”Vinterbørn” af Dea Trier Mørch

Side 1

”Vinterbørn” af Dea Trier Mørch

- en analyse og fortolkning af værket med fokus på Mørchs kritik af samfundsordenen.

Side 2

Danskopgaven 2 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004

Indholdsfortegnelse

- Indledning side 3

- Tid, sted, miljø og motiv side 3

- Komposition side 4

- Sprog side 5

- Personkarakteristik side 7

- Perspektivering side 10

- Konklusion side 11

- Litteraturliste side 13

Side 3

Danskopgaven 3 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004

Indledning

Vinterbørn blev udgivet i 1976 og blev hurtigt en af den tids bedst sælgende romaner, med 74000 solgte eksemplarer det første år efter den udkom. Det er samtidig et af Mørchs mest roste værker, der også har vundet anerkendelse i mange andre lande i verden. Romanen var selvfølgelig et produkt af sin tid, med alt hvad det indebærer af socialisme, kvindekamp og kritik af det etablerede, og skal derfor læses som dette.

Dea Trier Mørch var medlem af kunstnerkollektivet ”Røde Mor”, som stod for produktion af en lang række venstreorienteret litteratur og musik. Mørch blev uddannet fra Kunstakademiet i en alder af bare 23 år, hvorefter hun fortsatte sine studier på diverse akademier i Østeuropa. Hun har stået bag illustrationer af forskellige udgivelser spændende fra Neruda til Malinovski, og i en alder af 35,

udgav hun sin debutroman ”Vinterbørn”^{1}

Jeg har i det følgende analyseret og fortolket romanen ud fra et bestemt fokus, nemlig Mørchs kritik af samfundsordenen. Jeg har derfor i hvert afsnit af analysen forsøgt at sammenholde resultaterne med Mørchs budskab, og diskuteret hvordan Mørch bruger de litterære virkemidler til at formulere en samlet kritik af samfundsordenen. Herunder har jeg lagt specielt stor vægt på analysen af hvordan Mørch bruger sproget, hvori jeg inkluderer nogle begreber fra sociolingvistikken. Brugen af sociolingvistik i denne analyse bliver retfærdiggjort at Mørchs baggrund som socialist. Da sociolingvistikken i høj grad er et af socialismens værktøjer til at dechifrere klasseskellene, føler jeg at den har sin berettigelse i denne opgave. Derudover har jeg også brugt personkarakteristikken som bevis på Mørchs kritik af samfundsordenen. Jeg har udeladt nogle af punkterne fra analysemodellen, da de ikke tjener noget formål, med henblik på mit fokus.

Tid, sted, miljø og motiv

Handlingen foregår på Rigshospitalets svangre- og fødeafdeling og spænder over et par uger omkring nytår 1975. Jeg bruger nogle konkrete passager i romanen til at tidsbestemme den. F.eks.

hører kvinderne på svangregangen radioavis, hvor Vietnam-krigen bliver omtalt. [2] På et tidspunkt bliver det også nævnt, at der nu kun er 25 år tilbage af århundredet. [3] Ydermere bliver den politiske situation omtalt, hvor det nævnes, at Fremskridtspartiet blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg.

1

FFF

2

Vinter: side 20

3

Vinter: side 89

Side 4

Danskopgaven 4 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004

Med hensyn til det sociale miljø kan det siges, at romanen foregår i et miljø, hvori der optræder mange forskellige personer med hver deres sociale klasse. Det vil altså sige, at romanen ikke beskriver en bestemt klasse, men en ikke nærmere afgrænset gruppe kvinder, der kun har en ting til fælles, nemlig det at de skal føde. Fødslen og de komplikationer der opstår, er altså den begivenhed som romanen tager sit udgangspunkt i.

Hospitalet bliver fremstillet som et lukket miljø, hvor den eneste kontakt kvinderne har med omverdenen er forskellige medier som radio, aviser og ugeblade og deres familier, når de kommer på besøg.

