Et eksempel fra HF 1. år

Analyse af Diæt af Benny Andersen

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 2 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 1. år, Dansk A, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

-1-

Dansk stil med udgangspunkt i Benny Andersens digt "Diæt". Udarbejdet af xxx.

Diæt.

Digtet Diæt er fra digtsamlingen "Den Indre Bowlerhat" fra 1964, og er skrevet af

Benny Andersen, - en dansk nulevende forfatter, som er meget læst. Hans popularitet havde sit højdepunkt i perioden for 60’er-modernismen. Et af hans kendteste værker er Svantes viser.

Grunden til at Benny Andersen er en anerkendt forfatter er bl.a., at han har sans for at skrive let tilgængeligt, og bruger gerne ironi og sin humoristiske sans i sine digte.

Benny Andersens digt "Diæt" er måske mere aktuelt i dag, end dengang han skrev det i 1964. Digtet kan vække den dårlige samvittighed hos mange, og da især på denne tid af året hvor mange går rundt med dårlig samvittighed, fordi de har spist for meget og for usundt i julen. Benny Andersen vil med slet skjult sarkasme prøve at give os en anden indgangsvinkel til vores syn på mad og prøve at få os til at flytte fokus, så vi i stedet fokusere mere på selve livet .

Digtet er bygget op på en måde, så det bliver til en lang formanings- og informationstavle. Om budskaberne er troværdige er svært at sige, men nogle af dem taler til folks samvittighed, og mellem de mere eller mindre troværdige budskaber dukker der små sjove vendinger op, der tydeligt er skrevet med et understrøg af humor og ironi.

"Rejer giver tørre hornhinder" er lidt af en påstand, men i følge øjenlæge Jørgen

Bruun-Jensen kan nogle mennesker rent faktisk få allergiske symptomer i øjnene efter indtagelse af rejer og andre skaldyr. I det oplyste samfund vi lever i, ved vi en hel del om, at det vi spiser og drikker er enten godt eller skidt for vores helbred. Det gælder åreforkalkning, hjertesygdomme, mave-tarmsygdomme og en lang række andre sygdomme. Men påstande om at marmelade giver slatne ører, småkager påvirker hørelsen, og at man bør undgå sagosuppe under svangerskab er meget svære at finde belæg for. Selv for de mest fanatiske helseguruer og sundhedseksperter.

Benny Andersen vil med garanti ikke formane læseren af digtet, men jeg tror han er blevet træt af alverdens formaninger om, hvad der er sundt, og især hvad der ikke er sundt. Han blander fakta sammen med små humoristiske vendinger som fx "Blomkål tar udsigten" og "Fisk er ikke godt for slagteren". Ved denne sammenblanding opnår han at læseren standser op og tænker over livet, og måske tænke over hvor ligegyldige de øvrige budskaber er. Kort sagt det gælder om at leve livet og nyde det i fulde drag uden at tænke alt for meget over, hvad man spiser og gør. Hans sidste fire linier "livet er usundt", "haps", "haps", "haps" viser da også at han ikke tager tingene så tungt, men lever livet og spiser med hjertet. Man kunne fristes til at tro at Benny Andersen måske har læst lidt af Nietzsche, og vil med digtet understrege et af Nietzsches citater: "Mennesket bør

Side 2

-2-

Dansk stil med udgangspunkt i Benny Andersens digt "Diæt". Udarbejdet af xxx.

ikke værdsætte noget højere end sin egen sjæl". Kort sagt vil han selv bestemme hvad han vil spise, og hvordan han lever sit liv. Det skal ingen udefrakommende blande sig i.

Hvis man ser på dagens gadebillede opdager man at der er kommet et utal af helsekostbutikker og motionscentrere. Folk tænker meget over hvordan de lever i dag. Der er vokset en helt ny industri op der beskæftiger sig med folks sundhed. Man kan ikke åbne en avis eller et ugeblad uden, at det er fyldt med reklamer og tillæg om diverse pulverkure, kosttilskud og naturmedicin. I følge Verdensnaturfondens Internationale Team for Plantebevarelse, så er forbruget af helsekost og naturmedicin nu ved at være så omfattende, at mellem 4-10.000 plantearter er truet af læge- og helseindustrien, og alt for ofte viser det sig, at de forskellige medikamenter ikke har den ønskede virkning. Forbrugerrådet har netop undersøgt 42 slankemidler og kosttilskud. På baggrund deraf er 38 producenter af slankemidler og helsekost blevet anmeldt til fødevaremyndighederne.

Butikskæden Matas er også blevet anmeldt til fødevaremyndighederne, idet de ved deres skiltning og mundtlig vejledning i butikkerne stiller forbrugerne et vægttab i udsigt, som produkterne ikke lever op. Jeg håber og tror, at folk er ved at få øjnene op for den kommerciellasering der er blevet i branchen, hvor fabrikanterne kun tænker på profit, og har glemt det enkelte menneskes problem.

Min personlige mening om digtet er bestemt meget positiv. Jeg synes at vi alt for ofte bliver bombarderet med det ene budskab efter det andet, om alle de ting man bør undgå at spise og gøre. Ofte viser det sig, at budskaberne er modstridende, hvilket gør dem utroværdige og ligegyldige, og det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man læser dem. Nøjagtig som det sker i digtet. Man burde i stedet tænke mere på at leve i nuet, og nyde den tid man har på jorden.

Man skal jo huske på, at den tid man lever ikke kommer tilbage. Det ville da være spild af tid kun, at drømme om de glæder man kan have, og ikke leve dem ud i livet. Det er der mange der glemmer i dag.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.