Forgængelighed og Biler | Analyse

Side 1

Digte om døden

EN HJÆLPENDE HÅND .......................................................................... 1 NOTEPAPIRET .............................................................................................. 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................................ 1 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ..................... 2 Inger Christensen ................................................................................. 2 Henrik Nordbrandt ............................................................................... 2 INDGANGSVINKLER .............................................................................. 3 Død ...................................................................................................... 3 At efterlade sig spor............................................................................. 3 Livscyklus ............................................................................................. 3 ANALYSEN ........................................................................................... 4 GENRE - LYRISK DIGT .................................................................................... 4 YDRE KOMPOSITION ..................................................................................... 4 Ydre komposition i de enkelte digte .................................................... 4 INDRE KOMPOSITION - FORLØB OG OPBYGNING ................................................. 5 Indre komposition i ”Forgængelighed” ................................................ 5 Indre komposition i ”Biler”................................................................... 6 FORTÆLLER OG PERSONER .............................................................................. 6 Fortæller og personer i ”Forgængelighed” ........................................... 7 Fortæller og personer i ”Biler”.............................................................. 8 Fortæller og personer i ”Forgængelighed” og i ”Biler” ........................ 8 SPROG OG STIL ............................................................................................. 8 Sprog og stil i ”Forgængelighed” .......................................................... 9 Sprog og stil i ”Biler” ............................................................................ 9 MILJØ ....................................................................................................... 11 Miljø i ”Forgængelighed” og ”Biler” ................................................... 11 TEMA ....................................................................................................... 11 DIGTENES MÅDE AT FREMSTILLE DØDEN PÅ ..................................................... 12 Skildringen af døden i ”Forgængelighed” .......................................... 12 Skildringen af døden i ”Biler” ............................................................. 12 Skildringen af døden i de to digte....................................................... 13 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på de givne tekster end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og fortolkning af digtene. Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal der-imod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og for-tolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af digtene, inden du anvender noterne herunder.

På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem de to digte har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen.

Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da til vejled-ningen til litterær artikel her og analysemodel til digt her.

Side 3

2

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen Henrik Nordbrandt

Selvom du ikke vælger at inddrage det i din litterære artikel, er det vigtigt at have baggrundsviden om forfatterne af de tekster, du læser.

Inger Christensen • Han gør ofte brug af den arabeske form, der er en særlig orien- Liv og litteratur

• Inger Christensen levede fra 1935 til 2009, og hun har både skre-vet digtsamlinger, romaner, fantastiske fortællinger, skuespil, en essaysamling og børnebøger, men er dog mest kendt for sine dig-te.

• Hun gør brug af avancerede kompositoriske principper sat op i et paradoksforhold til et frit flyvende indhold, der er anti-systematisk.

• Hun er optaget af fremmedgørelse og projektet er at skrive sig frem til et omslag, hvor det fremmede ophæves.

• Inger Christensens digte handler om tilværelsens grundkræfter og livsytringer.

Liv og litteratur

• Henrik Nordbrandt er en dansk digter født i 1945.

talsk, slynget form. Et af virkemidlerne til at opnå denne arabekse form er de skæve linjebrud.

• Motivet i hans digte er ofte døden, der ses som den ultimative af-brydelse og mennesket, der forsøger at løbe frem og tilbage i livet og kunsten for at udsætte døden.

• Der er ofte et bort-nærværelses-tema, hvor fokus ligger på de an-strengelser, man gør sig for at få nærvær ud af den flygtige tid, man lever i.

• Omgivelserne spiller en stor betydning i Henrik Nordbrandts digte.

Han er ofte blevet betragtet som en lyriker, der generelt koncen-

trerer sig om sit jeg og dets nære omgivelser^{1}.

1

Mortensen, Klaus P. (red.) Litteraturens stemmer (2009) System

Side 4

3

Indgangsvinkler

Det kan være svært at finde en rød tråd, der kan binde hele din opgave sammen, men det er vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære opgaven hele vejen og gøre den sammenhængende. Nogle indgangsvink-ler kunne være:

Død

Døden er centralt i begge digte, og det er den mest oplagte indgangsvin-kel til de to digte. Vælger du at fokusere overordnet på måden, digtene skildrer døden på, bør du overveje:

• Ser man forskelligt på døden i forskellige kulturer? I så fald hvor-dan?