Komposition

Romanen er skrevet i en dagbogslignende form, hvor den, i stedet for en inddeling i kapitler, er inddelt i datoer, hvor hver ny dag er starten på et nyt kapitel. Romanens handlingsforløb er altså skrevet i en kronologisk fremadskridende handling, der følger hovedpersonen Maries graviditetsforløb.

Denne dagbogslignende form gør, at man nærmest føler, at man er en del af kvindernes graviditetsforløb, hvilket giver et højt niveau af indlevelse. Tempoet i romanen skifter meget. I visse perioder bliver handlingen fortalt kort og kontant, mens den i andre bliver udpenslet, som regel for at understrege vigtigheden af det handlingen beskriver, det være sig Maries fødsel [4] eller beskrivelserne af de lange søvnløse nætter på hospitalet, f.eks. i starten af romanen, hvor de lange nætter bliver beskrevet som noget af det værste ved tiden på hospitalet. [5]

Det skal også nævnes, at illustrationerne i bogen spiller en stor rolle. Linoleumssnittene foregriber handlingen, f.eks. op til den første fødsel der bliver beskrevet i bogen, hvor Mørch har lavet fem linoleumssnit, der illustrerer en fødsel. Den første verbale skildring af en fødsel, optræder først lidt

senere i romanen.^{6}

Sprog

Mørch bruger et letlæseligt og -forståeligt sprog igennem hele romanen, stort set uden brug af fremmedord, i hvert fald i de passager hvor det er handlingsforløbet der bliver beskrevet. Når Mørch

4

Vinter: side 188-196

5

Vinter: side 7

6

DSL: side 86

Side 5

Danskopgaven 5 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004 beskriver kvindernes samtaler med læger og jordmødre på hospitalet, er dialogen spækket med fagtermer, der er stort set uforståelige for ikke-medicinuddannede mennesker. På side 262 har Marie en samtale med en læge.

” – hun er det vi kalder et dysmaturt barn – langt og magert. Tidligere kaldte vi alle børn under fem pund for præmature. Men denne definition tog ikke hensyn til gestationsalder, intrauterin og arvelige faktorer – eller for eksempel de store præmature børn af diabetikermødre…”

Denne udtalelse fra lægen illustrerer min efterfølgende pointe om, hvordan Mørch bruger dialogen.

Dels fremstår institutionen hospitalet, som lægerne er en del af, som en på sin vis fjendsk institution.

De ansatte taler et sprog, som patienterne ikke forstår og gør på den måde afstanden fra dem til hospitalet meget stor. Lægerne adskiller sig også klassemæssigt fra patienterne ved at bruge det,

                                 7
man i sociologien kalder den elaborerede

kode, altså et udvidet sprogbrug der tilhører de højeste

                                                           8
klasser, til forskel fra de fleste af patienterne, der taler i den restringerede kode, altså et begrænset

sprogbrug der tilhører de laveste klasser. I sociolingvistikken er det alment kendt, at sproget kan bruges til at undertrykke de laveste klasser. Hvis man, som lægerne, bruger den elaborerede kode, fratager man de lavere klasser muligheden for at blive ordentligt integreret i et hvilket som helst samfund. Man marginaliserer altså de laveste klasser, hvilket Mørch formentlig har forsøgt at påvise her.

Mørch bruger også til dels den restringerede kode, når hun skriver. Bogen er skrevet i nærmest talesprogsform. F.eks. staver hun ”spørger” og ”hovedet” i talesprogsformerne ”spør” og ”hodet”, altså som man ville udtale det, når man snakker. [9]

Grunden til at Mørch har valgt, at skrive i den restringerede kode, skal formentlig findes i, at hun har forsøgt at undgå den sproglige undertrykkelse, og dermed give alle mennesker mulighed for at læse og forstå hendes roman.

Romanen er skrevet i en nærmest scenisk fremstilling. Da der kommer en ny patient ind på kvindernes stue, beskriver Mørch kvindernes kommunikation med den nye tyrkiske kvinde, der ikke taler dansk.

