Fluernes Herre | Analyse

Side 1

SAG/3.A 22/01/2014

Analyse af Fluernes Herre

Bogen ”Fluernes Herre” (original tittel: ”Lord of the Flies”) af William Golding er en roman udgivet I 1954. Romanen har et alsidigt persongalleri, med hvilket det skildrer barske temaer som ondskab på en nuanceret måde. Måske på grund af det interessante og tabubelagte tema eller den symbolprægede skrivestil har bogen opnået stor success og en status som moderne klassiker. Romanen er genudgivet et utal af gange og er blevet filmatiseret i både 1963 og 1990.

Bogen er en allegorisk roman, da handlingens karakterer og begivenheder besidder en symbolsk værdi, og der derved er et adskilt billed- og realplan. Handlingen udspiller sig i et urealistisk og hypotetisk scenarie, hvor en gruppe drenge i alderen 6-12 år er strandet på en øde ø uden voksne, men forfatteren forsøger på trods af disse omstændigheder at sige noget om vores samfund og mennesker generelt.

Bogen handler om en gruppe unge drenge, der strander på en øde ø, og forsøger at opbygge et midlertidigt samfund, mens de venter på at blive reddet. Der er dog forskellige meninger om hvordan livet på denne ø skal leves, og gradvist bevæger børnene sig længere og længere væk fra civilisationens ritualer og samfundsstruktur og nærmere den barske vildskabs frihed.

Da børnene møder hinanden på øen, udnævner de drengen Ralph, der også er bogens protagonist, til leder, og han forsøger at skabe et gensidigt gavnligt system børnene i mellem, hvor man fokuserer på at holde et bål i gang for at blive reddet, og hver især besidder visse arbejdsopgaver. Ralphs ønske om struktur og civiliseret adfærd bliver dog modvejet af antagonisten Jack, der bliver udnævnt til leder af jægerne, og gradvist lader sig overgive mere og mere til sine dyriske instinkter og en barbarisk levevis.

Børnenes miniaturesamfund går ned af bakke i løbet af bogen, da flere og flere ignorerer de opstillede love, og det går så vidt at Jack starten sin egen stamme på den anden side af øen med en stor del af drengene. Her jager de og udfører bestialske jagtritualer i form af danse, hvor drabet på et dyr immiteres med menneskeliv som bekostning. Imod slutningen af bogen er der kun fire drenge tilbage på Ralphs side af øen, og da de går over for at konfrontere Jacks stamme bliver den ene slået ihjel, to optaget i stammen og

Side 2

SAG/3.A 22/01/2014

den sidste – Ralph – bliver jagtet i et forsøg på at fange og torturere ham – en jagt under hvilken hele skoven på øen bliver antændt. Ralph bliver dog aldrig fanget, da han støder på nogle mænd fra søværnet, der har set røgen, og er kommet for at hjælpe.

Ralph er en engelsk dreng på 12 år. Han har lyst hår og brede skuldre såvel som en drøj krop, men i kontrast et mildt udseende ansigt. Ralph er den første person man støder på i romanen, og han er fra første møde i gang med at analysere situationen og drage logiske konklusioner om omstændighederne. ”Det er ø, vi er på. Det er jeg næsten sikker på. Det der er et rev ude i havet. Måske er her slet ingen voksne.” (s. 10, l. 7-8). Ralph udnævnes af de andre drenge til at være gruppens leder, og han tager denne rolle, og dette ansvar, meget alvorligt. Dette kan ses, da han arbejder hårdt for at sikre gode levevilkår for alle drengene, mens de fleste andre er ude at bade eller leger. Han prioriterer altså fællesskabet over individet. ”[...] Jeg har arbejdet sammen med Simon hele dagen. Andre har der ikke været. De er nede og bade eller spise eller lege”. Ralph er altså disciplineret, og repræsenterer civilisation og den moderne verdens værdier på øen, hvilket kommer til udtryk gennem hans indsats som leder, da han forsøger at holde orden ved at opstille en række love. Man oplever i bogen dog også en mere usympatisk side af karakteren, bl.a. i første kapitel da han døber den tykke dreng ”Tykke” på trods af ihærdig modstand fra drengen, og i højere grad senere i handlingen hvor han tillader sig at lade sig overgive til sine dyriske instinkter, og medvirker i drabet på Simon. Han skammer sig dog i høj grad over den sidstnævnte handling, hvilket adskiller ham fra personer som Jack, der gør dette uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Ralph er en rund karakter, da man ser flere sider af ham, og han fremstår relativt nuanceret.

