Erna og Ewan af Hans Otto Jørgensen | Analyse

Side 1

1

Guldnotat til ”Erna og Ewan”

EN HJÆLPENDE HÅND ..................................... 2 NOTEPAPIRET ..................................................... 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................... 2 STX 3.g

FORTOLKNINGEN ............................................ 3 STX 3.g

RESUMÉ .......................................................... 4 INDGANGSVINKLER ......................................... 4 ANALYSE OG FORTOLKNING AF NOVELLEN ...... 5

HOVEDPERSONEN EWAN....................................... 5 Ewan bliver styret af familien Lykke ............. 5

Kvindelige træk ............................................. 6 Erna bestemmer ........................................... 7 Eksistentiel krise ........................................... 8 Forsøger at udfylde tomrummet i hverdagen9

Tommys betydning ..................................... 10 FORTÆLLER OG SYNSVINKEL ................................. 11 TID .................................................................. 11 KOMPOSITION ................................................... 12 Livet passerer forbi ..................................... 12

Tredeling – fødsel, død, seksualitet/kærlighed

.................................................................... 13 STED ............................................................... 14 SPROG ............................................................. 14 TITLEN ............................................................. 16 SLUTNINGEN ..................................................... 16 TEMAER ........................................................... 16

TOLKNING/BUDSKAB .......................................... 17

GENREMÆSSIGT PERSPEKTIV ........................ 17

GENREBESTEMMELSE .......................................... 17 Novellegenren ............................................. 17 Tip: For at springe til et sted i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, citater og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og fortolkning af

teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle notaterne og

citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af

teksten/teksterne, inden du anvender noterne herunder. På den

måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da til vejledningen til litterær artikel her.

Side 3

3 fortolkningen

Forfatteren: Hans Otto Jørgensen

Liv og forfatterskab

• Hans Otto Jørgensen blev født i 1954 i et landbomiljø i Midtjylland. Han uddannede sig senere i et akademisk miljø som mange andre i sin generation. Erfaringer fra opbruddet mellem landbomiljøet og det akademiske bymiljø spiller en stor rolle i hans forfatterskab.

• Fra var han rektor for Forfatterskolen.

• Hans værker er ambitiøse, kunstneriske forsøg på at forstå menneskets sind og tankeverden. Han er kendt for sin eksperimenterende og fabulerende prosa.

• Flere af Hans Otto Jørgensens tekster rummer både den traditionelle fortælling og mere avantgardistiske skrifteksperimenter.

• Emnerne for novellerne er ofte folk, der hører til, men

                     1
ikke kan finde sig til rette.

1 2

Mortensen, Klaus P. (red.) Litteraturens stemmer (2009) System Tiden

• Novellen ”Erna og Ewan ” er fra 1997. 90’erne er en opbrudstid, hvor ismerne ikke længere afløser hinanden kronologisk, men hvor der sker en sammenblanding af mange ting inden for litteraturen. Værkerne er eksperimenterende og bryder diverse retningslinjer for opbygning af litteratur.

• Litteraturens tema fra begyndelsen af 90’erne og fremefter er ikke længere en optagethed af den postmoderne leg med ordene, men af klassiske projekter, der handler om krop og verden, om individualitet, om ensomhed, kærlighed osv.

• Mange af forfatterne i denne periode er uddannet på

Forfatterskolen, og kendetegnende for halvfemserlitteraturen er især kortprosaen. Af anmeldere er den blevet kritiseret for at være kedelig og overfladisk.

Litteraturen er dog senere blevet anerkendt for at forholde sig til problematikken omkring de rodløse- og identitetsløse eksistenser, der aldrig finder sig tilpas i

    2
livet.

Red. Fibiger og Lütken Litteraturens Veje (2009, 2. udg.)

Side 4

4

Resumé

Novellen handler om Ewan og Erna, der finder sammen efter at have mødt hinanden i byen. Ewan bliver hurtigt præsenteret for Ernas familie og hendes far Erik Lykkes bilforretning, som hele familien er involveret i. Ewan bliver selv en del af forretningerne, og da han og Erna får sønnen Tommy, bliver han lige så hurtigt indlemmet i familien Lykke. Egentlig ved Ewan ikke, hvad han skulle have givet sig til, hvis han ikke havde mødt Erna, men han føler alligevel, at livet passerer forbi ham. Han sidder ofte og løser krydsord i aviserne for at fordrive tiden, og han har ikke særlig meget indflydelse på, hvordan sønnen bliver opdraget.

