Hus og hjem | Analyse

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Indledning…………………………………………………………………………………………….2

STX 1.g

Resume……………………………………………………………………………………………….4

Personkarakteristik

Anne……………………………………………………………………………………………4

Annes forhold til præsten………………………………………………………………………6

Annes forhold til veninderne…………………………………………………………………...7

Annes forhold til Anders……………………………………………………………………….9

Annes forhold til huset………………………………………………………………………..10

Sproget………………………………………………………………………………………………11

Konklusion………………………………………………………………………………………….12

Litteraturliste………………………………………………………………………………………..14

Side 2

2

Indledning

Da jeg selv har prøvet at flytte et par gange, ved jeg hvor svært, det er at skulle lave sit nye hus til et hjem. At finde sig selv i det ”nye”. Det er også det hovedpersonen Anne, gennem romanen Hus og hjem, prøver på. Jeg fandt derfor denne bog af Helle Helle interessant og valgte at arbejde med den.

Jeg synes også Helle Helles skrivemåde med minimalistiske virkemidler er spændende.

I min opgave vil jeg fokusere på hovedpersonen Anne som person og lægge vægt på, hvorfor hun er blevet, som hun er. Jeg vil se på Annes forhold til livets store spørgsmål om livet, døden, parforhold, kærlighed, utroskab, forholdet og tilliden til dem hun omgås.

Jeg vil starte med at give en konkret beskrivelse af Helle Helle, og den måde hun skriver på.

Jeg vil lave et kort resume af romanen. I min analyse og fortolkning, vil jeg lave en personkarakteristik af hovedpersonen Anne samt nogle af de vigtigste bipersonerne i Hus og hjem og se på deres forhold til Anne.

Jeg vil også se sproget i Hus og hjem, se på hvilke fortællerteknikker der er brugt, samt hvilke sproglige virkemidler Helle Helle har anvendt i romanen.

Til slut vil jeg runde af med en konklusion, hvor jeg vil belyse Annes udvikling og hvilke ting som har haft indflydelse på den, og se om Anne opnår sit ønskede hjem. Samt se på hvilke temaer Helle Helle beskriver i Hus og hjem, og om romanen minder om hendes andre værker.

Side 3

3

Forfatterbiografi

Helle Helle er født d. 14/12-1965 i Nakskov og opvokset i Rødby på Lolland. Ifølge hende selv

begyndte hun allerede at skrive i barndoms- og ungdomsårene.

I 1984 fik hun matematisk studentereksamen fra Maribo Gymnasium.

Helle Helle flyttede til København, og fra 1985-87 fik hun grunduddannelsen i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.

I 1997 fik Helle Helle også offentlig gjort hendes første novelle et blommetræ. Dengang debuterede hun dog under et andet navn.

Fra 1989-91 gik hun på forfatterskolen i København, og det var først her, hun begyndte at få sine tekster trykt.

Hun var fra 1990-95 studievært og programmedarbejder på P4 i P1 ved Danmarks Radio.

Sideløbende med det arbejde offentliggjorde hun både digte og noveller i aviser og tidsskrifter, før hun i 1993 debuterede i bogform med punktromanen Eksempel på liv.

I 1996 fik Helle Helle sit store gennembrud med novellesamlingen Rester, og i 1997 modtog hun Statens Kunstfonds tre-årige legat.

Siden er det blevet til novellesamlingerne Rester (1996), Biler og Dyr (2000) samt romanerne Hus og hjem(1999), Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand og senest med romanen Rødby- Puttgarten.(2005)

I 2003 modtog Helle Helle akademiets Beatrice-pris og har derved nået karrierens klimaks.

Hun er for længst anerkendt som en af vores fineste forfattere. [1]

Helle Helle har en utrolig måde at skrive på. Hun skriver med minimalistiske virkemidler, da hun fortæller meget ordknapt og meget lidt fortællende. Hun skriver letlæseligt ofte med små knappe dialoger og korte sætninger.

Karaktererne i hendes værker introduceres kun i meget lille grad. Fordi Helle Helle skriver som hun gør, ser man personerne tydeligt. De træder frem fra hendes værker og bliver til kød og blod.