” – Nej, nej tyrk – jeg tyrk, udbryder den lille fremmede med et stort smil. Endelig har hun forstået spørgsmålet. – Do you speak English, spør Linda med hodet på skrå. –

Sprechen Sie Deutsch, spør Marie henne fra sit hjørne og lukker det grønne hæfte.

Tyrken ryster på sit tyrkiske hoved… - Lille dansk, lillebitte dansk -, svarer hun

7

SOCIO: side 9-10

8

SOCIO: side 9-10

9 så vidt jeg ved, må man ifølge dansk retstavning godt skrive ”hodet” i stedet for ”hovedet”, men jeg vil alligevel fastholde min pointe.

Side 6

Danskopgaven 6 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004 rødmende og viser en lille smule dansk ved at holde tommel- og pegefinger med to

centimeters mellemrum op for det ene øje.”^{10}

Mørch beskriver enhver detalje i handlingen, og den sceniske fremstilling gør, at man nærmest kan læse bogen som et manuskript til en film, hvor man forestiller sig billederne i hovedet.

Mørch bruger den direkte tale meget, både som en udtryksform, men også som en karakteristik af personerne. Hvor forfattere normalt bruger det beskrivende til at karakterisere personerne, bruger Mørch altså den direkte tale. Den direkte tale fortæller os meget om personernes klassetilhørsforhold.

”Inde på stue O sender sygeplejersken med et rask smæld persiennerne i vejret: S -Nå, hvordan har I sovet? – Tak strålende, siger Gertrude. – Ad H til, siger lille Linda, - jeg har så pokkers ondt i den dumme ryg…” og senere en samtale mellem sygeplejersken og en anden patient, Olivia: ” O Nu har jeg lagt her i seks uger! – S

Jamen så er der heller ikke så lang tid igen, vel Olivia? – O Går du ikke lige ud og kigger i mine østrioler? – S Det ved du godt, jeg ikke må. – O Doktoren sagde ellers,

                                        11
at mine østrioler har lagt så flot den sidste tid… ”

I den første samtale er der tre personer involveret, Linda, sygeplejersken og Gertrude.

Sygeplejersken, der hører til nederst i hierarkiet på hospitalet, men stadig over patienterne, taler et normalt sprog, mens Lindas sprog er groft, grænsende til det vulgære, idet hun bander. Gertrudes sprog kommer jeg ind på i personkarakteristikken. I den anden dialog registrerer vi, at Olivia i udpræget grad bruger den restringerede kode. Hun siger ”lagt” i stedet for ”ligget”, og når hun taler om østrioler, omtaler hun dem som noget, der ligger i ens krop, selvfølgelig fordi hun har misforstået noget, en læge har sagt til hende. Mørch bruger denne form for skelnen i sprogbrug hele vejen igennem romanen, men det vil jeg komme nærmere ind på i personkarakteristikken.

Mørch bruger relativt sjældent billedsprog og metaforer. De optræder oftest, når hun indleder et nyt afsnit, og de fungerer nærmest som en fortæller på en film ville gøre. De starter handlingen i afsnittet, før den sceniske fremstilling tages i brug igen.

”Det gråner. Hospitalet vågner. Hospitalet er en myretue. En bikube. Et kollektivt skabt produkt. En stor levende organisme. En sum af de mennesker, der har deres daglige gang på stedet. En sum af patienterne, der ligger her på kortere eller længere sigt. En sum af bygninger, inventar og instrumenter. Af meninger der opstår og trives på stedet. En sum af de politiske beslutninger hospitalet er underkastet. Hospitalet

vågner og begynder at leve.”^{12}

Her et eksempel på Mørchs billedsprog, hvor hun sammenligner hospitalet med en bikube eller en myretue. Romanen er spækket med politiske under- og overtoner, hvilket også skinner igennem her.

10

Vinter: side 57

11

Vinter: side 11 begge citater

12

Vinter: side 10

Side 7

Danskopgaven 7 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004

Hospitalet bliver fremstillet som noget positivt, noget fællesskabet har skabt. Samtidig kritiserer hun samfundet for at forsøge at styre dette produkt af kollektivet ved at underkaste det politiske beslutninger. Det er i situationer som denne, at Mørchs politiske overbevisning kommer til udtryk.

