Et eksempel fra STX 1.g
Frøken Julie | Analyse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Dansk A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
1. G Danskopgave
Side 1 af 9 1. Y
Indledning
Jeg har valgt at arbejde med August Strindbergs Frøken Julie, da jeg synes han er en god modpol til den typiske forfatter [1] fra det moderne gennembrud. Han repræsenterer det mere traditionelle kvindesyn under sædelighedsfejden, hvilket jeg synes er spændende, eftersom vi i vor tids samfund er gået mere i retning af, hvad de andre forfattere, der optrådte under det moderne gennembrud, skrev. Det vil sige, at Strindbergs holdninger er sværere at forholde sig til, eftersom jeg ikke af natur kan sætte mig ind i dem. Jeg bliver derfor nødt til at løsrive mig fra mit normale forhold til mand og kvindes kønsroller, og prøve at forstå, hvordan verden så ud på dette tidspunkt. Selve stykket Frøken Julie har jeg valgt, fordi det er en god afspejling af hvad Strindberg står for, og på denne måde kan jeg, gennem grundig analyse, komme ind på Strindbergs bevæggrunde for at skrive sådan et stykke.
Jeg vil med udgangspunkt i en analyse og fortolkning af skuespillet Frøken Julie beskæftige mig med August Strindbergs menneskesyn. Det vil ske ud fra en vægtende personkarakteristik og fortolkning af værket. Jeg vil i slutningen af opgaven diskutere, hvordan disse holdninger blev udviklet for August Strindberg.
Til at gennemføre de krav jeg stiller til opgaven, vil jeg inddrage forskellige citater og enkle passager fra Frøken Julie og analysere ud fra disse. Derudover vil jeg inddrage forskelligt sekundært litteratur omhandlende Frøken Julie og August Strindbergs baggrund for at skrive stykket. Desuden vil jeg kigge på nogle historiske baggrunde, som fx sædelighedsfejden, der bl.a.
har stor indvirkning på Strindberg.
Referat
Skuespillet foregår på en herregård. Hovedpersonerne er grevens datter Frk. Julie, herskabstjeneren Jean og kokkepigen Kristin. Stykket starter i køkkenet, hvor Jean og Kristin snakker om frk. Julies opførsel. Et par dage forinden er frøken Julies forlovelse brudt, og Jean fortæller, at han ved en tilfældighed har set frøkenen med en ridepisk tvinge sin forlovede til at hoppe frem og tilbage. Det er sankthansaften og frk. Julie er tilsyneladende meget frembrusende i sin opførsel og danser i laden med tjenestefolkene. Jean er netop vendt tilbage fra laden, hvor han har danset med frøkenen.
1
I.P. Jacobsen, Hermand Bang, Amalie Skram osv.
Side 2
1. G Danskopgave
Side 2 af 9 1. Y
Kristin og Jean er oprørte over frøken Julies uhørte opførsel. Kristin laver mad til Jean, og da maden er færdig, hiver Jean en flaske vin, han har fundet i grevens kælder op af lommen. Kristin er bekymret over, hvordan han har kunnet finde på at anskaffe sig denne flaske, men Jean bevarer overskuddet og frygter ikke, fordi greven er bortrejst. Der bliver her under de tos samtale gjort opmærksom på, at de er forlovede og regner med snart at indlede et ægteskab. Kristin har nogle ærinder i køkkenet hun skal have færdiggjort, men hun beder Jean om at danse med hende, når hun er færdig, og Jean giver hende sit ord. Frøken Julie kommer ind og beder Jean om at danse med hende endnu engang, men Jean forklarer hende, at det vil virke upassende på tjenestefolkene, da de ikke skal tro, at favoriserer én frem for andre. Men det ender dog med, at frøkenen får ham overtalt, og han svigter hermed Kristin.
Da Jean og frk. Julie vender tilbage fra dansen til køkkenet, er Kristin meget træ, og hun falder i søvn ved bordet. Jean og frøkenen har en dybdegående samtale, hvor Jean råder hende til at gå ind til sig selv, da tjenestefolket vil finde det upassende, at de to sidder og snakker på denne måde. De beslutter sig for at gå en tur ned til søen. Jean fortæller frøkenen om hans barndom som landknægt og hans opvækst tæt på herregården. Han afslører, at han i sin barndom har begæret frøkenen.