• Har opfattelsen af døden ændret sig gennem historien eller af-hængigt af, hvilken religion, der har været den dominerende og i så fald hvordan?

• Er det tabu at tale om døden i dag? Hvorfor, hvorfor ikke?

• Vil man nyde livet mere og leve mere i nuet, hvis man er bevidst om, at man engang skal dø?

At efterlade sig spor

Du kan fokusere på det at efterlade sig spor. Hvis du vælger denne ind-gangsvinkel, bør du tænke over:

• Hvor meget betyder det for os i dag, at vi lever et liv, hvor vi efter-lader os spor?

• Hvilket spor kan man efterlade sig? Fx børn, kunstværker, minder osv.?

• Vil man blive bedre til at leve i nuet, hvis man ikke fokuserer på at efterlade sig spor? Tænk evt. på, at man ofte glemmer at nyde rejsen, hvis man hele tiden fokuserer på at tage billeder af det man oplever og dokumentere det.

Livscyklus

Du kan fokusere på livscyklussen. Vælger du dette fokus, bør du overveje følgende:

• Hvordan kan man beskrive livet som noget, der går igen og som noget, der går i ring? Fx at vi dør og bliver til jord, som planter le-ver af, og at mennesket igen spiser planterne.

• Kan man argumentere for, at livet aldrig rigtig slutter, hvis man ser det som en cirkelbevægelse?

• Hvilke konsekvenser får det for ens livsholdning, hvis man ser livet som en cyklus?

• Hvilke andre måder er der at anskue livet/døden på? Fx reinkarna-

tion og genfødsel?

Side 5

4

Analysen

I opgaveforlæget bliver du bedt om at lave en sammenlignende analyse og fortokning mellem de to digte ”Forgængelighed” og ”Biler”. For at lette denne sammenligning har vi analyseret de to digte sideløbende og drager i løbet af analysen paralleller mellem dem.

Genre - Lyrisk digt

Inger Christensens ”Forgængelighed”

Inger Christensens digt ”Forgængelighed” er et lyrisk digt. Der er ikke no-get handlingsforløb i digtet, men der er lyriske elementer som allitteration

(bogstavrim) og rytme. Det udtrykker følelser og stemninger og bærer præg af en meget personlig karakter.

Henrik Nordbrandts ”Biler”

Henrik Nordbrands ”Biler” er også et lyrisk digt. Heller ikke i dette digt beskrives der et egentligt handlingsforløb, men det er beskrivelser af stemninger og tanker.

Ydre Komposition

Noget af det, der er mest iøjenfaldende ved et digt er dets ydre komposi-tion. Kompositionen er altid værd at lægge mærke til, fordi den også har betydning for sprog og indhold.

Ydre komposition i de enkelte digte

Antallet og opstillingen af vers og strofer siger ikke kun noget om digtets udseende, men fortæller også noget om dets indhold.

Strofer og vers i de enkelte digte

• ”Forgængelighed” består af 2 strofer med henholdsvis 9 og 8 vers.

• ”Biler” består af 5 strofer med 4 vers i de 4 første strofer og 2 vers i den sidst.

Grafisk præg i de enkelte digte

• ”Forgængelighed” består kun af 2 strofer, og derfor er det svært at pege på, hvorvidt digtet er opbygget kompositorisk stramt eller ej. Der er ikke nogen af versene, der er markant anderledes end de andre eller adskiller sig ved at være ekstra lange eller korte, og digtet ser dermed forholdsvis pænt og overskueligt ud.