Handlingsmæssigt sker der meget lidt på overfladen, mens det hele sker mellem linjerne. Hun lader kun en lille del af det, der rører sig komme til syne og overlader det til læseren at (re) konstruere

     2
resten.

1

Kilde. Vejle Amts folkeblad (03/05-05)

2

Kilde. Berlingske Tidende – En skæbne i provinsen (12.04.05)

Side 4

4

Hun skriver så spændingen stiger i takt med, man læser, og lader slutningen stå åben, så det selv er op til læseren at digte videre på de uafklarede spørgsmål mellem personer og deres liv. Helle Helle skriver så almindeligheden fremstår i ekstremer.

Hun formår virkelig at få læseren levet sig ind i personerne, så de ser sig selv i dem, og giver plads til læserens fantasi og fortolkning.

Resume

Romanen handler om den ca. 30-årige Anne, som flytter tilbage til sin jyske barndomsby med sin kæreste Anders, da han har fået job i nærheden. Anne flyttede fra barndomsbyen, da hun i en alder af kun 16 år mistede begge sine forældre og flyttede til sin moster i København. Anders og Anne har købt hus i den lille provinsby, men Anders kommer dog først 4 uger senere til deres nye hjem. I mellemtiden har Anne tænkt sig, at hun skal male og indrette det nye hus. Det bliver dog ikke til så meget, da Anne i stedet tilbringer tid med sine to gamle skoleveninder Anita og Charlotte, som modtager hende med glæde. Anne snakker og besøger også flittigt naboerne Ellen og Svend. Hun forsøger også at opsøge nogle af byens daværende indbyggere, for at se om de kan huske hende og hendes afdøde forældre, fra dengang de boede der. Det er dog uden den store succes. Anne kommer i god kontakt med hendes nabo, byens unge ugifte præst Jens. Der opstår nære følelser mellem dem.

Det er dog ikke lige efter Annes hoved, da Anders inden længe også flytter til byen. Annes forhold til Jens ændrer sig derefter.

Personkarakteristik

Anne

Hovedpersonen Anne er 30 år og uddannet tysklærer, men arbejder dog ikke.

Hun er opvokset i en lille provinsby, hvor bogen også tager handling. I en alder af kun 16 år mistede hun sin mor, der døde af kræft og sin far, der døde ved en bilulykke. Anne flyttede derefter til København til sin moster. Der er mange steder i bogen, hvor det kommer frem, at Anne aldrig har fået snakket om tragedien i forbindelse med hendes forældres død. [3]

- Jeg er ked af, at vi aldrig snakkede om det, dengang med dine forældre. Jeg forstår ikke, vi ikke snakkede om det.

- Det er mange år siden.

- Jamen, alligevel. Du må have haft det ad helvede til.

3 side 99 linje 20

Side 5

5

Til hendes venindes søns barnedåben bliver Anne pludselig mindet om sine forældres død 14 år forinden. Det rører hende til tårer, at hun aldrig fik sagt ordentligt farvel, og hele atmosfæren i kirken vækker minderne frem [4]: ”Da orgelet begynder at spille, får jeg tårer i øjnene.”

Anne er især bange for at ende som sine forældre. De blev aldrig rigtig lykkelige. De havde ingen venner i byen og faldt aldrig til. [5]

- Det ved jeg godt. Og nogle gange bliver jeg så afsindigt bange for at ende ligesom dem.

- Hvordan?

- Utilfreds. Ensom, død og borte.

Anne kan ikke give udtryk for sine følelser. Hun kan ikke tilkendegive sin sorg og sit savn.

Hun er rodløs og har aldrig følt sig rigtig hjemme nogen steder, efter hun mistede sine forældre.

Lige inden forældrenes død, var Anne forelsket og tilfreds i den lille provinsby. Det håber hun inderst inden kan ske igen ved at flytte tilbage. Hun vil dog ikke indrømme, at det er en af grundene

til, hun er kommet tilbage^{6}

- Savner du dem?

- Ikke rigtig. Ikke sådan, som man savner.

- Hvordan så?

- Jeg ved ikke. Det kan være sådan noget med fortiden. At man ikke har nogen at dele den med.

Hun nikker.