Jack Merridew er en tynd rødhåret engelsk dreng i en alder af tolv år. Jack viser allerede fra første kapitel tegn på elitær adfærd, og behov for at besidde autoritet, da han kommer marcherende med sit kor efter sig, giver dem ordrer, og under det første møde forklarer, at han skal være leder, ved at sige ”Det må blive mig, for jeg synger i domkirkekoret og er elevformand i skolen. Jeg kan tage det høje C” (s. 27, l. 27-29) med selvfølgelig overlegenhed. I begyndelsen af romanen er Jack fortsat knyttet til civilisationens normer, men bliver i løbet af bogens handling mere og mere barbarisk, manisk og uciviliseret. En transformation, der begynder, da han bliver optaget af at jage, og bliver direkte fascineret af at slå dyr ihjel ”Han forsøgte at forklare den uimodståelige trang til at forfølge og dræbe, der var ved at opsluge ham.” (s. 63, l. 5-6), og som

Side 3

SAG/3.A 22/01/2014

intensiveres da han begynder at gemme sit ansigt bag en maske af trækul og ler, og på denne måde distancere sig yderligere fra den civiliserede verden. Ved fysisk at få sig selv til at ligne naturen, tillader han også sig selv at agere efter sine dyriske lyster og urinstinkter. Jack kommer til at symbolisere ondskab, vildskab og anarki på øen, og fungerer derfor som en kontrastperson overfor Ralph. Jack er en relativt ensidig karakter, og er derfor en flad karakter, da han udelukkende repræsenterer de negative karakteristika.

Man finder tidligt i bogen ud af, at handlingen foregår under en krig, og at børnene befinder sig på denne ø, da deres fly er blevet skudt ned. Da Tykke nævner atombomben ”Hørte du ikke hvad piloten sagde? Om atombomben? De er døde allesammen.” (s. 17, l. 30-

31) kan det tænkes, at handlingen foregår under anden verdenskrig, men det er også tænkeligt, at historien finder sted i et hypotetisk scenarie, der ikke nødvændigvis er identisk med vores verdenshistorie. Handlingen foregår over en ikke-defineret tidsperiode, men da man hører, at drengenes hår vokser betydeligt, må man antage, at der er tale om en længere periode på i hvert fald et halvt år. Historien bliver fortalt ved hjælp af eliptiske spring, hvor der altså er tidsperioder, der ikke bliver beskrevet, men hvor der i nogle tilfælde bliver forklaret, hvad der er sket i mellemtiden i gennem karakterernes dialog, på en måde der minder om den retrospektive fortælleteknik. Et eksempel på dette er, da Ralph forklarer Jack, at han har arbejdet i dagevis på at bygge hytter – disse dage bliver ikke beskrevet i bogen. ””Vi har puklet i dagevis. Og se, hvad vi har fået ud af det!”. Der var rejst to vakkelvorne hytter.”. Ved hjælp af disse eliptiske spring kan forfatteren beskrive en længere tidsperiode, uden at inkludere unødvændige detaljer, så bogen ikke bliver en kedelig læseoplevelse.

Romanen er opdelt i tolv kapitler, med en kronologisk fremskridende handling.

Historien fortælles via medsyn af en alvidende 3. personsfortæller, der giver læseren indsigt i flere af karakterernes sind. Dette giver god mening, da handlingen er meget karakterbaseret, og det i høj grad er karaktererne, der er i fokus. På denne måde får læseren mulighed for at observere kontrasterne de mange karakterer i mellem. Dog er det hovedpersonen Ralphs tanker, som man hyppigst som læser kommer ind i. Dialogen er hovedsageligt direkte tale.

I første kapitel bliver man introduceret til de fleste vigtige karakterer, og dette fungerer altså som eksposition. Historien både starter i medias res og ender med en åben

Side 4

SAG/3.A 22/01/2014

slutning. Spændingskurven kan beskrives som en konstant opadgående graf, da spændingen tager gradvist til i løbet af handlingen, og bogen slutter det mest spændende sted - dog bliver den opbyggede spænding forløst. Man kan sige, at historiens point of no return er da Jack og hans jægere første gang dræber en gris. Dette er samtidig tidspunktet, hvor bålet går ud, og et skib sejler forbi, og dette markerer en interessekonflikt i mellem Ralph og Jack, der derefter vil vokse eksponentielt. Dette markerer simtidig også det første rigtige skridt Jack tager ind i den barbariske verden.

Der anvendes i teksten flere forskellige sproglige virkemidler, blandt andet sammenligninger ”En dyb flænge i junglen omgav ham på alle sider og var som en badstue” (s. 9, l. 5-7), besjæling ”Så steg havet igen i et langt dybt åndedrag[...]” (s. 223, l.

33-34) og metaforer ”Et par rollinger legede ved kanten og prøvede at afsvale sig i vand, der var varmere end blod” (s. 183, l. 9-10). Disse medvirker til at gøre læseoplevelsen mere spændende og dynamisk, og skaber en levende stemning. Desuden anvendes der forvarsler, hvilket ses i eksempler som, da fluernes herre opsluger Simon. ”Simon befandt sig inde i dets mund. (Fluernes Herre, red.). Han faldt om og mistede bevidstheden”.