• ”Biler” har et mere særegent grafisk præg. I tre af stroferne ind-går ”…”, nogle af versene er rykket ind uden systematik og der er

Side 6

5

ulige antal vers. Den ydre komposition er dermed langt mindre - ”Dyrenes ørkenskeletter/ er gemt i det evige sand” (p. 12,

stram end i digtet ”Forgængelighed”. ll. 2-4)

Indre komposition - forløb og opbygning

Den indre komposition kan enten modstride eller underbygge den ydre komposition, og det er derfor vigtigt at se den indre komposition i sam-menhæng med den ydre.

Indre komposition i ”Forgængelighed”

Digtet ”Forgængelighed” er kort, men har alligevel en indviklet kompositi-on.

Modsætningsparret hav og ørken

Der er flere elementer, der går igen i digtet, men man kan overordnet inddele digtets betydningselementer i to grupperinger: • Død

• Hav

- ”Stenen på stranden fordamper” (p. 12, l. 1)

- ”Søen forgår” (p. 12, l. 2)

- ”sejler” (p. 12, l. 7)

- ”Gemt i en sø” (p. 12, l. 13)

• Ørken

- ”under solen” (p. 12, l. 2)

- ”Karavaner af levende sand” (p. 12, l. 9)

- ”i en puklet kamel/som ligger og stønner/i sand og skal

dø” (p. 12 ll. 15-17)

Ørken og hav er to kontrastbilleder, der i digtet bliver sammenblandet.

Modsætningsparret liv og død

Et andet modsætningspar i digtet er liv og død. Disse elementer optræder også løbende igennem digtet:

• Liv

- ”evige” (p. 12, l. 4)

- ”levende” (p. 12, l. 9)

- ”fordamper” (p. 12, l. 1)

- ”forgår” (p. 12, l. 2)

- ”ørkenskeletter” (p. 12, l. 3)

- ”dør” (p. 12, l.6)

- ”dø” (P. 12, l. 17)

Side 7

6

De fleste ord hentyder til noget med død, og det er også døden, der får det sidste ord i digtet. Til sidst forsvinder de ord, der forbindes med liv, helt ud af digtet.

Forholdsord

Der sker en udvikling i digtet rent kompositorisk med hensyn til forholds-ord. Det første forholdsord, der forekommer i digtet er ”på” (p. 12, l. 1), og derefter kommer forholdsordet ”under”, men i resten af digtet bruges kun forholdsordet ”i” (p. 12, l. 4, 6, 8, 12, 13, 15, 17). Dvs. at forholdsor-dene går fra at beskrive noget, der er ovenover, til noget, der er indenun-der og til sidst noget, der er i en mellemposition indeni. Dette bevirker, at det fremstår som om, alle tingene, der beskrives i digtet, er indlejret i hinanden.

Indre komposition i ”Biler”

En situation

I ”Biler” etableres en situation: Det er aften, der er et marked, som er blevet forladt, og der er et ”jeg”, der taler til et ”du”. Jegfortælleren be-retter om de biler, ”duet” har ønsket at eje, men som dette ”du” aldrig fik.

Der sker ikke nogen egentlig udvikling i digtet, men der beskrives blot denne situation.

Aposiopese

En aposiopese er et retorisk virkemiddel, hvor en sætning afbrydes be-vidst midt i en sammenhæng. Derfor er det op til modtagerens fantasi at afslutte den. Denne afbrydelse er ofte et tegn på, at det man vil beskrive, er så stort, så man ikke har ord for det. Dette er der flere eksempler på i digtet:

• ”du drømte om at eje…” (p. 13, l. 4)

• ”også de rustne, instrumentbrættet, væk…” (p. 13, l. 10)

• ”af dine tænder i rust” (p. 13, l. 18).

Disse aposiopeser gør, at den indre komposition bliver opbrudt, og at digtet får et opbrudt præg, hvor de enkelte vers og strofer virker uafslut-tede.

Fortæller og personer

Selvom der er en jegfortæller i begge digte, er fortællerpositionen og den måde, de skildrer på, meget forskellig. Mens der i ”Forgængelighed” er fokus på den måde, jegfortælleren reflekterer på, er der i ”Biler” fokus på det ”du”, som jegfortælleren tiltaler.

