Fabel - Model til analyse af fabler i Dansk

Side 1

1

Analysemodel til fabel

ET FORSLAG IKKE EN ENDEGYLDIG OPSKRIFT .............. 2

KORT OM FABLEN ...................................................... 2 ANALYSEN .................................................................. 2 PERSONKARAKTERISTIK .................................................... 2 SYNSVINKEL OG FORTÆLLER .............................................. 3 MILJØ OG TID ................................................................ 4 KOMPOSITION - PROSA .................................................... 4 KOMPOSITION - LYRIK ..................................................... 5 SPROGET - PROSA ........................................................... 5 SPROGET- LYRIK ............................................................. 6

Billedsprog/metaforer ............................................ 6

Rim og rytme .......................................................... 6

TEMA/BUDSKAB ............................................................. 7

Side 2

2

Et forslag ikke en endegyldig opskrift Kort om fablen

Følgende model kan læses som et forslag til, hvordan du går frem, men på ingen måde en endegyldig opskrift. At lave en god analyse og fortolkning af en fabel, handler om at kunne vurdere både tekst og relevante analysebegreber, samt få det hele til at virke som en samlet fortolkning og ikke bare en besvarelse af spørgsmålene under de forskellige punkter herunder. Det er teksten, der er med til at styre, hvilke punkter, der skal være mere eller mindre fokus på, og derudfra sammensætter du en analyse, der passer til din opgave.

De punkter, vi vil komme ind på, er:

Analyse/fortolkning:

• Genre

• Personer og fortæller

• Miljø og tid

• Komposition (struktur)

• Sprog og stil

Overordnet fortolkning:

• Tema/budskab

Fablen er ikke lige så let genkendelig ud fra sin form som et digt eller en novelle. Den kan være både på vers og prosa, men er ofte kort og fortællende. Derfor er det snarere på dens indhold end dens form, at man kan karakterisere fabelgenren. Fablen handler om dyr med menneskelige egenskaber og har ofte en belærende, bestemt morale.

Moralen er ofte mere kritisk end opbyggelig.

Analysen

Personkarakteristik

Det er altid en god idé at starte ud med at kigge på personerne i teksterne. Enhver analyse og fortolkning skal indeholde en karakteristik af de væsentligste personer, og du kommer derfor ikke uden om dette punkt. Personkarakteristik beskæftiger sig med personers handlinger, deres forhold til hinanden og måske især deres udvikling. Du skal her tænke over følgende ting i din analyse:

1. Hvad siger/gør personerne/dyrene?

2. Hvorfor siger de de ting, de siger, og gør de ting, de gør? Hvilke

motivationer/grunde ligger bag?
3. Er personen/dyret beskrevet direkte (forfatteren fortæller os
om ham/hende), eller får vi et billede af ham/hende indirekte

Side 3

3

(altså gennem personens/dyrets tanker, handlinger og farvet af personens oplevelse af den. Synsvinkel og fortæller er derfor

udtalelser)? meget vigtig at have styr på. Her skal du fokusere på:

4. Forbliver personen/dyret den samme igennem hele fablen,
eller gennemgår personen/dyret en udvikling? (Det

sidstnævnte er ofte tilfældet).

5. Hvorfor sker denne udvikling? Hvilke

ting/hændelser/personer/dyr ligger til grund for udviklingen?

Tips:

• Afhold dig fra at erklære dig enig/uenig med nogle af fortæller. Samtidig identificerer vi os også lettere med en jeg-
personerne/dyrene. Dette vil hæmme din fortolkning af fortæller, da vi er helt tæt på og er med i tanker og handlinger.
teksten. Tredjepersons = han/hun = "han/hun var meget ked af det

En personkarakteristik er forskellig fra en personbeskrivelse efter skilsmissen."

