Et eksempel fra STX 2.g

Find Holger Danske

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 3 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find opgavens spørgsmål eller påstand. Står den tidligt, og bliver den besvaret til sidst?

  2. 4 min

    Find de tekster eller kilder, opgaven bruger. Bliver de analyseret, eller bliver de refereret?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der diskuterer. Hvilke synspunkter bliver vejet op mod hinanden?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din afslutning?

Skal du selv skrive opgave i dansk? Metoder og emner står her: Dansk i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Side 1 af 3

Find Holger Danske

I Maja Lee Langvads digtsamling ”Find Holger Danske” kan man læse om hendes meninger og holdninger til danskerne, hvor hun bl.a. kritiserer danskerne, og bogen kan derfor virke provokeren-de. Digtsamlingen er spækket med mange forskellige og anderledes virkemidler; bogen er som hel-hed unik og sprogligt genial, hvilket gør den til en usædvanlig digtbog om identitet, adoption, inte-gration og danskhed.

Overordnet set handler digtsamlingen om Danmark samt det, som hun synes, beskriver Danmark bedst. ”Holger Danske” er et symbol på Danmark, og ”Find Holger” er som bekendt en børnebogs-serie, hvor kaos og identitet spiller de vigtigste roller. Da identitet sommetider kan virke kaotisk og forvirrende, bygger bogens titel derfor tilsyneladende på et undersøgende, kaotisk og spørgende tema. Bogen indeholder konceptuel digtning, hvilket betyder, at der er tale om begrebsmæssige og idérige digte.

Bogens omfattende mængde af symboler og mystik gør den til en speciel bog, men den har dog en hensigt, da det ikke er en hvilken som helst identitet, der spilles på, for det er nemlig forfatterens egen. Et af virkemidlerne er hendes omfattende mængde af gentagelser og forvrængning af danske idiomatiske udtryk. Hun kritiserer derfor på en måde danskheden og virker mange steder nedladen-de over for Danmark og danskerne – især på side 46. Et af eksemplerne på hendes brug af gentagel-ser kan ses på side 36, hvor Langvad latterliggør Pia Kjærsgaard ved at skildre hende som racist, og hun gentager ”at der ligger en perker under sengen og sælger hash” for at markere hendes provoka-tion over for danskerne. Provokationen ligger i, at mange danskere synes godt om Pia Kjærsgaaard, og Maja Lee Langvad kan derfor ramme de danskere ved at fremstille hende som decideret racist og indehaver af frygt over for indvandrerne i Danmark. Et andet tydeligt eksempel på provokation fra Maja Lee Langvads side kan ses på side 37, hvor hun bruger ordet ”perkersvin”, hvilket efterhånden har udviklet sig til et alment ord i det danske sprog i racistiske udtalelser. Typer som side 37 findes der adskillige af i denne bog, og et andet eksempel, som samtidig viser forvrængningen af et dansk idiomatisk udtryk, er på side 25. ”Klap lige hesten” er et udtryk for, at man skal tage det roligt og se tiden an, og Langvad bruger her udtrykket med tre andre dyr i stedet for hest, nemlig tre almindeli-ge husdyr i Danmark – grisen, fåret og hunden. Dette viser også, at hun latterliggør det danske sprog og danskheden, da sådanne danske idiomatiske udtryk er noget dansk, og det skal man ikke gøre grin med, hvilket hun gør. I skildringen af indvandrerne bruger hun udtrykket Holger Udanske

Side 2

Side 2 af 3 og Holger Nydanske, hvor Holger Udanske er en, der er kommet til Danmark, men ikke har fået dansk statsborgerskab, hvor Holger Nydanske derimod er en indvandrer, der har fået dansk statsborgerskab. Begrebet Holger Danske betegner den almindelige dansker – en, der har været dansk hele sit liv.

Bogen kan fremstå, som om den er hendes dagbog, da der står skrevet mange af hendes personlige holdninger. Men det, der gør bogen mest personlig omkring hende, er journalerne og hendes dåbsat-tester, da de fortæller mange personlige ting om hende, og begge hendes dåbsattester er lagt ind i digtsamlingen, nemlig den med hendes japanske navn og den med hendes danske. Maja Lee Lang-vad viser også i bogen, at hun har rigtig mange spørgsmål til både sin biologiske mor og adoptiv-mor, da det lader til, at hun tænker meget over, om hun er glemt eller ej, når hendes biologiske mor adopterede hende væk.

Maja Lee Langvad opbygger bogen med en række dokumenter fra sin egen adoption, fra avisartik-ler og dokumenter fra Udlændingestyrelsen med sine egne lyriske optegnelser og fiktive historier.

Bagerst i bogen har hun lavet kildehenvisninger, som bl.a. viser, at ordforklaringerne på side 31 stammer fra Politikens slangordbog. Bogen blander således klip i faktatekster med fiktive elementer uden, at det tydeligt markeres, hvad der er hvad, og hun skaber på den måde sin helt egen tekst-col-lage om, hvad det vil sige at være adoptivbarn i Danmark, og hvordan det danske samfund opfatter fremmedhed. Indimellem skriver hun nogle sider, som kan indeholde helt ned til fire linjer, mens hun andre gange skriver en tekst, som fylder hele to sider. Bogens struktur er derfor utroligt svin-gende, og det er tilnærmelsesvist umuligt at beskrive, hvordan bogen præcist er opbygget, da den hverken har en kronologisk sammenhæng eller en hvilken som helst anden sammenhæng. Groft sagt kan man sige, at i første halvdel af bogen arbejdes der meget koncentreret, sprogligt og litterært med identitetsproblematikken, hvor hun forholder sig til ikke-litterære genrer som spørgeskemaer, ordbogsopslag og egne adoptionsdokumenter, hvilket man kan kalde en ready-made-teknik. I anden halvdel af bogen kredser forfatteren mere direkte om, hvad det vil sige at være dansk og stiller i en række tekstcollager og satiriske tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskere og ”de fremmede”.

Jeg synes personligt, at digtsamlingen er aktuel, da den handler meget om integration og indvandre-re, hvilket er aktuelt med f.eks. indvandrere, som ikke kan få dansk statsborgerskab og det, at der stadig kommer flere og flere flygtninge til Danmark. Den er også aktuel, fordi nogle danskere væl-

Side 3

Side 3 af 3 ger at adoptere sit barn, og barnets identitetsproblematik dukker derfor sandsynligvis op senere i dets liv. Hun bruger også mange vulgære ord og skældsord som ”negerpik”, ”perkersvin” og ”ne-gerrøv”, hvilket også har aktuelle træk, da der er disse dage bruges sådanne ord mod indvandrere og flygtninge som provokation fra danskerne. Indvandrerpolitik, integration og spørgsmålet om dansk statsborgerskab eller ej er højaktuelle emner i dag, hvilket gør bogen yderst aktuel efter min me-ning.

”Find Holger Danske” er et gennemført materiale af Maja Lee Langvad, hvor hun tydeligt markerer hendes personlige holdninger gennem engagement, og hun bruger sin hårdtslående humor til at vise dette, hvilket bevirker provokation over for danskerne. Hendes mystiske måde at opbygge og be-skrive teksten gør den til en anderledes og fordybende bog om hendes identitet og meninger, og brugen af de mange virkemidler gør den klart til et stykke kunst.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.