Et eksempel fra EUX-merkantil 2. hovedforløb
Velkommen til Den Virkelige Verden, far | Analyse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: EUX-merkantil 2. hovedforløb, Dansk A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Dansk analyse af
Velkommen til Den Virkelige Verden, far
Teksten ”Velkommen til Den Virkelige Verden, far” er en kronik fra Politiken, skrevet af Gitte Velling, i August måned. I teksten udtrykker hun sit forarg over at hendes forældres generation opfatter internettet som ’en anden verden’, og beder de unge om at leve i ’den rigtige verden’ i stedet. Hun starter teksten med en intro, hvor hun forklarer hendes problem.
Derefter kommer der 5 punkter med overskrifter. Det første punkt starter ud som en fortælling, et eksempel fra hendes hverdag, som hun bruger som sin redegørelse for problemet. En historie hun skriver for at prøve at sætte læseren i hendes sted, så de bedre kan se det fra hendes synspunkt. ”jeg oplevede at sidde i en sofa hos min far med telefonen i hånden. Det var omkring juletid” Starter det første punkt ud med. Punktet handler om hvor uhøfligt det er at afbryde en samtale, og at virtuelle samtaler er lige så virkelige som alle andre samtaler. I andet punkt argumenterer hun for at hendes tid er lige så vigtig som deres, selvom hun bruger den online. I 3. Punkt fortæller hun om sit job, som foregår over medier, og i 4. Punkt argumenterer hun for, at det ikke er farligt at være omringet af elektronik og sociale medier. I 5. Punkt kommer hun ind på hvordan vi skal respektere hinandens liv, og at vi alle sammen lever i det hun kalder ’Den Virkelige Verden’.
På første side har Søren Villumsen tegnet et billede, af en mand (højst sandsynligt en fra forældrenes generation) der sidder foran en computer. Musemåtten er en stor musefælde, der udløses over et billede hvor der står Facebook og Twitter på. Som jeg tolker det, så fanger musefælden de unge, så når de først har været på de sociale medier, så bliver de der. Altså blive inde i ’den digitale verden’ . Et billede der fra ”hendes forældres generation” viser, hvordan unge bliver opslugt af de sociale medier, og derfor forsvinder fra det de vil kalde ’Den Virkelige Verden’.
Sproget er skrevet i skriftsprog og har en høj stil, som man kan se på opbygningen af sætningerne, som er lange og med store ord, såsom fagudtryk, fremmedord og tekniske begreber. Der ses heller ikke nogen form for slangudtryk eller bandeord, som i tekster med lav stil. Fremmedord så som ”brainstorme” og ”youtuber” bliver blandt andet brugt i teksten.
Gitte bruger også nogle lidt finere eller fornemme ord i teksten, såsom ”ytret ønske på side 2
Side 2
linje 19 og absurd” på side 2 linje 24, så det appellere til modtagerne, Politikkens læsere.
Hun taler i teksten direkte til læseren, ved blandt andet at starte teksten som et brev skrevet til dem; ”Kære mine forældres generation” som hun skriver på første linje. Derudover bruger hun også personlige pronominer, for eksempel på side 3 linje 4 ”du behøver ikke” og igen ”men jeg vil bede dig”. Hun bruger også humor flere steder i teksten. Side 5 linje 5 ”At min generation skulle være egoistisk og narcissistisk er en gammel sang. Det er næsten synd, det ikke passer, for det er en god historie. Men vil man skrive tykke bøger om den, vil jeg anbefale, at man skriver skønlitteratur”. Et afsnit som er humoristisk på en lidt bedrevidende måde, samtidig med at det argumentere for hendes synspunkt. Hendes humor i teksten er generelt skrevet på en ret flabet måde, der ligger op til at unge er bedrevidende på grund af deres erfaringer med den virtuelle verden. Kommentarer som disse skal få målgruppen til at indse at det faktisk er dem der mangler noget forståelse omkring internettet. Blandt andet på Side 4 linje 25 ”ja så opdager du måske ikke, at jeg allerede har fået dig til at stemme på der forkerte parti, har solgt dig billetter til en koncert eller fået dig til at melde dig ind i kattens værn” som er et perfekt eksempel på hendes flabede og bedrevidende kommentarer. Her forklarer hun nemlig at hun via den virtuelle verden, kan kontrollere folket, uden de ved det. Og for at være ekstra flabet skriver hun så også på side 5 linje 38 ”Og når jeg engang bliver din chef…” hvilket argumentere for, hvor vigtig den virtuelle verden er, og bliver i fremtiden.
