Analyse af "Eksempel på Liv" af Helle Helle

Side 1

side 1 af 5

Eksempel på liv

- analyse og fortolkning -

Aldrig er der blevet talt så meget som der bliver i dag. Gennem radioen og gennem fjernsynet udbasunerer polikerne deres budskaber, reklamerne fortæller den enkelte, hvad lige netop han eller hun har brug for mens underholdningsprogrammerne nok skal sørge for, at vi ved hvad der er underholdende. Alle sammen taler de til os. Vi lytter, men har ingen mulighed for at svare, og efterhånden glemmer vi helt hvordan man gør. Måske kender Helle Helle svaret?

Eksempel på liv er taget fra bogen af samme navn. Denne er udgivet i 1993 og bærer ingen genrebetegnelse, men er en samling af 58 kortere prosastykker. Læseren må, som nævnt lede forgæves efter en genrebetegnelse, men bogens titel indeholder dog et spor, der indikerer, hvorledes teksterne bør tolkes; som eksemplariske fortællinger. Eksempel på liv er således beslægtet med de moralske middelalderlige tekster, en næsten glemt genre, der typisk består af korte oplysende fabler eller netop af eksempler på liv. I disse opstilles enten en positiv model, der er en efterlignelse værd, eller en negativ model beregnet til at skræmme og advare. For at kunne definere en tekst som den læste, er det nødvendigt med en meget bred genre, og det er netop hvad kortprosa er. Som jeg ser det er kortprosa næsten udelukkende karakteriseret ved sin længde, og er dermed intet andet end kort prosa. Men alligevel er kortprosa også en blandingsgenre. Stærkt præget af episke træk, men også af lyriske. Skitsepræg og en følelse af øjeblikkelighed er centrale værdier i kortprosaen. En tekst vil være midt i sit tema hele tiden, idet læseren ofte kastes hovedkulds ind i fortællingen.

Temaet kan kaldes tekstens stemning, dens rum, og kortprosaen lægger med sin enkelthed stor vægt på sprog og stil. Sådan lyder min øjeblikkelige definition, men jeg ville højst sandsynligt være tvunget til at revidere den i sammenhæng med andre kortprosatekster. En helt anden mulighed er at opfatte teksten som et romanuddrag. Idet nogle tekster, den læste inkluderet, er indbyrdes forbundne, blandt andet med samme persongalleri, kunne disse som helhed betragtes som en roman.

Jeg vil ikke gå mere i dybden på dette punkt, da jeg ikke mener, at noget endeligt bevis kan føres, eller at nogen enighed kan nås. Denne analyse og den følgende fortolkning vil bære præg at genren, hvad end denne måtte være, og ikke mindst af dens kompleksitet.

Hovedpersonen, den eneste person læseren præsenteres for, bærer navnet Marianne. Dette STX 1.g

Denne blev brugt som et frihedssymbol under den franske revolution, og navnet stammer fra et selskab, der konspirerede mod Napoleon 3. Napoleon 3. levede fra 1808-73, og derfor kan handlingen i Eksempel på liv umuligt foregå før 1808. Handlingen er desuden henlagt til tiden efter

Side 2

side 2 af 5 køleskabet opfindelse, idet vi læser om, hvorledes Marianne glædes over, at intet råd har fundet sted i hendes køleskab (linie 31-33). Køleskabet i sin simpleste form blev udviklet i 1844 i USA.

Imidlertid varede det endnu nogle år, før det vandt udbredelse, og selv på dette tidspunkt var det forbundet med store omkostninger og derfor udenfor den almindelige borgers rækkevidde. Med et kendskab til skrivesystemer og deres udvikling er det dog muligt at fastsætte tidspunktet mere nøjagtigt, og samtidigt bestemme tekstens geografiske placering. Af linie 15-19 fremgår det således at Marianne genkender bogstavet ”Å”, om end hun først forveksler det med et ”A”. Kun tre lande anvender å’et; Danmark, Norge og Sverige. Alle de skandinaviske lande har imidlertid alfabeter indeholdende 29 bogstaver og ikke de 28, som fortælleren beretter om (linie 19-21). I Danmark er det er dog en meget udbredt misforståelse at vores alfabet skulle bestå af 28 bogstaver, da w’et udelades i den indlæringsremse, der ofte bruges i skolen. Før 1948 indgik stavemåden ”å” ikke i det danske sprog, men i netop dette år afløste den aa’et. Såfremt handlingen udspiller sig i Danmark, befinder vi os altså i tiden efter 1948. Jeg har været ude af stand til at indsamle oplysninger om de resterende skandinaviske landes’ udvikling med hensyn til alfabeter, men jeg føler at jeg har understreget min pointe, og derfor kan tillade mig at gå videre.

Teksten starter med ordene ”To gader længere væk . . .”, derfor må der nødvendigvis være to gader, foruden den vi befinder os på, altså i alt tre gader. Om handlingen foregår i en by eller ej? Et svar beror på en præcis definition af begrebet by. Under alle omstændigheder kommer vi vist ikke nærmere en bestemmelse af den geografiske beliggenhed. I linie 31-33 glæder Marianne sig over at skaldyrene, som udgjorde hendes middagsmåltid, ikke var forgiftede. Udtrykket skaldyr dækker i kommerciel sammenhæng over mollusker, det vil sige østers, muslinger og kammuslinger, og krebsdyr, det vil sige krabber, krebs, hummere og rejer. Generelt udgør disse en relativt dyr spise, og er bestemt ikke noget den gennemsnitlige dansker med almindelige økonomiske forhold har eller havde råd til at sætte på spisekortet hver dag. Så selvom grundlaget er ret tyndt ville jeg placere Marianne i den bedre halvdel af middelklassen eller måske endda højere.

Teksten er fortalt med en indre synsvinkel i 3. person ental. Læseren hører om Mariannes tanker og følelser, ikke fra hende selv, men i stedet fra en fortæller. Dette synsvinkelsforhold ligger fast gennem hele teksten. Den fortalte tid strækker sig kun over få minutter, måske et kvarter, og i det tidsrum forløber handlingen kronologisk. På trods af dette beskedne tidsrum formår Helle Helle dog at give teksten handling og bevægelse med et stort antal verber. Hun skriver letforståeligt, med simple ord og helt uden fremmedord, og for den sags skyld også næsten uden adjektiver. Jeg fristes til at sige, at Helles skrevne formuleringer ligger tæt på de sproglige man møder kollokvialt. Hvis

Side 3

side 3 af 5

Helles fortælleteknik skulle sættes i bås, ville minimalismen synes nærliggende. Overordnet fremstår teksten neutralt; uden hverken denotationer eller andre følelsesladede ord. Glimtvis aner læseren dog en absurd humor, som når Marianne overvejer om det nu også er passende at vride alfabetet op og spule efter (linie 26-30). Helle har bestemt sans for det tragikomiske.

Så vidt med analyse, fortolkningen er straks mere kompliceret. ”Selve handlingen, stedet og tidspunktet er bare en ramme omkring det vigtigste: Personer, der forsøger at forstå hinanden eller nå hinanden eller slippe af med hinanden.” har Helle Helle en gang skrevet, og jeg er tilbøjelig til at give hende ret, i hvert fald med hensyn til denne tekst. Som nævnt forholder tekstens fortæller sig objektivt til handlingen, så her skulle ingen spor være at hente. Eller hvad? Måske er meningen netop at fortællerens skal distancere sig fra sin egen fortælling og dermed skabe et ensomt rum omkring den. Den fysiske nærhed beskrives i den allerførste linie, men samtidig understreges den psykiske distance også. Marianne er omgivet af mennesker, og alligevel er hun alene. Snart får vi svaret på hvorfor. En tilsyneladende sygdom piner Marianne, men hvad der ligner smerter i maven, er efter min mening det, man i dagligdags tale ville omtale som ”en klump i maven”. Denne klump symboliserer behovet for at kommunikere med andre mennesker. Behovet har været undertrykt længe, og i den tid har det vokset sig stadig større. Som noget dyrisk, noget instinktivt, der ikke længere kan holdes tilbage kommer forløsningen. Men den kommer ikke som ord, hvilket man ellers ville forvente, men i stedet kommer den i form af bogstaver. Jeg har forsøgt at stykke de opkastede bogstaver, Å, K, O, T, J, P og R, sammen til både ord og sætninger, men forgæves. Det kan imidlertid være ligeså vigtigt, om ikke vigtigere, at bide mærke i ting, der ikke er til stede, som i de ting der rent faktisk er. I dette tilfælde tænker jeg på indholdet i Mariannes ytringer.

