Et eksempel fra STX 1.g
En, To, Tre - NU! af Jesper Wung-Sung
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Dansk A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Dansk Boganmeldelse 25/4-06
Anne L. D. Nielsen 2
Referat
Bogen handler om en dreng der hedder Jeppe. Den vigtigste ting for ham er basketball, hvor han er et lysende talent. Jeppe er 17 år og lige begyndt i 1.g på Svendborg Statsgymnasium. Til introfesten bliver han forelsket i en pige som hedder Cecilie. Hun er meget anderledes, i sammenligning med Jeppes kammerater, som er nogle gevaldige snakkemaskiner. Jeppe har rigtig mange venner, men hans bedste ven er Jack. De to har planlagt at når de er færdige med gymnasiet vil de køre ud og se verdenen i Jacks bil. I Jeppes fritid spiller han basket, og han er netop rykket op på seniorholdet, fordi han er så god. Hans største drøm er at komme til USA og spille basket. Kort tid efter tager han mod til sig og inviterer Cecilie i biografen. Der går ikke længe før de danner par. Jeppe er forvirret, men samtidig meget forelsket. En aften drikker de sig fulde til en fest, de går ud i en bil, og begynder at tage tøjet af hinanden. De kæler for hinanden, men pludselig stivner Cecilie og begynder at skrige. De tager en taxa hjem, og da han dagen efter opsøger hende, siger hun at det er slut. Jeppe bliver ked af det, med der går ikke længe før de finder sammen igen. Deres hverdag går stille og rolig, og deres forhold er blevet tæt og stabilt. En dag ligger de i en robåd ude på søen da Cecilie bryder ud i gråd. I løbet af et split sekund bliver der vendt op og ned på det hele, da Jeppe finder ud af at Cecilie har lymfekræft. Efterfølgende forsøger Jeppe at opretholde sin tro på at Cecilie overlever sin sygdom. Han spiller mere og mere basket og han tror at hver gang han scorer hjælper det Cecilie til at leve videre. Som tiden går, bliver Cecilie stadig svagere og svagere. Jeppe besøger hende hver dag, alt hans tid går med hende og basket. De har et målebånd som de for hver dag der går klipper en centimeter af, så de kan se hvornår hun kan vende hjem. En aften efter Jeppe har spillet en meget vigtig kamp, tager han ud på sygehuset hvor han får af vide at hun er død. Han er meget bedrøvet og kan ikke rigtig koncentrere sig om noget. Han opgiver drømmen om at komme til USA, selvom en talentspejder giver ham tilbudet. I stedet tager ham og Jack af sted på deres planlagte rejse.
Side 2
Dansk Boganmeldelse 25/4-06
Anne L. D. Nielsen 3
Forfatterportræt
Jesper Wung-Sung. Født d.23/5 1971 på Ærø, og opvokset her i Marstal. Han skriver meget om os
unge og kærligheden. Hans historier er realistiske hvilket gør at man fordyber sig bedre i bogen.
Mange af hans bøger er meget hverdagsbevidste og det gør at vi kan drage mange paralleller til vores eget liv. Han er en af de få forfattere som formår at bringe sporten ind i litteraturen. Jesper Wung-Sung bevæger sig tilsyneladende væk fra voksenlitteraturen i retning af ungdomslitteraturen.
Eller måske er det mere rigtigt at sige, at han bevæger sig i to sideløbende spor – et for voksne og et for unge, hvor sidstnævnte i hvert fald ikke tiltrækker sig mindre opmærksomhed fra forfatteren selv. Jesper har udgivet flere bøger som omhandler næsten samme tema som i En- To- Tre- NU!
Bl.a.:
To ryk og en aflevering, Noveller 1998
Pelle Johns engle, Drengeroman 2002
Side 3
Dansk Boganmeldelse 25/4-06
Anne L. D. Nielsen 4
Opbygning
Bogen er set ud fra Jeppes synsvinkel, altså skrevet som om Jeppe er Jeg - personen. Der er mange flashbacks hvilket gør at handlingen ikke er kronologisk. De mange flashbacks gør i denne historie det hele mere interessant, hvor det andre gange kan virke forvirrende og uoverskueligt.
