Jagten på et menneske | Analyse

Side 1

ANALYSE & FORTOLKNING AF

SVEND ÅGE MADSENS JAGTEN PÅ ET MENNESKE

MED HENBLIK PÅ AT FASTLÆGGE ROMANENS

STX 2.g

MENNESKESYN

2. a. 6. marts 2009

Side 2

2. A 06/02-09

2 06/02-09

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 3

ANALYSE AF JAGTEN PÅ ET MENNESKE 3

KOMPOSITION 3

PERSONKARAKTERISTIK 4

ASSER: 5

TOBIA/NØK 5

TEMA 6

TRIVSEL I SAMFUNDET 7

AFSPEJLING AF VIRKELIGHEDEN 9

KONKLUSION 10

LITTERATURLISTE 12

BØGER: 12

ARTIKLER: 12

BILAG 13

BILAG 1 – EN ILLUSTRATION AF ET MØBIUS BÅND 13

BILAG 2 – E-MAIL FRA SVEND ÅGE MADSEN 14

Side 3

2. A 06/02-09

3 06/02-09

Indledning

En af Danmarks største forfattere, Svend Åge Madsen, har skrevet ungdomsromanen ”Jagten på et menneske” i 1991, som et svar på det aktuelle samfundsproblem; den høje arbejdsløshed, som var meget aktuel i 80’erne og først i 90’erne. I 2009 er tematikken om arbejdsløsheden igen kommet på tale. Finanskrisen sætter i øjeblikket sine fodspor overalt, og frygten for at miste sit arbejde, indkomst og identitet ligger i bevidstheden hos mange danskere.

Min problemformulering:

Jeg vil gerne analysere og fortolke Svend Aage Madsens Jagten på et menneske med henblik på at fastlægge romanens menneskesyn.

Svend Åge Madsen har studeret matematik på Århus universitet. Så derfor vil jeg først analysere Svend Åge Madsen stramme komposition af bogen, da jeg synes dette er en spændende ting ved den. Ud fra dette vil jeg diskutere og vurdere, hvad den gør ved teksten og indholdet for læseren.

Dernæst vil jeg lave en personkarakteristik af de to hovedpersoner; Asser og Tobia/Nøk. Af denne

karakteristik vil jeg finde ud af, hvordan personerne trives i de to samfundstyper, som bliver præsenteret i bogen, og lave en analyse og fortolkning af, hvad de to samfund egentlig repræsenterer.

Endelig ønsker jeg at diskutere, hvorledes bogen afspejler det samfund, som vi har i dag.

Analyse af Jagten på et menneske

Komposition

Romanen består af to historier, som krydser ind over hinanden. Historie 1, som handler om et jagtsystem, hvor man må skyde de arbejdsløse, og historie 2, som er et frinummersystem, hvor man ved fødslen kan trække frinummer eller arbejdsnummer. Der er seks kapitler, og hvert kapitel er inddelt i to markerede og separate afsnit. I de to historier optræder næsten identiske personer. Dette vil jeg uddybe senere. De to historier glider over i hinanden i drømmeagtige forløb, hvor det er svært at afgøre, hvad der er en drøm, og hvad der er virkelighed. – eller om begge historier er en drøm.

Denne opbygning har Svend Åge Madsen brugt i andre af hans bøger, så som ”Syv aldres galskab

(1994).”

Side 4

2. A 06/02-09

4 06/02-09

Romanen er indrettet på den måde, at slutningen i den ene historie kan læses som begyndelsen på den anden. Princippet i bogens komposition illustreres udmærket af fortælleren Assers lille leg: ”Da jeg havde læst det hele igennem tog jeg den lange papirstrimmel, snoede den en halvomgang. Så fugtede jeg den med lidt spyt og klistrede de to ender sammen… Jeg lod fingrene spadsere som en myre hen over papiret hvorpå læserbrevet var trykt, indtil de pludselig befandt sig på bagsiden. For

lidt efter at kommer på forsiden igen.” [1] Denne geometriske figur kaldes et møbiusbånd^{2}, og her

skinner Svend Åge Madsens matematiske baggrund tydeligt igennem.

Svend Åge Madsen bruger denne djævelske og raffinerede komposition for at gøre bogen spændende og nervepirrende at læse. Intet er helt, hvad man tror det er.

Handlingen i begge historier foregår i Århus, hvilket er helt klassisk for Svend Åge Madsens fortællinger. Dette kan bl.a. ses ved, at Rådhuspladsen og Botanisk Have [3] bliver nævnt. Udover det får man også andre gadenavne at vide, så som Vestergade, Vesterbrogade, Teglværksgade og Vesterbro Torv. – Men man kan med sikkerhed vide i slutningen af historien, hvor Asser bliver jaget ved møllen, at det foregår i Århus. [4]

Denne mølle må formodes at være identisk med møllen i Den

Gamle By, i Århus.