Efter hendes historie i første punkt, hvor hun lægger vægt på hvor uhøfligt det er at afbryde, selv virtuelle, samtaler, kommer der derefter et afsnit med retoriske spørgsmål, på side 3 linje
1 ”ville du måske sige at et gammelt post danmark-brev ikke var virkeligt? Nej Vel”. Og det fortsætter på Linje 2 ”Hvorfor er en samtale på Skype, face book, snapchat eller Reddit så ’ikke i Den Virkelige Verden’?”. På denne måde sætter hun altså først læseren i hendes sted, og stiller bagefter nogle spørgsmål til eftertanke. I Historien bruger hun også udtrykket ”Den fornærmede stemme”, som bliver gentaget hele 6 gange, for at forstærke budskabet. Et udtryk der både er en metafor for faren, og en negativt konnotation. Værdiladning har hun også brugt en del af i teksten. Blandt andet har hun brugt 2 negative konnotationer på beskrivelsen af det problem hendes forældres generation har, med de unges forbrug af internettet; på side 2 linje
11 ”dualistisk virksomhedsopfattelse” og igen på linje 28 bruger hun udtrykket
”generationsskel”. Disse udtryk har en meget negativ værdiladning, da hun ligesom siger at problemet har delt samfundet i to; at vi ikke kan finde ud af at leve sammen, fordi vi har en
Side 3
forskellig opfattelse af hvad der er ’Den Virkelige Verden’. Senere i teksten bruger hun også positive konnotationer for denotationen ’internettet. Her kalder hun det blandt andet for en fritidsinteresse (side 3 linje 21), hvilket skal få det til at lyde lige så normalt som at gå til fodbold. Hun bruger også ordet ’fællesskab’ på side 5 linje 8, om de ting hun laver på nettet.
Gittes kronik har et kæmpe brug af appelformer med indhold af både logos, etos og patos. Dog er teksten mest præget af patos, som man kan se igennem hele teksten. Hun prøver nemlig at få læseren, altså hendes målgruppe, til at forstå og respektere os unge, og vores brug af internettet. Dette gør hun ved at prøve at sætte læseren i de unges sted, blandt andet med historien i første punkt, retoriske spørgsmål, og en kommentar på side 3 linje 33 ”Det ville ikke være pænt, hvis jeg op i dit ansigt sagde til dig, at det var latterligt og spild af tid at gå i fitness, og at du hellere skulle bruge din tid i Den Virkelige Verden”. Gentagelser har hun også brugt rigtig mange af i teksten. Udover at udtrykket ’Den Virkelige Verden’ går igen igennem hele kronikken, har hun også lavet 3 gentagelser i hendes overskrifter til 1. 2. ,og 3. Punkt. Den første overskrift lyder ”Min samtale er lige så virkelig som din, så døm mig ikke” i 2. punkt hedder den ”Min tid er lige så virkelig som din, så døm mig ikke”. Og i 3. punkt lyder det ”mit liv er lige så virkeligt som dit”. Disse gentagelser bruger hun til at understrege hendes pointe i, at internettet er en del af den virkelige verden. Hun bruger generelt gentagelser meget, til at ligge vægt på hendes budskab. I punkt 1, hvor hun bruger ordet ”uhøfligt” 2 gange yderligere, for virkelig at vise læseren hvor uhøfligt hun synes det er. I punkt 3, hvor hun forklarer at hun arbejder med den digitale verden, og kommer ind på hvad hun laver, starter 3 af hendes afsnit med ”mit arbejde”, og et med ”alt hvad jeg arbejder med”. Gentagelserne bliver her brugt for at vise at den digitale verden faktisk er hendes arbejde, og altså er det hun tjener sine penge på. derpå ligger hun også vægt på hendes at det er hendes arbejde de kritiserer. Til sidst, på side 6, er der følgende gentagelser; ”jeg beder dig bare om at anderkende..” på linje 1 side 6, ”jeg beder bare om anderkendelse af..” på linje 13 og ”jeg beder bare om anderkendelse af..”