Flashbackene uddyber det Jeppe snakker om, kommer med en del oplysninger og facts. Der er også meget direkte tale hvilket gør vi får et større indblik i hans liv, tanker og følelser. Forfatteren er god til at skabe sammenhæng mellem flashbacket og når Jeppe fortæller, så der ikke opstår nogle misforståelser mellem ham og læseren. Der er god ligevægt mellem flashbackene, Jeppes tanker og det han fortæller. Når man først er begyndt at læse den, giver man ikke slip, for der er ikke et eneste tidspunkt hvor man bliver træt af den. Den måde han skriver på gør det hele lidt mere levende og får en til at føle sig hjemme i bogen. Man bliver meget optaget af at følge Jeppe. Hvad sker der nu?
Hvordan handler han? Og hvad er hans tanker og følelser omkring dette.
Berettermodellen
Bogen er delt ind i tre afsnit. Det første afsnit har en stiplet lige linie, som går fra bunden og lodret op. Der hvor linien stopper står der 1,68. Det næste afsnit har en skrå stiplet linie, og øverst står der
0,22. Det sidste afsnit har en vandret linie, hvor der står 0,00. Da jeg sad og læste bogen undrede jeg mig meget over hvad disse streger på siderne betød. Først giver det ikke den store mening, men der er jo nok en forklaring på dem. Jeg tror det f.eks. kunne være: I det første afsnit hører vi om Cecilie.
Vi får at vide at hun er 1,68 høj. Linien er lodret for her er hendes liv helt normalt. Andet afsnit er det mest sørgelige i bogen. Da Jeppe kommer ud på sygehuset og ser liget af Cecilie, måler han med målebåndet at hun er 22cm fra nakken til næsetippen. Det vil sige 0,22m. Linien er skrå fordi det hele begynder at gå ned af bakke for Jeppe, Cecilie og deres familier. Det sidste afsnit er linie vandret, for enden står der 0,00. Det er tegn på at Cecilie er død.
Hvis man sætter de tre linier sammen ser det således ud:
Umiddelbart kunne det godt ligne en puls. Først lever Cecilie et normalt liv, i bedste velgående. Hjertet slår som det skal, men så begynder det at gå ned af og Cecilie dør. Man kan vel os godt sige at den passer på en berettermodel.
Ved at dele historien op i 3 dele, er det en grov berettermodel, der bliver tegnet.
- Anslag, Præsentation, Uddybning i første afsnit.
- Point of no return, Konfliktoptrapning, Konfliktløsning i andet afsnit.
- Udtoning i tredje afsnit.
Side 4
Dansk Boganmeldelse 25/4-06
Anne L. D. Nielsen 5
Personkarakterstik
Jeg har valgt at karakterisere hovedpersonerne i denne bog som er Jeppe og Cecilie.
Jeppe: Han er 1,95 høj og går i 1.g. Jeppe elsker at spille basket og drømmer om at blive professionel i USA. Han er følsom, og lader sig tit styre af hans basketball. I starten har han ikke rigtigt styr på sit liv, er meget umoden og usikker. Men igennem bogen gennemgår han en ekstrem forvandling. Han ender med at finde ud af hvem han virkelig er. Hans ynglings film er ”hvide mænd kan ikke dunke”, den sammenligner han tit sig selv med. Hans liv går lidt i stå da Cecilie bliver syg. Hans bedste ven er Jack og de kalder sig J&J. Jeppe sætter alkoholen til side for at få opnå de bedste resultater i basket. Han ånder og lever for den.
Cecilie: Hun er 1,68 høj og går på samme Gymnasium som Jeppe. Hun har lyst hår og er slank.
Hun lever i nuet og tænker ikke så meget over hvad andre mener om hende. Hun er anderledes. Da hun får konstateret kræft bliver hun mere indadvendt og opfører sig til tider meget underligt. Nogle dage vil hun slet ikke se nogen, ikke en gang Jeppe. Efter hånden som hun bliver mere og mere syg mister hun sin spontanitet og lysten til at foretage sig noget. I starten er hun en glad pige som ikke er bange for at kaste sig ud i nye ting. Hun tager sine egne beslutninger uden at tænke på konsekvenserne, som da hende og Jeppe rejser til Gran Canaria.
Miljøbeskrivelse og Tid
Det er et ganske almindeligt miljø som de lever i. Handlingen foregår for det meste i Svendborg og i Odense hvor Jeppe spiller basket. Man kan nemt sammenligne det med sit eget liv. Jeppes og Cecilies familier lever begge i et middelklasse miljø. Det er nogle typiske danske familier, hvor det for det meste går godt, men også rammes af modgang.
