Et eksempel fra STX 2.g
Analyse af Midt i en Jazztid
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
STX 2.g
Mellemkrigstiden
Midt i en Jazztid – Knud Sønderby
Fag: Dansk
Lærer:
Side 2
1
Indholdsfortegnelse
Indledning ................................................................................................................................... 2 Redegørelse for fremgangsmåde og brug af materiale .................................................................... 2 Midt i en Jazztid ......................................................................................................................... 2 En eksistentiel krise ......................................................................................................................... 3 Midt i en Jazztid – analyse af uddrag ......................................................................................... 4 Det værdifulde i livet ....................................................................................................................... 4 Æstetiske karaktertræk ..................................................................................................................... 5 Perspektivering ........................................................................................................................... 6 Litteraturliste .............................................................................................................................. 8
Side 3
2
Indledning
Mellemkrigstiden var præget af en moderne ungdom, der tog biler, telefoner og grammofoner ind i deres hverdag. Denne modernitet forargede de ældre generationer, der udskældte ungdommen. Hvad sker der når man beskriver denne moderne ungdom direkte, med solidaritet fra fortællerens side og hvordan vil en litteraturkritiker fra samme tid forholde sig til en virkelig beskrivelse af en ung mands eksistentielle krise? Det bearbejdes i denne opgave og undersøges, hvorledes romanen Midt i en Jazztid accepteres og afvises af tidens folk. Det gøres med henblik på følgende problemformulering:
Jeg vil redegøre for modtagelsen af Midt i en Jazztid skrevet af Knud Sønderby 1931. Jeg vil analysere et uddrag af romanen med særligt fokus på en personkarakteristik af Peter Hasvig og den eksistentielle krise, som han befinder sig i. Med udgangspunkt i denne analyse vil jeg perspektivere romanen til modtagelsen.
Peter Hasvig er en realistisk karakter der spejler sig i tidens ungdom. Det undersøges i opgaven, hvordan han opfører sig som karakter og hvordan han håndterer sin eksistentielle krise. Til at besvare denne problemformulering anvendes bestemte kilder.
Redegørelse for fremgangsmåde og brug af materiale
Redegørelsen for modtagelsen af Midt i en Jazztid bygger på flere efterskrifter af henholdsvis Benni Bødker og Lars Peter Rømhild. Modtagelsen ses fra flere synspunkter, hvilket kan sættes i perspektiv til analysen. Herefter er der redegjort for kompositionen i hele romanen, hvor fortæller og motiver beskrives. Redegørelsen bygger på andres resuméer og analyser af Midt i en Jazztid. Disse analyser stammer fra de to efterskrifter og yderligere er analyser og beskrivelser fra internettet inddraget, som stammer fra Litteraturensveje.dk. Ydermere er egen forståelse af handling og motiver inddraget, idet enkelte kapitler er gennemlæst og sat i perspektiv til analysen af det næstsidste kapitel i romanen. Denne analyse af uddraget sættes til sidst i perspektiv til ungdommens syn på bogen og anmeldernes kritiske vurderinger af bogen.
Midt i en Jazztid
Romanen Midt i en Jazztid af Knud Sønderby udkom i 1931. Forlaget havde ikke stor tiltro til den unge Knud Sønderby og meddelte ham at romanen ”kun vil opnaa et ringe Salg, da den kun vil blive forstaaet og gouteret af det faatallige, litterært kyndige
Side 4
3 publikum” (Bødker, s. 203). Den udkom alligevel i 1200 eksemplarer på baggrund af værkets kunstneriske kvaliteter og blev udsolgt på under 14 dage. Der gik ikke længe før den blev oversat til svensk og inden årets udgang var bogen trykt i tre nye oplag. [1] Citater som følgende prægede aviserne:
Bogen om de unge af I dag og I morgen; Bogen, der berømmes og fordømmes; Bogen alle taler om; - Bogen der sælges i Oplag paa Oplag! (Bødker, s. 203)
Henning Kehler (), som tilhørte de mest subjektive anmeldere i tiden, var ikke i tvivl om, at romanen skildrer et korrekt og dokumentarisk udtryk for den unge generation, hvilket kan ligge til grund for de unges store begejstring for værket. [2]