Såsom hendes tro på kollektivet/fællesskabet som det, der burde være den øverste myndighed, og

hendes fremstilling af det etablerede samfund som fjenden, der prøver at undertrykke

kollektivet/fællesskabet.

Personkarakteristik

Der optræder et væld af personer i romanen. Udover de 18 kvinder der ligger på hospitalet, møder vi en lang række af læger, jordmødre, sygeplejersker, andre ansatte og kvindernes familie. Jeg vil i personkarakteristikken koncentrere mig om de to hovedpersoner.

De to hovedpersoner er Marie og Gertrude. Marie, fordi det er hendes graviditetsforløb handlingen følger, og Gertrude, fordi hun fremstår som Maries diametrale modsætning. Denne brug af modsætninger vælges for at illustrere de klasseforskelle, Mørch beskriver.

Marie Hansen er den unge, moderne venstreorienterede kvinde, der går i peruhue og fårepels [13]. Hun er i modsætning til de fleste andre kvinder ikke gift, men lever i stedet sammen med sin kæreste.

Hun arbejder til hverdag i en moderne børnehave, hvor kollektiv ledelsesstruktur er på tapetet, hvilket har skabt mange problemer for børnehaven, da denne struktur har mødt modvilje blandt forældrene. Endnu et tydeligt tegn på den samtid romanen er skrevet i. 70’erne var netop en periode, hvor mange af de gammeldags strukturer blev udskiftet med nye, helst socialistiske, strukturer.

Umiddelbart hører Marie til en af de laveste klasser på hospitalet, men hun stiller sig ikke tilfreds med det. I sin fritid går hun til forelæsninger om politisk økonomi og sidder i studiekreds om samme emne. Hun forsøger altså at gøre op med de forventninger, der er til kvinder på hendes tid. Man kan påstå, at ”Vinterbørn” til dels er en selvbiografisk roman, da der er flere ligheder mellem Mørch og Marie. Begge hører de til på den yderste venstrefløj, de er begge to mødre og kan begge betragtes som moderne visionære kvinder, der vil gøre op med samfundsordenen. Marie gør det ved at leve som enlig mor og ved at modernisere sin arbejdsplads. Mørch gør det ved at skrive en roman, der har Marie som ”helt”. Selvom Marie er enlig mor, har hun dog en kæreste eller kammerat, som han bliver omtalt. Han hedder Zacharias og er grønlandsk musiker. Problemet med Zacharias er bare, at

13

Vinter: side 16

Side 8

Danskopgaven 8 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004 han ikke tager det ansvar, han har i kraft af, at han er far til barnet. Man får ikke svar på det i romanen, men vi må gå ud fra, at han ikke flytter sammen med Marie, selvom de har snakket om det. Marie besidder alle de gode menneskelige egenskaber, der gør, at vi sympatiserer med hende i stedet for de andre kvinder. Hun er meget omsorgsfuld, hvilket kommer til udtryk ved flere lejligheder. For eksempel da hun ringer efter hjælp til en patient, der ligger på samme stue som hende. [14] Marie besidder også egenskaber, som man må gå ud fra Mørch efterlyser hos mennesker i al almindelighed med henblik på at arbejde for et bedre samfund. Da vi befinder os i en tid med stor indvandring, har Mørch selvfølgelig introduceret to udlændinge i romanen. Den ene er den polske rengøringshjælp Baska, den anden er en gravid tyrkisk kvinde Habiba. Og det er netop Habiba, der bliver hjulpet af Maries gode egenskaber. Da Habiba bliver indlagt på hospitalet, indtager hun øjeblikkeligt en plads nederst i hierarkiet. Dels fordi hun er anderledes end de andre kvinder, hun taler ikke dansk og udseendemæssigt er hun selvfølgelig også anderledes, dels fordi hendes mand arbejder på en fabrik, hvor han bliver betalt mindre end mindstelønnen. [15] Marie forsøger at hjælpe hende på plads på hospitalet, eller i samfundet om man vil, ved at lære hende noget dansk, så hun kan forstå, hvad der foregår omkring hende. [16]

Marie er også i stand til at gennemskue, hvad der foregår i samfundet generelt, hvor hun tager del i klassekampen bl.a. ved at uddanne sig. I en bestemt passage i bogen, tænker Marie på hospitalet og sammenligner det med samfundet.