Vi kommer ind i bogen da Jeppe han starter i 1.g. Vi følger ham igennem hans første år på gymnasiet. Bogen strækker sig derfor over 1 år. Det er en nutidsroman, fordi den nemt kunne foregå i dag. Den omhandler en del ungdomsemner som, fester, kærlighed og kriser. Da bogen er udgivet i
2001 gør det, det nemt for mange unge at identificere sig med en af personerne i bogen. For som sagt oplever mange unge at forholdet til forældrene ikke altid er lige godt og at det med kærligheden ikke er lige nemt hver gang.
Side 5
Dansk Boganmeldelse 25/4-06
Anne L. D. Nielsen 6
Tema
Hovedtemaet er Kærlighed. Bi -temaet er Medgang og Modgang.
Kærlighed: Cecilie og Jeppe er forelsket i hinanden. De er nærmest uadskillelige. De er sammen hele tiden undtagen når Jeppe spiller basket. I bogen hører vi meget om deres kærlighed. F.eks. der hvor de bliver gift på en strand på Gran Canaria. De bliver ikke rigtig gift, men får en fuld mand til at vie dem. Deres kærlighed til hinanden er så stor, at det ikke betyder noget for dem at de ikke er rigtig ”gift” så længe de bare selv tror på det. Et andet sted i bogen er på det tidspunkt hvor de spiser på en Italiensk restaurant. Jeppe føler at det hele kun eksisterer for deres skyld. Førhen har Jeppe aldrig kunnet se en mening med at gå på restaurant, for man kunne da ligeså godt spise der hjemme. Men pga. kærligheden mellem ham og Cecilie giver det pludselig mening.
Medgang og Modgang: I bogen bliver Jeppe virkelig sat på en hård prøve. Han skal for alvor lære at kæmpe videre i stedet for bare at give op. Livet kører for ham, alt lykkedes. Både basket og kærligheden. I løbet af bogen får vi indtryk af at Jeppe bliver utrolig stærk, lærer at kende sig selv og at kæmpe videre. Men da Cecilie slår op første gang, er han klar til at rejse væk og forlade det hele. Han vil have ny identitet og flytte til USA. Et kort øjeblik ville han opgive det hele for så lidt.
Der er ingen tvivl om at Jeppe lærer noget af det der sker. Men bliver han i virkeligheden stærkere?
For til sidst da han får lidt modgang ser vi endnu et eksempel på at han falder i igen. Denne gang dropper han sin store chance for at komme til USA.
Fortolkning
Jeg har taget nogle uddrag fra bogen som jeg har valgt at fortolke. Derudover vil jeg fortolke resten af bogen i store træk. Uddrag: ” Den første måned var fantastisk, men også forvirrende, og - bliver jeg nødt til at tilføje – frygtelig. Den bestod af Cecilie, Cecilies fravær, Cecilie, Cecilies
1 fravær…(Jeppes tanker)” Idet han har været så besat af hende har det gjort det frygteligt, fordi han
konstant har længtes efter og være i kontakt med hende hele tiden. Jeg tror ikke at måneden bogstavelig vis har været frygtelig, men fordi at når man længtes efter et menneske så meget som han gør, bliver det nemt for meget, og det gør at hans oplevelse af denne måned har været frygtelig.
Da jeg læste det her stykke tænkte jeg det var da noget underligt noget. Og straks får man lyst til at læse videre for at finde svaret. Sådan oplever man det flere gange gennem bogen. Et andet sted i bogen: ” Det føltes som at blive smidt ud fra et fly – uden faldskærm. Jeg kunne ikke få luft, det susede for ørerne, og trykket syntes at presse mine indre organer sammen til små hårde sten. Jeg var ude af stand til at sige eller gøre noget, mens det stod på. Det var som at styrte ned gennem jorden i
Side 6
Dansk Boganmeldelse 25/4-06
Anne L. D. Nielsen 7 ét langt fald. Da jeg dukkede op på den anden side, var jeg blæst tom, som var al identitet blevet revet ud af mig. Jeg ville ikke have kunnet sige, hvor jeg boede. – Jeg lavede 32 points, mumlede
jeg. Som om det kunne hjælpe mig.(Jeppes tanker)”^{2}. Det her beskriver hans følelser da det gik opfor ham at Cecilie var død. Han går helt ned og sammenligner det derfor med hvordan det ville føles ikke rigtig at kende sig selv mere, fordi en meget vigtig del af ens liv er blevet revet væk. Han har hele tiden forsøgt at score flere og flere point i håb om at jo flere han scorede desto større chancer var der for at Cecilie ville leve videre. Men nu kan det være lige meget, 32 points, hvad er forskellen, han nåede jo ikke engang at sige farvel. Da han kommer hjem går han helt amok og river alt hvad der har med basket at gøre ned fra væggene. Midt i rodet ligger der en bog om basket. Der er en tekst til et billede hvor der står: Det er som at vinke farvel til bolden. Lige her er det som at det går op for ham at hver eneste af hans scoringer har været en afskedshilsen til Cecilie.
