Et eksempel fra STX 1.g
Babel - Analyse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Dansk A, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
1
Alle geværer har en fortid og et hvert skud danner en ny historie
Babel
Filmanmeldelse
Side 2
2
Filmanmeldelse - Babel
Forord:
Den film jeg gerne vil anmelde hedder Babel. Babel blev indspillet i 2006 under instruktion af Alejandro González Iñárritu, som bl.a. er kendt for film som:” Eleven Minutes, Nine Seconds, One Image: September 11” og ”21 grams”. Filmen har Brad Pitt og Cate Blanchett i hovedrollen. De to har også arbejdet sammen i filmen ”The Curious Case of Benjamin Button”.
Babel var nomineret til syv Oscars og har vundet Robert Prisen og Bodil Prisen for bedste udenlandske film.
Handling:
Filmen består af tre forskellige historier. I den ene historie følger man to unge marokkanske børn, der i deres kedsomhed, sender et riffelskud efter en bus. De antager først at geværet ikke kunne skyde langt nok, men da bussen stopper, går det op for dem, at de tog grueligt fejl. Inden i bussen sidder Richard og Susan Jones. De er amerikanere og danner grundlag for den anden historie. De har taget væk fra deres liv i Amerika og er på ferie i Marokko. Uheldigvis bliver Susan ramt af det riffelskud, fra de to unge drenge. De handler nu om liv eller død, og de er nød til at finde en læge. Men de er langt væk og den læge der er tættest på, er en gammel landsbylæge. Bussen kører hen til landsbyen og de andre amerikanere i bussen bliver utrygge ved byen. Susan for viklet hendes skulder, som er der hun er blevet ramt af skuddet, ind og får nogle sug af lægens røgelse, som sender hende ud i en bedøvelse. Imens det hele står på, er verdens pressen også med i det. De tror det er en terrorist, der bevidst har prøvet at dræbe. Nyheden når hele vejen til Japan hvor den tredje historie foregår. Her følger vi en døvstum pige, som bor alene med sin far. Hun er jomfru og vil meget gerne havde taget sin mødom. Det er svært fordi, at mange skræmmes væk af hendes døvstumhed. Hun prøver at gå trusseløs i byen, men det hjælper ikke. Hendes far er en velstående forretningsmand, han køre i Mercedes og bor i en luksus lejlighed. Det viser sig, at han har foræret, det gevær der blev skudt med, til en marokkansk bonde, der så har solgt det til de to drenges far.
Historien ender med at Chieko, den japanske pige, gør et sidste forsøg på at få taget sin mødom. Det går galt igen og hun går ud på hendes terrasse, hvor hendes far så også kommer ud. I Marokko bliver Susan hentet af en helikopter og fløjet til et moderne hospital. Den ene af de to drenge bliver skudt af politiet, mens faren og den anden dreng overlever og bliver taget med af politiet. Det er en meget dramatisk historie, hvor der hele tiden er noget på spil.
Personer:
Susan er en meget nervøs kvinde, som ikke kan tåle nogen store dramatiske ting.
Hun er ca. i 30’erne og har lyst hår med blå øjne. Hun er meget økobevidst og ved hvad der er sundt og hvad der ikke er sundt. Susan og Richard sidder bl.a. på en restaurant, hvor hun smider Richards og hendes egne isterninger på jorden, fordi hun mener de er forurenet. Hun har det også meget svært, når hun skal behandles hos landsbylægen. Han vil gerne sy hendes sår, men hun afviser og
Side 3
3
Richard og rejseguiden er nødt til at holde hende fast, så hun ikke spjætter for meget. Da de sidder på den restaurant jeg nævnte ovenover, får man at vide, at de tidligere i deres liv har mistet en søn. Man finder aldrig ud af, hvad der var sket med ham, men de snakker om, at Richard skulle havde været hjemme da det skete. Det virker som om hun giver ham skylden for barnets død, og har svært ved at tilgive ham.
Richard er en livsglad person, som er meget omsorgsfuld og kærlig. Han kan ikke forstå hvorfor Susan er nedtrykt og stresset.
Han arbejder meget og det er derfor, han har råd til rejsen og til en pæn bopæl.
Susan og Richard har to børn sammen, og som sagt så har de mistet et tredje.
Richard er ca. på samme alder som Susan, altså i 30’erne, han har leverpostej farvet hår og blå øjne.
Drengen der skød Susan hedder Yussef. Han er ung, ca. 13 år. Yussef kommer fra en fattig familie i Marokko. De lever af at sælge fåreskin og fårekød. Da Yussefs far køber geværet, viser det sig, at Yussef har et stort talent indenfor riffelskydning.
Ham og hans bror tager en dag ud for at skyde sjakaler, så de ikke dræber deres får. Da de har været der ude i lang tid, begynder de at kede sig. Da der så pludseligt dukker en sjakal op, og Yussefs bror ikke rammer den, sår de tvivl i dens skuddistance. De går op på en bjergtop og for at afprøve den. Da bussen med Susan og Richard kører forbi, skyder Yussef ned mod den. Først tror de der ikke er sket noget, men da bussen så stopper, indser de problemet. Yussef er meget ærlig. Han fortæller politiet, at det var ham der skød, så de skal ikke anholde eller skyde efter nogle andre.
Chieko er den japanske pige. Hun er ca. 16 år. Hun er døvstum og det gør, det svært for hende at få ”normale” venner og kærester. Hun bliver såret et par gange i filmen, bl.a. er hun taget i byen med nogle af sine venner, da hun ser sin bedste veninde (som også er stum) kysse med en dreng hun har flirtet med. I det hele taget er livet som ung døvstum pige, meget hårdt i den voldsomt udviklende by Tokyo. Hendes mor skød sig selv i hoved så, hun bor alene med sin far.