(beskrivelse = facts om personen/dyret, hårfarve, højde, alder osv., 2. Er fortælleren alvidende eller begrænset?
personkarakteristik = hvordan personen/dyret er.) • Alvidende = han har viden om alle personerne og kan

Synsvinkel og fortæller

Hvem der fortæller historien, og igennem hvis øjne vi ser handlingen udspille sig kan også være vigtig for forståelsen af fablen. Ofte bestemmer synsvinklen og fortælleren, hvordan vi som læsere opfatter temaet i historien. En alvidende tredjepersons fortæller giver læseren en følelse af autoritet og stabilitet, mens en førstepersons fortæller derimod giver læseren tvivl om, hvorvidt fortællingen er sand eller

1. Er det en førstepersons- eller en tredjepersons-fortæller?

Førsteperson = historien er fortalt via en jeg-fortæller = "Jeg

var meget ked af det efter skilsmissen." Jeg fortælleren giver os mulighed for at se historien i et andet perspektiv. Med jeg-fortællere skal vi altid huske på at vi kun for en side af dagen, og fortælleren kan være en utroværdig eller upålidelig springe imellem dem, og hvad de tænker, som han lyster, og han ved alt om nutid, datid og fremtid.

• Begrænset = han ved kun, hvad én af personerne tænker

og har ikke indsigt i de andres tanker.

3. Er fortælleren skjult (implicit) eller åbenlys (eksplicit). Skjult =

deltager ikke i historien, og han afholder fra at kommentere

den. Han fungerer som en flue på væggen. Åbenlys = deltager

selv i handlingen fx som en jeg-fortæller. Vi kan som læsere se fortælleren og hans måde at fortælle historien på.

Side 4

4

4. Synsvinkel. Hvorfra får vi fortalt historien? Fra forfatteren, hovedpersonen, fra flere karakterer på samme tid (kombineret synsvinkel) eller et helt fjerde sted?

5. Fortælleteknik: Panoramisk: Historien er fortalt i bagudsyn helt femte?

hvilket er angivet ved ”engang” og anvendelsen af datid.

Historien bliver fortalt af en skjult fortæller, der fortæller historien oversigtsagtigt og med få detaljer. Fortælletiden er meget kortere end den tid historien i virkeligheden spænder over. Fortælletempoet betegnes derfor som højt (at gøre en lang historie kort). Scenisk: Flere detaljer end den panoramiske fortælleteknik. Her er både replikker og beskrivelser og fortælletempoet er moderat. Fortælleren er skjult og vi må som læsere selv analysere personernes tanker betydning kunne dette have?

og bevæggrunde ud fra handlingen.

6. Hvilke informationer prøver forfatteren at give os ud fra den metode, denne har valgt? møblerne – hvilken atmosfære er så skabt?)

Hvordan forholder fortælleren sig til andre karakterer? (Husk, at fortæller og hovedperson ikke behøver være den samme).

Miljø og tid

Det er næsten altid en god idé at komme ind på omgivelserne, tiden, miljøet og atmosfæren i teksterne. Disse ting indeholder ofte ”nøgler” til at forstå noget vigtigt om karaktererne og temaet i historien. Her skal du i din analyse fokusere på:

1. Hvor foregår teksten og hvilken betydning har dette?

Socialt miljø – er vi i overklassen, øvre middelklasse, nedre middelklasse, hos nogen virkeligt forarmede sjæle eller noget

2. Fysisk miljø. Hvor foregår handlingen? Har tiden betydning for handlingen? Fx hvis en tekst er skrevet i nær tilknytning til 11.

september 2001 og omhandler religiøs fanatisme, er det måske vigtigt at bemærke og kommentere på.