Det, at det hele foregår i nogle konkrete omgivelser, kan føje en ekstra dimension til historien.

Omgivelserne og virkeligheden ligner på mange måder læsernes egne. Spillereglerne er blot lavet afgørende om, og resultatet bliver to skæve historier og to ”virkeligheder”, som er paralleller til dem, vi kender. Det er en yderst virkningsfuld teknik bare at forskubbe perspektivet lidt, og derved komme bag om vores samfund i beskrivelsen.

Historien er kronologisk opbygget med undtagelse af et par flashbacks, hvor Asser tænker tilbage på, hvordan jagtsystemet blev indført.

Personkarakteristik

1

Jagten på et menneske, side 46, linie 17

2

Bilag 1. Et møbius bånd

3

Jagten på et menneske, side 79

4

Jagten på et menneske, side 96

Side 5

2. A 06/02-09

5 06/02-09

Personerne i de to verdner er meget identiske, men trives forskelligt i de to samfundssystemer og udvikler dermed vidt forskellige egenskaber i de to historier. Jeg vil herunder give en personkarakteristik af romanens hovedpersoner.

Asser:

Jagtsystemets unge helt, Asser, optræder som en meget fast bestemt ung fyr. Han er fysisk stærk, udholdende og årvågen. Han har det godt i dette system, selvom han er en ”hare”, da det tvinger ham til at yde sit bedste. Før var Asser karakter- og arbejdsløs, men loven, der nu har gjort ham fredløs, fylder hans liv med mening. Truslen fra jægerne får ham til at blomstre op. Han lever i bogstaveligste forstand af at leve sig ind i modpartens, jægerens, tankegang. Han synes, det er tilfredsstillende at mærke, at hans krop fungerer, og at han efterhånden er blevet en dreven ”hare”.

Når en ”arbejdsdag” er færdig, er han stolt af sig selv. Han kan godt lide den fornemmelse af, at han kan bruges til noget. [5] Han behersker harerollen så godt, at han kan lege kispus med sine forfølgere.

I frinummersystemet er det derimod helt omvendt. Her er Asser dvask og utilfreds med sig selv og tilværelsen. Han savner ansvaret og nødvendigheden af at skulle handle og stræbe efter noget.

Frinumrenes eneste alvorlige problem er at skaffe sig et meningsfuldt liv. Det er Asser ikke god til.

Han gider ikke lave den spillefilm, som romanen omtaler, da der kører bedre film i fjernsynet døgnet rundt.

Tobia/Nøk

I jagtsystemet er Tobia, også kaldt Nøk, skræmt og ynkelig, og hun er tæt på at bukke under. Hun er mager, meget bleg, nærmest gusten i huden, og hendes hår er tjavset. I dette system smiler hun næsten aldrig.

Nøk, som hun udelukkende hedder i frinummersystemet, er her en flot pige. Hun bliver beskrevet som en tynd, ikke mager pige med langt, mørkt og meget velplejet hår. Hun har altid et smil på læberne. Nøk mener, at frinumrene er på sporet af det rigtige liv: ” Vi er måske ikke så gode til at leve det endnu. Det kan man heller ikke forlange, det er jo noget helt nyt. Vi har aldrig prøvet

                                                                     6
det før. Men jeg tror vi kan lære det. Jeg tror vi kan blive virkelig dygtige til at leve.”

Disse navne er ikke noget Svend Åge Madsen har valgt ved et tilfælde. Hvis man kigger lidt nærmere på navnet Tobia, kan det have mange betydninger. Det første man tænker er: To be or not

5

Jagten på et menneske, side 26

6

Jagten på et menneske, side 75, linie 1

Side 6

2. A 06/02-09

6 06/02-09

to be. Jeg tror her, at Svend Åge Madsen vil vise os hvor forskelligt, det er fra menneske til menneske at trives med forskellige samfundssystemer, hvilket jeg vil komme ind på senere.

Det, at Tobia i jagtsystemet har to navne, er også i sig selv lidt sjovt. Man kan på en måde sige, at hun lever et dobbeltliv. I hendes venners selskab fra havnen, bliver hun kaldt Nøk, men i Assers selskab kaldes hun Tobia. Dette dobbeltliv antyder hendes navn måske også. Da tobi på latinsk betyder dobbelt.