Sønnen går selv ind i forretningen og begynder også at køre langture. Erik Lykke dør af et slagtilfælde, Erna og Ewan begynder at gå til badminton, de spiller kort og køber en hund for at fordrive tiden. Ewan begynder at klæde sig ud i sin kones tøj og sminke sig som en kvinde, men holder op med det igen.

Tommy får en kæreste, Iris, men Erna bliver delvist jaloux på hende, og hun og Tommy kommer sjældnere og sjældnere på besøg. Til slut får Ewan dog en pludselig indskydelse og løber hen til Erna for at komme hurtigt tilbage til hende og deres hund Carlos.

Indgangsvinkler

Når man skriver en litterær artikel kan noget af det vanskeligste være at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være det styrende for opgaven som den gennemgående røde tråd. Der er mange forskellige muligheder, men nogle af dem kunne være:

Selvrealisering

Du kan vælge at fokusere på selvrealisering og lade det være den røde tråd gennem din opgavebesvarelse. Vælger du dette, bør du overveje:

• Hvor meget betyder det, at man kan realisere sig selv og sine drømme?

• Hvilke former for selvrealisering findes der?

• Kan det blive for sent at udleve sine drømme, eller er det altid en mulighed?

• Hvilke ting kan stå i vejen for selvrealisering?

Forslag til indledning: Der er mennesker, der har drømme om at rejse bestemte steder hen, andre, der ønsker at få et bestemt job eller udleve en kunstnerisk spire. Der kan være alle mulige forskellige håb og drømme, man kan have for sin fremtid. I novellen ”Erna og Ewan” viser hovedpersonen…

Side 5

5

Familie

Du kan vælge at fokusere på familie. Hvis du vælger dette perspektiv, bør du tænke over:

• Hvor meget bør man vægte familien i forhold til sig selv og de ting, man gerne selv vil opleve og udleve?

• Har familiens betydning ændret sig gennem tiden og i så fald hvordan?

• Er familieforhold betinget af kultur og religion og i så fald hvordan?

Forslag til indledning: I gamle dage var familien altafgørende.

Erhverv gik ofte i arv fra far til søn, og det var også ofte op til ens familie, hvem man skulle gifte sig med. I dag har vi et noget anderledes forhold til familien. I ”Erna og Ewan” spiller familien den rolle, at…

Kønsroller

Et andet centralt tema i novellen er kønsroller. Vælger du at fokusere på kønsroller, kan du overveje følgende:

• Hvilke typiske træk tillægger vi manden og kvinden?

• Er der ligestilling mellem kønnene i dag?

• Har kønsrollerne og det, vi tillægger dem, altid været det samme, eller har det ændret sig?

Forslag til indledning: I vores samfund går vi meget op i, at der er ligestilling mellem kønnene. Alligevel bruger vi stadig udtryk som ”at være en rigtig mand”, og vi har også bestemte forestillinger om, hvordan mænd og kvinder er forskellige fra hinanden. I novellen ”Erna og Ewan” bliver der vendt op og ned på nogle af de traditionelle kønsroller, da…

Analyse og fortolkning af novellen

Hovedpersonen Ewan

Ewan bliver styret af familien Lykke

Ewan lader sig integrere i familien Lykke, men mister samtidig mere og mere af sin egen identitet.

Bliver indviet

Det virker næsten som om, det er en indvielsesritual, Ewan går igennem for at blive indlemmet af familien Lykke, hvorefter han er fuldt integreret. Efter dette lever han sit liv fuldt ud sammen med familien Lykke:

”Moren kaldte og efter snapsen og silden, efter Erik Lykke havde haft Ewan i enerum og de fik ild på cigaren – Erna

Side 6

6 kom ind lidt efter med kaffen – blev de unge installeret med servicestationen på hovedstrøget i selve byen” (p. 14, ll. 16-

18). om nogen ting. Ingen ambitioner. Det var de enige om” (pp.

Erik Lykke kommer med formaninger

Da Erna er blevet gravid, kommer Erik Lykke med formaninger til Ewan om ikke at kigge efter andre piger, hvilket næsten lyder Ewan er uddannet mekaniker: som en trussel: ”Ewan var mekaniker og udlært hos Opel i Svendborg” (P.