igen på linje 17. Her ligger hun stor vægt på at det er okay, at de ikke vil være på nettet, og at der ikke er noget galt i at have forskellige holdninger, så længe de kan anderkende at vi unge lever i den samme verden som dem. Etos har hun brugt ved at fortælle om de ting som hun laver uden for den digitale verden; de ting, som hendes forældres generation vil se som
’ordenlige ting at lave’. At hun også kan befinde sig i det som de ældre vil kalde ’Den virkelige Verden’, giver hende troværdighed hos hendes læsere. På side 3 linje 11 forklarer hun blandt
Side 4
andet at hendes barndom har været præget af både udendørsleg og brætspil, men også teknologi og internet; 11 ”Jeg har klatret i træer, bygget huler, sejlet optimistjolle, gået til svømning, læst bøger og spillet brætspil, men jeg har også bygget rutsjebaner i Rollercoaster Tycoon, sendt postkort til børn i England i Lego Logo, spillet Heroes Of Might And Magic 3 med mine søskende, og vi så da også Disney-film på VHS og hørte Max og Antoinette på kassettebånd”. Logos bruger hun også i teksten, hvor hun blandt andet forklarer om hvad hun laver på nettet, hvad hendes job går ud på, og hvilke effekter det har på samfundet. Dette gør hun blandt andet i en kommentar på Side 4 linje 7 ”Mit job er at udvikle en organisation til at være bærende og skabende for den fortælling, der kan få dig til at købe et produkt, hvad enten det er en bakke smør, en politisk idé eller et medlemskab af Danmarks
Naturfredningsforening”. På side 5 linje 8, forklarer hun også lidt om hvad man kan lave på nettet, og hvad det egentlig går ud på; Mit nyeste fællesskab er ’The Last Harpy’; en youtuber,
der fortæller fan-teorier om, hvad der måske/måske ikke sker i ’Game of Thrones’. Her ser,
lytter og læser vi med i tusindvis, mens vi deler vores egne favoritteorier. Vi er tusindvis, der skriver i en Wiki (en hel Wikipedia om et bestemt emne) om ’Game of Thrones’, hvor vi kortlægger bøgerne for at få det fakta, som vi kan bygge vores teorier på”.
Argumentation er der massere af; stort set hele teksten er argumenter for hendes påstand om, at man også befinder sig i den virkelige verden, selvom man sidder med sin mobil, eller foran en computerskærm. Til at analysere argumenterne kan man bruge Tolmins argumentationsmodel. Som sagt er der utroligt mange argumenter i teksten, så jeg har valgt at udtage et par stykker. Den første kan ses på side 3 linje 16, hvor påstanden lyder; ”Når jeg spiller computer i dag, er jeg i den virkelige verden”. På linje 17 har vi så belægget som siger ”Jeg sidder helt fysisk på en stol, i stuen, ved siden af min kæreste, som sidder på sin stol – og vi spiller computer sammen”. Hjemmelen er derfor at hvis man fysisk er til stede i verden, så er man også i den virkelige verden. Alle hendes argumenter har en høj styrkemarkør, da hun jo er helt overbevist om, at hun befinder sig i den rigtige verden. Et andet eksempel kan ses på side 4 linje 14 hvor påstanden lyder: ”Mit arbejde er virkeligt, og det befinder sig i den virkelige verden, og det har betydning for dit liv”. Derefter kommer belægget ”Det påvirker, hvilke produkter du køber, hvordan du stemmer, om du er bange for muslimer, og hvad du synes er ægte og virkeligt”. Her er hjemmelen så at hvis det påvirker dine handlinger og tanker, så har det også betydning for dit liv. Og hvis hendes job påvirker dit liv, så må det også
Side 5
være virkeligt. Hertil har hun også et langt afsnit som fungere som en gendrivelse (side 4 linje
17) ”Mit arbejde er præcis så virkeligt som en skolelærers. Vores lærere i folkeskolen lærte dig og mig forskellige ting, fordi vi gik i skole på forskellige tidspunkter, men de påvirkede os.
