Epistel 347 | Analyse

Side 1

1

Holberg i oplysningstiden

Ludvig Holberg (LH) er den dag i dag stadig en af de mest markante figurer i dansk litteraturhistorie, og som STX 2.g

Han havde desuden nogle meget stærke holdninger, som både i og efter hans levetid har haft stor betydning i Danmark, bl.a. med epistlen ”forsvar for maskerader” fra 1750, som muligvis fik betydning for maskeradernes genindførelse.

LH (1684 – 1754), også kendt som ”Den danske litteraturs fader” og ”Oplysningstidens mand”, er en af Danmarks største forfattere gennem tiderne. LH har ikke fået disse kælenavne uden grund. Dels var han en anerkendt historiker samt filosof, som bl.a. gjorde meget ud af spørgsmålet om ligestilling mellem kvinder og mænd. Dels var han en af de største danske skribenter, hvis værker såsom komedier og tekster stadig er populære i dag. I hans mange essays, epistler og moralske skrifter reflekterer han over sprog, tro og eksistens. Specielt i disse tekster kan man inddrage de famøse begreber ”Etos”, ”Logos” og ”Patos”, som hans tekster i den grad gør brug af og som jeg vil inddrage i min analyse senere. LH skrev alle sine epistler sent i sit liv, og de strækker sig over utallige emner. De er ligesom hans mange komedier sjove, men også fyldt med intellektuelt og fagligt materiale. Som det er tilfældet med ”Forsvar for maskerader”, skriver han om mange af de emner, han har været fortaler for og støttet hele sit liv.

Epistlen ”Forsvar for maskerader” af LH er som titlen afslører en forsvarstale for maskerader, datidens offentlige maskebal. De blev forbudt af myndighederne i 1724 og blev først genindført i hele landet i 1803.

Modstanderne af maskerader anså dem for at være lastfuldt og umoralsk tidsfordriv. En af LH’s forsvarspointer er, at alle er frie og lige i maskerader. På det tidspunkt var samfundet stramt opdelt i stænder, men under en maskerade blev skellene ophævet. En anden af LH’s pointer er, at så længe man bruger maskeraderne med måde og ikke misbruger dem, så er de helt uskyldig underholdning. Faktisk kan de være nyttige og lærerige.

I ”Forsvar for maskerader” bruger LH et meget raffineret valg af argumenter, som alle bliver understøttet af belæg og hjemler. Et eksempel på en af LH’s påstande er, at opfindelsen af maskerader giver god mening.

”Jeg siger, at inventionen er sindriig” skriver han. Hans belæg, som understøtter påstanden er, at ved en maskerade gøres alle lige, og at der ingen forskel er på høj og lav, imellem tjener og herre. Den underforståede hjemmel er, at man dengang havde faste roller, hvor der var stor forskel på høj og lav, rig og fattig. LH har også en rygdækning med, som han bruger til at understøtte hjemlen. Han sammenligner med saturnalier, som var anerkendte karnevalsfester i det gamle Rom, hvor alle maskerede sig og festede sammen højt som lavtstående.

Side 2

2

Et andet eksempel på en påstand i epistlen er, at modstanderne fejlbedømmer maskerader. Han beskriver modstandernes argumenter i 3 punkter: 1) Maskerader vil medføre vilde fester om natten. ”Nat giøres til Dag, og Dag til nat”. 2) Maskerader giver anledning til elskovs intriger og affærer. 3) Modstanderne af maskerader er imod forklædning og mener, at det er uanstændigt at kønnene kan forklæde sig som det modsatte køn, hvilket understøttes af prædikanter.

LH’s belæg for sin påstand er: 1) Ved de såkaldte kort-spil og store aftensmåltider, ser man det samme nat til dag princip som ved maskerader, men der bliver ikke slået nær så hårdt ned på disse arrangementer. Og det på trods af, siger LH, at man bliver mere fornøjet ved maskeraderne, og at man kan miste alle sine penge i spil. LH finder kortspil og druk mere skadeligt end maskerader. 2) LH mener, at der i det frigjorte Norden kan opstå elskovsintriger når som helst og ikke kun ved maskerader. 3) LH henviser til den franske oplysningsforfatter, Jean Barbeyrac, som sår tvivl om de gamle prædikanters morale.

LH påstår altså, at modstanderne er for hårde ved maskerader. Som en gendrivelse foregriber han dog modtagerens indvendinger med det forbehold, at brugen af maskerader ikke overdrives og bliver ekstrem, for så kan maskerader blive skadelige, ligesom alt andet misbrug. Eksempelvis bruger han melgrød til sammenligning, som man med et overdrevet forbrug kan blive syg af. Her anvender LH en særdeles humoristisk stil, som i øvrigt er karakteristisk for mange af LH’s tekster.

Som før nævnt bruger LH i mange af sine tekster alle tre appelformer ”Etos”, ”Logos” og ”Patos”. Det virker som om, at LH i ”Forsvar for maskerader” bruger strategien at placere en logos-appel i starten og i slutningen og ved at variere midterdelen med etos- og patos-appeller. I første del af epistlen, taler han om, at ordet maskerade har fået en negativ klang, hvor han sammenligner med visse bandeord, som har samme virkning. ”Adskillige Eeder (…) agtes allerringest, og de ringeste derimod holdes af største Vigtighed”. Han anvender nøgterne begrundelser og taler til modtagerens fornuft og logik. Sidst i epistlen fremgår endnu en logospræget appelform, hvor LH prøver at gøre det klart for læseren, hvor ulogisk det er, at maskerader regnes for uanstændige i Norden i forhold til, hvor uskyldige de regnes for i Italien. ”Maskerader holdes for en uskyldig Lyst, og allevegne tillades udi Italien (…) og de derimod fordømmes udi Norden”.