Side 8

7

Fortæller og personer i ”Forgængelighed”

Tings- og dyreverdenen

I hele første strofe i ”Forgængelighed” indgår der ikke noget jeg, men en række ting og dyr. De ting og dyr, der beskrives, er:

• Stenen på stranden, der fordamper Jegfortælleren selv

• Søen under solen, der forgår

• Dyrenes ørkenskeletter, der er gemt

• Ting, der vandrer og dør i hinanden

• Karavaner af levende sand

Både stenen, søen, skeletterne og tingene dør og forgår på den ene eller den anden måde. Først i sidst vers er der noget levende, nemlig ”Karava-ner af levende sand.” (p. 12, l. 9). Det virker paradoksalt, at sandet kan være levende. Det kan dog læses på den måde, at det er alle de døde dyr og skeletterne, der ligger under sandet, der bliver levende, fordi de bliver fundet eller husket igen. På den måde slutter denne strofe med en form for håb for det levende.

Jegfortællerens tanker

I anden strofe kommer jegfortællerens tanker ind i billedet. De første

vers i anden strofe ”Er dette en trussel?/ Hvor er mit hjerte?” (p. 12, ll. 10-

11) er formegentlig jegfortællerens tanker og overvejelser over det, der stod i første strofe. Når jegfortælleren i anden strofe stiller spørgsmåls-tegn ved, hvordan første strofe skal forstås, lyder det som om, første stro-fe er ren konstatering af tingenes tilstand. Det er dermed først i anden strofe, at jeget og dermed overvejelserne kommer ind i billedet.

Jegfortælleren markerer sig med det personlige stedord ”mit” i 2. vers, 2.

strofe. Jegfortælleren spørger, hvor hans/hendes hjerte er: i stenen, søen,

eller i dyret? Ved at stille dette spørgsmål, får jegfortælleren inddraget alle de ting og dyr, der var i første strofe. Elementerne kommer i samme rækkefølge som i første strofe: stenen, søen og dyret i ørkenen.

Mennesket reflekterer over døden

Der er den store forskel mellem strofe et og strofe to, at mennesket i stro-fe to er kommet ind i billedet og reflekterer over tingene og dyrenes for-gængelighed. Den første strofe virker som en konstatering af en række ting, men i anden strofe kommer der et reflekterende niveau ind i digtet, fordi mennesket kommer ind i digtet. Mennesket ser, at de andre ting er forgængelige og skal dø og kommer dermed til at tænke over sin egen død. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man skal dø, men hvordan: som en sten, som en sø eller som et dyr. Stenen fordamper, søen forgår og dyrene bliver til skeletter, og mennesket er også dømt til at dø på den

Side 9

8 ene eller den anden måde. Mens første strofe slutter med en positiv ud-gang om det levende sand, slutter anden strofe og dermed hele digtet centrale.

med en determinisme om, at alle ”skal dø” (p. 12, l. 17).

Fortæller og personer i ”Biler”

Jegfortælleren tiltaler et ”du” I begge digte træder jegfortælleren først eksplicit frem i anden strofe. I Der er en jegfortæller i digtet ”Biler”, hvilket bliver eksplicit i 2. strofe vers

2, hvor der står: ”jeg”. Denne jegfortæller tiltaler et ”du” gennem hele digtet. Denne form med et jeg, der tiltaler et du, er en gammel, traditionel lyrisk konstruktion, der ofte bruges i kærlighedsdigte.

De personlige stedord

Der er i digtet ”Biler” generelt brugt mange stedord. Stedordene veksler fra:

• Du (p. 13, l. 3 og 4)

• Jeg (p. 13, l. 6)

• Dig (p. 13, l. 6) og du (p. 13, l. 11)

• Vi (p. 13, l. 12) de.