- Er det derfor, du er kommet tilbage?

- Nej. Det er ikke derfor. Det gør ikke nogen forskel, hvor jeg er henne.

Anne tænker konstant over, hvad andre tænker om hende. Hun ville ikke gå selv til barnedåb uden Anders, for hvad ville andre ikke tænke [7]

- Prøv og hør engang, siger han – Bare fordi jeg ikke orker at gå til barnedåb, kan du vel godt tage med.

- Ser det ikke lidt dumt ud, at jeg kommer alene, når alle og enhver ved, at du er i byen i denne weekend, siger jeg.

Anne vil gerne virke så glad og lykkelig udadtil. Hun er så bange for, at ingen vil kunne lide hende, så hun prøver at virke så smilende og sød hele tiden. Hun tør ikke sige sandheden og lyver derfor

4 side 54 anden sidste linje.

5 side 111 linje femte sidste linje

6 side 100 linje 9

7 side 43 linje 15

Side 6

6 for at gøre et godt indtryk overfor alle de omtalte personer i bogen. Anne bygger en facade op

                   8
overfor sine omgivelser

- Jeg havde det fint. Det havde du ikke. Du var helt stiv i ansigtet.

- Nej, jeg var da ikke.

- Jo, du var. Du smilede hele tiden. Det så stift ud.

- Er det rigtigt?

- Ja. Du er bange for, at de ikke skal kunne lide dig

Annes forhold til præsten

Naboen, den unge, ugifte præst Jens, er hele byens charmetrold. Han er knap 35 år og oprindelig uddannet gartner. Jens er ”fristelsen”, som både har charmeret sig ind på Anne og Charlotte. De har begge noget kørende med ham.

Han tilbringer meget tid med Anne, især inden Anders flytter til byen. De bruger meget tid på at drikke vin, spise, snakke om Annes fortid og samle puslespil. Hver gang Anne kommer på besøg, finder Jens puslespillet frem og sammen prøver de at samle det. Det tror jeg er et symbol på, at de langsomt prøver at samle Annes liv. De forsøger at samle den rigtige Anne, som inderst inde er splittet og usikker som følge af katastrofen i forbindelse med forældrenes tidlige død. Jo længere de gennem puslespillet kommer til grunde i Annes sorg og savn, jo mere finder Anne sig selv og sin identitet.

Anne åbner sig overfor Jens, og betror sig til ham, da hun føler sig tryg i hans selskab, da han er præst og kan sætte sig ind i hendes situation at miste. Anne kommer ud med sine ægte følelser overfor Jens – og indrømmer hun havde det slemt. [9]

- Du må have haft det frygteligt.

- Ja. det havde jeg også. Alting gik fuldstændig i stykker.

- Det kan jeg godt forstå.

- Jeg var rasende på dem. Mest på min far.

- Fordi han kørte galt.

- Ja, og fordi jeg skulle væk herfra. Og fordi min mor og ham altid havde holdt sig for sig selv og ikke kendte nogle mennesker. Jeg synes, det gik ud over mig.

Der opstår følelser mellem dem, som de ikke kan få udlevet, da Anne udadtil vil være en tro og perfekt kæreste, men hun er ikke Anders tro i sit inderste, da hun har tanker om at være ham utro

8 side 63 linje 10

9 side 110 linje fjerde nederst

Side 7

7 med Jens. Jens har meget stærke følelser overfor Anne, som han giver til kende flere gange i Hus og

hjem.^{10}

- Tænker du nogensinde på mig? siger jeg.

- Ja.

- Hvad tænker du?

Han rækker ud efter colaflasken og bliver siddende med den i hænderne.

- Jeg tænker nok, at mange ting kunne have været anderledes?

- Hvad?

- Hvis du havde været alene. Så kunne vi måske have fået det godt sammen.

- Jeg nikker.

- Det tror jeg også.

Anne nyder i sit inderste Jens’ komplimenter til hende. Hun vil ikke erkende, at der er en tiltrækningen mellem hende og Jens på grund af hendes loyalitet overfor Anders. Hvis ikke Anne havde haft Anders, ville det nok være blevet til mere mellem hende og Jens.