Senere i handlingen bliver Simon dræbt af børnene besiddende de værdier som Fluernes Herre symboliserer.

Symboler spiller en vigtig rolle i denne bog, og er gennemgående anvendt i bogen.

Historiens temaer er, ud udover at være afspejlet i dens kontrasterende karakterer, også tilstedeværende i forskellige fysiske objekter, de mest nævneværdige værende konkylien og fluernes herre. Konkylien bliver introduceret i første kapitel, og har på realplanet den funktion, at den samler drengene på øen, da Ralph puster i den, og giver autoritet til den der holder den. Det besluttes, at under møderne er det den, der besidder konkylien, der har lov til at tale. Således kommer konkylien på billedplanet til at symbolisere demokrati og en civiliseret levevis. Konkylien bliver ødelagt i kapitel 11, samtidig med at Tykke dør, og dette markerer hermed når den sidste del af det opbyggede samfund på øen kollapser. Ralph anvendte konkylien til at samle alle børnene, og efter dens destruktion finder han sig helt alene uden en eneste allieret.

Konkylien står i direkte kontrast med fluernes herre, der repræsenterer de dyriske instinkter, ondskab og anarkistiske tendenser der gemmer sig i mennesker, og desuden giver navn til romanen. På realplan er Fluernes Herre et grisehoved spiddet på en pæl, som Jack placerer i jorden som et offer for bæstet. ”Bæstet” repræsenterer ondskab, og i

Side 5

SAG/3.A 22/01/2014

form af dette offer, overgiver Jack sig yderligere til den mørke side af menneskets natur.

Fluernes Herre symboliserer den ondskab der hviler gemt i alle mennesker, og som kommer til udtryk når man er adskildt fra civilisationen. Da drengenes gradvise overgang til denne bestialske levevis er romanens hovedtema, giver det god mening, at den er opkaldt efter dette objekt. Da konkylien, og hvad den står for, bliver smadret tager de værdier Fluernes Herre står for endeligt over. Fluernes Herre er desuden en direkte oversættelse af Beelzebub, der er et af djævlens mange navne. Da Ralph slår Fluernes Herre itu mod jorden forvarsler det den lykkelige slutning, der trods alt kommer til sidst, da drengene kommer i kontakt med civilisationen igen.

Romanen er bygget op på forskellige kontraster, de mest nævneværdige værende: civilisation kontra vildskab, godhed kontra ondskab og individualisme kontra kollektivisme. Bogens centrale temaer er dermed baseret på disse modstående begræber, der afspejles i figurerne og symbolerne. Bogen har et budskab om, at inden i alle mennesker er der noget ondt og dyrisk gemt, der kan komme frem i een, hvis man tillader det. Hvis mennesket adskilles fra civilisationens rammer og normer, vil det, at dømme ud fra denne bog, vende tilbage til sine urinstinkter, og hurtigt forlade det moderne livs konventioner. På trods af, at bogen omhandler en gruppe unge drenge på en øde ø, og dette måske ikke umiddelbart er et scenarie, de fleste kan genkende, kan budskabet anvendes i den virkelige verden alligevel. Bogen kommer med et interessant bud på hvordan man kan definere ondskab, nemlig som noget, der gemmer sig inden i alle mennesker, og først bliver sluppet ud, når man mister sine samfundsomstændige rammer.

Den interessante og barske tematik og det store billedplan, der gemmer sig bag realplanet, har medvirket til denne bogs massive success. ”Fluernes Herre” har opnået stor anerkendelse, og anses af mange som en fast del af en litterær almendannelse.

Forfatteren William Golding skaber i denne bog et dynamisk persongalleri med både flade og runde karakterer, der stort set alle gennemgår en betydelig karakterudvikling i løbet af bogens handling. De fleste af disse karakterer besidder i tillæg en symbolsk værdi, der gør, at man kan drage direkte paraleller mellem karaktererne og temaerne, såvel som de mange objekter, der også er tillagt symbolske værdier. Da forfatteren har valgt at anvende en alvidende tredjepersonsfortæller, får læseren mulighed for at blive lukket ind i tankerne hos mange af karaktererne, og der dannes derfor et nuanceret

Side 6

SAG/3.A 22/01/2014

billede af de fleste karakterer, så det ikke blot er sort og hvidt. Desuden holder forfatteren en stemning i gang ved at anvende mange sproglige virkemidler såsom sammenligninger, besjæling og metaforer. Netop på grund af, at ”Fluernes Herre” er en allegorisk roman, og der ikke bliver forklaret hvornår eller hvor længe børnene befinder sig på øen, er det desto lettere at forbinde bogens tema med den virkelige verden. Og det er måske af disse grunde, at bogen har opnået så stor success.