Et eksempel fra STX 2.g

"Kundskabens træ" af Nils Malmros

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 11 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 11 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

STX 2.g

Ondskab

STX 2.g

Side 2

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

1

Indholdsfortegnelse:

• Indledning s. 2

• Redegørelse for Carl Goldbergs teori om ondskab. s. 2

• Analyse af filmen ”Kundskabens Træ” s. 3

- Personer s. 4

- Komposition s. 5

- Tid s. 5

- Filmtekniske virkemidler s. 5

• Fortolkning af ”Kundskabens Træ” s. 6

- Temaer s. 6

- Slutningen s. 7

• Perspektivering til filmen ”Det Forsømte Forår” s. 8

• Konklusion s. 9

• Litteraturliste s. 10

Side 3

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

2

Indledning

Jeg vil i denne opgave redegøre for Carl Goldbergs teori om ondskab. Jeg vil derudover analysere filmen ”Kundskabens træ”, hvor jeg b.la. vil komme ind på filmtekniske virkemidler, personkarakteristik, komposition, tiden og temaer. Så vil jeg lave en fortolkning ud fra mit overemne, som er ondskab samt perspektivere til filmen ”Det forsømte Forår”.

Redegørelse for Carl Goldbergs teori om ondskab:

Carl Goldberg er en amerikansk forsker, som i sin bog ”The evil we do” præsenterer en udviklingspsykologisk teori, dvs. en forklaring på faktorer, der påvirker en persons fremtidige psykiske udvikling. Goldberg præsenterer fem forhold, som kan være skyld i, at nogle mennesker reagerer destruktivt og aggressivt. Disse forhold omhandler svigt af børn i en tidlig aldersfase. Dette kan være, hvis barnet mangler omsorgspersoner så som forældre eller andre centrale personer. Denne tilknytning til en anden person i en tidlig aldersfase er ifølge Goldberg vigtig, da barnet ikke er i stand til ellers at udvikle forståelse og mellemmenneskelighed i mødet med andre. Et andet forhold er, hvis barnet bliver udsat for kritik, ydmygelse og afvisninger, vil barnet udvikle dårlig selvtillid og siden altid være på vagt overfor andres syn på ting. Dette barn vil udvikle en negativ og fjendtlig indstilling i mødet med andre. Et barn med manglende evner til at føle sorg har ifølge Goldberg ikke fået muligheden for at vise sine følelser under opvæksten. I og med barnet ikke kan udtrykke sine følelser og styre dem, vil barnet ty til destruktiv adfærd for at føle en hvis kontrol. Hvis forældrene hindrer barnet i at udtrykke sine følelser verbalt og nonverbalt, vil barnet blive usikker og sårbar og ofte udsat for mobning af jævnaldrende. Det sidste forhold er hvis betydningsfulde personer under opvæksten opfører sig dobbeltmoralsk i forhold til indlæringen.

Hvis forældrene eller andre centrale personer ikke opfører sig i overensstemmelse med, hvordan de vil have barnet skal opfører sig. Hvis et barn er blevet udsat for svigt, vil det ifølge Goldberg blive aggressivt og destruktivt og udvise en ligegyldighed overfor andre.

Side 4

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

3

Analyse af ”Kundskabens træ”

Kundskabens Træ er et drama, som er produceret af Per Holst Filmproduktion i 1981 og instrueret af Nils Malmros. Filmens hovedroller er spillet af amatørskuespillere, som er blevet valgt udelukkende for deres udseende og umiddelbare fremtoning og ikke på grund af deres evner på lærredet.

Kundskabens Træ er en blanding mellem fiktion og erindring, da fortællingen bygger på nogle af Nils Malmros’ barndomserindringer. Filmen er på alle måder realistisk.