• Du (p. 13, l. 17) og dine (p. 18)

Dermed er mønstret: du-jeg-du-vi-du. ”Du” står både i starten, i midten og i slutningen af digtet og er derfor det helt centrale. ”Jeg” og ”Vi” skydes ind imellem, men det er tiltalen til den fraværende person, der er det Fortæller og personer i ”Forgængelighed” og i ”Biler”

Jegfortælleren tiltaler et du

”Forgængelighed” har det den virkning, at tingene og dyrene bliver det første, læseren fokuserer på. I anden strofe bliver det jegfortællerens tanker og refleksioner, der kommer til at stå i centrum. I ”Biler” kommer det til at betyde, at det bliver det omtalte ”du”, der kommer i centrum.

Jegfortælleren trækker sig tilbage for at beskrive ”duets” ønsker, håb og drømme.

Sprog og stil

Sprog og stil spiller en vigtigt rolle for digtets indhold. I ”Forgængelighed” gøres der brug af mange traditionelle lyriske virkemidler, mens sprogbil-lederne i ”Biler” på mange måder vendes om og bruges på en helt ny må-

Side 10

9

Sprog og stil i ”Forgængelighed”

Lyriske virkemidler i ”Forgængelighed”

Der er brugt forskellige lyriske virkemidler i digtet ”Forgængelighed”:

• Allitteration/bogstavrim: fx ”Stenen på stranden fordam-
per./Søen forgår under solen.” (p. 12, ll. 1-2) (egen markering).

• Symbol: Ordet ”hjerte” er brugt i digtets anden strofe, første vers.

Det symboliserer kærlighed og liv.

• Gentagelser: Sten, sø, sand og død bliver gentaget i anden strofe, hvilket understreger tingenes betydning og sætter dem i sam-menhæng med mennesket.

• Utraditionelle sammensætninger: I digtet står ”Stenen på stran-den fordamper” (p. 12, l. 1). Stenen fordamper, hvilket ikke kan ske i den virkelige verden. Derfor får det læseren til at tænke over, hvad der egentlig menes med dette sprogbillede.

• Besjæling el. metafor?: I digtet står: ”Karavaner af levende sand”

(p. 12, l. 9). Det kan læses som en besjæling af sandet, der pludse-lig bliver levende, men kan også ses som en metafor for eller et billede på de dyr, der tidligere har været levende, men hvis skelet-ter nu ligger under sandet. At der er tvetydighed i forhold til, hvordan dette sprogbillede skal forstås, gør at læserens opmærk-somhed bliver fanget, og at læseren bliver tvunget til at reflektere over det.

Sprog og stil i ”Biler”

I digtet ”Biler” er der ikke gjort brug af særlig mange traditionelle lyriske virkemidler, men det vrimler alligevel med forskellige sprogbilleder.

Enjambement i digtet ”Biler”

Enjambement er et lyrisk virkemiddel, der betegner, at man skærer en sætning over og deler den op mellem to forskellige vers. Dermed kommer meningen fra en verselinje til at køre over i den næste, så de syntaktisk hører sammen. Dette er der flere eksempler på i digtet:

• ”Bag pladsens skinnende grus står de døde/ biler, hvis navne du
har udtalt: Mærker/ du drømte om at eje…” (p. 13, ll. 2-4)
• ”jeg ville have givet alt for at se dig/køre væk i: Over sår af rust
rejser/gammel lak sig i buler” (p. 13, ll. 6-8)
• ”Spider! Du smagte på ordet, som om det/ hjem vi drømte om at
få// lå et sted, som kun en Alfa Romeo/Spider kunne køre til” (p.

13, l. 11-14).

Brugen af enjambement gør, at der skabes tvetydighed i forhold til betyd-ningen af mange af digtets sætninger. Fx kan de to første enjambementer læses på flere måder:

Side 11

10

• Bag pladsens skinnende grus står de døde/ biler, hvis navne du - Symbol på det døde: ”de døde/biler” (p. 13, ll. 2-3)
har udtalt: Mærker/ du drømte om at eje…” (p. 13, ll. 2-4) - Symbol på, at døden lurer under overfladen: ”Over sår af
- ”Døde” forstået som ”de døde” dvs. de døde mennesker, rust rejser/ gammel lak sig i buler” (p. 13, ll. 7-8).

eller sammenføjet med biler i næste vers, så det betyder

”de døde biler”. gennem polstringen/ også de rustne, instrumentbrættet,

- ”Mærker” forstået som noget, ”du’et” har udtalt, eller det, ”du’et” drømte om at eje.

