Et eksempel fra STX 3.g

Forfattere, der vil skabe forandring

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Dansk A 3 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Dansk A og fylder 3 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Uddrag fra opgaven

Dansk A STX – Vejledende opgavesæt 1, Opgave 3 – august 2018

STX 3.g

Vi ved det alle: Verden er fuld af mennesker, der ikke bliver behandlet ordentligt. Mange af dem lever i en helt almindelig hverdag med familie, skole eller arbejde. I den slags tilfælde er det sværere at se, når mennesker bliver undertrykt eller udsat for social udskamning. Men ét er at opdage det - kan vi overhovedet ændre på det? Realismen i det moderne gennembrud og senere socialrealismen påvirkede den politiske udvikling gennem litterære skildringer. Vi ser den samme tendens i dag, hvor forfattere også bruger ordet til at påvirke og forandre.

Nytårstaler og manifester er eksempler på genrer, der kan bruges til at skabe forandringer i samfundet. Det gælder også forfatter og debattør Sara Omars nytårstale (DR2 Deadline, 1. januar 2018) og forordet til bogen Ludermanifestet (2017) af den feministiske kendis-trio GirlSquad. I Sara Omars nytårstale er den primære appelform patos. Det passer til det følelsesladede budskab, nemlig at undertrykkelse af kvinder i muslimske miljøer må høre op. Vi fornemmer patos i ordvalget, hvor vi skal føle vrede på kvindernes vegne: ”Når du fødes med mærkaterne skyld, skam og ære præget ind i huden, fordi du kun er en kvinde...” (l. 1-2). Ordvalget “skyld” og “skam” er negativt ladet. Ordet “ære” er normalt positivt, men i denne tale er det negativt på grund af associationerne til muslimske æresdrab. Talen rummer generelt mange beskrivende adjektiver, hvoraf flere er negativt ladede som “mørklagte og Patos kobles med etos, idet Omar fremhæver sine egne erfaringer med at bryde fri af undertrykkelse: ”Jeg ved godt at sandheden gør ondt. Den gør ondt. Det ved jeg alt om.” (l. 27). På tidspunktet for talen var hendes delvist selvbiografiske roman, Dødevaskeren, meget omtalt, og derudover var hun kendt som debattør af kvinders rettigheder og islam. Hun er dermed en afsender med stor troværdighed i forhold til talens emne.

Patosappellen bruges ikke kun til at vække vores forargelse. Omar runder sin tale af i mildere toner som en statsmand: “Jeg ønsker jer alle, af hele mit hjerte, et rigtig godt nytår.” (l. 52). Patos bruges ofte til at STX 3.g taleren slutter af med at ønske alle godt nytår. Dermed appellerer Omar til en positiv følelse som håb i slutningen.

Sara Omars personlige engagement fremhæves af hendes fremførelse.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm