En analyse og fortolkning af Dorrit Willumsens "Knagen"

Indledning

Novellen ”Knagen” stammer fra Dorrit Willumsens første bog ”Knagen”, der udkom i I Knagen beskrives et totalt mandsdomineret familiemønster, hvor den nærmest syntetiske kvinde begynder at frigøre sig. Både manden og kvinden er produkter af samfundet, uden selverkendelse eller vilje til oprør. Personerne kan ses som et ekstremt eksempel på, hvordan et samfund kan forme individer efter samfundets behov. Manden gør kvinden til et objekt, en spiddet sommerfugl på en nål i en insektforskers samling. Kvindens reaktioner ses kun udfra mandens præsentation. Kvinden gennemløber en tiltagende frigjorthed fra sit rollemønster bare for at ende i en ny rolle. Knagen kan ses som et eksempel på den begyndende kvindefrigørelse, der kulminerer med rødstrømpebevægelsen i 1970 i Danmark.

I det følgende vil jeg forsøge at analysere og fortolke Dorrit Willumsens novelle ”Knagen” fra novellesamlingen af samme navn. Der vil ses, hvordan novellen behandler kvindesyn/bevægelse og kønsrollemønstre. Jeg vil forsøge at sammenholde novellen ”Knagen” med novellen ”Tingene” fra samme novellesamling. Der vil dog ikke være analyse og fortolkning af den sidst nævnte novelle.

Jeg vil forsøge at finde ud af Dorrit Willumsens baggrund og se, om der er sammenhæng med hendes noveller.

Kort om novellen

Resumé: Knagen handler om en mand og hans syn på sin samlever. Den kvindelige forfatter har valgt at lade novellen udspille sig udelukkende fra mandens synsvinkel. Manden betragter sin samlever som en ting. Manden anvender et videnskabeligt objektivt syn på kvinden. Han undersøger hendes adfærd ved at kigge gennem nøglehullet fra sit aflåste arbejdsværelse. Noget normalt samliv er der ikke tale om, fordi manden kun beskæftiger sig med hende, når han har lyst. I kvindens hverdag, ser det ud som om, hun hænger på en knage. Når hun er alene, ændrer hun sig til et selvstændigt væsen med egen fri vilje. Senere bryder hun ud af sit kønsrollemønster, bare for at træde ind i en ny fastlagt rolle som elskerinde.

Novellen strækker sig ikke over noget fastlagt tidsforløb. Der er nærmest tale om at 3. person fortælleren beskriver et stillbillede ved hjælp af andre stillbilleder eller scener. Disse eksempler forløber kronologisk og er på denne måde med til at give novellen et forløb. De enkelte stillbilleder beskriver kvinden og hendes reaktioner. Et af billederne beskriver elskovsakten. Her er det en beskrivelse af kvinden, men det er set med mandens synsvinkel, og dette siger mere om manden end om kvinden.

Knagen

Novellen foregår i samtiden altså i midt …