"Ægtestand" af Thomasine Gyllembourg

Side 1

HHX 2. år

Klasse: HH2A

Fag: Danskprojekt HH2

1

Ægtestand

HHX 2. år

1

I denne analyse af ”Ægtestand” vil jeg beskæftige mig med hvordan teksten er opbygget Hvordan personerne udvikler sig igennem historien og jeg vil især sætte fokus på de symboler der gør det muligt, at se at historien er skrevet omkring Denne periode kaldes ”Biedermeier” og her var romantikken mest brugt. Dette kan gøres ved at se på alle de klassiske kendetegn der er i Biedermeier genren. Derudover vil jeg sammenligne forfatterens liv med historien. Til sidst vil jeg komme med min egen mening om historien og undersøge om man også kan lære noget af den i dag.

Thomasine Gyllembourg har skrevet romanen Ægtestand, der handler om kravene til kvinderne under datidens normer. Teksten handler om Sofie, som snakker med sin søster Anette om Sofies ægteskab. Sofie har nogle bekymringer omkring sit ægteskab.

Hun er bl.a.ked af at Lindal ikke viser hende den opmærksomhed som han gjorde i starten. Sofie er gift med Lindal, men der opstår konflikter og de er tæt ved at gå fra hinanden. Rent faktisk overvejer Sofie at gå til en anden mand ved navn Carl Sardes, der kan værsætte hende mere.

Teksten er indelt i 3 dele: en indledning, en første del og en anden del. Dette er med til at markere et skift i tid og sted. Indledningen går fra side 13 til cirka midt på side 14 hvor der er en lille indrykning. I indledningen får læseren lov at kigge ned gennem taget i major Lindals stue. På den måde kommer man ligesom ind i huset og følger den familie man kommer til at følge resten af historien. Første del går fra midten af side 14 til og med side 66. Her er det vinter og man følger Lindal, Sofie og resten af familien primært i deres hus men også til diverse selvskaber og lignende. I anden del, der går fra

og side 67 til side 124, er det forår/sommer. Familien er flyttet ud på deres gods

”Havslunde”. Handlingen foregår også på ”Havslunde” og omegnen. Der er et

1

HHX 2. år

1912 og ikke på grundlag af originaludagaven fra 1835. Denne er dog undersøgt med henblik på at kontrollere overensstemmelsen. Der er ikke i 1912-udgaven set eksempler på sproglige omskrivninger i forhold til originaludgaven(men nok ændringer i stavemåde og ordform)

Side 2

Klasse: HH2A

Fag: Danskprojekt HH2

2 flashforward imellem første og anden del, da handlingen brydes og en ny handling begynder.

Da Carl Sardes kommer ind i familiens liv [2] er dette helt klart et vendepunkt for familiens rolige og måske meget vaneprægede hverdag. De får ofte besøg af Sardes og stedfaderen, grev Adalbert. Sardes falder for Sofies skønhed og både Anette og Sofie bliver betaget af Sardes. Dette giver selvfølgelig problemer i det ellers så idylliske hjem.

Et andet vendepunkt sker da Sardes direkte erklærer sin kærlighed til Sofie ”Med tårer,

                                                            3
men afbrudte ord talte han om sin længsel, voved at tilstå sin kærlighed...” . Endnu et

vendepunkt opstår da Sardes beder Sofie om at råde over hans skæbne. Hun må tage stilling til om hvor vidt han skal blive i Danmark eller rejse tilbage til Frankrig med hans stedfader [4] ”En rejsebeskrivelse og Ovids forvandlinger. Dersom de dømmer mig til at rejse, så send mig rejsebeskrivelsen, men dersom De ikke forviser Deres ven, så send mig den forelskede sanger...”. Klimaks er da Sofie siger at Sardes skal rejse. Det ender lykkeligt da hun bliver hos Lindal og det hele ender i harmoni og lyksagelighed.

Parret står på balkonen og ”Solen stod op og kastede smilende sine stråler på det

             5
lykkelige par...” .