”Lykke gjorde ham i utvetydige vendinger opmærksom på, 14, l. 3) at kigge efter andre piger, mens hun var med rogn, det kunne han pinedød godt sige ham, det skulle han holde sig fra” (p. 14, ll. 23-25).

Erwan lægger sin gamle identitet fra sig

Erwan har tidligere været en charlatan og spillet fodbold, men han har lagt alt dette bag sig, da han er trådt ind i familien Lykke og har påtaget sig en rolle som en del af familien i stedet. Ewan har mistet alle ambitioner og har ikke nogen mening om noget mere. Han har passivt ladet sig indordne i familien: Kvindelige træk ”Han havde nok været noget af en charlatan, med anderumpe og sorte laksko, men det lagde han af sig. Han havde spillet fodbold i 1909 og selvom han nu var blandt jyder, selvom det fynske endnu hørtes tydeligt i dialekten, så havde han ingen favoritter. Han havde ingen absolut mening

14-15, ll. 40-45).

Ewans gamle identitet forsvinder helt

Efter Erik Lykke dør, flytter Eriks sønner imidlertid væk fra byen, og Ewan står tilbage med salget af benzin som det eneste, han kan leve af. Han har tidligere været mekaniker i familiefirmaet, men har på den måde gjort sig afhængig af familien, så han ikke længere kan bruge sin uddannelse, når de flytter væk:

”Ewan stod tilbage med en stump tvist i baglommen på sin kedeldragt og bare salg af benzin fra tanken” (p. 15, ll. 85-

87).

Ewan har en række kvindelige træk. Han er følsom, lader Erna overtage styringen og begynder endda at klæde sig ud i dametøj.

Side 7

7

Følsom

Ewan er følsom. Da Erik Lykke kommer og formaner ham om, at han ikke må se efter andre piger, når hans kone Erna er gravid, bliver han tør i halsen og griber ud efter tvisten (et stykke I krise som mand bomuldsstof) i sin baglomme: Man kan tolke det på den måde, at Ewan er i en identitetskrise ”Ewan blev tør i halsen, greb til baglommen efter tvisten” (p.

14, l. 26). kvinde i stedet. Dog passer han heller ikke ind i den rolle og Det er Erna, der har forført Ewan

Ewan mener selv, at det er Erna, der har forført ham og ikke Erna bestemmer omvendt:

”At han så altid siden hen mente, at det var hende, der havde forført ham, ikke omvendt, det fik være […]” (p. 14, ll.

29-30).

Transvestit

Ewan begynder at eksperimentere med Ernas tøj og sminke og klæder sig ud som en kvinde:

”Ewan duppede de trinde kinder i spejlet, prøvede bakstiften under armhulerne, forsøgte sig med læbestiften også – det var Ernas ting.” (P. 15, l. 79-80).

Han opgiver dog projektet og bliver aldrig fuldt ud transvestit:

”Han prøvede bakstiften også flere gangen. Han pudrede kinderne, forsøgte sig med læbestiften. Men så holdt han op.” (p. 16, ll. 103-104).

som mand og prøver derfor, om han evt. kunne fungere som opgiver det igen.

Det bliver tydeligt gennem novellen, at det er Erna, der bestemmer. Hun dominerer forholdet, og det er hende, der træffer beslutningerne.

Ewan gør som Erna vil

Ewan mener, at det er fjollet at sidde på skødet af hinanden, men Erna sætter sig på ham, og han lader hende uden videre gøre det:

”Ewan havde egentlig altid syntes det var lidt fjollet at sidde på skødet af hinanden, men Erna lagde armene om halsen på ham og satte sig til rette” (p. 14, ll. 4-5).

Side 8

8

Erna har frataget Ewan sin selvstændighed

Ewan har indordnet sig efter Erna og har accepteret at glemme sin fortid for i stedet at koncentrere sig om det forestående. Der står i teksten, at ”Det var de enige om”, men det virker mere som om, det er Erna, der har presset en identitet ned over Ewan, der gør, at han har mistet sig selv:

”Han havde ingen absolut mening om nogen ting. Ingen ambitioner. Det var de enige om. For fra nu af, var det kun det forestående, der virkelig betød noget” (pp. 15, ll. 43-45).

Erna navngiver hunden

Erna og Ewan er uenige om, hvad deres nye hund skal hedde.