Han bruger patos-appelformen flere steder for at overbevise læseren ved at skabe en stemning, der taler til følelserne. Eksempelvis beskriver han, hvordan folk fra lave klasser kan have glæde af at deltage i maskerader ”thi de kand i saa Maade lignes ved fængslede og indespærrede Mennesker, for hvilke Fængslets Døre aabnes (…)”. Et andet eksempel er dér, hvor han beskriver spillehuse og vinkældre ”hvor man sidder og fortaler sin Næste og igjennemhegler Øvrighed indtil man maa lade sig lede drukken hjem (…) ”.

Den sidste appelform er Etos-appellen, hvor afsenderen forsøger at gøre sig troværdig og tiltrække læserens længevarende følelser. Eksempelvis understreger LH for at sætte sig selv i et godt lys, at han ikke selv er stor

Side 3

3 tilhænger af eller anbefaler maskerader. ”Min Herre må ikke tænke, at jeg (…) stræber at recommandere Mascerader”. I et andet etos-eksempel henviser LH til den ansete forfatter og filosof Barbeyrac, som kritiserer prædikanterne, som er imod maskerader. ”Men adskillige fornuftige skribenter, som M. Barbeyrac haver viset, at de gamle Fædres Morale ofte er ilde grundet ”. Her forsøger han at skabe troværdighed hos sig selv via en anerkendt kilde.

Når man snakker om LH, så kan man ikke komme uden om den tid han levede i og havde stor indflydelse på, oplysningstiden. Oplysningstiden var en periode i Europas historie, som strakte sig fra ca. 1690 til slutningen af 1700-tallet. Oplysningstiden er kendt som en periode, der udvidede menneskets viden om verden og generelt gjorde folk mere oplyste. Der blev samtidig sat spørgsmålstegn ved mange af samfundet autoriteter som bl.a. kirken og kongestyret. Oplysningstiden blev også et gennembrud specielt for filosofien, naturvidenskaben og litteraturen, hvis eksperter fik stor indflydelse på samtiden og fremtiden. Perioden var specielt præget af to filosoffer, John Locke og Immanuel Kant, som bl.a. markerede sig med en optimistisk tro på den menneskelige fornuft, selvbestemmelse, samt den menneskelige frisættelsen fra den traditionelle levevej.

Man så også enorme fremskridt i naturvidenskaben med f.eks. en fysiker som Isaac Newton, som opdagede eller definerede tyngdekraften, men også udviklede tonsvis af andre metoder, der stadig bliver brugt i dag.

Sidst men ikke mindst blev litteraturen mere udbredt og populær. Utallige forfattere og digtere sprang frem med betydningsfulde og opsigtsvækkende værker. Som en af de største kan nævnes Moliére, der i den grad satte sit præg, inspireret af italiensk improvisationsteater: Komiske intriger, tydeligt kropssprog og faste, genkendelige figurer samt græsk drama. En anden person, der gjorde stor figur, var LH, der dels bragte oplysningen til Danmark og dels udvidede oplysningstiden, med sine mange ideer.

LH var en stilskabende dramatiker og oplysende historiker, han karakteriserede mennesket og dets svagheder som et fornuftsvæsen, og at enhver er sin egen lykkesmed. Den måde han udbredte sin viden og oplysninger, var især igennem hans komedier. Han skrev de såkaldte situationskomedier, men også karakterkomedier hvor han altid brugte et enkelt plot med en tydelig rød tråd. Han var meget beskrivende, specielt af hovedpersonen og dens karaktertræk. Mange af hans karakternavne gik igen i hans historier. Hans humor, bl.a. i sine komedier, var grotesk, men stadig human og kropslig og byggede på realisme. Han tilgodeså de lavere samfundslag, men gjorde stadig grin med de ufornuftige og uoplyste, som også blev afspejlet i den overordnede struktur, som bygger på orden, kaos, orden.

Alt i alt tyder det på, at LH var en storslået og mindeværdig person. I dag, 250 år efter sin død synes Ludvig Holberg mere aktuel end nogensinde. Teatrene spiller ham, gymnasieeleverne læser ham, og forskerne debatterer ham. Med hans utallige mesterværker og fremragende filosofiske evner gjorde han en stor forskel

Side 4

4 i oplysningstiden. At han stadig gør det i dag, bevidner om en epokegørende person, som formentlig heller ikke vil blive glemt de næste mange århundrede.

I det store perspektiv spiller oplysningen en stor rolle. Vi mennesker har en forestilling om, at vi med øget oplysning og fornuftsdyrkelse kan sikre os en god fremtid. Vi har et håb om, at sygdomme i fremtiden kan kureres, og at vi kan skabe et bedre miljø for vores børn og børnebørn. Hvad vi med sikkerhed ved er, at vi aldrig vil kunne opnå den perfekte verden ved hjælp af viden og teknologiske nyskabelser, men vi vil blive ved med at prøve at finde løsninger. Vores fælles drøm om en problemfri verden er nok gået tabt, men mennesket er bygget for at kæmpe, så det bliver vi ved med. Uanset hvilke problemer vi i fremtiden vil stå overfor, vil der altid komme en form for løsning.

Kilder:

Hjemmesider:

- http://da.wikipedia.org/wiki/

- http://www.denstoredanske.dk/

- Epistel: ”Forsvar for maskerader” af Ludvig Holberg

- PowerPoint: Oplysningstid og Ludvig Holberg, Af Anne Mette Simmelsgaard Dickmeiss

- Tekst: 10 punkter til en litterær artikel om Holberg og oplysningstiden, af Dorrit Færk Møller