Dramaanalyse af "Aske til aske, støv til støv"

Side 1

3z dansk stil

17.01.02

Dramaernes kollision – Det moderne gennembrud 1870-90

I denne aflevering vil jeg give en analyse og fortolkning af Astrid Saalbachs moderne dramaværk ”Aske til aske, støv til støv” for efterfølgende at sammenstille det med uddrag fra Henrik Ibens drama ”Et dukkehjem”.

Ligesom de fleste dramatiske tekster består Astrid Saalbachs værk ”Aske til aske, støv til støv” STX 3.g dukkehjem”, er dette drama ikke gennemsyret af oplysninger og detaljerede beskrivelser af tid, rum og personer. Indledningsvist bliver læseren, på kun fire linier, introduceret kort og kontant for de mest centrale personer i stykket og udgangspunktet for stykkets handling. Den kontante indledning efterlader ingen overflødige informationer, men oplyser præcist hvor handlingen foregår, hvilke personer der indgår og hvilken situation, de befinder sig i. Dernæst giver de efterfølgende fire linier en lidt bredere nuanceret beskrivelse af det rum, handlingen starter i, dog stadig i meget enkle og korte sætninger. Sceneangivelsen er altså gennemgående ikke særlig omfattende og stiller derfor store krav til læserens egen fantasi og analytiske evner, hvilket jeg vil uddybe nærmere senere. For selvom regibemærkningerne er meget koncentrerede og sparsomme, synes jeg stadig de rummer vigtige oplysninger, der giver læseren en indirekte fornemmelse af tid, sted, personernes sindsstemning og indbyrdes relationer. For at give et konkret eksempel på denne effekt vil jeg inddrage følgende uddrag: ”Nina kommer til syne. Hun har en nusset sommerkjole på, og sandaler.”

På intet tidspunkt i værket bliver læseren direkte informeret om, hvilken årstid eller årstal handlingen foregår i, derimod er det kun korte indskudte sætninger som denne, der afslører, at det må være sommer.

Yderligere er der også et par regibemærkninger, man ikke umiddelbart forstår nødvendigheden af.

Som eksempel kan følgende sætning nævnes: ”Du har sorte negle, Hvad har du lavet? Gravet i jorden?”. Umiddelbart giver denne indskudte sætning ikke mening i sammenhæng med det efterløbne, men den efterlader læseren med et tomrum – og en forventning om at den senere vil blive fulgt op. Selv synes jeg, at sætningen efterlader mig med tætte associationer til overskriften og med en fornemmelse af, at Nina ikke kun er naturligt forelsket i Michael, men er sygeligt opsat af ham og måske ligefrem sindssyg. Selvom regibemærkningen i dette eksempel altså ikke har nogen umiddelbar funktion, er den et indirekte middel til at skabe forvirring hos læseren og et efterfølgende ønske om sammenhæng og mening – der ofte kan være med til, at forstærke læserens koncentration yderligere.

Side 2

3z dansk stil

17.01.02

Efter at have oplæst dette drama synes jeg umiddelbart, at det er svært at vurdere, om den dramatiske tekst er skrevet med henblik på at blive spillet eller oplæst (læsedrama). På mange måder vil det være nemmere for et publikum end en oplæser at opfange de meget følelsesladede signaler, der ligger bag ved replikkerne. Ved hjælp af skuespillernes mimik, udstråling og kropsholdning. Modsat mener jeg alligevel, at det relativt simple handlingsmønster i dette drama gør det forholdsvis let for læseren både at overskue den overordnede problemstilling og de signaler, den indirekte giver udtryk for. Det vil sige, at idet der kun indgår få personer i dramaet og dialogen

mellem disse er så tæt/ intern, som i dette tilfælde, kan stykket lettere fungere som læsedrama.

Efter at have læst ”Aske til aske, støv til støv” har læseren en ret klar fornemmelse af, hvad handlingen umiddelbart går ud på – Ninas ønske om at vinde Michael tilbage. Men idet man indledningsvist er blevet fortalt, at hovedpersonerne har ophørt deres forhold til hinanden på grund af mandens tidligere ægteskab, bliver læseren hurtigere bevidst om, at dialogen og interaktionen mellem de to hovedpersoner kun udgør en mindre del af en større historie. På denne måde får læseren altså et stærkere indtryk af en større indholdsmæssig sammenhæng.