Filmen følger en skoleklasse i mellemskolen på Århus Katedralskole i årene

Filmen følger flere personer, men tager udgangspunkt i pigen Elin, som dermed også er hovedperson. Elin er i starten af filmen lederen af pigerne i klassen, mens drengen Niels Ole er lederen af drengene. Hun er en del mere moden og udviklet end de andre, hvilket starten er grunden til, at hun har en af førerpositionerne, da de andre piger ser op til hende. Elin flirter i starten lidt med nogle forskellige drenge, bl.a. Helge fra hendes klasse. Hun er fremme i skoene med hensyn til drenge bekendtskaber og seksualitet. Helge inviterer hende på et tidspunkt med i parken, da han har fulgt hende hjem, prøver han på at kysse hende inde i en mørk garage, hvor hun afviser ham. Helge vil have hævn og får sammen med nogle piger, som føler sig truet af Elin, klassen til langsomt at rotte sig sammen mod hende, og hun bliver efterhånden mere og mere udstødt. Pigerne lukker hende helt ude, efter hun ikke vil danse kinddans med de drenge fra klassen, der byder hende på dans. De mener, at eftersom hun er den ældste, skal hun være den første. De opdager her, at de ikke har brug for hende som forbillede, da de nu er på samme stadie. Mobningen af Elin har klimaks på en lejrskoletur, hvor Helge finder på øgenavnet TRL, som betyder ”Transportabel rejseluder”, og får resten af klassen med på ideen. Pigen Mona, som tidligere har været på bunden af hierarkiet og klassens mobbeoffer med øgenavnet ”Klister”, øjner sin mulighed for en anden position i klassen. I takt med at Elin bliver mere og mere upopulær, bliver Mona en af lederne. Alt dette sker uden at drengelederen Niels Ole ænser det, da han har travlt med en forelskelse i pigen Majbritt fra klassen under. Det sker også uden, at Elin gør det mindste for at kæmpe imod, hun accepterer bare tingenes tilstand. Filmen slutter med et bal, hvor en af drengene påpeger, at klassen ikke har en egentlig grund til at holde hende udenfor, hvorefter de i fællesskab beslutter sig for at stoppe. Da Elin lidt senere danser med drengen Jørn, som hele tiden har

Side 5

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

4 været småforelsket i Elin, konfronterer Mona hende. Hun får hende med ud på toilettet, hvor de skændes og hun river Elins kjole itu, hvorefter Elin flygter fra ballet.

Personer:

Personerne i Nils Malmros’ ”Kundskabens træ” er arketyper. De handler forudsigeligt. De gennemgår en udvikling, dog ændrer de ikke karakter. Flere af personerne står som kontrastpersoner til hinanden, og deres karakter kommer derfor til at stå endnu klarere. Elin er en moden pige, som handler sympatisk. Hun er stille og ses i starten af filmen kun i klip, hvor hun er filmet sammen med andre. Det viser både, at hun er populær og vellidt, men også at hun er for svag til at stå alene. Hun opfører sig gennem hele filmen svagt, både overfor forældrene, overfor hendes klassekammerater og til sidst, hvor hun forlader festen grædende.

Hendes styrke ligger i at være accepteret af gruppen, og da de vender hende ryggen, og hun herefter bliver filmet alene, virker hun endnu svagere. Anne Mette og Elin er to komplette modsætninger. Anne Mette er en lyshåret og stærk pige, som kæmper for sin sag. Hun er pigen, som sammen med Helge får klassen til at rotte sig sammen mod Elin. Hun er bestemmende og manipulerende. Anne Mette har dog samvittighed. Efter at have ringet til Elin og meldt afbud på klassens vegne til hendes fest, får hun det dårligt med sig selv. Anne Mette er et konkurrencemenneske.

Niels Ole, som er Nils Malmros’ alterego, står i stærk kontrast til Helge, som er den anden drengeleder i klassen. Niels Ole er den mest uskyldige dreng i klassen på nær Willy. Han sætter erotikken og kærligheden højere end seksualiteten, som det virker, som om han væmmes ved. Han tager modsat Helge slet ikke del i mobningen af Elin, men er i stedet kun optaget af sin lidenskabelige men uskyldige og aseksuelle kærlighed til Majbrit. Niels Ole er en, de andre retter sig ind efter og lytter til, dog udnytter han ikke sin position. Niels Ole står som en romantisk og lidt naiv type gennem hele filmen. Helge derimod er manipulerende og en smule ond. Hans forhold til piger er kun seksuelt og fuldstændig blottet for lidenskab. Elins afvisning fylder ham med vrede og hans handlinger bærer præg af vreden. Han manipulerer både klassen og Elins mor med hans udadtil charmerende væsen, men han handler af egenkærlighed. Helge er nogenlunde den samme person fra start til slut, trods hans seksualitet kommer mere frem i lyset. Helge fremstår i filmen som den onde.