Anne bakker mere og mere ud af forholdet til Jens og hendes lille ”flirt”, da hun ved, at Anders inden længe flytter til byen. Anne har svært ved, at Jens får stærke følelser overfor hende. Anne vil dog ikke droppe kontakten og samtalerne med Jens, så hun prøver ihærdigt på at få deres samtaler kørt over på alt andet end hans følelser for hende, da hun bliver genert og forlegen. Hun virker ind imellem ligefrem irriteret.

- Det er sådan en som dig, jeg skulle være gift med, siger han.

- Nå. Hvorfor det?

- Du har nogle pæne øjne, og så er du god til at lægge puslespil.

- Det er i hvert fald løgn.

- Nej. Dine øjne er virkelig smukke. Lad mig se dem.

- Hold nu op.

Jeg ser ned i bordet og stikker min gaffel i et stykke kød.

- Jo, lad mig lige se.

Jeg kigger på ham og spiler øjnene op.

- Jeg er ved at slibe vores havebænk ned, siger jeg. – Ved du hvad man skal male sådan en med?

- Du ligner min første kæreste.

- Den er fuld af rust. Det er et stort arbejde.

- Men du er smukkere end hende.

- Hold nu op.

Annes forhold til Veninderne

10 side 156 linje 20

Side 8

8

Anne bruger meget tid med sine to gamle skoleveninder Anita og Charlotte. De drikker vin, spiser mad, ryger cigaretter eller sladrer om de andre indbyggere i byen, når de er sammen.

Charlotte er omkring de 30, single og arbejder i en blomsterforretning. Anne og Charlotte er på en måde ”konkurrenter”. De har begge et nært forhold til præsten Jens.

Da Anne holder grillaften, giver hun en undskyldning for ikke at gå op til byfesten, for hun vil blive og holde øje med Charlotte og Jens. Anne vil ikke have, der sker noget mellem dem. [11]:”- Nu passer du lige på, siger jeg uden at vide hvorfor.” Måske siger Anne det også til sig selv, da hun ikke har flirten med Jens under kontrol, og det skræmmer hende, at hun er så afhængig af ham.

Både Charlotte og Anne er tiltrukket af Jens og er indbyrdes jaloux på hinanden, men Anne vil hverken indrømme det overfor sig selv eller Charlotte. [12]

- Det er et grimt ord, men han er virkelig sexet. Det er et eller andet med hans stemme.

Ved du hvad?

- Nej.

- Jeg tror, han er forbandet god i en seng.

Vi smiler begge to.

Anne er bestemt ikke glad for, at Charlotte også har et forhold til Jens, selvom hun har Anders.

Hver gang Charlotte fortæller Anne om hvad hun og Jens har lavet af seksuelle udfoldelser, lukker Anne af og går. Anne prøver på mange måde at sætte Charlotte i et dårligt lys overfor Jens [13]

- Ja. Nogle gange bliver hun rigtig fuld.

- Hun virkede da rimelig ædru.

- Det er fordi, du ikke kender hende. Nej, hun kan virkelig drikke sig fuld.

- Nå.

- Det er fordi hun er så træt af det hele. Blomsterforretningen og alting.

Charlotte vil dog gerne være som Anne. Hun drømmer om at flytte til København og finde den eneste ene, ligesom Anne gjorde. Hun er misundelig på hende [14]

- Okay, Anne, siger Charlotte. – Nu vil jeg gerne have at vide, hvordan man gør.

- Gør hvad?

- Finder en mand, der både er klog og ser godt ud og kan lave mad. Og så køber et hus til én, så man kan gå rundt og realisere sig selv.

11 side 159 linje 9

12 side 168 linje 2

13 side 173 linje anden nederst

14 side 142 linje 12

Side 9

9

Anita derimod er en slags ”hovedfigur” for Anne. Hun har bestået udfordringerne og fristelserne.

Hun har skabt et hjem med mand, barn og hund. Hun prøver at bringe ansvar frem i Anne. Jeg tror især Anne ser op til hende, mens hun er ved at danne sig selv og sin fremtid. Anne får endeligt bearbejdet sin sorg til sine afdøde forældre, da Anitas far dør. Det går der op for Anne, at hendes forældre er borte og aldrig kommer tilbage, det som hun har fortrængt de foregående 14 år. Anne og Anita har noget tilfælles, efter de begge har mistet en eller begge forældre. De tager derfor sammen ud på kirkegården for at tage afsked og støtte hinanden.