Navnet Tobia får mig også til at tænke på utopi, et idealistisk drømmeri. Tobia opfatter sin tilværelse i jagtsystemet som et mareridt, og hun drømmer om noget bedre. Dette forsøger hun at ændre ved at skrive et forslag om en ny samfundsstruktur, dvs. hun realiserer sin drøm.

I frinummersystemet er Nøk en meget køn pige. Dette passer fint med hendes navn, da navnet læst bagfra bliver til Køn.

I bøger om Svend Åge Madsen beskrives det, at personnavnene i hans romaner for det meste altid har en ekstra betydning. Derfor har jeg selvfølgelig forsøgt at finde ud af, hvad navnet Asser betød.

Jeg har prøvet at vende og dreje navnet og bytte om på bogstaverne, men uden rigtig held. Jeg kom dog alligevel frem til, at det nok ikke var helt tilfældigt, at Asser ligger så tæt op af ordet nasser.

Dette passer fint, eftersom at Asser betragtes af mange som en samfundsnasser.

Men jeg valgte for en sikkerheds skyld at skrive en e-mail til Svend Åge Madsen for at finde ud af, hvad Asser egentlig betød. Han skrev tilbage, at det er rigtigt, at nogle af personnavnene har en ekstra betydning. Men det gjaldt ikke for Asser. Han havde blot spurgt sin datter om et friskt drengenavn, og hun havde straks svaret; Asser. Så det blev han nødt til at bruge. Dvs. navnet Asser betyder ikke noget i sig selv, men det er vigtigt at lægge mærke til, at det er et friskt drengenavn. [7] Men man kan jo aldrig vide med Svend Åge Madsen.

Tema

Temaet i historien kan både opfattes i romanens titel samt modsætningerne i historierne og personerne. Men også arbejdsløsheden er et tema, som jeg behandler under afsnittet afspejling af virkeligheden. I historie 1 kan titlen Jagten på et menneske opfattes helt bogstaveligt. Men ellers kan man kigge på titlen på en mere filosofisk måde. Hvis man gør det, kan man sige at begge historier handler om jagten på det menneskelige og menneskeværdige samfund, og meningen med

7

Bilag 2

Side 7

2. A 06/02-09

7 06/02-09

det enkelte menneskes liv. Mennesket jager efter det at være et menneske. – Man kan ikke give noget endeligt eller rigtigt svar, men man kan give nogle mulige svar.

Det kan bl.a. ses i denne samtale, der foregår mellem Asser og Tobia/Nøk. Hvor Tobia tøvende

formulerer sin søgen:

- ”Jeg tror vi er på vej til at blive… mennesker, sagde hun stille, som om hun var bange for at blive til grin.

- Mennesker?

- Jeg tror vi er nået frem til den slags liv som altid har været meningen. Det rigtige liv.

- Fy for søren.^{8}

Trivsel i samfundet

Omgivelserne og virkeligheden ligner meget læsernes egne. Der er dog lavet lidt om på ”spillereglerne.” De spilleregler, der er lavet om på, drejer sig om to forskellige løsninger af arbejdsløshedsproblemet.

I historie 1 oplever man ligesom et dystopisk samfund. Det, at der er indført fri jagt på de arbejdsløse, virker som et levendegjort mareridt. Godt nok foregår jagten efter ”humane” og ordnede forhold, da jagten kun må foregå fra klokken 9-16, og man skal købe et jagttegn, før man må deltage i menneskejagten. Reglerne og restriktionerne er selvfølgelig meget præcise, for der er jo ingen, der ønsker at se sårede og skamskudte mennesker løbe omkring i gaderne. [9] Her bruges ironi som virkemiddel til at tydeliggøre det absurde.

Dette mener, brugtvognsforhandler H.J. Bønhase (= fusker) er en genial idé, da man opnår at

slå flere fluer med et smæk. De arbejdsløse, som så ikke er arbejdsløse mere, får en mening med livet; nemlig at løbe for livet!

Jægerne kan ikke brokke sig over, at de arbejdsløse bruger ”deres” penge. De får fornøjelsen af at jage eller skyde dem, og ikke nok med det, så hjælper jægerne med at få løst det meget alvorlige arbejdsløshedsproblem. H.J. Bønhase formulerer dette i sit læserbrev: ”Findes der noget mere meningsfuld end at kæmpe på liv og død for tilværelsen?” [10]

Dette overskrider alle vores moralske grænser, men alligevel bliver det stillet op, som en grotesk mulighed. Ironien i romanen ligger i, at

8

Jagten på et menneske, side 74

9

Jagten på et menneske, side 45-46

10

Jagten på et menneske, side 45, linie 10

Side 8

2. A 06/02-09

8 06/02-09

den imødegår det uacceptable (jagten) med noget, der ser acceptabelt ud (lodtrækningen), men som i virkeligheden og i romanen er lige så uacceptabelt og lige så umenneskeligt.