Frøkenen virker smigret, men bevarer endnu sin overlegenhed. De kommer ind på den brudte forlovelse, og frøkenen fortæller, at det var hende, der brød den, fordi hun fandt forholdet for trivielt. Pludselig høres sang. Det er tjenestefolkene, der er ude for at lede efter de to. Det går pludselig op for Frøkenen, hvad det er hun er i gang med, og hun går i panik og søger råd hos Jean.
Jean fortæller om sine planer om at flytte til Schweiz, hvor han tidligere har arbejdet på et hotel.
Han ønsker at flytte dertil og starte sit eget, og han beder frøkenen om at tage med. Frøkenen virker opsat på ideen, da hun i situationen ikke ser anden udvej.
De to lister tilbage til køkkenet, hvor frøkenen begynder at drikke tæt af øllet. Jean beder hende stoppe og gå i seng, men frøkenen bliver ved og beretter samtidig om sin mor. De snakker desuden om greven og om Jeans frygt for ham. De snakker videre om ideen med at flytte til Schweiz, men frøkenen bliver mere og mere bekymret for, hvad dette indebærer. Jean afslører herefter for hende, at historierne om hans barndom og hans forelskelse i hende var opdigtede. Han ville bruge hende for at sikre sig en formue, så han kunne starte hotellet. Frøken Julie mister en hver form for rationalitet og beder desperat Jean om et råd, men Jean ønsker ikke at bestemme over hende. Natten er næsten omme, så Kristin vågner og kommer ud til de to. Hun kikker nedværdigende på dem, og frøkenen forklarer hende om ideen med at tage til Schweiz, men Kristin afviser og siger, at for nu
Side 3
1. G Danskopgave
Side 3 af 9 1. Y ønsker hun bare at gå i kirke [2]. Pludselig høres greven fra talerøret til køkkenet, og Jean farer sammen af frygt, for han skal have pudset grevens støvler! Frøkenen går i panik over grevens ankomst og kommer i tanke om, at greven engang har forsøgt selvmord i forbindelse med sin kones død. Frøkenen forklarer, at det han manglede dengang, var modet. Og netop mod mangler Frøkenen også, så hun beder Jean diktere, at hun skal begå selvmord. Jean vil ikke kommandere hende, men giver hende ret i, at det ville være det bedste. Han giver hende derfor sin barberkniv. Skuespillet slutter med at Frøkenen beslutsomt går over mod laden – med kniven i sin hånd.
Personkarakteristik
Frøken Julie
Frk. Julie bor på godset med sin far ”greven”. Hun er 25 år. Hendes mor er død af en sygdom, der ikke er beskrevet. Frk. Julies mor var oprindeligt ikke adelig; hun havde et dedikeret mål om at skabe sig magt som kvinde. Da moderen så blev gift, ville hun styre godset i stedet for greven, da hun levede efter overbevisningen om, at en kvinde er ligeså god som en mand. Hun fik Frk. Julie mod sin vilje, eftersom hun ikke ønskede at være ”den typiske kvinde” med børn osv. Frk. Julie har på denne måde lidt under moderens overbevisninger og har af hende kun lært ”had og mistro mod manden” [3]. Derfor går frøkenens første forlovelse i stykker, fordi hun i en seksuel leg pisker sin forlovede og får ham til at lege hund. [4] Altså, hun vælger at være den dominerende i forholdet, atypisk, da manden plejer at være den dominerende i det seksuelle samkvem. Frøken Julie fremstår som en meget selvsikker person med store krav til omverdenen. Dette ses bl.a. side 32, hvor hun gør krav på Jeans dans og lader Kristin vente og er dermed respektløs, egoistisk og selv-iscenesat overfor noget så helligt som Kristin og Jeans forlovelse. [5] Denne karakter ændres dog af frk. Julie på side 48, hvor resten af herskabet er ude at lede efter hende og Jean. Her forklarer Jean, hvordan folk snakker om hende. På dette tidspunkt i skuespillet skifter hun fuldstændig karakter fra den fine, rige, selvsikre grevedatter til den fuldstændig panikslagne pige, der opdager, hvad hendes forhold til Jean vil komme til at betyde for hende [6].
Hendes usikkerhed afsløres også, da hun beder Jean om at rejse væk med hende på trods af hadet til
2
Side 78, l. 12 - s. 79, l.11
3
”…og jeg svor aldrig at blive en mands slavinde” (Frøken Julie side 61, linje 15).