Bogstaverne er mange, men adskilt giver de ingen mening. Nok formår Marianne at forløse sig, men hendes sprog er fragmenteret og ingen vil kunne forstå hende. At alle bogstaverne er kapitaler, kunne være en ren tilfældighed, men det kunne også tolkes således, at Marianne i sin afmagt taler med store bogstaver. Umiddelbart lyder det måske som overfortolkning, men Helle er kendt for at lege med sproget. Hun tager faste sproglige vendinger meget bogstaveligt, og lader dem materialisere sig. I Eksempel på liv dør en kvinde eksempelvis af fysisk grin, mens et elskende par bytter øjne og opdager, at kærlighed faktisk ikke gør blind. Endvidere benyttes udtrykket ”at spytte ud” i linie 21-25, hvilket bekræfter sammenhængen mellem bogstaver og sprog. For Marianne er en anden sammenhæng, nemlig den mellem følelser, ord og handlinger, tydeligvis gået af led. Hun lider under et kommunikationsbrist og under den ensomhed, det har ført hende i. Efter den voldsomme følelsesudladning er hun udmattet, men stolt som en bulimiker, der netop har

Side 4

side 4 af 5 fremtvunget opkastninger. Alligevel har hun stillet sig selv i et dilemma. På den ene side er hun stolt over sin præstation, selv om den langt fra er fuldendt, og på den anden side nærer hun en lyst til at fjerne sporene, idet hun ikke ønsker at påkalde sig opmærksomhed. I sidste ende lader hun dog bogstaverne ligge, hvilket efter min mening er meget vigtigt, fordi hun dermed viser sin vilje til at udvikle sig.

I Eksempel på liv, og for den sags skyld i næsten enhver kortprosatekst, kommer læseren direkte ind i handlingen uden nogen form for forudsætninger. Teksten er således ikke meget mere end et øjebliksbillede. Ligeledes er temaet også synligt under hele forløbet. Efter min mening handler Eksempel på liv om en kvinde, der endnu ikke har lært sig at kommunikere med omverdenen, og endnu ikke har skabt sig et forståeligt sprog. Temaet er sproget og dets forbindelse til virkeligheden. Sproget skal måske i virkeligheden betragtes som noget organisk, en del af kroppen, der har behov for at blive kastet op for at kunne udvikle sig og blive selvstændigt.

Mariannes liv er et eksempel på, hvordan udviklingen kan forløbe i vores verden. Helle udnytter kortprosaens løse præg til at give en fornemmelse for den splittelse og det kaos, der råder i det moderne liv, og i det hele taget synes jeg, at måden, hvorpå hun udbreder sit budskab, er meget velvalgt.

Som sagt er den læste tekst kun en af 58 i Helles debutbog Eksempel på liv, og den er tillige den første. Nogen ville hævde at den er i stand til at stå alene, men hvis man ønsker det fulde billede, er det efter min mening nødvendigt også at inddrage de andre. Den læste tekst begynder in medias res og slutter lige så brat. Men er det overhovedet en slutning, og hvis ja er den så lykkelig?

Se her kan det ikke nytte at lede efter svarene mellem linierne, for de er der ikke. I en tredjedel af teksterne i Eksempel på liv optræder Marianne, og det er her vi skal kigge. Det kunne nemt blive en meget omsiggribende affære, så jeg tillader mig at springe direkte til konklusionen. Efter opkastningen ligger Marianne henslængt på sin seng og peger på et O (linie 33-36). Til slut i bogen hænger hun en hestesko, der ligner et U, op over sin dør. Tager man de kommunikative problemer fra de mellemliggende tekster i betragtning, er det tydeligt, at hun har udviklet sig og er kommet et stykke videre; hun er kommet til alfabetets næste vokal. Konklusionen må være, at der trods alt er håb for Marianne.

Vi lever i en hektisk verden. Befolkningstætheden stiger til stadighed, men alligevel mindskes de mentale afstande mellem menneskene ikke. Tværtimod. I vores fortravlede hverdag er der ikke megen plads til kommunikation, og når et ledigt øjeblik en sjælden gang indfinder sig, mangler vi evnen til både at formulere vores egne følelser og evnen til at forstå andres. Denne evne kræver

Side 5

side 5 af 5 nemlig træning, og træning kræver tid, og tid kræver penge. I storbyjunglen gælder jungleloven.

Kun den stærkeste overlever. Her tænker jeg ikke på farerne for et fysisk fordærv, men i stedet på farerne for et mentalt.