Annes forhold til Anders

Anne mødte Anders for 13 år siden på gymnasiet i København og de har siden dannet par. Anders har studeret 6½ år til biolog og har fået arbejde på en forsøgsstation lidt uden for byen. Han er en trænet, pæn, klog og vittig ung mand. Anders prøver ihærdigt at falde til i byen, så han har meldt sig ind i den lokale fodboldklub. Anders og Anne fandt sammen lige efter Annes forældres død. Det er derfor Anders har en slags ”faderrolle” overfor Anne. Hun har ikke haft en far gennem det sidste af sin opvækst, og hun har derfor brug for Anders til at sige, hvad hun gør rigtigt og forkert. [15]

- Anne, siger han. Han ryster på hovedet.

- Undskyld, siger jeg. – Undskyld, undskyld, undskyld.

- Hvorfor lod du ikke mig male det værelse?

- Det kom bare over mig, og så havde jeg nok lidt for travlt.

- Det må man sige. Det er virkelig dårligt lavet.

Det er som om, Anne gerne vil bevise noget overfor Anders. Det er også derfor, hun pludselig får meget travlt med at male og pakke ud, fordi hun ikke har fået taget sig sammen noget før.

Når Anders kommer på weekendbesøg, forvandles Annes ustrukturerede dagligdag, til en mere stabil, og Anne finder den rolle, der passer Anders. Måske kender Anders ikke Annes rigtige personlighed, nemlig den rastløse og meget impulsive person. Han ved ikke, at hun går rundt og keder sig og slapper af, for hun lyver overfor ham, og virker som om hun har travlt med alverdens ting.

15 side 93 linje 5

Side 10

10

Anders og Anne har ikke et særlig åbent forhold. Anders ved ikke, at Anne tilbringer så meget tid

hos præsten^{16}

- Det skal jeg nok. Han vidste ikke, at jeg var herinde den anden aften.

- Nej, det kunne jeg næsten regne ud.

- Det var derfor, jeg listede ud på den måde. Jeg ved godt, det virkede lidt dumt.

Han standser og trækker på skulderne.

- Jo, det var dumt, siger jeg. – Han ved heller ikke, at jeg har sovet herinde engang.

Anders tror derimod, at han og Anne kan stole på hinanden [17]

- Jeg er bare glad for, at vi kan gøre sådan noget.

- Hvad?

- Lave alt muligt uden at skulle overvåge hinanden.

Anne fortæller nok heller ikke om sit tætte forhold til Jens, for at beskytte Anders. Hun vil ikke risikere, at deres forhold går i opløsning af den grund, for hun vil giftes med Anders. [18]

- Og hvad med dig selv? Hvad tænker du?

- Alt muligt, siger jeg. – Jeg vil gerne giftes med Anders.

Anders gør meget for Anne. Han nævner flere gange i romanen, at han elsker hende, selv om hun tvivler på det og skal have det bekræftede. Anders forsvarer også hendes ære og pålægger sig selv smerte, da han kommer oppe at slås med en ubehagelig fuld fyr, som vil danse med Anne til

byfesten.^{19}

- Du lader hende bare være, siger han.

- Hun sidder sgu da dér og stritter med sine patter.

Anders tager fat i kraven på ham og skubber ham baglæns hen ad gulvet.

Jens bliver ved med at presse på med følelserne overfor Anne. Da Anders er flyttet til byen, kulminerer Annes følelser fuldstændig, idet det går op for hende, at hun ikke kan have dem begge på en gang mere, og har vel nok også dårlig samvittighed overfor Anders. [20]

Han lægger sine arme omkring mig. Jeg omfavner ham og begynder at græde. Jeg kan mærke, at han bliver våd på skulderen, og han ser på mig.

- Jamen, skat, siger han. –Hvad er der?

- Alt muligt.

Tårerne løber, og jeg snøfter og gnider mig under øjnene.

