En fiskerrede

Indledning

Såvel inden for litteraturens verden som malerkunstens verden medførte overgangen fra Romantikken til Det Moderne Gennembrud (Naturalismen) markante ændringer i forhold til synet på det enkelte individ og samfundet.

Hvor den romantiske tidsperiode havde været præget af idylliserende beskrivelser, blev der nu en mere realistisk indfaldsvinkel til måden at skrive på. Henrik Pontoppidan var meget optaget af sociale og politiske problemer og benyttede i høj grad sit forfatterskab til at give udtryk for sine meninger.

I et brev til maleren Michael Ancher skrev han i 1884, at kunst efter hans mening kun fik værdi ”ved at være det højeste udtryk for et bestemt individuelt livssyn” I 1893 skrev han til en kritiker C. E. Jensen: ”Der, hvor lidenskaben koger, må poeten sætte sin gryde over, og jeg er ikke langt fra at mene, at al stor kunst i vore dage må have været i berøring med den politiske ild og have en lille sveden bismag af den” Her ses med al tydelighed, hvordan Henrik Pontoppidan formåede at få sproget til at blomstre ved hjælp af metaforer.

Henrik Pontoppidan har i de fleste af sine værker beskæftiget sig med landarbejdernes elendige levevilkår og udbytningen af dem.

I ”En fiskerrede” gør Pontoppidan op med romantikkens idylliske fremstilling af fiskerne, men i stedet beskriver han livet hos kystbefolkningen i Skagen gennem naturalismens briller.

Baggrunden for ”En fiskerrede” af Henrik Pontoppidan

”En fiskerrede” stammer fra samlingen ”Landsbybilleder” fra 1883. Senere blev den bragt i ”Hytterne” fra 1899, efter at Pontoppidan havde omarbejdet den. Oprindelig blev novellen dog bragt i ugebladet ”Ude og Hjemme” på en bestilling fra redaktøren. Baggrunden for dette var, at Holger Drachmann i foråret 1883 havde skrevet skuespillet ”Strandingsfolk”, som havde premiere på ”Det Kongelige Teater”. Skuespillet hyldede den moderne tids redningsfolk og tog udgangspunkt i hændelser fra Skagen. Skagen var i den periode begyndt at udvikle sig til et mondænt sted, hvor skandinaviske kunstnere mødtes.

Henrik Pontoppidan blev derfor sendt dertil af sin redaktør for at skildre stedet til ”Ude og hjemme”. Resultatet blev ”En Fiskerrede”.

Henrik Pontoppidan havde af forlæggeren for Gyldendal (som udgav ”Landsbybilleder”) fået tilladelse til at bringe novellen i Ude og Hjemme mod at det i bladet udtrykkeligt blev nævnt, at den var en del af en samling, der kort tid efter ville udkomme på forlaget

Analyse af ”En fiskerrede”

Novellen ”En fiskerrede” er handlingsmæssigt delt i to fortællinger.