”Hospitalet er til en vis grad et billede på samfundet. Det store flertal af patienter vil altid føle sig og i realiteten også befinde sig – underst – i bunden – hospitaliserede.

Uden erfaring i at stille spørgsmål og uden mulighed for at opfatte deres eget tilfælde som en del af en større social sammenhæng. De forstår ikke, hvad der bliver sagt. De fornemmer blot, at beslutninger tages, uden at de selv har den mindste indflydelse på deres skæbne.”

Det er her helt tydeligt, at Marie godt kan se sammenhængen mellem hospitalet og samfundet.

Når Mørch vælger Marie som hovedperson og ”helt”, er det helt sikkert for at vise læseren, hvilke personer, der er gode for samfundet og dermed hvilke personer, der i virkeligheden burde ligge i toppen af hierarkiet. På hospitalet kan man ikke købe sig til bedre vilkår, som man kan ude i samfundet. At hierarkiet så er flyttet med ind på hospitalet, er udelukkende patienternes fortjeneste eller skyld. På hospitalet er Marie derfor en del af toppen af hierarkiet, i hvert fald blandt patienterne, mens hun ude i samfundet tilhører bunden. Det er i passager som denne, at Mørch’s kritik af samfundsordenen skinner tydeligt igennem.

14

Vinter: side 79

15

Vinter: side 58

16

Vinter: side 100

Side 9

Danskopgaven 9 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004

Som en direkte modsætning til Marie har vi Gertrude Erichsen. Hun er en ”fornem” kvinde” der, til forskel fra Marie, identificerer sig selv ud fra, hvilken stilling hendes mand og hendes far har i samfundet. Gertrudes mand er civilingeniør, og hendes far er kontorchef i Handelsministeriet, og Gertrude har påtaget sig den autoritet overfor medpatienterne, som hendes families stilling kræver.

At Gertrude er ud af en fin familie bliver udtrykt, da hun får besøg af sin familie.

”Tre mørktklædte gæster kommer glidende for at se til Gertrude – som rejser sig og siger: - Undskyld – jeg har ikke engang fået redt mit hår!

De lægger forsigtigt deres pelse og halstørklæder i fodenden af den tomme seng ved håndvasken. Så låner de en stol af Olivia og grupperer sig om Gertrude. De pakker blomster ud. Rigtige blomster, der passer til årstiden og situationen. De taler med dæmpede stemmer for ikke at forstyrre de to andre patienter, som ingen gæster har fået. Den ældre dame rækker Gertrude en lille bog, og Linda kan høre hende viske: -

Du kommer selv til at sprætte den op, Trude. – Tak mor. – Skal vi dog ikke undersøge, om du kan få et eneværelse, hvisker den hvidhårede herre. – Trude har da ikke noget mod at ligge her, vel Trude? Hvisker den unge mand med et skotskternet halstørklæde over skulderen. Han sidder og holder sin kone i hånden.” [17]

Her bliver klasseforskellene mellem kvinderne udtrykt til fulde. Gertrudes familie tilhører tydeligvis det øverste samfundslag, og de skjuler det ikke. Deres klassemæssige tilhørsforhold bliver tydeliggjort i deres beklædning og i deres trang til at differentiere sig fra resten af patienterne ved at prøve at få Gertrude ind på et eneværelse. Modsætning mellem moderne og gammel tid kommer også til udtryk her. Gertrudes forældre vil adskille sig fra de andre, mens hendes mand, altså den nye generation, mener, at Gertrude ligeså godt kan ligge sammen med de andre patienter. At Gertrude adskiller sig fra de andre patienter kommer til udtryk flere gange, bl.a.

på side 40-41. De andre patienter snakker om sexlyst og prævention, mens Gertrude føler sig meget utilpas i situationen. Mens de andre snakker, læser hun i sin bog og forsøger at overhøre deres samtale, der i høj grad overskrider hendes blufærdighed.