16 side 175 linje 8

17 side 203 linje 19

18 side 157 linje 29

19 side 161 linje 3

20 side 165 linje 9

Side 11

11

Anders og Anne vil gerne integreres i byen og vise deres næsten færdige hjem frem, så de inviterer til stor grillaften. Det er det eneste sted i romanen, hvor alle de væsentligste personerne vi hører om er samlet. Der kommer samspillet mellem personerne, og deres indbyrdes forhold virkelig til udtryk. Jens er ikke glad for at komme over til grill. Det er nok fordi, han ikke vil rode mere, end han har gjort i Anders og Annes forhold, men han bliver dog alligevel lokket over.

Annes forhold til huset

Anne stræben efter at falde ind i landsbymiljøet igen og dermed tilbage i den identitet, som hun betragter som sin faktiske, kræver bl.a. sociale justeringer [21]. Hun prøver at finde ind i den gamle omgangskreds, og håber derpå at kunne opnå det samme forhold til sine venner og andre indbyggere i byen, som hun havde inden hun flyttede. Annes mareridt er at virke som tilflytter, da hendes forældre aldrig faldt til og opfattede sig selv som udefra kommende. Anne har svært ved at finde sig tilrette i det nye hus. Alt virker fremmed for hende. Hun går bare rastløs rundt og ved ikke

hvad hun skal give sig til^{22}

- Det er lidt mærkeligt at være tilbage, siger jeg.

- Er det?

- Ja. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Jeg tror nok jeg er lidt rastløs.

Gennem hele romanen prøver Anne at gøre sit hus til et harmonisk hjem. Hun laver mange tegninger og planer over, hvordan huset skal indrettes og haven plantes. Anne har det dog alligevel svært både psykisk og fysik ved at pakke flyttekasserne ud. Hun orker ikke det ikke fysisk, og desuden er der også mange gamle ubehagelige minder ved at skulle gøre det. Anne tager derfor og flytter de fleste af flyttekasserne ind i et rum, for at få dem skubbet til ”side” for hendes nye liv.

Hun håber på at starte et nyt og bedre liv med en ny lykkelig identitet, så hun foretrækker, at flyttekasserne forbliver uåbnede. Det mener hun også selv er mere ryddeligt – for hendes gamle

liv.^{23}

På en måde kan jeg godt lidt at bo med flyttekasserne omkring mig. Alting virker så ryddeligt, så længe de ikke er pakket ud, og de er gode at stille tallerkener eller lægge ugeblade på.

21 kilde. Danske digtere i det 20. århundrede, bind 3, side 503

22 side 16 linje fjerde nederst

23 side 87 linje 14

Side 12

12

Anne får derfor travlt, da hun lyver overfor Anders ved at sige, at hun har fået malet og pakket meget ud. Hun vil hellere have, det bliver sjusket og grimt end, at han finder ud af, at hun lyver. [24] Der er ikke tid til at sætte tape op, men jeg smider nogle aviser ud over gulvet og begynder at rulle malingen på med hurtige tag. Da jeg er færdig med de fire vægge, tager jeg en stor pensel og maler hjørnerne og kanten op mod loftet. Jeg står på stigen og er hele tiden ved at miste balancen. jeg sveder, og jeg har ondt i hovedet. Det ser forfærdelig ud. Noget af malingen løber ned over panelerne, og der er masser af helligdage.

Sproget

Romanen Hus og hjem er skrevet i jeg-fortæller ud fra Annes synsvinkel og åbenlys jeg-fortæller, da man kun hører om, hvad hun føler og tænker. [25]

Jeg tænker på Anders; lyden af hans trin hen over gulvet i stuen, hans stemme og hans latter, måden, han slænger sig på sofaen. Jeg ville ønske han var her. Hvis han var her ville jeg sige noget sjovt til ham, og når han grinede, ville jeg kysse ham, til han blev stille.

Den er skrevet i nutid og er en kronologisk roman. Den indeholder nogle få flashback, hvor Anne tænker tilbage på sine forældre eller på sin opvækst i den lille provinsby [26]

Jeg har lige været en tur ovre på station, siger jeg. – Det var sjovt at se det igen. Vi blev tit tvunget derover i gymnastiktimerne for at springe længdespring og sådan noget. Løbe hundredmeterløbe.