Side 6

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

5

Komposition:

Filmens handling udspiller sig kronologisk og følger berettermodellen, hvilket gør, at den er forudsigelig, men også ærlig. Seeren ved altid, hvilken retning filmen bevæger sig i. Filmen starter in medias res midt i en skoletime, hvor en lærerinde viser eleverne lysbilleder, og man straks får et billede af rollefordelingen i klassen. Slutningen er åben, da tilskueren ikke finder ud af, hvordan Elins liv udformer sig efter, hun er flygtet fra festen. At både start og slutning er åben, giver tilskueren en øjebliksfornemmelse.

Tid:

Filmen udspiller sig både på og udenfor lærredet over to år, hvilket betyder at børnenes psykiske og fysiske udvikling hænger sammen. Tiden bliver også brugt på en anden måde, først i en scene, hvor tre drenge en varm sommerdag tager på cykeltur og en anden scene, hvor det er vinter, og de tre piger i den klike, Elin tidligere var en del af, er ude og stå på ski.

Årstiderne benyttes til at give et indblik i, hvem der er med i klassen.

Filmtekniske virkemidler:

Nils Malmros’ benytter sig i ”Kundskabens Træ” af en hurtig klipning. Kameraet bevæger sig næsten ikke, men der bliver i stedet klippet, når man i en scene skal se tingene fra en anden vinkel. Dialog bliver filmet i halvnær kameravinkel og her er klipningen især hurtig, da man skal se reaktionerne fra begge parter i samtalen. Denne måde at filme på giver filmen et ærligt og ligetil udtryk.

Der er nogle enkelte steder, hvor der bliver anvendt fugle- og frøperspektiv for at understøtte nogle magtforhold, eksempelvis i en scene, hvor Anne Mette spørger sin mor om penge. Her filmes der op på Anne Mette og ned på moren, og hun får da også lov at få pengene. Ellers er det meget få steder, dette virkemiddel bliver brugt. I stedet filmes de ”magtfulde” personer ofte sammen med andre eller meget tæt på, da de på den måde virker større, mens Elin bliver

filmet alene og/eller længere væk, så hun kommer til at se lille ud på skærmen. Et godt

eksempel er scenen, hvor Elin kommer ind i omklædningsrummet, her filmes hun enten alene eller over skulderen på Anne Mette. Anne Mette filmes i denne scene ikke alene på et eneste tidspunkt.

Side 7

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

6

Det mest brugte virkemiddel i filmen er lys og mørke. Det ordenlige og tilladte foregår i lyset, mens det forbudte, seksuelle og farlige foregår i mørket. I scenerne på skolen foregår skoletimerne i lyset, hvor børnene opfører sig anstændigt, men når lyset bliver slukket, f.eks. i første scene, hvor en lærerinde viser eleverne lysbilleder, er der rum og plads til frigørelse.

Lyset bliver slukket, når de danser både til skolegårdsfesten og til klassefesterne. Her kan de i mørket få lov til at udforske hinandens kroppe og afprøve ting, de ikke tør i lyset. I mørket får seksualiteten plads til at blomstre, og der er ingen autoriteter til at stoppe dem.

Handlingen bliver understøttet af stemninger, musik og måden den er filmet på, og ikke i nær så høj grad af dialogen. Dialogen er der, men den er ikke nær så afgørende, som eksempelvis hvilke personer der bliver filmet sammen, og hvilken underlægningsmusik der spiller mens de er sammen.

Filmen er blottet for overraskelsesmoment, da den følger berettermodellen, har arketypiske karakterer, er filmet uden brug af andet end klipning, afstand og antal personer i billedet til at skabe stemning og da den kun har et begrænset antal andre virkemidler. Det giver filmen noget hverdagsagtigt, som gør, at alle kan sætte sig ind i handlingen, og at alle kan relatere til handlingen. Hierarkiet, magtfordeling og den urimelige opførsel overfor Elin kommer i fokus, og netop at Elin intet gør for at kæmpe imod, får publikum til at sympatisere mere med hende.