Gertrude adskiller sig også fra de andre patienter i sit valg af litteratur, eller rettere hendes mors valg af litteratur. Mens de andre patienter, med undtagelse af Marie, læser romanblade, Ekstra Bladet og BT, holder Gertrude sig til den ”finere” litteratur, idet hun læser Babettes Gæstebud af Karen Blixen. En form for litteratur, der hører overklassen til.

Når Mørch bruger en så accentueret fremstilling af klasseforskellene, ligger der selvfølgelig et skjult budskab i dette. Mørch viser læseren, at der er forskelle mellem folk, men også at de kan nedbrydes, bare de rette omstændigheder er der. Når kvinderne befinder sig på hospitalet, bliver

17

Vinter: side 14

Side 10

Danskopgaven 10 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004 klasseforskellene til dels ophævet. Som tidligere skrevet består klasseforskellene i de opfattelser, patienterne har af hinanden, og deres egen selvforståelse. Patienter tager så at sige deres klassemæssige tilhørsforhold med ind på barselsgangen. Forskellen mellem samfund og hospital er, at alle lever under de samme omstændigheder på hospitalet, og netop derfor kan de sociale forskelle ikke gøre sig gældende på samme vis som udenfor hospitalet. Det er nu nogle andre kriterier for inddelingen, der gør sig gældende. Marie har opnået en højere grad af autoritet, end hendes klasse egentlig tillader det, i kraft af at hendes menneskelige egenskaber gør hende vellidt blandt de andre patienter. Gertrude besidder også en vis autoritet i kraft af to ting. Dels hendes og andres selvopfattelse, som jeg skrev tidligere, dels hendes plads i samfundets hierarki, som er bestemt af familiens status. Med hensyn til patienternes familie er det interessant, at de nedbrudte forskelle opstår igen, så snart der kommer besøg udefra. [18]

Man kan af personkarakteristikken konkludere, at Mørch er meget bevidst i sine skildringer af personerne. Hun gør meget ud af at belyse de forskelle, der er på kvinderne, ikke på grund af deres personlighed, men nærmere på grund af deres klassemæssige tilhørsforhold. Selv navnene bruger hun til at placere personerne i hierarkiet. Marie Hansen der er et helt almindeligt navn, og så Gertrude Erichsen der lugter lidt af overklasse. [19]

At Mørch så også viser os, at klasseforskellene kan ophæves, giver os håb om en bedre fremtid.

Perspektivering

Efter at have læst og behandlet værket vil det være nærliggende at spørge sig selv, hvorfor romanen ser ud som den gør, og hvorfor den i det hele taget er blevet skrevet. For at komme nærmere et svar på dette er det nødvendigt at se på Mørchs baggrund, og den tid den er skrevet i.

Som tidligere skrevet er Mørch socialist og forklaringen på bogens berettigelse skal findes i hendes politiske overbevisning. Mørchs politiske overbevisning er bygget på en til dels revolutionær tanke. Det er derfor ikke besynderligt, at hun har skrevet en roman som denne, idet den i høj grad forsøger at nedbryde den nuværende samfundsorden til fordel for en ny, nemlig socialismen. At teksten er skrevet i 70’erne, kan heller ikke komme bag på nogen, da det jo var den socialistiske litteraturs højdepunkt i Danmark.