I historie 2 oplever vi tilsyneladende det modsatte, nemlig et utopisk samfund. Her trækkes der allerede lod ved fødslen. Det barn, som trækker frinummer, kan se frem til en tilværelse med evig fritid. Man skal ikke arbejde eller tage en uddannelse. Man bliver simpelthen forsørget hele sit liv og kan bruge al sin tid på at realisere sig selv som menneske og finde frem til meningen med livet.

Spørgsmålet er, hvad er utopi og dystopi egentlig? I Politikens Nudansk Ordbog defineres utopi således: ”Utopi er en forestilling om en uopnåelig, ideal tilstand, især vedrørende samfundsforhold.”

Altså er Utopi en drøm. En forestilling om det perfekte samfund. Utopia er en idealstat, som ikke

findes, hvilket man kan se udfra navnet, da utopi har den græske betydning: U= ”ikke” + topos =

sted. Derfor må det være et samfund, som ikke eksisterer. - Det kommer altså meget an på med hvilke øjne, man betragter det perfekte samfund.

Som jeg kom ind på i afsnittet ”personkarakteristik”, reagerer personerne meget forskellige i de forskellige samfundssystemer. Tidligere skrev jeg, at frinummersystemet tilsyneladende var et utopisk samfund, men ikke for Asser. Godt nok drømmer han om frinummersystemet hele bogen igennem, men han finder det ikke spor utopisk. Han frygter den meningsløse tilværelse, som frinummer. Han er derimod mægtig glad for jagtsystemet, da det giver ham selvværd og noget at stå op til hver morgen.

Nøk/Tobia har det fuldstændig modsat Asser. Hun trives i frinummersystemet, hvor hun kan

pleje sig selv. Hun mener, at mennesket endelig er ved at lære at leve. Jagtsystemet føles derimod

som et mareridt for Nøk/Tobia. Hun frygter tilværelsen og klarer sig generelt dårligt.

Svend Åge Madsen understreger her, at det kan være svært at bygge det perfekte samfund.

Mennesket har forskellige behov, og ens billede af det perfekte samfund vil blive præget af ens eget behov. Asser kan for eksempel ikke se noget formål med at beskæftige sig med noget, der ikke har et reelt formål, hvilke vi ofte ser i frinummersystemet. Asser mangler mening og udfordringer. Han keder sig og trøstespiser. Han vil kæmpe. Derfor passer han meget bedre ind i jagtsystemet. Her har han noget at stå op til hver morgen; at overleve. Det giver ham troen på sig selv, selvom det er hårdt at leve under disse hårde betingelser.

Side 9

2. A 06/02-09

9 06/02-09

Nøks behov ligger et helt andet sted end Assers. Hun har bare brug for at blive respekteret og føle, at de ting hun laver, har et formål. Det betyder knap så meget, om andre er enige med hende eller ej. Hun kan ikke forstå, at man kun kan være tilfreds, når man har pisken over nakken, eller hvis vi skal af sted på arbejde. Hun siger: ”Det kan ikke passe at vi kun er tilfredse når vi har pisken over nakken. Når vi skal fare af sted på arbejde. Når vi skal knokle løs. Når vi skal ordne det ene, skal sørge for det andet. Det kan ikke passe at vi kun har det godt når alle de skal’er fylder hele

              11
vores tilværelse.”

I Paradisets Have keder man sig! I Helvedet får man stress og angstsymptomer. Midt imellem

                 12
ligger virkeligheden.

Allerede her har vi 2 eksempler på et utopisk samfund: Et med Assers øjne, og et med Tobias. – Men hvis man ser det med et tredje par øjne, nemlig bankassistenten Niels Zubers, får man et helt andet syn på et utopisk samfund. Han har en forestilling om et helt tredje arbejdssystem. ”Ja, jeg har nu en forestilling om at hvis man fordelte det hele. – Ja, ikke pengene. Arbejdet, mener jeg…

”^{13} Et andet sted udtaler han: ” I virkeligheden arbejder jeg mere end jeg har lyst til, og det samme

gør de fleste andre der er i arbejde, fortsatte Niels og skævede lidt nervøst til sin direktør. – Jeg ville hellere end gerne holde fri hvert femte år, selv om det medførte at jeg måtte gå lidt ned i løn.