De gav os informationer og lærte os at læse, tænke demokratisk og reducere ligninger. Mit arbejde er at give dig og andre mennesker informationer, ikke med det formål at du lærer og bliver et helt menneske, men derimod med det formål, at du handler, tænker og føler, som jeg ønsker”. I denne gendrivelse tager hun forbehold til det modargument at hendes arbejde ikke er lige så virkeligt som en skolelærers, hvis arbejde foregår i det hendes forældres generation ville betegne som ’Den Virkelige Verden’. I hendes argumentationer har hun ikke meget rygdækning, det går dog fint alligevel, da hendes egne erfaringer og oplevelser er dokumentation nok.
Budskabet med Gittes kronik er selvfølgelig, at vi unge også lever i den virkelige verden. Hun fortæller dem, at det er deres generation der er bagud, og at det ikke er os unge den er galt med. Hertil skriver hun for eksempel på side 6 linje 8 ” den dualistiske virksomhedsopfattelse, hvor Den Virkelige Verden og internettet er to forskellige ting, forsvinder forhåbentlig snart – om ikke andet, så når der ikke er flere tilbage, der kan huske, at det har været opfattet anderledes”. Her udtrykker hun stærkt at det er sådan verden er, og det er ikke noget de kan lave om på. Hun gør det også klart for generationen, at det er okay, hvis de ikke vil være på internettet. At det er okay at de har andre interesser, så længe de respektere vores. Alt i alt går budskabet ud på, at det er okay at have forskellige holdninger, så længe vi respekterer hinanden og vores tilstedeværelse, og kan leve i et fælles samfund.
Er det nu også relevant at skelne mellem den ”virkelige” og den ”digitale” verden? Selvom internettet har bragt os en masse goder og fordele, er der, som med alle andre ting, selvfølgelig også en negativ side af det. Det er nemlig ikke alle der, lige som Gitte, kan finde ud af at gøre internettet til en del af den virkelige verden. Rigtig mange bliver afhængige af computerspil, og det kan have alvorlige konsekvenser for alt andet indhold i ens liv. I verdener som computerspillet WOW er det nemlig blevet muligt helt at forsvinde fra den virkelige verden. Her kan du oprette en karakter, og gå rundt inde i en virtuel verden. Nogle mennesker kan blive så opslugt af spillet, at de helt glemmer at de også har et liv uden for spillet. Dette kan gå ud over deres skolegang eller arbejde, samt deres sociale ud udenfor
Side 6
spillet. Afhængighed af computerspil er lige så normalt som alle andre afhængigheder: cigaretter, alkohol, kaffe eller personer (forelskelse). Afhængighed findes på contra listen på alle nydelsesmidler. Heldigvis kan de fleste dog godt finde ud af at styre deres brug af internettet, så det ikke går ud over deres uddannelse og sociale liv. Jeg forstår dog også godt hvorfor de ældre generationer tænker som de gør. Internettet har gjort, at mange flere sidder hver for sig derhjemme, i stedet for at være fysisk sammen med deres venner. Og efter min mening er en samtale over besked, slet ikke det samme som at sidde overfor en person, og have en samtale. Pro listen er til gengæld lang; vi kan nu kommunikere upåvirket af tid og sted. Dette har gjort det muligt at holde kontakten med familie og venner der bor langt væk, samtaler går meget hurtigere, vi kan hurtigt slå ting op på Google, eller få det oversat via Google translate. Det er relevant at skelne den virkelige og den digitale verden, da vi ikke kan leve hele vores liv hjemme fra sofaen. Men på samme tid er det også nødvendigt, eller nærmere umuligt at adskille dem helt, da så stor en del af vores hverdag i dag involverer internettet.