Midt i en Jazztid er ikke den første roman, der beskriver ungdommen så direkte, men den første roman, der stiller sig solidarisk med de unge og er dermed forblevet, som et værk tidens unge kan spejle sig selv i. [3] Romanen afviger på flere områder de daværende litteraturmæssige normer og det afspejlede sig i anmeldernes negative holdning til værket. [4]
En eksistentiel krise
Midt i en Jazztid fortælles ikke som en klassisk udviklingsroman, da handlingsforløbet ikke udspiller sig over et helt livsforløb. Den beskriver i stedet flere øjeblikke, som er præget af hovedpersonen Peter Hasvigs filosoferinger, der hænger sammen kronologisk, men i begrænset omfang beskriver en handling. Der er tale om en usædvanlig jeg-fortæller, som har viden om alt og alle personer, men lægger sig mest op ad Peter Hasvig, hvem fortælleren også viser sig solidarisk overfor. Det er gennem romanen tvetydigt, hvornår fortælleren stiller sig over for Peter Hasvig og hvornår Peter Hasvig fører en
indre monolog.^{5}Hovedpersonen Peter Hasvig ønsker at leve i nuet og bruger for eksempel meget tid på at tage i tivoli, lytte til jazzmusik og dyrke sin krop. Han befinder sig gennem hele forløbet i en eksistentiel krise, hvor han har svært ved at træffe valg og har svært ved at bestemme, hvad det værdifulde i livet egentlig er. Han dagdrømmer meget og spekulerer over, hvad han vil med sit liv og da han en dag møder sin ekskæreste Ellen, beslutter de at finde sammen igen, hvis de ikke har fundet bedre inden et år er gået. Peter Hasvig falder
1
Bødker 2002, s. 203 (efterskrift i Midt i en Jazztid)
2
Bødker 2002, s. 206 (efterskrift i Midt i en Jazztid)
3
Bødker 2002, s. 215-216 (efterskrift i Midt i en Jazztid)
4
Litteraturensveje.systime.dk, Midt i en jazztid
5
Bødker 2002, s. 216-217 (efterskrift i Midt i en Jazztid)
Side 5
4 for overklassepigen Vera Bagge, men ser aldrig den samme gnist af erotisk tiltrækning i hende, som han ser i Ellen. Ellen gifter sig til sidst med en mand med penge, selvom hun var forelsket i Peter. Hun tager et valg, som Peter ikke kunne tage og det ender med, at Peter Hasvig står tilbage alene.
Midt i en Jazztid – analyse af uddrag
I kapitel 25, som er det foregående kapitel, møder Peter Hasvig konsekvensen af sin eksistentielle krise. Den manglende evne til at vælge sin levevej resulterer i et fravalg af Ellen. Ellen ender med at gifte sig med én, som hun egentlig ikke kan lide, men hun ønsker ikke at stå tilbage alene og det ender med at hun gifter sig:
”jeg har jo ikke noget at vente efter længere. Og jeg bliver gammel, jeg maa hellere gribe Chancen, medens der er nogen, der vil have mig. […] Men han har Penge, og naar jeg ikke kan faa een jeg bryder mig om, vil jeg i hvert Fald have en med Penge” (Sønderby, s. 156) I det efterfølgende kapitel, som er uddraget der analyseres, møder Peter Hasvig sin store tvivl om livet. [6] Handlingen udspiller sig på en sommerdag, hvilket tolkes ud fra det beskrevne miljø (s. 87, ll. 9-11). Udviklingen i tid er ikke vigtig, da der er fokus på fortællerens og Peter Hasvigs tanker. Derfor er den fysiske handling som er beskrevet minimal, hvilket medfører at det er den personlige vinkel og følelserne, som er centrale.
Det er yderst karakteristisk ved Knud Sønderby, som også senere finder essaygenren som
7 sin foretrukne.
Det værdifulde i livet
Der sættes som sagt stort fokus på Peter Hasvigs eksistentielle krise i dette kapitel.
Fortæller-jeget stiller sig direkte overfor Peter i starten af kapitlet: ”Hvad, naar du bliver gammel, Peter, - jeg gad se dig saa.” (s. 87, l. 1). Det tydeliggør den krise, som Peter står i, da fortælleren normalt stiller sig solidarisk med Peter. [8]
Den fysiske handling i kapitlet er, at Peter skal spille tennis med sin makker, men kapitlet er yderst præget af Peters indre monolog. Han sætter sit liv i stort perspektiv, hvor han overvejer den egentlige mening med livet. Kroppen viser sig som en stor betydning for Peter, som tilfredsstiller ham yderligere:
6
Der henvises i følgende analyse med parenteser til: Sønderby, … i Falkenstjerne. Dansk litteratur 3
7
Litteraturensveje.systime.dk, Midt i en jazztid
8
Bødker 2002, s. 217 (efterskrift i Midt i en Jazztid)
Side 6
5
”[…] du stryger med den højre Haand kærtegnende op over den venstre Arms Brunhed, og du bøjer den og lader dens Biceps spiller og svulme, og du spytter tankefuldt og tilfreds” (s. 87, ll. 10-
13).