Miljø:
Idet historien er delt op i tre, så er der flere forskellige miljøer at beskrive. Jeg har valgt at beskrive de to vigtigste. Marokko og Japan.
Marokko står i klar kontrast til Japan. I Marokko er det meget lowtech. I den by hvor Susan bliver behandlet, er der kun én telefon. Lægen kommer på cykel og turistbussen er et sjældent syn. De er meget troende i Marokko. Især Islam er udbredt. Vi ser flere gange burka-klædte damer og tæpper hvor folk beder.
Rejseguiden beder f.eks. foran Richard. Man kan se, at de er meget forskel på deres kultur og hverdag, men de kommer godt ud af det med hinanden alligevel.
Der er meget ørken og derfor er der altid støvet. Folks tøj er støvet til, og når man går, afsætter man støvskyer. Det hele ser beskidt ud, fordi støvet sætter sig overalt. Det er noget af det som Susan væmmes. Folk bor i primitive huse, bygget af ler. Der er gardiner i stedet for vinduer og gulvet er også af ler. Der er ingen elektronik nogen steder, kun det ene sted hvor telefonen er. Der står et gammelt fjernsyn, der højst sandsynligt kun kan tage en kanal.
Side 4
4
Japan er hightech. Der er storskærme på gaden, der er lys og højhuse over alt.
Religion er ikke noget man kan se, hos de moderne japanere i Tokyo. Chieko har sin egen mobiltelefon, hvor hun kan se den hun snakker med direkte på skærmen.
I modsætningen til Marokko hvor der kun var én telefon i landsbyen, så har alle en telefon i Tokyo. I en moderne by som Tokyo, er kommunikation meget vigtig. Det er noget der bliver skildret godt i filmen, da man følger en der er døvstum. Da Chieko er i byen om aftnen, så er der lys over det hele og massere af mennesker.
På det diskotek hun kommer ind på, er der lysshow og DJ. Musikken er elektronisk, i modsætningen til i Marokko, hvor det er akustisk. Men Chieko kan ikke hører det.
Spændingskurve og plot:
Det er svært at lave én spændingskurve på historien, da den som sagt er delt op.
Så jeg laver en spændingskurve for Marokko, hvor det er mest spændende.
Spændingskurve for Marokko:
Plottet i historien ligger i titlen ”Babel”. På forsiden af filmen, er Babel skrevet, så det ligner bogstaverne står som et tårn. Det er ikke tilfældigt, får i 1. Mosebog kapitel 11 er ”babelstårnet” beskrevet. Det var et tårn der skulle nå op til himlen og op til gud. Det ville gud ikke have og han gjorde så mennesker snakkede forskellige sprog. Så ud fra titlen og den måde titlen er skrevet på, kan man se, at filmen handler om sprog. Filmen handler i sandhed også om sprog. Man følger amerikanere i Marokko og en døvstum pige i Japan.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Spændingskurve
Side 5
5
Plottet ligger simpelthen i sproget. Da Susan er blevet såret, skal rejseguiden oversætte, hvad lægen siger, til Richard. Først lyver rejseguiden ved at sige, at lægen sagde det så godt ud. Men Richard kan fornemme, at han lyver og råber til ham, at han skal fortælle sandheden. Når man følger Chieko i Japan, får man virkeligt også en forståelse af hvor vigtigt sproget er. Hun har svært ved at klare sig, fordi hun ikke kan snakke med andre mennesker. Filmen skildrer sprogets vigtighed. I filmen tror de amerikanske medier, at der er tale om terror, selvom den marokkanske regering, siger, at al terror er udryddet i Marokko. Igen er der mangel på kommunikation mellem to lande – Marokko og Amerika.
Farvetoner:
Farvetonerne er naturlige. Der er ikke redigeret ved lyset, f.eks. er der ikke puttet mørke nuancer i. Men i Marokko, som er et meget ørkenpræget land, er farven meget lys fordi, at solen skinner fra en skyfrihimmel. Når man er i Japan om aftnen, er der rigtigt meget elektrisk lys. Det skaber en følelse af, at man er langt inde i fremtiden. Når den så klipper tilbage til Marokko, hvor solen skær ned på støvet, så føler man, at det er langt tilbage i tiden. Farverne er meget klare, så det føles som om, det sker i virkeligheden.
Musikken:
I hele filmen kører der en melodi, der er spillet på en harpe lignende ting. Den skaber en mystisk stemning. Filmen har sådan et vigtigt tema, nemlig sprog, og med ”mystikmusikken” i baggrunden for det folk til at tænke over temaet endnu mere, end hvis der ikke havde været noget.
Klipning:
Der er rigtigt mange klipninger med i filmen. Når der er en sang i baggrunden og den klipper igennem alle scenarierne, så virker det rigtigt godt. Historierne er nogle gange forskudt en smule tidsmæssigt og det synes jeg også fungerer rigtigt godt. Musikken og klipningen arbejder godt sammen. Nogle gange klipper den i takt med musikken, og det virker forrygende.
Perspektivering:
Jeg valgte denne film, fordi jeg synes den mindede klipningsmæssigt om
Nordkraft. En film som vi har arbejdet meget med. I denne film er der også flere handlinger i gang, som så bliver ført sammen via. Et gevær. I Nordkraft er det ikke et gevær, men stoffer der driver historierne sammen.
Bedømmelse:
Som i en hver anden anmeldelse vil jeg nu give min dom til filmen. Jeg synes filmen er en fremragende film, med massere af gode ting at snakke om. Jeg vil anbefale alle at se den. Filmen er dog ikke helt min type, så den får ”kun” 5 ud af 6 stjerner:
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.