Biler som det overordnede symbolske billede

Bilerne er det overordnede symbolske billede i digtet. Bilerne bliver sym-bol på flere ting. De bliver billede på både positive og negative ting:

• De positive ting, bilerne symboliserer:

- Symbol på ”du’ets” drømme: ”Mærker/du drømte om at

eje…” (p. 13, ll. 3-4).

- Symbol på frihed og flugt: ”jeg ville have givet alt for at se

dig/ køre væk i” (p. 13, ll. 6-7).

- Symbol på muligheden for at få det hjem, de drømte om:

”Du smagte på ordet, som om det/hjem vi drømte om at
få// lå et sted, som kun en Alfa Romeo/ Spider kunne køre

til” (p. 13, ll. 11-14).

• De negative ting, bilerne symboliserer:

- Noget, der forgår mere og mere: ”Fjedrene er trængt ud væk…” (p. 13, ll. 9-10).

- Delene sættes fast i andre biler, ligesom det kan ske med et menneske, hvis organer bliver brugt i andre mennesker efter dets død: ”delene sat på plads i andre biler” (p. 13, l.

16)

- Symbol på det mærke, man efterlader sig: ”Mærker, hvis

13, ll. 17-18)

Der er dermed stor overvægt af den symbolske brug af bilerne i forbindel-se med død og forgængelighed. Det sidste sprogbillede af tænder i rust, viser, at selv de mærker, man efterlader sig, bliver sat i rust, hvilket er noget, der forgår og dermed er forbundet med døden. Dermed får døden det sidste ord i digtet.

Side 12

11

Brugen af lyriske virkemidler

I digtet ”Biler” er der et jeg, der taler til et du gennem en række sproglige og symbolske billeder, hvilket lægger sig op ad den traditionelle lyriske tradition og måde at skrive digte på. Alligevel bryder digtet med dette og er langt fra et traditionelt kærlighedsdigt. ”Duet”, der tiltales, er allerede død, og de sammenligningsbilleder, der er, er ikke en sammenligning med natur eller noget andet poetisk, men med biler. Det, ”duet” drømte om, var at eje nogle bestemte biler, hvilket også ligger fjernt fra indholdet i ældre lyriske digte. Opremsninger som: ”Ford, Opel og en rød Alfa Ro-meo” (p. 13, l. 5) afviger fra traditionelle lyriske billeder, fordi bilmærker-ne hører til hverdagssproget. Bilerne er heller ikke et entydigt positivt billede, men henviser til forgængelighed og død. Dermed gør digtet ”Bi-ler” brug af nogle konventionelle lyriske virkemidler som jeget, der taler til duet, fokus på kærlighed og sammenligningen som sprogbillede, men bruger disse virkemidler på en helt ny måde i en moderne sammenhæng.

Miljø Tema

Miljøet er altid værd at lægge mærke til, fordi det siger noget om både personerne, tiden, handlingen og stemningen i digtet. • Død

Miljø i ”Forgængelighed” og ”Biler”

Stederne i ”Forgængelighed” får jeget til at reflektere

I digtet ”Forgængelighed” beskrives både et ørkenmiljø og et miljø, der knytter sig til vand. På den måde får læseren ikke noget stabilt billede af, at digtet ”udspiller sig” eller ”foregår” noget bestemt sted, men at det er stemninger og refleksioner, der er i fokus. Stederne og tingene er det, der sætter jegfortællerens refleksion i gang.

I digtet ”Biler” danner det forladte marked baggrunden

I starten af digtet ”Biler” står der, at de sidste har forladt markedet, og at der står døde biler bag pladsen. Dermed etableres en situation ved et marked, der er forladt. Det centrale er imidlertid ikke stedet, men det faktum, at stedet er forladt, og at der derfor er en stemning af død og forgængelighed. Der er ikke nogen egentlig handling i digte, men der be-skrives en række biler i sammenhæng med det du, der er det centrale.