3. Foregår handlingen flere steder eller kun et sted?

4. Er det i en virkelig verden, vi er, eller er der overnaturlige elementer? Genre: eventyr, fantasy, fabel mm.

5. Er miljøet beskrevet i detaljer eller blot indikeret? Hvilken

6. Skaber miljøet en speciel atmosfære for historien? (Fx. Hvis vi er på et mørkt slot ved midnatstid, og der er lagner over alle

7. Er miljøet med til at beskrive karaktererne på nogen måde?

8. Hvor lang tid strækker handlingen sig over?

9. Er tiden kronologisk, eller springer den i tid?

Komposition - Prosa

Nogle fabler er skrevet på prosaform, og du kan i den forbindelse tage følgende kompositionsmodel til hjælp:

Side 5

5

Forfatterens opbygning af historien kan give vigtige ledetråde til en bedre fortolkning og er en god idé altid at behandle. Komposition kan begynder at dale igen.

dække over mange ting: titlen, slutningen, tiden, spændingskurven mm. Husk kun at inddrage de dele af kompositionen, der hænger sammen med din analyse og fortolkning. Under komposition kigger du på:

1. Titel: Denne er ofte en vigtig nøgle til at forstå teksten.

Hvordan hænger titlen sammen med handlingsforløbet? Hvilke forventninger til historien giver den? Titler er ofte dobbelttydige og har udover en konkret betydning ofte en symbolsk betydning, der er relateret til tekstens tema.

2. In medias res/introduktion: Hvordan starter historien? Bliver vi

kastet lige ind i handlingen uden indtroduktion (in medias res), eller bliver vi introduceret til, hvad der skal ske?

3. Tid: Er der flashbacks (hop baglæns i tid), eller er det en lineær fortælling fra a-b-c (begyndelse-midte-slutning)?

4. Stream of consciousness: gengivelse af personers tanker og associationer uden filter.

5. Beskrivelse af de forskellige stadier i fortællingen: Hvad sker der først, hvad følger efter og hvordan ender det?

6. Spændingskurve: Hvor er point of no return? Altså der hvor historien ikke kan gå tilbage fra – mordet på kvinden, afsløringen af løgnen osv. Er der et klimaks i fortællingen?

Altså et højdepunkt – det sted hvorefter spændingskurven

7. Slutningen: Diskuter hvordan historien slutter og hvilken effekt dette har på forståelsen af historien.

Komposition - Lyrik

Nogle fabler er skrevet som lyrik, og du kan i den forbindelse tage følgende kompositionsmodel til hjælp:

Ydre komposition = form

• Hvor mange strofer har fablen? Er stroferne ensartede eller uensartede?

• Hvor mange vers er der i de enkelte strofer?

• Hvilket grafisk præg har fablen? Underbygger det fablen –

hvorfor/hvorfor ikke?
Indre komposition = forløb og opbygning

• Hvordan er begyndelsen? Hvad er gået forud?

• Kan fablen inddeles i afsnit?

• Hvordan er forløbet i fablen? Lineært, flashback, cyklisk?

Sproget - prosa

Tekster er jo sammensat af sætninger og ord, og disse kan have stor betydning for din fortolkning af en historie. Derfor har sproget tit en bestemt funktion i teksten, og det er denne, du skal finde frem til. I dit

Side 6

6 arbejde med at finde ud af sprogets funktion, kan du kigge på meget

konkrete metaforer, forskellige dele af sproget mm. Udvælg hvilke positive/negative ord, tillægsord mm. Læg især mærke til

dele, der er relevante at fokusere på i din analyse og fortolkning. tillægsord.

Når du arbejder med sproget i historien, kigger du på:

1. Simpelt eller komplekst sprog? Er det korte, simple sætninger, eller er det svære, komplekse sætninger? Hvilken betydning

har det for historien/karaktererne?
2. Positive/negative ord.
3. Symbolik/metaforer/sammenligninger: Er der symbolik,

metaforer og sammenligninger i historien, der kunne give en ekstra dimension til forståelsen?

4. Billedsprog: Ting bliver beskrevet vha. af billeder mere end vha. ord. ”Hun var høj som et hus.” ”Han løb som vinden.”

5. Er der dialekt/sociolekt/slang? Viser sproget noget om, hvor vi

befinder os?

6. Hvilken effekt har sproget på læseren?

Sproget- lyrik

Hvis fablen er skrevet som lyrik kan du også gøre brug af følgende virkemidler i din analyse af sproget:

• Leger fablen med sproget?

• Hvilken tid står udsagnsordene i?