4
På side 61 forklares sandheden omkring forlovelsesbruddet: Fx s. 61, linie 19: ”…netop fordi han skulle være min
slave.” 5
Side 32, l. ”Jeg, husets herskerinde, hædrer folkenes dans med min nærværesle, og når jeg nu vil danse, så vil jeg
danse med en som kan føre, så jeg slipper for at der bliver gjort nar af mig.” 6
Fra side 48 og efterfølgende, hvor Jean og Frøkenen diskuterer muligheden for at rejse bort.
Side 4
1. G Danskopgave
Side 4 af 9 1. Y ham [7]. På side 82 ønsker hun i desperation selvmord. Her afsløres hendes store usikkerhed om, hvorvidt det er rigtigt, det hun ønsker at gøre nu, men efter overtalelse fra Jean gør hun det. Altså har hun brug for en anden til at fortælle hende, hvornår noget er rigtigt og forkert, hvilket jo er en ændring fra den næsten destruktive selvstændighed, man oplever hos Frk. Julie i starten i spillet.
Jean
Jean er den disciplinerede mand, der opfylder sine pligter som herskabstjener, [8] men samtidig en mand med ambitioner. Han er 30 år. At Jean har store ambitioner ses fx S. 49, l. 24-25: hvor han siger: ” Jeg starter et hotel med første klasses varer og første klasses kunder.” Han beretter fortsat fra side 48 og fremefter om sine gennemtænkte ideer omkring at starte et hotel i udlandet. Det er imponerende for en mand på din tid at have så store mål, når han ikke kommer fra bedre baggrund.
Han er gået fra simpel karle-søn til herskabstjener, men har stadig ikke ambitionerne opfyldt. Han taler hele tiden med fornuft og en vis form for ironi til frøkenen. [9]
Han er dybt fascineret og nærer
10 stor interesse for livet som rig
Kristin
Kristin repræsenterer det tidstypiske konservative kvindesyn. Hun er 35 år, og dermed gammel i forhold til den normale giftealder. Hun er den pligtopfyldende kvinde. [11] Tilbageholdende og da frøkenen side 75 tilbyder hende at rejse med til Schweiz og starte hotel, svarer hun behersket og provokerende ”Hør nu! Tror fruen selv på dette?” og tager derefter i kirke, som om intet er hent.
Hun har simple ønsker om at blive gift med Jean. I forordene til frk. Julie skriver Strindberg om hende: ”Endelig er Kristin en kvindelig slave, fuld af uselvstændighed, sløvhed, erhvervet foran komfuret, stoppet fuld af moral og religion som skalkeskjul og syndebukke.” (Frøken Julie S. 15 L.
20-25) Jeg finder disse ord rigtig godt beskrivende, da Kristin netop er den kvindetype som er vokset til at blive som kvinderne før hende. Kristin er en kort figur, men fungerer som kontrast til Frøken Julies løssluppenhed og skruppelløse adfærd, idet hun er anstændig og afdæmpet.
7
Side 62, l. 1-2: Jean: ”De hader også mig?” Frøkenen: ”Grænseløst” Jeg kunne lade Dem dræbe som et dyr…”
8
Dette ses indtil s. 48 ved at han konstant bliver ved med at råde Frøkenen til at gå i seng, og på den måde sikre de
naturlige rangsplaceringer. 9
Dette ses bl.a. s. 62 hvor han svarer hende omkring en samtale om døden ”Dø? Hvor dumt! Så synes jeg, det er bedre
at starte et hotel!” 10
Han drikker vin frem for øl. Altså han nyder herskabets passioner. På s. 35 nederst vælger han endda at tale fransk til
frøkenen. (Fransk var det fornemme sprog på dette tidspunkt, og var et ideal at beherske for de adelige.) 11
På s. 31, l. 9-10, vælger hun at blive og færdiggøre sine pligter i køkkenet i stedet for at gå over og more sig i laden med Jean.