Begivenhederne i roman fortælles mens det sker, det vil sige der benyttes medsyn. Det gør, at fortælleren ikke kender slutningen før læseren.

Romanen er dog også skrevet med ydresynsvinkler, da læseren kan forestille sig, at vedkommende kan se og høre tingene, som sker. [27]

Lugten af nyvasket tøj, gennemblæst tøj er noget af det, jeg har set frem til. Hvide lagner, og synet af dem, når de bølger frem og tilbage på tørresnoren.

Fortiden og fremtiden bliver nogle steder i romanen blandet sammen, bl.a. da Anita, hendes søn og Anne er ude og besøge deres afdøde forældre på kirkegården. [28]

Jeg standser og bliver ved med at vugge ham i armene.

24 side 90 linje 16

25 side 200 linje 18

26 side 78 linje 15

27 side 44 linje fjerde nederst

28 side 209 linje 22

Side 13

13

- Her bor min mor og min far. De bor nede i den jord, siger jeg og ser på bogstaverne i gravstenen, navnene og årstallet, og drengen får noget af mit hår ind mellem fingre og hiver i det.

Det er et eksempel på, at Anne nu kan forholde sig til fortiden, og fremtiden er den perfekte familie med børn.

Sproget i Hus og hjem er meget moderne og enkelt. Romanen er på overfladen skrevet meget kedeligt, da der bliver gået i detaljer med de simpleste hverdagsting. eks. [29]

Jeg køber mælk og karklude og en pakke hakket oksekød i supermarkedet.

Jeg tror, der er en pointe med, at Helle Helle bevidst har beskrevet alle de små kedelige hverdagsting, som hun har. For Annes liv er kedeligt og ensformigt. På den måde kan læseren også lettere få indblik i Annes tilværelse.

Konklusion

Jeg kan konkludere, at Hus og hjem har nogle af de samme ligheder som Helle Helles andre værker.

Da der næsten altid i hendes værker er kvinder som hovedpersoner, og hendes værker omhandler: [30] ”storbymenneskets fremmedførelse, de stagnerede parforhold, indelukketheden og den veluddannede, men af sin mand afhængige kvinde.”

Det er mange af de ting som er temaet i Hus og hjem. Et yderligere teamet er kærlighed >< utroskab hvor langt man vil gå for kærligheden, og om man kan modstå de fristelser man bliver stillet overfor i løbet af livet. Endnu et team er at være rodløs og lysten at høre til. Endelig er døden også et tema i romanen - hvor svært det er at miste og vores manglende evne til at forholde os til det.

Gennem romanen udvikler Anne sig til en mere sikker og struktureret person. Hun kommer mere i harmoni med sig selv, da hun har accepteret, at hendes forældre er borte, og er så afklaret med det, at hun kan besøge forældrenes grav. Det kan hun takke Jens for, da de gennem puslespillet har ”fundet” Anne. Det smitter af på hendes væremåde overfor Anders og de andre personer i bogen, at hun har fundet sin identitet. Hun blevet helt sikker på, at Anders er manden i hendes liv, men hun

29 side 8 linje 4

30 kilde. Danske digtere i det 20. århundrede, bind 3, side 501

Side 14

14 skulle dog lige overvinde ”fristelsen” før hun var sikker. Anne når dog ikke at få skabt et fuldendt hjem, men er godt på vej - ligesom hun er ved at være integreret i det lille samfund.

Jo mere Anne finder sig selv, jo mere bliver deres hus et fuldkommet hjem, og jo mere glad på en

ægte måde bliver Anne.^{31}

- Jeg er faktisk også helt glad, siger jeg.

31 sidste side. sidste linje.

Side 15

15

Litteraturliste

Primær

Helle Helle Hus og hjem 1999

Sekundær

Berlingske Tidende En skæbne i provinsen 12.04.05

Danske digtere i det 20. århundrede, bind 3 Per Krogh Hansen

Vejle Amts folkeblad Helles sans for det enkle 03.05.05 www.forfatterweb.dk www.litteratursiden.dk