Frøkongen eller Jernhenrik | Analyse

Side 1

Side 1 af 3

En analyse og fortolkning af ”Frøkongen eller Jærnhenrik”

Handlingsreferat:

Frøkongen eller Jærnhenrik handler om en smuk prinsesse der en dag er ude og lege i den mørke skov. Der taber hun sin guldkugle ned i en brønd. Hun bliver selvfølgelig meget fortvivlet og begynder at græde. Der kommer en ækel frø og hjælper hende med at få guldkuglen op. Til gengæld vil frøen have hende til at love, hun vil holde af ham, lege med ham, spise med hende og lade ham sove i hendes seng.

Selvoptaget som hun er, glemmer hun alt om løftet. Men dagen efter banker frøen på døren og hun bliver tvunget af hendes far (kongen) til at holde løftet. Det gør hun med utilfredshed indtil frøen skal sove i hendes seng, så bliver prinsessen så sur at hun kaster frøen ind i væggen. Den forvandles til en smuk prins og kongen beslutter sig for at de skal giftes.

Komposition:

Historien er helt klart bygget op efter konceptet hjem-ude-hjem. Historien starter med en meget lille indledning, der fortæller lidt om personerne, miljøet og hvad prinsessen plejer at lave. Hvorefter handlingen hopper ud i den mørke skov, hvor prinsessen befinder sig. Derfor er indføringen i handlingen forholdsvis brat. Og det tror jeg ikke den var i det originale eventyr.

STX 1.g

Fortæller:

Historien bliver fortalt i datid, med direkte tale hver gang personerne taler med hinanden.

Fortælleren er bundet til prinsessen, og ved derfor hvad hun tænker hele vejen gennem historien.

Da historien er fortalt med tidsmæssig afstand til historien, er fortælleformen bagudsyn.

Personkarakteristik:

Prinsessen: Hun er så flot, at selv solen undrer sig hver gang den ser på hende. På trods af hendes flotte ydre er hun ikke speciel smart eller klog. Det virker som om størstedelen af hendes personlighed, er styret af hendes id. Hun gør hvad det passer hende og er meget forkælet. Tænker kun på sin guldkugle og alt andet som er til hendes fordel. Det viser hun tydeligt ved at love at være frøens legekammerat osv. Men da den har hentet guldkuglen, skænker hun ikke frøen en eneste tanke og løber bare sin vej.

Hun er nok en der har gjort hvad det passer hende hele sit liv. Og når det endelig går galt, så kommer hendes far og redder hende.

Side 2

Side 2 af 3

Kongen: Han er sikkert en god konge, der er respekteret af alle omkring ham. Man kan tage ham på hans ord, da det spiller en stor rolle for ham, at man holder sine løfter. Det er moralsk forkert alt andet.

Alt i alt så er han sin datters fornuft.

Frøen: Den stakkels grimme frø der prøver ihærdigt at vende forbandelsen og blive menneske igen.

Det lykkes men måske ikke lige på den måde han havde ønsket sig. Men han får dog alligevel det han vil i sidste ende.

Aktantmodellen:

Kongen 🡪 Blive menneske og få prinsessen 🡪 Frøkongen

Kongen 🡪 Frøkongen 🡪 Den onde heks

Jeg synes faktisk ikke at der er nogen af tildelingerne der kan diskuteres. Og jeg synes ikke Jærnhenrik kan blive sat nogen steder, for han har ingen indflydelse på historiens gang.

Prinsessen kunne dog også være hovedpersonen. Men hun har ikke ligeså stor indflydelse på historien som frøen har. Hun tulre bare lidt rundt i sin egen forkælede verden og laver intet. Hvis ikke frøen havde dukket op, så ville hun nok blive ved med at lege med sine dyrebare kugler resten af sit liv (måske lidt hårdt sagt). Vi kunne jo heller ikke have en prinsesse hvis objekt var at lege!

Hvordan skulle sådan en historie dog ende.

Dette er nok den bedste måde at få overblik over historien på. Og det er helt klart den analyseform der fortæller mest.

Det dobbelte rum:

Historien passer ikke helt perfekt med denne analyseform, fordi historien faktisk starter ude i den mørke skov. Men jeg er dog sikker på at i den originale historie, har eventyret startet hjemme på slottet. Så konklusionen må være at dette er den mest rigtige opstilling.

Propps tre prøver:

1. Den kvalificerende prøve 🡪 hovedpersonen udpeges (frøen) ved at han tilbyder sin hjælp til at hente guldkuglen.

Det sociale rum Det asociale rum Det sociale rum

Hjemme på slottet Ude i den mørke skov Hjemme på slottet

Side 3

Side 3 af 3

2. Den principielle prøve 🡪 der er ikke rigtig et tidspunkt hvor hovedpersonen dumper, det eneste der peger mod en fiasko, er da prinsessen løber fra ham. Men det er ikke frøen der dumper, det er prinsessen der er noget galt med. Men jeg tror at i den originale historie, der har været mere uddybning, og at frøen havde dummede sig en smule på det tidspunkt.

3. Den glorificerende prøve 🡪 tidspunktet i historien hvor frøen består, må være da prinsessen klasker den ind i væggen. Han viser sit sande jeg og kan blive prinsessens brud, med alt hvad der hører til.

Her tror jeg også at der ville have været et klarere signal i den originale. For så havde alle budskaberne ikke været halvt ødelagte.

Primære træk og sekundære træk:

Der er helt klart flest ting, der peger imod det primære børnestue eventyr. Det hele er så vidunderligt med guldkugler, ædelstene, perler og en helt masse andet pragt. Så er der selvfølgelig også overnaturlige talende dyr, såsom frøen. Og så spørger faren også datteren om der står en kæmpe udenfor døren, da det bare er frøen. Så vi kan konkludere, at der er kendskab til det overnaturlige.

Der bliver også talt en del om udseende af både frøen og prinsessen. Det peger også i den primære retning. Og for at komme ind på personernes personlighed, så er der faktisk kun gode og onde i denne historie. Alle er gode undtagen heksen. Men for at være lidt grænseoverskridende, så kan man også sige at frøen er lidt ond. Det er i hvert fald sådan prinsessen beskriver frøen. Men efter frøen tilbyder sin hjælp vender billedet selvfølgelig.

Der er faktisk ikke rigtig nogle sekundære tegn, det eneste tabuoverskridende er når prinsessen kaster frøen ind i væggen.

Konklusion:

”Frøkongen eller Jærnhenrik” er tydeligvis en historie, der bærer stort præg af de mange mundtlige overleveringer. Mange steder undre man sig over handlingen, og hvorfor eventyret hedder ”Frøkongen og Jærnhenrik”? Jærnhenrik har jo absolut ingen indflydelse.

Man kan dog heldigvis suge noget ud af historien alligevel. Og vi ser at aktantmodellen sagtens kan bruges, selvom den har været en tur igennem blenderen. Men aktantmodellen beskæftiger sig jo også med personer og ikke handling, derfor er det lettere at huske når man skal fortælle historien videre.