Side 5
1. G Danskopgave
Side 5 af 9 1. Y
Miljøbeskrivelse
Skuespillet foregår på en herregård, formodentlig i Sverige, [12] hvor både herskabet og tjenestefolket er repræsenteret. [13] Alting tyder på at, skuespillet foregår omkring det moderne gennembrud (1870-
1890). Det bygger jeg på, at det foregår på en herregård, og de begynder så småt at ophøre i løbet af
1900-tallet. Der er også det, at Jean er oplyst om hotelindustri i andre lande. [14] Det ville en herskabstjener ikke vidde noget om på et tidligere tidspunkt. Og så er der selvfølgelig det, at Strindberg skriver under det moderne gennembrud, så det ville være meget tænkeligt, at han skrev om sin tids problemer. Miljøet bærer meget præg af forskellen mellem rig og fattig, [15] mand og kvinde, social opgang og social nedgang. [16]
Altså en masse diametrale modsætninger. Disse
17 forskelligheder afbilledes gennem personerne.
Fortolkning
Hvis man ser på de tidstypiske træk fra det moderne gennembrud [18], er det en god indgangsvinkel til at forstå Frøken Julie, mener jeg. Strindberg skriver naturalistisk, og her tænker jeg eksempelvis på frøken Julies sørgelige skæbne. [19] Her kunne man nemt have sat en lykkelig slutning ind, men ifølge Strindberg er der ikke nogen anden slutning, en denne hvor Frk. Julie dør til sidst [20] Jeg tror, Strindberg har valgt at gøre hovedpersonerne rimelig ”karakterløse”, da skuespillet ikke handler om Jean, Kristin og Frøken Julie, men om de persontyper de repræsenterer. Strindberg siger også i forordene til frøken Julie: ”Teatret har derfor altid været en grundskole for ungdomme, de halvdannede og kvinderne, som endnu er i besiddelse af den laverestående evne at kunne bedrage sig selv og lade sig bedrage, det vil sige lade sig påvirke af illusionen, tage imod suggestion fra forfatteren” (Frøken Julie S.5 l. 8-13) Han betragter altså sig selv som en oplyser til folket om
12
Navnene Jean og Julie kan være brugt forskellige steder i Europa, men Kristin er enten norsk eller svensk.
13
Kristen og Jean hører til tjenestefolket, altså den lavere rangerede klasse. Og Frøken Julie til herskabet.
14
S. 62 l. 22-28 ”Jean: Comosøen er en regnhule, hvor man nikke ser appelsiner andre steder end i boderne; men det er
et godt turissted, for der er mange villaer…” Han er bevist om en industri der lægger langt væk fra sin del af verden. 15
Her tænkes på forskellen mellem frk. Julies overklasse kontra de to ansatte Jean og Kristin
16
Hvordan det frk. Julie stiger ned af den sociale rangstige i løbet stykket og Jean stiger op.
17
Fx s. 41 l. 3 til 42 l. 12. Her vises hvordan overlegenheden er indprentet hos herskabet, og hvordan tjenestefolket
adlyder på trods æres komplekser. Men senere ændres dog dette forhold hos Jean og frøkenen. 18
Under Det moderne gennembrud skete en ændring i menneskesynet. I stedet for at se mennesket romantisk, gik man
over til at se det naturalistisk. Dette indebar, at man begyndte i litteraturen at afbillede mennesket i sin natur. 19
Typisk for naturalismen er som ligger i ordet ”at der kommer en naturlig slutning. ” I den virkelige verden, ikke den
romantiske forfatters, ville frk. Julie i sidste ende være nødt til at begå selvmord. 20
S. 7 l. 8 til S. 8 l. 4, hvor han forklarer at den lykkelige slutning ikke altid forekommer i naturen, og ikke nødvendigvis er nødt til at være ”ond”.
Side 6
1. G Danskopgave
Side 6 af 9 1. Y opførsel. Han sætter et ideal for hvordan kvinden og manden skal opføre sig. Strindberg skriver selv
21 om frøken Julie ”Typen er tragisk – den repræsenterer en fortvivlet kamp mod naturen” , hvilket
afsløres i stykket da hun bliver nødt til at begå selvmord. Frøken Julie søger efter kærlighed, og lægger ingen bånd på sig selv, i forhold til at udtrykke sine følelser. Hun søger mod tjenestefolket, danser med dem i laden, drikker øl i stedet for vin, som per tradition er en mindre kultiveret drikkelse en vin. Men lige lidt hjælper det, for hun søger mod sin natur, som er at være grevens datter, og hvad der her medfører. Samtidig afbilleder han kvinden Kristin, som er pligtopfyldende og rolig i sin adfærd. Han sætter altså disse to personer op mod hinanden for at tydeliggøre, for tilskueren, kontrasten mellem de to personer. Ingen af de to er billede på et kvinde ideal, de har hver deres mangler. Jean derimod repræsenterer den unge, arbejdsomme, ambitiøse og fornuftige mand.