Når man kigger på sprogbruget, synes jeg, at der er flere dramatiske virkemidler, der går igen i dette drama. Det mest interessant ved dialogen er den måde, hvorpå Nina og Michael prøver at skabe en samtale, samtidig med at de ”modarbejder” selv samme dialog. Et konkret eksempel på dette kan findes i linie 11-16 på side s. 2: ”Du trænger til at hvile dig. Til at komme lidt væk…. ”Nej.”

”Hvorfor ikke” ”Jeg har ikke lyst”. Ved at bringe dialogen ind i denne form føler jeg, læseren få ren fornemmelse af, at der er noget galt, og at en eventuel konflikt er ved at optrappes.

Et andet eksempel på den dramatisk sprogteknik kan findes i den tredjesidste linie på side 1. ”Tak…

har du fri?” I denne sætning har Astrid Saalbach valgt at lade Michaels reaktion på komplimentet stå åben. Saalbach fravælger at beskrive hans reaktion og skaber i stedet et form for tomrum. Det vil sige, at der rent faktisk er angivet en reaktion fra Mik, uden at læseren ved hvori den består. Denne teknik, mener jeg, er utrolig virkningsfuld. Hvis Astrid Saalbach havde valgt detaljeret at beskrive Miks reaktion, mener jeg ikke, at læseren ville været blevet ligeså opmærksom på situationen. Ved modsat at lade reaktionen ”udgå” stilles der større krav til læserens forestillingsevne og læseres regestrationsevne skærpes derfor ofte yderligere.

Den eneste konkrete information, læseren får oplyst om Michaels og Ninas indbyrdes forhold, er, at de har haft et forhold, men at Michael har måtte afbryde det på grund af hans to sønner. Der er således ingen direkte beskrivelser af, hvordan deres forhold har udviklet sig efterfølgende, men

Side 3

3z dansk stil

17.01.02 alligevel giver replikkerne dog et meget tydeligt indtryk af deres personlighed, indbyrdes forhold og ”position” i forhold til hinanden. Da Nina kommer ind i billedet, synes jeg hurtigt, at man kan mærke, at hun (i hvert fald i selskab med Michael) er karakteriseret ved en ret forsigtig og usikker natur, idet hun undskylder sig med det samme og giver udtryk for, at hun ikke vil presse sig på (l. 5

s. 1) Ligeledes underbygger den indledningsvise beskrivelse af hendes påklædning (sommerkjole og sandaler) en karakteristik af hende som lidt barnagtig og uerfaren. Denne karakteristik synes jeg især kommer til udtryk, fordi det står i stærk kontrast til Michaels mere alvorlige påklædning. Hans kittel giver nemlig et billede af en mere alvorlig og ”voksen” personlighed.

På det tidspunkt, hvor Nina falder på knæ og trygler Michael om at tage hende tilbage, opstår der også en meget tydeligt ”magtfordeling” imellem dem. Han fremstår som den fornuftige voksne, der ikke lader sig friste af sine følelser, men i stedet undertrykker dem og prøver at kontrollere situationen rationelt. Modsat virker hendes tilbedende facon opgivende og giver hende en karakter som den svage. Som eksempel på dette vil jeg inddrage følgende uddrag fra toppen af side 3: ”Op at stå. Sådan det var godt. Taler du med nogen?” Disse replikker virker umiddelbart ret sympatiske, men jeg synes alligevel, at der ligger noget mere bag ordene. Først og fremmest synes jeg, at sætningen giver læseren et indtryk af Mik som talende ”ned” til Nina, som om hun er et barn. At hun umiddelbart også er placeret fysisk lavere end ham forstærker også denne fornemmelse. Deres reelle placering i forhold til hinanden og det faktum, at hun er eller foregiver, at hun er syg, skaber altså en rollefordeling, hvor hun komme til at fremstå som den ydmyge og svage og han som den stærke.