• Hvilke typer ord bruger fablen? Fremmedord, slang,

• Hvad kan du konkludere om de anvendte ord generelt?

• Hvilken stil har fablen? Højtidelig, gammeldags, almindelig,

talesprog, lav/vulgær. Og hvad betyder det for

fremstillingsformen (beretning, replik, udbrud, refleksion, opremsning etc.)?

• Hvordan er sætningsopbygningen?

NB! Fordi der er så få ord i en fabel, er det vigtigt at gennemgå sproget grundigt og analytisk for at kunne fortolke tema og budskab. Meget lidt er overladt til tilfældighederne i en fabel!

Billedsprog/metaforer

Anvendes der sproglige virkemidler i fablen?

• Sammenligning (Du har ryggrad som en kop kakaomælk)

• Metaforer (Hun er en fri fugl)

• Besjæling (Søger med lygternes øjne)

• Personificering (Lovens lange arm)

• Symboler (kors, hjerter, rosenkrans etc.)

Rim og rytme

• OBS! Hvis fablen er et prosafabel vil punkter omkring rim og rytme ikke være relevante!

Side 7

7

• Hvilke rim består fablen af?

- Parrim (linjerne rimer lige efter hinanden)

- Krydsrim (når to linjer rimer, men der er en linje imellem)

- Omsluttende rim (første og sidste linje rimer)

- Bogstavrim (når mere end to ord i en strofe begynder med det samme bogstav)

- Ørerim (fremkommer i udtalen) har beskæftiget dig med temaet/problemstillingen i din

- Øjerim (findes i stavningen)

• Hvilken rytme har fablen? Fri rytme, metrisk rytme (ens gennem fablen), pauser. Markér trykstærke (_) og tryksvage

(U) stavelser i fablen for at bestemme rytmen.

Tema/budskab

Her kommer den overordnede fortolkning ind i billedet: Hvad får du ud af den analyse og fortolkning af enkeltdelene, som du har lavet? Med andre ord: hvad peger underfortolkningerne, du har lavet under alle de andre punkter, hen imod? Her hæver du dig op over teksten og knytter de ting, du har analyseret og fortolket dig frem til, sammen. Uanset hvad skal du altid vise, hvad temaet og budskabet i historien er.

1. Hvilke(t) tema(er) peger historien hen imod? Hvad har været den centrale problemstilling, eller med andre ord: hvilke problemer behandles igennem historien? Fx kærlighed, fordomme, ensomhed, drømme osv.

2. Giv eksempler på hvorfor du mener, det netop er dette

tema/disse problemstillinger, teksten peger i retning af. En
tekst kan sagtens have flere temaer/problemstillinger, men
der er oftest et/en, som har fyldt mest i historien. Vis hvor du

analyse.

3. Hensigt: En tekst/forfatter har altid en hensigt, noget den/han

vil – hvad? Det kunne være at give os et indblik i et miljø, vi ikke kender, at få os til at tænke på noget specielt, advare os imod en bestemt udvikling eller måske noget helt fjerde.

Tip til at finde frem til tekstens hensigt: Et spørgsmål, du kan stille teksten for at finde frem til hensigten, er at spørge, hvilke værdier teksten fokuserer på.

4. Budskab: Måske har teksten et budskab, men ikke

nødvendigvis. En tekst kan fx bare beskrive/lade os få et

indblik i en mere eller mindre vigtig hændelse i en persons liv, uden der nødvendigvis er et budskab. Et budskab kan forstås som det, teksten eller forfatteren prøver at fortælle os. Fx har eventyr altid budskaber eller moraler, hvor vi direkte bliver

Side 8

8 fortalt, hvad der er godt, og hvad der er skidt; hvordan vi burde opføre os, og hvordan vi ikke burde opføre os.

Tip til at finde frem til fablens budskab:

For at finde budskabet spørger du, hvorfor teksten netop behandler de værdier, du fandt frem til under hensigten. Hvad gør dem særlige eller specielt vigtige at fokusere på?