Peter dyrker sin krop. Udover at han i denne fase spiller tennis dyrker han også roning, står på ski, svømmer, færdes i det fri, i skoven og på badeanstalter. [9] Peter veksler i kapitlet mellem at filosofere over sin ungdom og mellem at holde fokus på tenniskampen.
Peter erindrer et hyggeligt sammenskudsbal, hvorfra han mindes en pinlig historie om sin makker. Stedet beskrives som værende hyggeligt med masser af puder, små hyggelige lamper, dæmpet lys og ikke mindst jazzmusikken. Han spørger ind til, om makkeren kan huske episoden og herefter gøres det tydeligt, at kroppen spiller en stor rolle i deres liv, ved makkerens spydige kommentar til Peter:
”[…] medens han energisk smøger Ærmerne op og siger: Naa, ja, det var en ganske morsom Aften, og fortæller, at han er i moderlig fin Form og har i Sinde af klø dig med 6-0, 6-0.” (s. 87, ll.
29-30).
Der lægges stor værdi i at have en overlegen krop. På trods af den komplicerede fortælleform, hvor det er svært at skelne mellem, hvornår der er tale om Peters indre monolog og hvornår det er jeg-fortælleren som ytrer sig, kan man sige at Peter tvinger sig selv til at skifte fokus fra dagdrømmeriet til kampen. Kroppens betydning for Peter forstærkes efter, at han har filosoferet over, hvordan han ønsker at se tilbage på sin ungdom, når han bliver gammel: ”Til Sagen! Er han i fin Form? 6-0? Rejs dig op og vis ham, at du ogsaa er i Form” (s. 88, ll. 5-6).
Dette kan sættes i stærk kontrast til slutningen af romanen, hvor han ender med at bide sig selv i armen for i det mindste at føle noget. Han finder ud af at kroppen i sidste ende ikke bærer den store værdi, som han hidtil har hvilt i. Kroppen er udelukkende et
holdepunkt for Peter Hasvig.^{10}Æstetiske karaktertræk
Erotikken spiller en stor rolle i Midt i en Jazztid. Det beskrives meget direkte og ses i afsnittet om sammenskudsballet (s. 87, ll. 15-25). At erotikken er så frigjort lægges der ikke skjul på og det beskrives ikke som værende unormalt, at tre par indtager forældrenes
9
Bødker 2002, s. 221 (efterskrift i Midt i en Jazztid)
10
Sønderby 2006, kap 27
Side 7
6 dobbeltseng. Peter Hasvig beskrives også som en, der har fundet sammen med flere end enkelte piger. Det ses i afsnittet, hvor Peters minder ved fra Langelinie beskrives:
”Alle Bænkene dèr har Minder. […] De skal faa flere endnu. Dèr er for resten een, som han kun har siddet paa een Gang. Det var med hende, den lille lyse, - eller var det en anden? (s. 88, ll. 9-11) Det gøres bestemt ikke hemmeligt, at Peter Hasvig har haft forhold til adskillige personer når der opstår tvivl om, hvorvidt det er den ene eller den anden, som fortælleren vil hentyde til. Det beskrives på den måde meget direkte, hvorledes sex blev håndteret og at det ikke var begrænset til udelukkende at være inden for ægteskabet. Fortælleren understreger at det netop må være det, som er at leve livet (s. 88, ll. 3-4) - at prøve alt som giver livet værdi.
Dermed er der flere karaktertræk ved Peter Hasvig, som sætter ham i sammenhæng med Søren Kierkegaards beskrivelse af æstetikeren. [11]
Peter Hasvig ønsker at prøve alt, hvad der er værd at prøve. Det understøttes ved beskrivelsen af roturen ved Langelinie:
”Alle Bænkene dèr har Minder. Den og den. De skal faa flere endnu.” (s. 88, ll. 9-10). De æstetiske tanker og holdninger der præger teksten udvikler sig til at blive etiske mod slutningen, hvor tanken om at binde sig til noget i livet overgår de Kierkegaards æstetiske grundtanker (s. 90, ll. 5-7). Man kan omvendt overveje, om Ellen gennemgår en udvikling fra at være æstetiker til at blive etiker. Hun binder sig til en mand, men hun begrunder det med at hun ”jo heller aldrig har prøvet det”. [12]
Der opstilles en modsætning i kapitlet, hvor der stilles spørgsmålstegn ved om der er grænser for hvad der bør opleves. Det bærende tema i teksten er den eksistentielle krisesituation, som Peter Hasvig står i. De mange forskellige spørgsmål i teksten peger tilbage på Peter Hasvigs forvirring i livet, som ikke er til at blive løst på det givende tidspunkt. Ungdomslivet sættes i perspektiv til den senere alderdom, hvor Peter Hasvig vil kigge tilbage på sit liv. Tanken om at skulle se tilbage på sit liv når man bliver gammel cementerer Peter Hasvigs eksistentielle krisesituation, der er central i romanen.