Jeg formoder, at han er et billede på, hvordan August Strindberg opfatter sig selv. [22] Strindberg skriver om Jean ”Han er tilstrækkelig følelseskold til ikke at lade nattens hændelser gribe forstyrrende ind i sine fremtidsplaner.” (Frøken Julie s. 14 l.6-8) Strindberg selv skriver også i forordene til Frk. Julie, hvilket jeg synes retfærdiggøre min mistanke om ligheden mellem de to:
”Men den tid vil måske komme, hvor vi er blevet så højt udviklede, så oplyste, at vi med ligegyldighed kan være vidne til livets rå, kyniske og hjerteløse skuespil – hvor vi har afskåret disse lavere og upålidelige tankemaskiner, som kaldes følelser, og som bliver overflødige og skadelig, når vore forstandsorganer er vokset helt ud.” (Frøken Julie S. 7 l.1-8)
Tema
Skuespillet kommer omkring mange tidstypiske temaer, jeg mener den behandler følgende:
Social opgang/nedgang: Her hentyder jeg til det faktum, at frøken Julie stiger ned af den sociale
rangstige, mens Jean stiger op og på hvordan forholdet ændres mellem dem i løbet af natten. [23]
Mand/Kvinde: Mand/kvinde forholdet bliver afbilledet mellem henholdsvis Jean og
Frøken Julie, og Jean og Kristin.
21
” ….– tragisk ved at være en romantisk arv, der nu bliver ødelagt af naturalismen, som kun vil én ting: Lykke; og til lykke hører stærke og gode racer” Uddrag af Strindbergs beskrivelse af Frøkenen (Frøken Julie s. 12 linje 6 til 10)
22
(Olaf Lagercrantz August Strindberg s. 19) ”Vidnesbyrdene om Strindbergs generthed, tilbageholdenhed, er samstemmende. I hjemmet og skolegården var han langtfra nogen anfører.”, og desuden var han søn af en bådejer. Men
på trods af denne ikke specielt prangende baggrund, blev han alligevel en af datidens største forfattere. 23
S. 32 omtaler frøken Julie sig som ”Jeg, husets herskerinde” og i slutningen side 81 siger hun til Jean: ”Befal over mig, jeg skal lystre dig som en hund!” Jean derimod går op i rang. S. 33. l. 3 siger Jean ”Som frøkenen befaler! Jeg står til tjeneste!” Men fx S. 72 l.30 er rollerne er vendt. Jean kommandere med frøkenen ”Gå med dem!”
Side 7
1. G Danskopgave
Side 7 af 9 1. Y
Menneskeidealet: Her er det specielt Jean der henvises til. Han billede på hvordan
Strindberg forestiller sig, det gode menneske er, tror jeg. Han har selvfølgelig mangler, men det er også med tanken om, ”at mennesket ikke er perfekt, hvis det ikke ejer fejl.
Kampen mod naturen: Selve skuespillets gang, handler om at man ikke kan gå mod menneskets naturlige plads i hierarkiet. Fx prøver Frøken Julie at hade mænd, selvom at det er kvindens natur, at holde af dem. I sidste ende bliver hun så straffet for dette. Straffen er jo noget med hybris og nemesis, men jeg tror, det er det, Strindberg har i tankerne.
Forfatterholdning
August Strindbergs holdning er, at der ligger nogle naturlige normer i samfundet, som vi ikke kan gå imod. Han mener bl.a., at manden altid vil ligge højere placeret i hierarkiet end kvinden. [24] Og nogle steder i bogen kan man nærmest høre August Strindbergs egne ord gennem replikkerne. Dette sker fx s. 55. l. 13 hvor Jean siger ” Man bliver jo nødt til at fange kvinder med komplimenter!”.
Her tydeliggøres nogle af Strindbergs holdninger til kvinder. [25]
Han skriver også i forordene til frk.