Ewan er mere traditionel og kedelig end sin kone, der går efter et eksotisk navn. Til sidst er det dog hende, der får lov til at bestemme, ligesom det er i alle andre henseende:

”Først kunne de ikke rigtig finde på et navn til den, enten syntes Ewan, det lød for eksotisk, eller også syntes Erna, det var for almindeligt. Men så pludselig en søndag, mens Ewan var efter rundstykker, så var det der. Erna havde undfanget navnet. Carlos var det helt rigtige til den hund” (P. 16, ll. 95-

98).

Erna overtager Ewans plads

Man kan fortolke Erna og Ewans forhold på den måde, at Erna overtager Ewans plads som ”manden” i familien. Hun er dominerende, vil bestemme og træffe beslutninger, og derfor skubber hun Ewan længere og længere væk fra hans oprindelige identitet. Han påtager sig flere kvindelige træk, fordi hun fuldt ud påtager sig alle de bestemmende roller i forholdet. Det kan dog også tolkes på den måde, at Ewan allerede fra starten har haft kvindelige træk og derfor selv underlægger sig Erna og hendes dominerende væremåde.

Eksistentiel krise

Der er flere tegn på, at Ewan er i en eksistentiel krise. Han ved ikke, hvad han vil med sit liv, og hans verden passerer revy foran ham.

Ved ikke, hvad han vil med sit liv

Ewan ved ikke, hvad han vil med sit liv:

”[…] i virkeligheden anede han næppe, hvad han ellers skulle have stillet op med sit liv” (p. 30-31).

Han begynder at kede sig

Ewan begynder at udvikle sin egen sans for kedsomhed:

Side 9

9

”Ewan udviklede ligesom en egen sans for kedsomhed” (P.

15, l. 59). Til sidst bliver Ewan så passiv, at han holder op med at høre Han føler sig tom

Ewan beskæftiger sig med meningsløse ting som at løse kryds-og-tværs i blade, og han føler sig tom:

”Når han havde lukket tanken og sad i den svale aften med kutterlyde fra fjorden, med sine krydsord i Dagbladet eller den svære i Jyllands Posten, følte han det alligevel så underligt tomt” (P. 15, ll. 60.-62).

Føler at verdenen passerer revy

Når han sidder derhjemme i sofaen og tænder for fjernsynet, føler Ewan, at han ikke selv er en del af verdenen, men at den passerer revy, og han lukker øjnene for at glemme det igen. Han forsøger dermed at ignorere sin egen tomhedsfølelse og eksistentielle krise, selvom den trænger sig på hos ham:

”[Da] tændte han for fjernsynet og lod verden passere revy, lukkede øjnene og glemte lige så hurtigt igen” (p. 15, ll. 64-

65).

Bliver mere og mere passiv musik, stopper med at ryge og ifører sig joggingtøj. Han svinder mere og mere ind, og der er til sidst ikke noget tilbage, der definerer ham som individ:

”Den evige transistor på værkstedet blev slukket. Ewan holdt op med at ryge, fra den ene dag til den anden, og skiftede til joggingtøj om aftenen. ” (p. 16, ll. 87-88)

Ewan begynder at indse, at livet glider forbi

Ewan begynder at få øjnene op for, at han måske har spildt sit liv. Efter den dominerende patriarkalske figur Erik Lykke er død, begynder Ewan at vågne fra den passivitet og ligegyldighed, der tidligere har præget ham:

”Det gled umærkeligt ned, i små doser, kun med begyndende søvnløshed og en skyggeagtig fornemmelse af, at livet gled ham forbi” (p. 16, ll. 88-90).

Forsøger at udfylde tomrummet i hverdagen

Erna og Ewan forsøger at udfylde tomrummet og kedsomheden med at installere en række materielle ting og nye aktiviteter i deres liv.

Side 10

10

Materielle ting

Erna og Ewan får ny udestue, har kortaften, går til badminton og køber en hund for at udfylde hverdagens tomrum:

”De fik bygget udestue på halvdelen af terrassen. De havde kortaften onsdag som sædvanlig med Herdis og Hannibal, fredag gik de til badminton – det var noget nyt, de var begyndt på – og så fik de hund” (p. 16, ll. 91-93).

Traditionelle klichéer

De foretager sig ikke noget særligt, men sidder og spiller kort, ser video, spiser chips og holder hinanden i hånden:

”Erna og Ewan spillede femhundrede, de så

Olsenbandenfilm på video, spiste chips og holdt i hånden”

(p. 16, ll. 107-108).