Perspektivering
At romanens modtagelse fra anmelderne var overvejende negativ skyldtes blandt andet, ifølge efterskriften af Lars Peter Rømhild, at Knud Sønderbys beskrivelser var yderst
11
Litteraturensveje.systime.dk, Stadier og strategier
12
Sønderby 2006, kap 25
Side 8
7 åbenlyse og ikke var præget af isbjergsteknikken. [13]
Det ses tydeligt i analysen af uddraget, hvor tanker og motiver er beskrevet åbenlyse og letforståelige. Der var bred enighed om at afvise Midt i en Jazztid fra kritikerne og det skyldtes også den direkte skildring af ungdommen, som forældregenerationerne var forargede over – og som forfatteren ikke lagde afstand til. [14]
Der kan drages paralleller mellem kritikernes ytringer om romanen og de analyserede elementer fra uddraget. Den erotiske frigørelse ses tydeligt i teksten og det understøtter de kritiske vurderinger af romanen. Ydermere beskrives jazzmusikken i romanen som værende acceptabel og velkommen, hvilket strider mod de ældres holdninger til den fremmede musikgenre i den daværende periode. Der er i teksten en hyggelig stemning omkring jazzmusikken og ungdomslivet beskrives festligt.
Midt i en Jazztid lægger dermed en afstand til de ældre generationer, der er forargede over skrivestilen og de åbenlyse beskrivelser af tiden og miljøet.
Det er denne afstand fra litteraturens normer, som er fastlagt af de tidligere generationer, der modsat glæder de unge læsere. Knud Sønderby var stadig et barn under første verdenskrig og han har formodentlig ikke oplevet perioden revolutionerende på samme vis som den tidligere generation. Knud Sønderby skriver Midt i en Jazztid i en alder af 21 år, hvilket afspejler sig i romanen, der beskriver ungdommen som den er.
Romanen udtrykker sympati og solidaritet over for ungdommen, hvilket kan sættes i perspektiv til den evige gyldighed af romanens værdi. De unge generationer kan stadig spejle sig i hovedpersonens eksistentielle krise, hvor det værdifulde i livet eftersøges.
Midt i en Jazztid beskriver ungdommen med solidaritet og sympati og den giver et indblik i, hvorledes den eksistentielle angst håndteres af en ung karakter. Disse direkte beskrivelser af virkeligheden har forarget anmeldere og kritikere, hvorved Knud
Sønderby er blevet udskældt for at være for moderne og bryde normerne for litteraturen.
Romanen giver et godt indtryk af, hvordan ungdommen forholdte sig til mellemkrigstiden, da den er skrevet af en person der ikke har oplevet andet. Denne modernitet medfører den værdi, som bogen sidenhen har haft.
13
Sønderby 2006 (Rømhild, efterskrift), s. 357
14
Bødker 2002, s. 206 (efterskrift i Midt i en Jazztid)
Side 9
8
Litteraturliste
Bødker, Benni og Knud Sønderby: Midt i en Jazztid. Side 197-228 (efterskrift). 1. udg.
Dansklærerforeningen, 2002 (1931). (Bog)
Litteraturensveje.systime.dk: Midt i en jazztid. Udgivet af Systime. Internetadresse:
http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=233 - Besøgt d. (Internet)
Litteraturensveje.systime.dk: Stadier og strategier. Udgivet af Systime. Internetadresse:
http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=169#c1603 - Besøgt d.
(Internet)
Sønderby, Knud: Af: Midt i en Jazztid roman fra 1931.. uddrag i Falkenstjerne. Dansk Litteratur 3
Sønderby, Knud og Lars Peter Rømhild (efterskrift): Midt i en Jazztid; To Mennesker mødes, Side Danske Klassikere. 1. udg. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Borgen,
2006 (1931). (Bog)
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.