siger, at de skal til at i gang. Imens Arne snakker, kan der høres reallyde af sirener fra en ambulance, dette alarmere seeren, om det der sker i det næste klip: Werner flipper ud. Der-

Side 2

[navn fjernet] 1.y analyse og fortolkning af kortfilm 25/1 2010

næst går Arne ned igen på opfordring fra Werner. Gert og ham snakker videre. Hver gang Werner ophidser sig lidt bliver han set fra frøperspektiv og Gert ses fra fugleperspektiv. Det er for at under-strege Werners følelser. Han føler sig utilpas ved situationen. Han følte sig ikke utilpas, da de snak-kede om tubaspilleriet, fordi det intet havde med ham at gøre. Men Gert begynder at snakke om, at han græder fordi han godt ved, at han er en tøsedreng, og han fortæller om hans bankospil, hvor han ikke turde råbe banko. Jeg tror at Werner begynder, at se lidt af sig selv i Gert og det er derfor han stopper Gert i at snakke.

Moren kommer ophidset op i tårnet med Arne i hælene. Hun bliver set i fugleperspektiv og Werner i frøperspektiv. Dette giver et indtryk af, at de to ikke er på ”bølgelængde” med hinanden. Under-lægningsmusikken stopper helt da moren træder ind i tårnet. Musikken der stopper i dette klip, tror jeg skal symbolisere Werners hjerteslag. Hans hjerte går i stå, fordi han er bange for sin mor. Man kan mærke han er lidt bange for sin mor og ikke tør sige hende imod, på den måde han taler til hen-de. Det er meget sukkersød tale. Herefter klippes der hen til salen, som ses i total for at understrege, hvor få tilskuere der er.

Gert og Werner snakker så videre om Gerts problemer. Gert ses i lidt fugleperspektiv igen og Wer-ner i frøperspektiv. Dette indikerer, at Werner ikke er forstående nu og bare gerne vil få ham med ned så de kan komme i gang. Men da Gert begynder, at snakke om, at han gerne ville være violin-spiller(pga. hans mor), ses de begge to nu igen i normalperspektiv. Werner begynder altså igen at forstå og identificere sig selv med Gert. Men han prøver at skjule det. Han spørger i stedet Gert, hvorfor han ligger sådan under for sin mor. De snakker igen videre om kærester og andre ting. Den-ne gang filmes de i total, hvor det førhen var i close-up. Begge mænd ses nu på en gang som om, at de er i ”samme båd”. De har deres stærke moderbinding tilfælles. De sidder begge med hænderne foldede mellem benene, hvilket gør at de kommer til at virke usikre.

Moren kommer op i tårnet igen og musikken stopper igen brat, da hun træder ind. Werner går hen til hende og er for første gang oppe i tårnet fuldt belyst i ansigtet, da han fortæller moren, at de må-ske aflyser koncerten. Det at han er fuldt belyst indikerer, at han nu tør løsrive sig fra sin mor. Der starter en meget dramatisk musik og moren besvimer. Den dramatiske musik og den dramatiske belysning på moderen, tror jeg er en illustration af moderens personlighed og om det, der senere skal ske (moren dør). De får moren sat på en bænk og Werner fortæller hende, at han aldrig ville være komponist eller ville spille musik. Hun afviser og siger det er noget pjat. Hun afviser alle de ting han siger, fx siger han, at der ingen mennesker er i koncertsalen, hvor hun siger, at ”salen er

Side 3

[navn fjernet] 1.y analyse og fortolkning af kortfilm 25/1 2010

fuld af mennesker”. Denne scene viser, at hans mor lever lidt i sin egen verden. Hun prøver at leve sit liv igennem Werners musik. Hun bliver ved at sige, han er født til at spille musik, men i virke-ligheden er det bare hendes mening om, hvad han skal. Eller måske hun selv har villet være det, men aldrig blev det?

Moren begynder, at spille på Werners følelser, ved at fortælle hvor meget hun har gjort for ham.

Dette viser, hvor tyranniserende og manipulerende hun er. Werner ligger selv så meget under for sin mor og bestemmer sig for at gennemføre koncerten.