Nostalgisk tilbageskuende

Erna sidder og kigger i familiealbummet med de gamle minder.

Hun længes tilbage og lever dermed heller ikke i nuet. Igen af ægtefælderne synes dermed at være tilfredse med det liv, de lever:

”Hun sukkede og satte sig i sofaen og kiggede nok en gang familiealbummet igennem” (p. 16, ll. 119-120).

Tommys betydning

Tommy får Ewan til at føle sig tættere på sig selv

Ewan føler, at han lytter til noget inde i sig selv, når han lytter til Ernas mave. Det virker som om, han kommer tættere på noget inde i sig selv. Man kan tolke det på den måde, at han gennem Tommy aner en forhåbning om at få lov til at sætte sit eget præg i verdenen:

”Erna lagde hænderne på maven, og Ewan mærkede, lod hånden føre – her – hældede hoved på skrå og lyttede, som om han lyttede til noget inde i sig selv” (p. 14, ll. 38-39).

Tommy får Ewan til at føle sig tættere på familien

Efter, Ewan og Erna har fået Tommy, har Ewan svært ved at holde sig væk hjemmefra særlig længe ad gangen og er hele tiden interesseret i at høre, hvordan det går med sønnen.

Tommy har givet ham en ny interesse og noget at se frem til og være glad for:

”Fra den dag kunne Ewan ikke holde sig væk fra huset ret længe ad gangen. Han fik noget ligesom sært uroligt over sig, så spørgende på Erna, når hun og drengen havde været til undersøgelser i lægehuset […]” (p. 15, ll. 49-51).

Side 11

11

Tommy er ligesom familien Lykke

Tommy bringer dog ikke Ewan den glæde, han først har troet, han ville.

• Tommy er lige fra fødslen ligesom familien Lykke: ”Som Synsvinklen snydt ud af næsen på familien Lykke” (p. 15, l. 54).

• Han bliver opdraget til at være en del af familien Lykke:

”Først blev han bespist med pølser, is, og sodavand og så allerede da han fyldte fem var han første gang på langtur med morbror Ove” (p. 15, ll. 55-56).

• Ewan får ikke meget at sige i forhold til hans opdragelse:

”Tommy kom farende. Ewan råbte efter ham – og det var nok alt i alt hans bidrag til drengens opdragelse – om han ikke engang kunne sige ordenlig goddag” (p. 15, 67-69).

• Tommy bliver ligesom Erik Lykke, hvilket Erik er tilfreds med: ”Lykke slog på skulderen, lo sin hjertelige latter, han kendte nok til livet. Mente kun, det var et sundhedstegn, det flyvske, for heller ikke han havde nogensinde kunnet sidde stille” (P. 15, ll. 71-73).

• Tommy får det samme arbejde med at køre langture til

Italien, som Erik Lykkes sønner har: ”Tommy kørte langtur med fisk til Italien” (p. 15, l. 83).

Fortæller og synsvinkel

Tredjepersons fortæller

Novellen er fortalt af en tredjepersonsfortæller.

Synsvinklen er Ewans, og derfor kan fortælleren gå ind i hans tanker og følelser og skildre dem. Fx:

”Carlos kunne godt lide Iris og Ewan tænkte, det måske havde noget med jalousi at gøre. Han vidste det ikke. Det var en tanke kun. ” (p. 16, ll. 115-116).

Tid

Vores tid

Der er ikke nogen præcise tidsmarkører i novellen, men Lykkes firma beskæftiger sig med biler, Erna og Ewan har tv, og der er flere ting, der tyder på, at novellen til slut foregår omkring den tid, hvor den er skrevet, altså i 1990erne.

Novellens udstrækning

Novellens handling strækker sig over næsten et helt livsforløb fra Erna og Ewan er unge, til de bliver gamle.

Side 12

12

Komposition

Du bliver i opgaveforlægget bedt om at have særligt fokus på kompositionen, og en analyse af kompositionen bør derfor indgå som en central del af din opgavebesvarelse.

Livet passerer forbi

Ewan har en oplevelse af, at livet passerer ham forbi. Den samme oplevelse kan læseren få ved at læse novellen, der har et højt fortællertempo og indeholder et helt livsforløb på kun 3 sider.