Fortolkning:

Temaer:

Filmens titel refererer til den kristne syndefaldsmyte, hvor Adam og Eva spiser af Kundskabens Træ og bliver syndige. Filmen hedder dette, på grund af at et af hovedtemaerne i filmen netop er synd. Børnene er i starten uskyldige, men de gennemgår en udvikling, de spiser hver og en af æblet, måske på nær Willy, som mere eller mindre bevarer sin uskyldighed.

Synden i filmen er flertydig. Børnene synder, når de overskrider forældre og autoriteters officielle regler, hvor de bryder nogle samfundsnormer og får deres straf. Denne synd er den mere synlige og håndgribelige. Den beskriver forholdet mellem forbrydelse og straf.

Side 8

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

7

Den anden synd er knap så synlig, især for de voksne. Da den udfolder sig børnene imellem i form af magtudvisninger og hierarki. Børnenes voksende ondskab overfor hinanden giver synden en anden form. Denne synd står ustraffet og bliver kun kontrolleret af børnenes samvittighed eller mangel på samme. Mens den anden form for synd i højere grad har fysiske konsekvenser, især for gerningsmanden, har denne form for synd psykiske konsekvenser for offeret.

I forhold til synden i filmen spiller de voksne en stor rolle. Da de straffer den førstnævnte synd hårdt, den mere uskyldige synd, som f.eks. nogle sjofle tegninger på tavlen, mens den anden synd, altså den voksende psykiske terror mod Elin, bliver ikke bemærket af andre end hendes egen uforstående mor, som ikke vælger at gribe ind på en konstruktiv måde.

Et andet tema i filmen er seksualitet, hvilket på sin vis kan gå ind under temaet ”synd”. Filmen beskriver overgangsfasen mellem barn og voksen, og i denne periode spiller seksualiteten selvfølgelig en vigtig rolle. Seksualiteten er for børnene det farlige og spændende, som netop derfor skal udforskes. Det seksuelle tema bliver især fremhævet ved brugen af lys og mørke, da den erotiske og romantiske kærlighed mellem Niels Ole og Majbrit foregår i lyset, imens den mere seksuelle kærlighed mellem Helge og Majbrit foregår i mørket.

Hierarkiet i klassen er også et gennemgående og vigtigt tema, som på en måde også er en del af syndsbegrebet. Børnenes ondskab og magtkampe spiller en stor rolle. Hierarkiet viser sig i mobningen af først Mona og senere Elin, men også i eksempelvis Niels Oles lederposition. Han ligger fra start til slut højt i hierarkiet, hvilket er synligt i scenen på skøjtebanen, hvor han råber ”Nej, jeg er den.”, og alle accepterer. Han er dog også den eneste, der ikke lader sig påvirke af hierarkiet i klassen. Han fravælger hierarki og står derfor udenfor.

Slutningen:

Slutningen og Elins fremtid kan ses på to måder. Enten er den iturevne kjole et symbol på, at hun bliver revet i stykker, og at det er dråben, der får bægeret til at flyde over. Hun er blevet ødelagt med hendes kjole, og hun kan ikke repareres igen. Den anden mulighed er, at den udvikling, som både hende og hendes klassekammerater gennemgår, redder hende, i og med at de andre i slutningen indrømmer deres misgerning. De snakker sammen som voksne og mere reflekterende mennesker. Slutningen kan derfor også ses på den måde, at det er hendes

Side 9

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

8 mulighed for en ny start og en ny chance, da de jo skal møde i skole igen, og historien derfor ikke er slut. Dansen med Jørn og Monas tydelige jalousi viser, at hun sin vis har fået magtovertaget igen, på trods af at hun går grædende hjem.

Budskab:

”Kundskabens Træ” er blot en film, men er på samme tid et billede af enhver folkeskoleklasse.

Magtfordelingen og hierarkiet er mere i fokus end de enkelte personligheder, og det er derfor muligt for alle at relatere til filmen. Den barske og ondskabsfulde opførsel, som netop er kendetegnende for børn, der endnu ikke har lært forskel på rigtigt og forkert, antager i ”Kundskabens Træ” nærmest dyrisk form, hvor alle lever efter princippet ”survival of the fittest”. Filmens ærlige og ufiltrerede udtryk sætter ondskaben blandt børn i fokus på en kontant måde. Alt er blotlagt, hvilket gør den både rå og virkelighedstro, men også svær at forholde sig til, da den giver stof til eftertanke. Filmen er ikke en børnefilm, og budskabet er derfor ikke henvendt til børnene men til de voksne. De voksne i filmen fungerer ikke som rollemodeller for børnene men som autoriteter. De tager ikke del i børnenes verden, og de er derfor uvidende omkring ondskaben blandt børnene, som derfor får lov at florere uhindret.