Da hele orkesteret er klar til at spille i koncertsalen er alle meget belyste i ansigterne. Især Werner er helt belyst. Werner kigger så ned på sin mor og ser, at hun er død. Han virker ikke ked af det på nogen måde, og hans ansigt bliver ved med at være meget belyst, hvilket kan tolkes som om, at han nu endelig er sluppet af med tyrannen hans mor. Dernæst går Werner ud af koncertsalen, smider noderne og knapper skjorten op. Til sidst lukker han døren ind til salen, hvor der er en reallyd af en dør, der smækkes. Det, at der bliver brugt reallyd til det, viser at det er en vigtig del af filmens for-ståelse. Den lukkede dør symboliserer, at han lukker døren til musikken i hans liv, og til hans mani-pulerende mor. Han er stadig meget belyst, da han træder ud i forhallen, men pludselig ser han hans mormor. Man får et close-up af hans ansigt og hans ansigt belyses fra siden, så det bliver meget mørkt igen. Der vises close-up på ham, for at seeren skal fokusere på hans ansigtsudtryk. Jeg tolker skyggen i Werners ansigt som, at mormoren nu overtager morens rolle.

Instrumenterne i filmen, er symboler for de forskellige personer.

Gert spiller tuba. Tubaen er bastonen i orkesteret og sidder oftest bagerst, hvor ingen ligger mærke til den. Dette er også tilfældet med Gert. Han er en person ingen ligger mærke til, og det er han træt af. Belysningen er oftest mørk ved Gert, hvilket viser, han er meget indelukket. Han åbner sig me-get op i løbet af filmen. Hans mor kommer til alle hans koncerter, hvilket viser en stor kærlighed til ham indikerer han stærke moderbinding. Han ville hellere spille violin, dette viser, at han gerne vil ændre sin personlighed og blive mere åben som menneske. Måske finde sig en kæreste.

1. violinen er Arne. En veldrejet og velfungerende person. Belysningen er altid meget lys på ham, fordi han er mere afklaret med sig selv og sine forhold til andre. Han holder meget af sin familie

(han vil meget gerne bære ”familie-jakken” til koncerten), men hans familie styrer ham ikke lige-som Werners mor gør.

Werner er dirigent. Dette afspejler sig dog ikke helt i hans personlighed. En dirigent er selvsikker og er den, der styrer hele orkesteret. Men jeg tror dette bare er endnu en symbol på, at moren lever

Side 4

[navn fjernet] 1.y analyse og fortolkning af kortfilm 25/1 2010

sit liv igennem Werner. Moren er nemlig selvsikker og vil meget gerne styre, hvad Werner skal gøre. En dirigent er et godt symbol på, morens personlighed. Da Werner siger han ikke vil spille mere, dør moderen også. Werner siger nej til at musikken skal leve i ham og dermed også nej til, at hans mor skal leve. Grunden til Werners meget stærke moderbinding er nok, at han ikke er opvokset med en far. Det virker det hvert fald ikke til på den måde, moren omtaler faren. Han bliver omtalt ved, at moren fortæller Werner, at hans far ville have ham fjernet. Dette har nok medført at Werner har følt sig meget knyttet til sin mor fra helt lille af.

Budskabet i Wolfgang er, at mennesker skal leve deres egne drømme, lære at løsrive sig fra vante omgivelser og gøre, hvad de har lyst til og ikke lade sig manipulere af deres omgivelser.

Man kan perspektivere kortfilmen Wolfgang til både Ersnt og Lyset og Valgaften. Werner kan per-spektiveres til Jesus i filmen Ersnt og Lyset. Jesus er i den film en svag og usikker person, som bare gør hvad hans far siger han skal. Han har aldrig tænkt på, at gå imod sin far. Dette er fuldstændig det samme som med Werner. Han udlever hans mor drøm ved at være dirigent. Werner selv hader noder og musik. Werner er også en svag og usikker person, der ikke tør løsrive sig fra sin mor.

I Valgaften er Peter (ifølge ham selv) et menneske som kæmper for lighed blandt mennesker. Læn-gere inde i filmem finder seeren dog ud af, at dette ikke er tilfældet. Peter er en racistiskmand, der skjuler det bag en facade. Han lever sit liv på en løgn. Det samme kan siges om Werner. Han er ikke sig selv i filmen, da det ikke er ham, der vil spille musik. Werner lever ikke sit eget liv, men hans mors. På en måde lever han også lidt sit liv på en løgn. Han har også en facade oppe ligesom Peter. I filmen virker Werner engang imellem streng og selvsikker overfor Gert og Arne, men da Gert får åbnet op for ham, viser det sig, at han i virkeligheden er et svagt menneske, der ikke kan sige fra. Han skjuler det ved at skælde ud på de to orkesterspillere.