Side 7
Hendes tekst er størst præget af patos, som man blandt andet kan se på side 2 i det første af hendes 5 punkter. Her fortæller hun om et oplevelse hun selv har haft, hvor hun blev afbrudt i en samtale med hendes veninde, over mobilen. Her spiller hun altså på læserens følelser, ved at sætte læseren i hendes sted, i håb om at de kan se problematikken fra hendes synspunkt.
Efter det afsnit, på side 3 linje 1, har hun skrevet to retoriske spørgsmål, som samtidig fungerer som argumenter for hendes synspunkt: ”Ville du måske sige, at et gammeldags Post Danmark-brev ikke var virkeligt? Nej vel. Hvorfor er en samtale på Skype, Facebook, Snapchat eller Reddit så ’ikke i Den Virkelige Verden’?” Igen for at få læseren til at tænke, og overveje deres holdning. Gitte bruger også kommentarer fra samtaler, til at gøre teksten mere spændende. Eksempler kan findes på side 1 linje 21: ”Du burde være her i den virkelige verden og tale med os andre”. Og igen på side 5 linje 20: ”Man bliver stresset af at være online hele tiden”. Gennem teksten er der en masse gentagelser af ord og sætninger. I det 1. Punkt er ”den fornærmede stemme” for eksempel brugt hele 6 gange. Et virkemiddel hun har brugt for at understrege hendes pointe i, at der ikke er nogen grund til at hendes far burde være fornærmet. Det samme gør hun med ordet ”samtaler”, som også bliver gentaget 6 gange i 1.
Punkt. Her bruger hun det for at understrege at en samtale er en samtale, lige meget om den er skrevet over beskeder på Facebook, eller foregår mellem to mennesker, der sider overfor hinanden. Til sidst er der også en masse gentagelser af ordet
”anerkende/anerkender/anerkendelse ” som her bliver brugt til at forstærke hendes pointe i,
at vi har brug for at anerkende hinandens forskellige virkelighedsopfattelse.
Etos har hun også brugt i teksten. Det har hun brugt til at vise hendes læsere, at hun er en troværdig kilde til hendes argumenter, på grund af hendes arbejde med kommunikation. På side 4 linje skriver hun: ”Jeg læser kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Jeg har lige været i praktik, og til vinter er jeg færdiguddannet. Hele mit arbejdsliv kommer til at centrere sig om medier, og mange forskellige former for medier kræver internetadgang”.
Her viser hun at internettet er en del af den virkelige verden, da det jo er hendes job. Derefter tilføjer hun: ”mit job er at udvikle en organisation til at være bærende og skabende for den fortælling, der kan få dig til at købe et produkt, hvad enten det er en bakke smør, en politisk idé eller et medlemskab af Danmarks Naturfredningsforening”. Et afsnit hvor hun forklarer at internettet faktisk har en betydning for dem, og ’den virkelige verden’.
Side 8
Teksten er skrevet som et brev til hendes forældres generation, og starter med ”Kære mine forældres generation”. Derfor er der tale om skriftsprog. Teksten er skrevet direkte til modtageren, og bruger ord som ”du” og ”i”. Stilen er høj, som kan ses på hendes brug af fremmedord og fagbegreber, og sætningerne, som er lange, og indeholder lange ord. Blandt andet bruger hun ord som ”grafisk brugerflade”, ”politiske happenings” og ”jeg vil indtrængende bede dig om”. Der kan ses eksempler på værdiladning ved hendes betegnelse for, at hendes forældres generation mener, at det digitale befinder sig uden for virkeligheden.
Her bruger hun ordene ”Generationsskel” og dualistisk virkelighedsopfattelse” som negative konnotationer til problemstillingen. Det gør hun for at vise hendes holdning til, hvor forkert hun synes at det er, at de ældre generationer ikke anerkender, at vi unge opfatter det digitale som en del af ’den virkelige verden’. På side 3 linje 21 skriver hun: ”Det er en ganske virkelig fritidsinteresse. Det er ikke ’en anden verden’. Her er denotationen så at spille computer. Hun vælger at kalde det for en fritidsinteresse, hvilket er en positiv konnotation, og skriver bagefter at det ikke er ’en anden verden’ som er den negative konnotation som de ældre generationer bruger om blandt andet at spille computer.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.