18

Vinter: side 234

19

DSL: side 86

Side 11

Danskopgaven 11 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004

Konklusion

Romanens centrale tema er selvfølgelig fødslen, [20] men da jeg har valgt at lægge mit fokus andetsteds, vil jeg springe let og elegant over dette tema. Det kan desuden diskuteres om fødslen er det vigtigste tema, idet Mørchs kritik af samfundsordenen ligger og bobler under overfladen igennem hele romanen. Jeg har i løbet af opgaven redegjort for disse konflikter, der opstår på tværs af klasserne, så jeg vil derfor forsøge at drage nogle overordnede konklusioner i dette afsnit. Dette afsnit fungerer derfor mere som konklusion, da jeg mener, jeg har gennemgået hhv. temaer og budskabet tidligere i opgaven. Jeg vil derfor også konkludere på disse i dette afsnit.

Mørchs kritik af den stratifikation, der foregår på hospitalet, kan ses som en kritik af samfundet som helhed, idet hun ofte sammenligner hospitalet med samfundet udenfor. Selvom hendes kritik er hård og ubarmhjertig, ser jeg også nogle positive sider af kritikken. Hun viser, at disse forskelle kan nedbrydes, når man opnår en ligestilling blandt folk, som f.eks. på hospitalet. Her har alle de samme vilkår, og forskellene bliver til dels ophævet. Jeg ser dette som et forslag til en ny samfundsorden, hvor alle er lige og lever deres liv i et kollektivt skabt fællesskab, her hospitalet. [21] I modsætning til det står det ”gamle” samfund, hvor der er en stor klassemæssig differentiering, her taler vi altså om samfundet udenfor, hvor folk bestemt ikke er lige eller for den sags skyld lever under de samme vilkår. Også med hensyn til kløften mellem den ny og den gamle generation sporer jeg en vis grad af håb. Som i eksemplet med Gertrudes familiebesøg, hvor forældrene, den gamle generation, vil fastholde den gamle samfundsorden, mens den ny generation, hendes mand, forsøger at ophæve den bestående samfundsorden. Når Mørch fremstiller den ny generation som værende forandringsvenlig, kan vi antage, at forskellene til stadighed vil forsøges ophævet med den generation, der bliver skabt i bogen. At der alligevel er malurt i bægeret, kan vi ikke komme udenom. Når kvinderne forlader hospitalet, ved vi ikke, om de er blevet klogere, da de udgår af handlingen, når de forsvinder ud af hospitalssfæren. Konflikten er derfor ikke med sikkerhed løst, men et lille skridt på vejen er der dog taget.

Man kan altså sige at Mørchs overordnede budskab, er skabelsen af det idealsamfund hun fremstiller. Først og fremmest et samfund hvor klasseskellene er ophævet, og alle derfor er lige, uanset hvilken stilling man bestrider i sit arbejdsliv. Men også et samfund hvor mænd og kvinder er lige meget værd. Og er det ikke smukt?!?

20

DSL: side 80

21

Jeg er ikke alene om denne opfattelse. DSL mener stort set det samme som mig. Læs DSL: side 86-87

Side 12

Danskopgaven 12 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004

Hvis man spørger mig, vil jeg sige ja!!! I en tid hvor individualismen overskygger folks lyst til at tage ansvar for hverandre, beviser ”Vinterbørn” sin universalitet. Jeg vil mene, at de fleste mennesker kunne lære noget af at læse denne bog, da det forhåbentlig ville åbne deres øjne for de problemer Mørch beskriver. Selvom bogen er 30 år gammel, er problemer stadig de samme, og svaret derpå kunne være Mørchs forslag til en ny samfundsorden.

Side 13

Danskopgaven 13 [navn fjernet]

Frederiksberg Studenterkursus 1V 2004

Litteraturliste

Primærlitteratur:

Mørch, Dea Trier: Vinterbørn, 9. oplag, Gyldendal, © 1976 = Vinter

Sekundærlitteratur:

Til analyse af romanen:

Jørgensen, John Chr: Forfattere for folket, 2. oplag, Fremads Fokusbøger, © 1990 = FFF

Kyndrup, Morten: Dansk socialistisk litteratur i 70’erne, Akademisk Forlag,, © 1980 = DSL

Sociolingvistik:

Ammon, Ulrich: Indføring i sociolingvistik, Gyldendals Sprogbibliotek, © 1973 = SOCIO