I den følgende del af min opgave vil jeg sammenstille ”Aske til aske, støv til støv” med følgende uddrag fra ”Et dukkehjem”. Da uddraget fra ”Aske til aske, støv til støv” allerede er relativt kort, har jeg ikke udvalgt et mindre tekststykke fra denne. Modsat vil jeg i ”Et dukkehjem” fokusere på s.

7 - 8 (linie 13) og s. 91 (l. 24) – 92 (l. 30).

Den første mest bemærkelsesværdige forskel på de to ovennævnte dramaer, er brugen af regibemærkninger. Modsat de meget koncentrerede og sparsomme regibemærkninger i Salbachs drama, er især introduktionen i ”Et dukkehjem” spækket med omhyggeligt detaljerede oplysninger og beskrivelser af husets indretning. I Ibsens værk er sceneangivelserne og personernes handlinger altså yderst præcist beskrevet og især ind- og udgangen af diverse døre er der lagt meget vægt på.

Ved at give så præcise beskrivelser af rum og personer formår Ibsen at give læseren et komplet billede af miljøet, hvilket gør det nemt for læseren at forestille sig omgivelserne. Men at forestille

Side 4

3z dansk stil

17.01.02 sig omgivelserne er ikke det samme som at leve sig ind i dem - og det er her, at jeg mener den store kontrast mellem dramaernes dramatiske virkemidler kommer til udtryk. De omfattende regibemærkninger, føler jeg nemlig, ”frarøver” læseren sin koncentration og indlevelsesevne, idet man ikke selv behøver at danne sig et indtryk, men i stedet får det serveret på et sølvfad.

En anden kontrast imellem Salbachs og Ibsens værker er deres måde at fremhæve ændringer i personernes sindsstemning. I ”et dukkehjem” er det for eksempel meget tydeligt, hvilken sindsstemning Helmer er i. På side 8 (l. 1 – 13) omtaler Helmer Nora som en lærke, et egern og en spillefugl. Senere beskriver han hende som hyklerisk, hjælpeløs, uerfaren og som et uerfarent og rådvildt væsen. Navneordene og adjektiverne giver altså et meget stærk fornemmelse af Helmers humørskifte og magtforholdet imellem dem. Man får et indtryk af, at Nora (i hvert fald til at starte med) har indtaget rollen som den underdanige og behagesyge og han den belærende og nedladende rolle. Ved hjælp af de mange og meget kontante adjektiver får læseren altså en mere klar fornemmelse for personernes personligheder og psyke, modsat personerne i ”Aske til aske, støv til støv”, hvor personlighederne og deres karakteristika, som tidligere omtalt, kommer indirekte til udtryk gennem den enkelte persons replikker og handling.

Selvom de to dramaer altså inddrager læseren i personernes psyke på to forskellige måder (direkte og indirekte), skabes spændingen i dem begge to ved magtskifte imellem hovedpersonerne. I ”Et dukkehjem” opstår rolleskiftet (jvf. s. 91 l. 24 – 92 l. 309), idet Nora vælger at forlade Helmer, hvilket medfører, at han kommer til at fremstå som den underdanige og hende som den stærke. I ”Aske til aske, støv til støv” kommer dette magtskifte ikke helt så direkte til udtryk, men jeg synes alligevel det er iøjefaldende. Det, at Mik til sidst vælger at kysse Nina lidenskabeligt farvel antyder, at hun har opnået det, hun ønsker, og at han er bukket under for fristelsen trods hans rolle er bygget på den fornuftige og rationelt handlende karakter. På baggrund af rolleskiftet i de to dramaer, synes jeg derfor, at konflikten i de begge er understreget ved psykologisk dybdeborende virkemidler.

Side 5

3z dansk stil

17.01.02

tema? = følelser og behov kolliderer –der konflikten opstår *hvad vil teksten fortælle os? +

Postmodernistiske træk menneskets følelse af splittethed og en oplevelse af tilværelsen som usammenhængende. Bør ikke fortvivle men det gør hun Sanseoplevelsen gøres til noget ”indirekte” centralt, der er en konstant pirring gennem billedstrømme/-oplevelser som man fx kan finde i linie + fristelse

.