De temaer, de to digte berører, er:

• Forgængelighed

• Livskonsekvens

Side 13

12

• At efterlade sig spor Er det en trussel?

• Livscyklus Jegfortælleren spørger sig selv: ”Er dette en trussel?” (P. 12, l. 10). Ved at

• Kærlighed

• Natur

Digtenes måde at fremstille døden på

Du bliver i opgaveforlægget bedt om bl.a. at undersøge digtenes måde at fremstille døden på. Dette bør være en af de allermest centrale dele af din opgavebesvarelse, og du kan vælge at lade din afsluttende konklusion eller endelige sammenligning handle om netop dette.

Skildringen af døden i ”Forgængelighed”

Alting dør

Det første digt hedder ”Forgængelighed”, og allerede digtets titel peger på dets overordnede tema om død. De ting, der dør eller forgår i digtet er ting, vi normalt anser som relativt faste og uforgængelige: Stenen for-damper og søen forgår. Normalt ville man have vendt dette sprogbillede om, så det hed: ”Stenen forgår og søen fordamper”, men det vækker læ-serens opmærksomhed, at billedet er omvendt. Det er imidlertid under-ordnet, om det er søen eller stenen, der fordamper, for hovedsagen er, at begge dele dør og forsvinder.

se på naturen har jegfortælleren erfaret, at alting skal dø og spørger der-efter, om det er en trussel. Spørgsmålet forbliver ubesvaret, og derfor står digtet åbent. Det er et faktum, at alt er forgængeligt, og at man også selv skal dø, men om man ser det som en trussel eller ej, er op til den enkelte.

I første strofe er der et billede af, at alting bliver gemt i det evige sand, og at tingene dør i hinanden og cirkulerer rundt. Dette kan tolkes på den måde, at selvom alting må dø i den form, det er i, lever det videre i andre former, og tingene er derfor indlejret i hinanden. Selvom døden får det sidste ord, er billedet af døden ikke entydigt negativt. Døden er en konse-kvens af at leve, men ikke nødvendigvis en trussel.

Skildringen af døden i ”Biler”

Døden er evig nærværende

Digtet ”Biler” handler på overfladen netop, som titlen siger, om biler.

Bilerne bliver imidlertid et billede på det ”du”, som jegfortælleren ønsker at skildre. De bliver et billede på de drømme, ”duet” havde, og på, at disse drømme er forgået. Under den polerede og fine overflade ligger døden og lurer:

”Over sår af rust rejser gammel lak sig i buler ”(p. 13, ll. 7-8).

Side 14

13

Dermed er døden altid nærværende lige under overfladen. Døden er en evig trussel, der ligger under drømmene og livet.

Man sætter sig kun forgængelige spor

Digtet slutter med at ordet ”mærker”, der tidligere har været brugt om forskellige bilmærker, bliver brugt i sammenhæng med, at ”duet” har sat sig mærker. De mærker, duet har sat, er imidlertid mærker af tænder i rust, hvilket ikke er et særlig positivt billede. At sætte sig mærker i rust er ikke mærker, der vil forblive der ret længe, og derfor kan man tolke det på den måde, at de spor, mennesket sætter sig, er forgængelige ligesom mennesket selv.

Skildringen af døden i de to digte

Selvom digtet ”Biler” umiddelbart fremstår mere muntert end digtet

”Forgængelighed”, fordi der er brugt mere hverdagsligt sprog, hvor der nævnes bilmærker og forskellige dele af biler, er billedet af døden langt mere dystopisk og negativt i dette digt. I ”Biler” ligger døden hele tiden under overfladen, og de spor, menneskene sætter sig, er spor i rust, der også vil forgå. I digtet ”Forgængelighed” skildres døden også som en uundgåelig del af livet, men jegfortælleren spørger, om det er en trussel og der ligger en mulig åbning for, at døden kan forstås som en del af livs-cyklussen. Dermed er billedet af døden mere positivt og stemningen mere forhåbningsfuld i ”Forgængelighed” end i ”Biler”.