1
)
Jesper Wung Sung, En- To- Tre- NU! Side 61
2
)
Jesper Wung Sung, En- To- Tre- NU! Side 170
I forbindelse med at vi hører om Cecilies sygdom, hører vi også tutgilaerne og Nono. Cecilie kalder kræftcellerne for tutgilaerne. Hun beskriver dem som de små væsner som går til angreb mod hendes krop. Den eneste som kan hjælpe hende er Nono. Det er et væsen som er lige så stor som den største af tutgilaerne. Den eneste forskel er at han er god. Hendes eneste håb er Nono. Jeg tror at grunden til hun opdigter denne historie, er fordi hun ikke ved hvordan hun skal forholde sig til situationen.
Hun bliver nødt til at have et håb, noget der kan styrke hende og hjælpe hende til at tro på livet. Det er den måde hun klarer sig igennem den svære tid. Jeppe derimod styrkes af basketball. Flere gange indgår han væddemål. Hvis han nu kan scorer 100 straffekast i træk, vil Cecilie blive 100% rask.
Det er svært for Jeppe, for han kan ikke rigtig gøre noget for hende, det er hårdt for ham, for han kan ikke gøre andet end bar stå og se til. I den periode hvor Cecilie var mest syg, spillede han rigtig meget basket. Det får hans tanker væk fra hende. Når han først står på banen er det perfekte skud det vigtigste.
Jeg har kigget lidt på den sang som der bliver sunget til Cecilies begravelse for at se om den havde en betydning.
Like a bird on the wire
Like a drunk in a midnight choir
I have tried in my way to be free.
Like a worm on a hook,
Like a knight from some old fashioned book
I have saved all my ribbons for thee.
Side 7
Dansk Boganmeldelse 25/4-06
Anne L. D. Nielsen 8
If I, if I have been unkind,
I hope that you can just let it go by.
If I, if I have been untrue
I hope you know it was never to you.
Like a baby, stillborn,
Like a beast with his horn
I have torn everyone who reached out for me.
But I swear by this song
And by all that I have done wrong
I will make it all up to thee
I saw a beggar learning on his wooden crutch,
He said to me,” you must not ask for so much.”
And a pretty woman leaning in her darkened door,
She cried to me,” hey, why not ask for more?”
Like a bird on the wire
Like a drunk in a midnight choir
I have tried in my way to be free.
Dette er Cecilies ynglings sang. Sangen bliver spillet til hendes begravelse. Den handler om hvordan man ser på livet. Den undskylder overfor dem man har gjort fortræd. Den handler om det at være fri og leve i nuet. Generelt passer den godt på Cecilie. Hun er den frie person som ikke lytter til hvad andre siger. Hun har bragt andre smerte pga. hendes sygdom. Sangen er et tegn på at hun vil gøre det hele godt igen. Den symboliserer hendes liv.
Konklusion
Det har været spændende at arbejde med bogen. Jo mere jeg kom i dybden med den jo mere interessant blev den. Jeg har lært at f.eks. når man begynder at fortolke bogen kommer der flere og flere ting op som gør at bogen bliver mere interessant. Først troede jeg ikke rigtig at jeg kunne få noget ud af bogen, for egentlig var der ikke særlig mange åbne spørgsmål tilbage. Men efter som arbejdet skred frem dukkede der flere og flere ting op. Jeg har lært hvordan man griber en sådan opgave an og hvad der skal lægges vægt på når man begynder at analysere. I denne opgave er det specielt opbygningen som er vigtig for bogen, fordi det er med til at give et større overblik over handlingen.
Side 8
Dansk Boganmeldelse 25/4-06
Anne L. D. Nielsen 9
Kildeangivelse
Jeg har brugt følgende sider til at søge oplysninger på: www.google.dk www.litteratursiden.dk www.sentura.dk
www.hjem.get2net.dk/JWS/
Side 9
Dansk Boganmeldelse 25/4-06
Anne L. D. Nielsen 10
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.