Hurtig gennemgang

Selvom novellen kun fylder tre sider, strækker forløbet sig over hele Erna og Ewans ungdom, voksentid og alderdom. Mange af de ting, der sker, bliver imidlertid blot hurtigt opremset som om, det var facts uden særlig betydning. Fx:

”Ewan var en anelse pluskæbet, Erna var en skønhed. De mødtes på Maritza og dansede tæt allerede under den tredje dans. Ewan var mekaniker og udlært hos Opel i

Svendborg, Erna stod i forretning” (p. 14, ll. 1-3).

Tingene går for hurtigt til, Ewan kan nå at følge med

Selve kompositionen og den hurtige gennemgang af alt, hvad der sker i novellen, passer til den måde, Ewan opfatter sit liv på. Han opfatter det som om, alting går alt for hurtigt, til han kan nå at følge med:

• ”Ewan havde næppe set sig om, så blev han præsenteret for familien” (p. 14, ll. 8-9)

• ”[…] drengen var ude igen, inden nogen havde talt til tre”

(p. 15, ll. 69-70).

Dvs. den måde, læseren præsenteres for historiens begivenheder på, stemmer overens med den måde, Ewan opfatter dem på: fragmentariske, hurtigt fremadskridende og allerede forbi, før man når at opfatte, de overhovedet har været der.

Sidestilling af alle begivenheder

Det virker som om, alle de ting, der sker, er sidestillet og dermed betyder lige meget. Selvom det er noget vigtigt, der sker, beskrives det ud i én lang køre sammen med ting, der ikke har særlig stor betydning. Dette er der flere eksempler på:

• Da sønnen Tommy bliver født: ”De skulle have brændstof, jo, Lykkes biler, olieskifte og eftersyn, og så kom Tommy” (p.

14, ll. 19-20).

• Da Lykke dør: ”Det var det med hjertet, det var oppe i tiden.

Fed mad og den slags.” (p. 15, l. 76).

Side 13

13

”Pludselig”

Flere steder i novellen står der ”pludselig”. Ordet henviser normalt til, at der sker noget dramatisk anderledes og en uventet forandring, men i novellen er det brugt om ting, der egentlig ikke betyder noget særligt. Dette gør, at læseren ikke kan læne sig tilbage og forvente at få at vide af teksten, hvornår

han/hun skal være ekstra opmærksom på det, der sker i

handlingen. I stedet er det op til læserne at nærlæse teksten for at finde ud af, hvornår der reelt sker noget afgørende:

• ”Erna vendte sig pludselig fra bordet, hun havde kvalme

[…]” (p. 14, l. 32).

• ”Men så pludselig en søndag, mens Ewan var efter rundstykker, så var den der. Erna havde undfanget 2. Døden navnet. Carlos var det helt rigtige til den hund” (P. 16, ll.

96-98). Erik Lykke dør, hvilket indgyder ham med alvorsfuldhed.

(Egen understregning.) ”Han stod på kirkegården i sin frakke, foldede hænderne, Fortælletempo

Fortælletempoet i novellen er meget højt, og der zoomes kun enkelte gange ned på enkelsituationer, som læseren får et uddybende indblik i. Ellers er det en næsten panoramisk fremstilling, hvor alting skrider hurtigt frem. Fortælletiden er dermed langt kortere end fortalt tid.

Tredeling – fødsel, død, seksualitet/kærlighed

Der er en række gentagelser i novellen. Tre gange standser Ewan op for at vende hovedet på skrå og lytte til sig selv

1. Fødslen

Første gang, Ewan virkelig lytter til sig selv, er, da han aner et håb i sin søn Tommy:

”Erna lagde hænderne på maven, og Ewan mærkede, lod hånden føre – her – hældede hoved på skrå og lyttede, som om han lyttede til noget inde i sig selv” (p. 14, ll. 38-39).

Anden gang, Ewan lægger hovedet på skrå, er da hans svigerfar hældede ligesom igen hovedet på skrå og blev grebet af en egen mut alvorsfuldhed, som aldrig siden fortog sig” (p. 15, ll. 80-82)

Side 14

14

3. Seksualiteten eller kærligheden

Tredje gang, Ewan hælder hovedet til siden, er da han beslutter Talesprog sig for at løbe hjem til sin kone. Det kan symbolisere kærlighed eller seksualitet. eksempler på.

”Han hældede hovedet på skrå, stod lidt forunderet, tørrede hænderne i tvisten og tog den med en pludselig beslutsomhed i småløb tilbage, ind til hunden og Erna og de malede tånegle i de bløde dyner i sengen” (p. 16, ll. 128-

130).