Forældrenes manglende empati overfor børnene kan, hvis man skal bruge Goldbergs teori om ondskab, forklarer børnenes destruktive adfærd overfor hinanden. Forældrene virker kolde og udeltagende i børnenes liv, hvilket skaber grobund for denne ondskab.

Perspektivering:

En anden film, der ligesom ”Kundskabens Træ” beretter om ondskaben i en skoleklasse, er ”Det forsømte forår”. Her tager ondskaben også form i mobning, men det er en anden slags mobning. I ”Det forsømte Forår” spiller den voksne lektor Blomme en afgørende rolle, da han, modsat i ”Kundskabens Træ”, ikke ignorerer ondskaben, men selv er en del af den. Han er vant til at blive kanøflet rundt udenfor skolen, og får derfor afløb for dette i skoleklassen ved at ydmyge de svageste elever. ”Det forsømte forår” er sværere at relatere til, men giver mobningen og ondskaben en anden form, da den her ikke er en barnelig form for ondskab og en konsekvens af uvidenhed, men da den er en konsekvens af noget større. I dette tilfælde

Side 10

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

9 tager ondskaben form på grund af en afmagtsfølelse, som lektor Blomme og senere Edvard, da han dræber lektoren, bærer rundt på.

Goldbergs teori om ondskab forklarer både lektor Blomme og Edvards destruktive opførsel grundet afmagt. I ”Kundskabens Træ” kunne Monas voldelige opførsel til sidst i filmen være et tegn på, at mobningen har ødelagt hende, og hun derfor selv er blevet, hvad Goldberg kalder, en destruktiv person. At mobbeofret, Mona, bliver værre i sin opførsel overfor Elin end de andre klassekammerater, er interessant, da hun selv har prøvet det, og derfor kender situationen.

Konklusion:

”Kundskabens Træ” er en beskrivelse af en banal ondskab, som er en del af virkeligheden. Den er forskellig fra ”Det Forsømte Forår”, hvor ondskaben er en reaktion på afmagt. I ”Kundskabens træ” er ondskaben en del af det hierarkiske system i klassen, hvor magt er drivkraften for ondskaben. Goldbergs teori kan kun forklare dele af ondskaben i filmen, såsom Monas opførsel mod Elin, men den kan ikke forklare hierarkiet. ”Kundskabens Træ” er en konstatering fra Nils Malmros’ side på noget almengyldigt. Den forklarer gruppementaliteten blandt børn, hvis der ikke sker en voksen indblanding. Børnene handler, på nær Mona og til dels Helge, ikke af afmagt, men af mangel på samvittighed. En samvittighed de senere opnår.

Carl Goldbergs teori kunne måske forklare, hvorfor børnene opfører sig, som de gør. Dog er dette ikke meningen med filmen, hvor de arketypiske personer i stedet forklarer noget evident omkring livet og opvæksten. Nils Malmros prøver ikke at forklare ondskaben, men han konstaterer, at den er der, og at den altid har og vil være der. Ondskaben i klassen, mobningen, er en alle slutter kendskab med. Slutningen i filmen er åben, fordi livet er åbent, og fordi alt kan ske for Elin i fremtiden. Hendes liv er fuldt af muligheder.

Side 11

Sigrid Langballe

2.C DB DHO

10

Litteraturliste:

Anne Højegaard, 2005:

http://www.kundskabenstrae.dk/hoejegaard.htm

Tine J. Nielsen, 2003:

file:///C:/Users/Sigrid/Downloads/Analyse-af-Kundskabens-Tr%C3%A6-70604.pdf

Analysemodel:

http://danskundervising.wikispaces.com/file/view/Film.pdf/7/Film.pdf

Kundskabens Træ, officiel hjemmeside, fakta om Nils Malmros:

http://www.kundskabenstrae.dk/

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.