Et eksempel fra HHX 3. år
Analyse af Velkommen i den grønne lund og I Danmark er jeg født
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HHX 3. år i Dansk A og fylder 9 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Sammenlignende analyse af
- N.F.S. Grundtvigs ”Velkommen i den grønne lund” (1843)
- og H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født” (1850)
Uddrag fra opgaven
Sammenlignende analyse af
N.F.S. Grundtvigs ”Velkommen i den grønne lund” (1843)
og H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født” (1850)
Den litterære periode: Romantikken ”Alle dannemænd er én moders børn, og det den ømmeste og elskeligste moder under solen.” Dette citat var et udtryk for Nikolaj Frederik Severin Grundtvigs selvforståelse af Danmark og danskerne. Han var blandt mange betydningsfulde mennesker med til at præge perioden , som med en samlet betegnelse bliver kaldt for romantikken. Perioden var en af de mest frugtbare epoker i dansk litteratur, og var på ingen måde statisk, hverken litterært, politisk eller socialt. Menneskets forståelse af sig selv forandrede sig også: standssamfundet var i opløsning, og ud af det voksede troen på ”frihed, lighed og broderskab”.
Der var principielt ikke længere forskel på folk, alle var borgere i samme samfund. En række begreber, som var karakteristiske for feudalsamfundet, blev derfor så småt erstattet af andre: naturalieøkonomi erstattes af pengeøkonomi, isolation af integration, stilstand af udvikling, og fællesskab inden for klart afgrænsede stænder HHX 3. år Datidens digtere benyttede sig af et sprog, tankesæt og en symbolverden, der for mange læsere, især unge, i dag er mere eller mindre uforståelig. Romantik kommer af ordet ”roman”, som dels er en genrebetegnelse, dels en betegnelse på noget fantastisk eller følelsesfuldt. Romantikken kom som en reaktion på rationalismen, der prægede det meste af 1700-tallets tankegang og litteratur. Rationalismen byggede på, at det enkelte menneske var i besiddelse af medfødt fornuft, som det burde bruge til at erkende og efterforske de sandheder og principper, det menneskelige samfund var bygget op omkring.
Digtet er udgivet i 1843, og indeholder i alt 8 strofer a 4 linier. Digtet bruger krydsrim, dvs. rim mellem linie 1 og 3, og 2 og 4. Rytmen er metrisk, dvs. opbygget efter regler og ens gennem hele digtet. Teksten beskriver ikke så meget en tydelig handling med begyndelse og slutning, men snarere en tilstand, en slags stemning eller holdning. Der er bruges ingen deciderede ordbilleder, der er dog en sammenligning i 3. strofe, linie 2: ”Som guld hans ord må skattes”. Digtet er ikke episk (fortællende), men derimod mere lyrisk, dvs. forfatteren prøver at formidle en stemning eller følelse, da Grundtvigs forståelse af danskhed jo også kommer til udtryk i sangteksten. Ifølge sangteksten er indholdet i Grundtvigs forståelse af danskhed bl.a.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.