Udvikling

På den måde kan man sige, der ske en tretrinsudvikling i novellen: Ewan bliver konfronteret med både livet, døden og

kærligheden/seksualiteten.

Sted

Ewan kommer oprindeligt fra Fyn, men er flyttet til Jylland for at bo sammen med Erna og hendes familie. Dette er endnu et tegn på, at han opgiver sin egen identitet for at følge Erna.

Sprog

Sproget i novellen virker meget talesprogsagtigt. Det er der flere

• Indskudt sætning med omvendt ordstilling: ”Hun lo og det, hun gjorde med tungen altså virkelig, det kunne han ikke stå for” (p. 14, ll. 5-6)

• Brugen af ordet ”jo” og ”anderledes kunne det jo ikke være” som om, læseren er indforstået med det: ”Han røg

Cecil og hun røg Prince og så blev det jo sådan – hendes stemme sprang en oktav i vejret- anderledes kunne det jo ikke være” (p. 14, l. 7)

• Talesprogsjargon: ”hun var med rogn” (p. 14, l. 24)

Dækket direkte tale

Der er flere ting, der virker indforstået i novellen, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved brugen af dækket direkte tale. Det er en teknik, hvor læseren er i tvivl om, hvorvidt det, der står, udsiges af fortælleren eller af nogen af personerne i novellen. Et eksempel på dette er:

Side 15

15

”og det var nok alt i alt hans bidrag til drengens opdragelse”

(p. 15, ll. 67-68). hans far, hans onkler og morfar har levet. Hans navn kan Læseren her kan blive i tvivl om, hvorvidt det er Ewan, der selv konkluderer, at hans indflydelse på drengens opdragelse indsnævrer sig til, at han råbe efter ham, eller om det er og miljø.

fortælleren, der dømmer ham på denne måde.

Navnesymbolik

Personernes navne er ikke tilfældige. De har alle på den ene eller den anden måde noget symbolsk over sig:

• Erik Lykke: Ernas far hedder Erik Lykke. Det er ham, der styrer hele forretningen og familien indtil sin død og dermed også ham, der dominerer alle de andres liv. Hans

”Lykke”, men hvis man læser symbolik ind i hele navnet, kan det læses mere negativt som ”Er ik(ke) Lykke”.

• Erna og Ewan og Herdis og Hannibal: De to par viser, at mand og kone passer sammen, fordi deres navne gør det.

Der er orden og symmetri på overfladen, men indenunder viser den trivielle og ulykkelige tilværelse sig med ustabilitet i kønsrollerne. flyvske, for heller ikke han havde nogensinde kunnet sidde

• Tommy: Tommy lever et liv, der minder om både det, symbolisere, at han er tom og lever en tom tilværelse, som han ikke selv har valgt, men som er betinget af arv

• Carlos: Den eneste, der har et usædvanligt, fremmedartet navn, er paradoksalt nok hunden. Den hedder Carlos, hvilket lyder som noget udenlandsk og eksotisk, selvom ingen af menneskene i novellen kommer ud i verdenen ud over på de langture, familiens mandelige medlemmer tager til Italien i forbindelse med deres arbejde.

Ironisk humor

Der er brugt ironisk humor i novellen. Erik Lykke er en karikeret person, og der bruges meget ironi over for ham. Lige efter, han har sagt, at det er et sundhedstegn at være ligesom han er, får læseren at vide, at han dør af et slagtilfælde:

”Lykke slog på skulderen, lo sin hjertelige latter, han kendte nok til livet. Mente kun, det var et sundhedstegn, det

Side 16

16 stille. Ikke et øjeblik heller. Men det var også den sidste gang, de så ham rask” (P. 15, ll. 71-75).

Titlen

Novellen hedder ”Erna og Ewan”. Erna står først, og det kan symbolisere, at det også er hende, der er den, der bestemmer i forholdet.

Slutningen nødvendigvis er hele hans identitet, men blot en del af Åben slutning

Slutningen er meget åben. Den er umiddelbart positiv, fordi Ewan løber tilbage for at komme hurtigt hjem til sin kone. Temaer Derefter står: Novellen bearbejder mange temaer, men du kan vælge at ”[…] ind til hunden og Erna og de malede tånegle i de bløde dyner i sengen”

Dette kan tolkes på to forskellige måder:

• At tåneglene allerede er malet. Læser man sætningen på denne måde kan det ses som en reference tilbage til den glædestid, da Erna lå på sygehuset efter at have født sønnen Tommy, fordi hun også da havde malede tånegle.