Fortælleren er en alvidende, 3. person. At fortælleren er alvidende ses tydeligt allerede i indledningen hvor man flyver hen over huset, ned til familien og følger dem. Dette ses også i anden del, hvor man er med Sardes og Ferdinand ude at ride. Fortælleren er med dér hvor det sker og er ikke låst fast til nogen bestemt person. Men fortælleren følger Sofies handlinger og tanker en del.

Fortællingen foregår i de højere samfundslag i København og et andet sted på Sjælland.

Dette bemærkes bl.a. ved at Lindal er tidligere Major og nu godsejer. Lindal holder en kæmpestor pinse fest på sit gods, ikke så langt fra deres hjem i København. I starten af anden del, kommer alle folkene fra den nærliggende landsby og en masse finere herrer er også inviteret. Dette gilde koster mange penge men det ”betyder ikke noget” for

2 side 38 linie 10

3 side 73 nederst

4 side 93, nederst

5 side 122, sidste afsnit

Side 3

Klasse: HH2A

Fag: Danskprojekt HH2

3

Lindal. Derudover er meget af omgangskredsen også fra de højere sociale lag, som for eksempel grev Adalbert.

Historien foregår sidst i 1820’erne eller først i 1830’erne. Dette vides da originaludgaven af romanen er skrevet i 1835. Derudover kan det også ses på den litterære stil. Den er skrevet i Romantikken, mere præcist i Biedermeier perioden, fra Biedermeier perioden var sentimentale og idylliserende beskrivelser af den hjemlige verden. Det er familien, det nære miljø og de daglige gøremål der er i centrum.

Disse ting går tydeligt igen i historien: Fortællingen drejer sig om Lindal og Sofie.

Deres nærmeste som Sofies søster Anette, sønnen Anton, Lindals bror, Anettes forlovede Ferdinand og de 2 gode venner grev Adalbert og Carl Sardes er bipersoner.

Man læser også om andre, men det er kun disse få mennesker, man får et nærmere kendskab til, da det er det nære Miljø, man beskæftiger sig med i Biedermeier perioden.

Der bliver også gjort meget ud af beskrivelsen af godsets have flere stede i fortællingen.

Det er ofte her at Sofie søger til for at være lidt alene, og det er også i haven at Sardes erklærer sin kærlighed til Sofie. Haveidyller er også en typisk ting for Biedermeier perioden. Man kan sige at Sofie tager afstand fra alt dette hjemlige og idylliske: når hun ”flygter” ud i haven, slipper hun fri fra husets rammer. I haven er Sardes fri til at sige hvad han føler, og her fortæller Sofie, at hun gengælder disse følelser. Et andet vigtigt symbol er balkonen: her kan de stå og beskue verdenen udenfor, uden fare for at blive en del af den. Det kan nævnes bl.a. i slutningen, hvor de kigger udover balkonen, solen skinner på dem og de går en lysere fremtid i møde. Et specielt kendetegn for biedermeier perioden er vinduet, dette symboliserer, ofte, at man tager afstand fra verdenen udenfor. Det er beskrevet, hvordan Sardes kan stå og kigge på vinduet i flere timer og vente på, at små ting som at lyset bliver slukket, eller gardinerne bliver trukket

         6
til side sker . Dette symboliserer Sardes længsel efter at blive lukket ind i Sofies verden.

En anden ting der er værd at bemærke, er at vejret følger Sofies tanker, hendes situation og humør. Dette ses blandt andet da Lindal og Sardes, som tidligere nævnt, står på balkonen, da alt er ved at gå bedre og samtidig kommer solen frem. Lige før denne scene har Sofie været igennem et uvejr, da hun møder Sardes for sidste gang, og han desperat forsøger at få hende til at ændre sin beslutning, og bagefter står der ”Hendes

6 side 53

Side 4

Klasse: HH2A

Fag: Danskprojekt HH2

4

kærlighed til Sardes var som bortblæst i stormen…”^{7}. Dette passer, da hun har været

ude i et forfærdeligt storm vejr, som nu har lagt sig, da hun er på vej tilbage til Lindal på godset.

