Vinter af Charlotte Weitze | Analyse

Vinter

Charlotte Weitze er født 1974 og debuterede i 1996 med en samling fortællinger under titlen Skifting. Flere fortællinger udkom i Bjergtaget fra 1999, hvori Vinter findes. Charlotte Weitze er en af nutidens forfattere, som lader sig inspirere af folkeeventyrene, da hun mener, at de er lige så aktuelle i dag, som de var dengang. Hendes egne eventyr befinder sig ofte på grænsen mellem det hverdagsagtige og det eventyrlige. Midt mellem disse opstår ting, som dels kan være uhyggelige dels humoristiske.

Grænsen mellem det eventyrlige og det hverdagsagtige ser vi i Charlotte Weitzes Vinter. Det er tydeligst, der hvor man bliver fortalt om moderens hjerte, der lever videre inde i Kirstins krop. Det slutter af med, at hun skærer hjertet ud. Denne meget overdrevne handling skal ikke tages så bogstaveligt, for selvfølgelig skærer hun ikke sit hjerte ud af kroppen. Hun gør det hvert fald ikke i fysisk forstand, som det er beskrevet i Vinter. På samme måde er der heller ikke moderens hjerte, der er inde i Kirstins krop. Det er symbolik, og betydningen af det bliver forklaret i efterfølgende. Der er tydeligvis en vis afhængighed mellem moderen og Kirstin. Lige fra graviditeten bandt moderen et stærkt bånd mellem hende og Kirstin. Det kan ses i dette stykke: ”Da mor ventede Kirstin, lå hun inde i maven uden at kunne se. Kirstin go maven voksede sig så stor, at mors hjerte til sidst faldt derned. Hjertet voksede sammen med Kirstin og gled med ud, da hun blev født. Idet jordemoderen klippede navlestrengen over, holdt mor vejret og havde ikke trukket det siden. Hjertet lå i Kirstin og bankede, så mor ikke et øjeblik ville gå fra hende.”

Dette stykke fra teksten kan forklare det stærke bånd, der er bundet mellem dem. Man kan tale om, at man giver sit hjerte til en anden person, og det er lige nøjagtigt det, der sker her. Moderen gav Kirstin sit hjerte, da hun blev født. Hun har viet sit liv til sin datter – de er ét. Desværre er båndet så stærkt, at det skaber en vis afhængighed i mor- og datterforholdet. Det kan man så til dels sige, at være meget normalt for en mor og datter, men her er det bare ude i det ekstreme. Ifølge den engelske psykolog Margaret Mahler vil der i barnets første fem måneder opstå et forhold til moderen, som kaldes en symbiose.