Julie om frøkenen: ” Halvkvinden er den type, der trænger sig frem, sælger sig nu for magt, ordrer, udmærkelser, diplomer, som tidligere for penge.” (side 11. l. 23-26´) Han sammenligner altså kvinder som frk. Julie med prostituerede. Strindberg er samtidig med dette kvindesyn meget optaget af social opgang. Han billiger Jeans evne til at stige i social rang, ved i slutningen af skuespillet at lade ham være personen med overskuddet, og frk. Julie være personen, der bliver nødt til at forlade denne verden.
Perspektivering
Flere har skrevet om August Strindberg og fortolket hans værker. Bl.a. Erik Höök [26] har skrevet om frk Julie: ”Selve handlingen i skuespillet er enkel: En adelsfrøken lader sig forføre af sin herskabstjener sankthansaften, og næste morgen begår hun selvmord. Handlingen udspiller sig i herregårdskøkkenet. Der er 3 roller i stykket. Frøken Julie er forfinet men overklasseunge. Hun er spottende og har stor selvmedlidenhed, men foragter samtidig sig selv. Herskabstjeneren Jean er på samme måde rå og sofistikeret. Han drikker vin, konverserer med frøkenen på fransk og foragter
24
” Mand og kvinde er to parallelle linjer, og det ligger i parallelle linjers natur, at de aldrig mødes.” August Strindberg
25
(Goddag mit Barn s. 42 l. 14) ”Jeg er kun teoretisk kvindehader” skriver han i et brev til sin far.
26
Skriver for Strindberg museet.
Side 8
1. G Danskopgave
Side 8 af 9 1. Y gårdens folk, som han kalder ”pakket”. Han har ingen kvaler med at digte en historie for at vinde frøkenens medlidenhed. Samværet med frøkenen ser han som en chance til social opgang. Foruden Jean og frk. Julie er køkkenpigen Kristin den 3. person. Hun er Jeans forlovede. Til forskel fra de andre har hun en stærk klassebevidsthed og en urokkelig undertrykkelse, hvilket er passende for tjenestefolk. Som modvirke til den impulsive frk. Julie og den stræbende Jean er Kristin en
27 dramatisk effektiv rolle.” Jeg mener, at Erik Höök har forstået dette skuespil på den helt rigtige
måde. Personerne repræsenterer alle sammen en person type i dets overdrevene form, men alligevel virker den på os naturlig. Strindberg har gennem dette spil, været med til at give en oplysning, han mener, er rigtig til folket om hvordan de skal leve.
Konklusion
Strindberg har skrevet et skuespillet afspejlende for hans tid. Han har gennem dette skuespil opfordret til en anden levevis. Han har været meget optaget af de ændringer, der er sket omkring kvindens placering på dette tidspunkt. Han tager afstand både fra den traditionelle (Kristin) og den nye (Frøken Julie) type kvinde. De to personer bliver vist som personer uden fremtid. Og han gør samtidig opmærksom på at kvindes fuldstændig spontane, ubeherskede og respektløse vil føre til forfald Samtidig med denne afsky for disse kvindetyper er han dybt fascineret af manden, (Jean) der forstår at løsrive sig fra sine følelser, og opnå et liv med succes. Han lader Jean virke som forbillede til den unge mand, der skal ud og finde sin egen levevej. Nok fordi han også kan genkende noget af denne person i sig selv.
Vurdering
Jeg synes, analyse og fortolkningen af skuespillet frk. Julie har givet mig et godt indblik i Strindbergs tankegang. Det er velarbejdet skuespil, med nogle meget gennemførte og letforståelige
pointer, som hurtigt fanges af læseren/tilskueren. På sin tid var Strindberg kendt for et provokerende
menneskesyn, og det gjorde, at han fx aldrig modtog nobelprisen i litteratur, på trods af han sammen med Astrid Lindgren er en af de største svenske forfattere nogensinde. Han er afgjort en forfatter, som fortjener større anerkendelse.
27
http://www.strindbergsmuseet.se/verken/dramatik.html Kilden er på svensk, og oversat efter bedste overbevisning.
Side 9
1. G Danskopgave
Side 9 af 9 1. Y
Litteraturliste
Strindberg, August: Frøken Julie. Gyldendals teater. 1967
Meidal, Björn: Goddag mit barn. PP forlag. 1. udgave. 1. opslag. 2003
Lagercrantz, Olof: August Strindberg. Gyldendal. 1980
http://www.strindbergsmuseet.se/verken/dramatik.html
www.aerenlund.dk
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.