Lindal er tidligere major og nu godsejer. Han har en broder ved navn Ferdinand og er gift med Sofie. Med Sofie har Lindal en søn ved navn Anton. Sofie beskriver Lindal som en elskværdig, fornuftig, klog, retskaffen, kæk og ærbødig mand. Han har problemer med at udtrykke sin kærlighed, da han tidligere har været gift med en kvinde som han elskede. Lindals første hustru døde og af frygt for igen at miste en han elsker, giver han sig ikke 100 % hen til Sofie. I starten påskønner han ikke sin kone, han virker som at han tager hende for givet. Men i takt med at han er tættere og tættere på at miste Sofie, udvikler han sig hurtigere. I starten er der ikke nogen der bemærker hans forandring ”således var vinteren hengået, for hvert fremmede øje uden forandring i Lindals hus, medens der i det væsentlige var foregået store ændringer, men som ingen, ikke engang de pågældende selv gjorde sig klart” [8] men da Sardes kommer tættere på

Sofie, bliver Lindal ked af det. Han fortryder den manglende omsorg og kontakt til Sofie. Han kryber til korset, hvor han tilstår, at han altid har elsket hende, men ikke har turdet nærme sig hende.

Sofie er ung, kun 23 år og lever sammen sin mand, Lindal. Sofies søster Anette, beskriver Sofie som en god og from kvinde med et godt hjerte. Ferdinand siger til Sardes” Tilgiv mig, men jeg kan ikke lade være at glæde mig over det, som du kalder din ulykke, thi dersom jeg havde tabt mine høje tanker om Sofie, så ville dette tab næsten have været mig endnu smerteligere end tabet af min forlovede” [9]. Det Sardes mener, er at han ser Sofie som uskylden og renheden selv. I starten er hun meget usikker på sig selv og hun har faktisk ingen selvtillid. Hun håber på, at hun en dag vil prøve, hvad det vil sige, at være elsket og leve resten af livet med en mand som ikke bare er tilfreds med hende, men som virkelig elsker hende. Sofie møder så Sardes og hun oplever en lidenskab og en lyst hun aldrig har oplevet før. Hun er tæt på at vælge Sardes, men hun har lovet Lindal at elske og ære ham, til døden dem skiller - og dette

7 side 121, midterst

8 side 55, øverst

9 øverst på side 120

Side 5

Klasse: HH2A

Fag: Danskprojekt HH2

5 holder hun. Hun ender med at blive mere selvsikker og hendes selvmedlidenhed forsvinder. Hun bliver så sikker, at hun faktisk stiller krav til Lindal. Han skal blandt

andet hjælpe sin bror økonomisk^{10}, hvilket han afviste i begyndelsen men til sidst

adlyder.

Sardes er 23år. Han var tretten da hans fader døde, så han blev adopteret af grev Adalbert, som havde været en god ven af faderen. Sardes fremstår nærmest som en helt i starten: Ferdinand forklarer hvordan Sardes, grev Adalbert, en læge og tre franske officerer faldt i klørene på Merinos bande i Spanien. Takket være Sardes sang og

                                                                   11
musiske talent, slap de for at blive halshugget og fik lov til at forlade Spanien i fred .

Sardes er beskrevet som en mand, der ikke virker smuk ved første øjekast, men jo mere

                                                    12
man betragter ham, jo mere interessant finder man hans udseende

. I Sardes tale, i sin stemme, i sine bevægelser er der noget uforklarligt medrivende. Han bejler til Sofie og udtrykker sig gennem sange og digte. De to synger sammen, og de er begge meget betaget af hinanden. Sardes værdsætter Sofie, som ingen har gjort det før. Men til sidst i fortællingen, da han bliver afvist, ændrer han karakter, bliver sur og voldsom. Han er beskrevet ”med blussende kinder, med et af raseri fortukket ansigt, holdt han fast på den

ulykkelige Sofie…”^{13}. Det er en helt anden person, end ham vi mødte først i historien

hvor han var ydmyg, afventende og forstående.