• At Erna og Ewan sammen maler tåneglene: Læser man sætningen på den måde, at Erna og Ewan sammen maler tåneglene, kan det tolkes som et udtryk for, at Erna accepterer Ewans tendenser til at klæde sig på som en kvinde, og at har dermed endelig får lov til at udleve noget af det, han ellers har undertrykt. Det kan betyde, at Ewan til sidst forliger sig med det liv, han nu engang har levet og lever. Han beslutter, måske, at han godt kan lide at klæde sig som kvinde i ny og næ, og at dette ikke den og, at man dermed godt kan have flere roller og identiteter – man kan rumme flere ”personer”.

inddrage dem, du synes er mest centrale:

• Kærlighed

• Ægteskab

• Familie

• Familievirksomheder

• Selvstændighed

• Eksistentialisme

• Selvrealisering

• Relationer mellem forældre og børn

Side 17

17

• Kønsroller

Tolkning/budskab

Novellens slutning er åben, og den indeholder ikke noget entydigt budskab. Der er på grund af novellens åbenhed mulighed for flere tolkninger, men vi giver her vores bud på, hvad nogen af dem kunne være:

• At man skal være sikker på, man gør det, man har lyst til og ikke bare lader sig føre med af andre

• At det er vigtigt at realisere sig selv, inden det er for sent

• At man ikke kan leve sit liv gennem andre

• At man skal forsøge at finde ind til sig selv inden, det er for sent

• At én ting hurtigt kan føre nye ting med sig, inden man får set sig om

• At man hele tiden skal være opmærksom på, hvor man er på vej hen i sit liv.

Genremæssigt perspektiv

                                                                  3
Genrebestemmelse                                            slutning

”Erna og Ewan” er fra novellesamlingen Riggo havde ikke noget

mod det abstrakte, og læseren må derfor forudindtage, at det er_{Forlag}

en novelle. Der er dog også mange træk ved ”Erna og Ewan”, der afviger fra den traditionelle novellegenre.

Novellegenren

Novellegenren har ikke en entydig definition, men den kan kortfattet defineres som: ” En kortere episk tekst”. Der knytter sig imidlertid en række typiske karakteristika til den:

• Den har et enstrenget forløb, der holder sig til ét handlingsforløb og ikke bevæger sig ud i flere sidehistorier, som fx en roman gør.

• Demonstrerer, hvordan en begivenhed ændrer eller vælter en etableret orden.

• Formidles af en fortæller, der arrangerer sceniske passager.

• Har et begrænset persongalleri og få miljøer.

• Indeholder et ”point of no return”, hvorefter historiens konflikt ikke kan kaldes tilbage og et kulminationspunkt, hvor historiens hovedpointer og klimaks udfolder sig.

• Den udgør et tekstligt hele med en begyndelse, midte og

3

Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd Litteraturens Veje (2. udg 2009), Gads

Side 18

18

Novelletræk i ”Erna og Ewan”

Novellens handling følger Erna og Ewans liv og er på den måde enstrenget. Der er dog ikke bare én begivenhed, der omvender deres liv, men en lang række begivenheder, der har indflydelse på deres forhold og livsforløb. Der er ikke en klar tekstlig helhed med en begyndelse eller slutning, da novellen starter midt i Erna og Ewans ungdom og slutter et sted i deres alderdom. Det virker som et forholdsvis tilfældigt udklip fra deres liv, der lige så godt kunne have været længere eller kortere. Der er ingen spændingskurve eller reelt dramatiske hændelser.

Minimalisme og Kortprosa

”Erna og Ewan” er minimalistisk kortprosa, der i modsætning til den traditionelle novelle ikke har et klart forløb med begyndelse, vending og slutning. Derfor bliver der ikke gjort plads til længere beskrivelser af miljøet eller de indbyrdes forhold mellem personerne. Det er en koncentreret form for prosa, der undlader alt overflødigt. Teksten indeholder mange tomme pladser, man som læser selv må fylde ud med den tolkning, man mener passer på historien. Slutningen er i sig selv en tom plads, da vi ikke får at vide, hvad der videre sker med Ewan.

Forfattere inden for genren

Af førende forfattere, der skriver indenfor denne genre kan nævnes Helle Helle, Katrine Marie Guldager og Peter Seeberg.