Historiens hovedproblem, er problemet ved valget mellem, hvad man har lyst til at gøre og hvad man bør gøre. Det er helt tydeligt at denne historie er en fortælling om Thomasine Gyllembourgs eget liv overført til nogle andre personer. Hun dele sin egen personlighed ud til to personer nemlig Sofie og Anette. Dette ses, ved at problemet med at Sofie ikke føler sig elsket af sin mand, og at han ikke udtrykke hvad han føler for hende, dette problem havde Thomasine også i sit første ægteskab med Peter Andreas Heiberg. Han fortalte aldrig at han elskede hende, tværtimod virkede han ligeglad med de bejlere der var til Thomasine, hun ender med at ”stikke af” med en bejler ved navn Carl Gyllembourg. Dette er måden forholdet mellem Anette og Ferdinand slutter, hvor

10 side 122

11 side 28

12 side 38

13 side 117

Side 6

Klasse: HH2A

Fag: Danskprojekt HH2

6

Anette stikker af og på sin vej møder hr. v. Ruth, den tidligere bejler til Anette. Den lykkelige afslutning på Sofies forhold, er måske den måde Thomasine drømte hendes forhold skulle ende, i stedet for den ret turbulente skilsmisse, hun var igennem. Så hendes opfordring til læseren, er at man skal leve det trofaste liv, som Sofie for det vil ende lykkeligt, selvom man måske ikke umiddelbart kan se det og ikke begå den fejl hun gjorde, og vælge Anettes vej, da dette giver mange problemer.

Op igennem årene har synet på, hvordan kvinder skal være i et ægteskab taget mange drejninger. Thomasine Gyllembourg var en af de forfattere der skrev om dette emne. I dag er den generelle holdning, at mænd og kvinder skal være ligestillede, det er dog ikke alle der mener dette. Førhen var kvinderne hjemmegående. De passede børnene og sørgede for at der var pænt og rent, til når mændene kom hjem. Dengang var der kun en lille del af befolkningen, der var bevidste om, at kvinderne var undertrykte. De fleste så mandens højerestående placering i samfundet, såvel som i hjemmet, som naturlig.

Ligestillingsbegrebet udbredtes først for alvor i 1960’erne og 1970’erne, da det blev en officiel politisk målsætning og det var der kvinderne slog igennem på arbejdsmarkedet.

Historien er også brugbar i dag, hvor statistikkerne siger, at halvdelen af de par som bliver gift også bliver skilt. I dag er kvinden ikke økonomisk afhængig af manden, som hun var dengang. Samtidig ser samfundet ikke skævt på folk, hvis de bliver skilt - det er gået hen og blevet en hverdagsting at folk skilles. Men vi kunne måske alle sammen lære noget af historien: nemlig at parforholdet ikke altid er en dans på roser, men at begge engang imellem må ofre sig. Hvis begge partnere er villige til at kæmpe, vil jeg tro, at de fleste ægteskaber kan holde. Når man siger ja til hinanden i kirken bliver der sagt ”i lyst og nød”. Man må tage det sure med det søde, for overvinder man problemerne sammen, udvikler forholdet sig positivt.

Side 7

Klasse: HH2A

Fag: Danskprojekt HH2

7

Litteraturliste:

Bøger:

Ægtestand af Thomasine Gyllembourg, med forord og efterskrift af Sten Hansen. 1 udgave, 1. oplag 1996, Sten Hansen Forlag.

Hjemmesider:

Arkiv for Dansk Litteratur – Thomasine Gyllembourg – Forfatterportræt

http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=56&p_
fpkat_id=biog
dato: 19/10 2004

Studieportalen.dk – notater omkring Biedermeier (vedlagt som bilag)

http://www.studieportalen.dk/opg/ungdomsopg.php?o=1711
dato: 20/10 2004