Eller holde fri nogle måneder om året…”^{14} Dette tøvende forslag minder meget om vores velkendte

virkelighed. Men det bliver ikke til noget, da bankdirektøren Dupér forfremmer Niels Zuber, og så kan banken fremover hedde Zuper-Dúper. Det er en ret sjov detalje, fordi ordet Zuper-Dúper læses som super-duper. Svend Åge Madsen bruger igen denne sarkasme for at understrege hele absurditeten ved de 2 forskellige samfundssystemer.

Afspejling af virkeligheden

Frinummersystemet er en samfundsstruktur, hvor de arbejdsløse ophøjes som samfundets ”vindere,” dem der lever i sus og dus. Jeg mener ikke, at Svend Åge Madsen prøver at rette en direkte kritik mod vores samfund. Men ved at vise os yderpunkterne, lægger han problematikken om løsningen af arbejdsløsheden over hos læseren, og som vi derfor selv må tage stilling til. Yderpunkterne

11

Jagten på et menneske, side 75, linie 6

12

Steffen Larsen, Vilde veje, side 104

13

Jagten på et menneske, side 54

14

Jagten på et menneske, side 108

Side 10

2. A 06/02-09

10 06/02-09

illustrerer, at vi bliver nødt til at finde en anden samfundsstruktur, en mellemting. Et som løser arbejdsløshedsproblemet på en bedre måde.

Arbejdsløsheden var et problem tilbage i 80’erne og i starten af 90’erne, og det risikerer den at blive igen, pga. af den nuværende Finanskrise. Men hvad gør vi med de arbejdsløse i samfundet? Det er et spørgsmål, som Svend Åge Madsen stiller med sin groteske bog. Er det meningen, at vi skal jage dem, eller måske at ophøje dem?

På en og samme tid bliver de arbejdsløse nemlig ophøjet og jaget. For det er sådan med vores samfundssystem i dag, at alle de arbejdsløse aldrig for alvor kommer i pengenød. De kan klare sig på dagpenge eller kontanthjælp. Især hvis de får ekstra tilskud af den ene eller den anden art. Det kan faktisk gå så vidt, at det bedre kan betale sig for enkelte at gå ledige end at arbejde. Selvfølgelig passer dette ikke, men sådan opfatter nogle danskere arbejdsløsheden, især i 90’erne. Efter Danmark igen har fået en borgerlig liberal regering, er spørgsmålet, om balancen er tippet, så de arbejdsløse er gået fra at være ”frinumre” til at blive jaget? Men under de vilkår som Svend Åge Madsen illustrerer, kan man sige, at de arbejdsløse på en måde bliver ophøjet ligesom i frinummersystemet.

Men livet som arbejdsløs er ikke just rosenrødt, hvilket også afspejler sig i romanen. De arbejdsløse bliver udstødt fra samfundet, og der bliver set skævt til dem, fordi mange føler, at de arbejdsløse inkasserer for mange af deres skattepenge. På en måde kan man sige, at de er en jaget gruppe. Selvfølgelig ikke fysisk jaget, at de kan være bange for at miste livet, men psykisk jaget.

De arbejdsløse kan hurtig miste deres identitet, ære og respekt. De bliver betragtet som samfundsnassere. Mennesket er kun noget værd, hvis det kan gøre nytte i samfundet. Staten jagter dem konstant, fordi de betragter dem som et problem.

Konklusion

Svend Åge Madsen har i sin roman behandlet arbejdsløsheden i løbet af 80’erne og 90’erne, som han prøver at åbne vores øjne op for. Åbne dem op for hvordan vi egentlig trives med eller uden arbejde.

Jagten på et menneske er en spændende fortælling, da romanen består af 2 samfundssystemer; et jagtsystem og et frinummersystem, som krydser indover hinanden. Der tilføjes en ekstra dimension til historien, da den foregår i konkrete omgivelser. Svend Åge Madsen kommer om bag vores

Side 11

2. A 06/02-09

11 06/02-09

samfund ved at skubbe lidt til perspektivet. Han benytter i sproget skiftevis sarkasme og humor overfor læseren, for at fastholde vores interesse.

Jeg mener, at Svend Åge Madsen, i skikkelserne af Asser og Tobia, viser, hvordan vi, mennesker, er forskellige fra person til person. Han beskriver vores styrker, svagheder og ulige muligheder her i livet. I romanen beskrives også, hvad den enkelte person drømmer om, og hvordan denne bedst trives. Vi har alle en idé om det perfekte samfund, men ingen af os har den samme opfattelse af det. De fleste trives bedst ved at have noget at stå op til (evt. arbejde) og stræbe efter, mens andre ønsker frihed. Men et er sikkert, alle har behov for bekræftelse og anerkendelse.

Svend Åge Madsen forsøger at få læseren til at tage stilling til, hvordan vi kan løse arbejdsløshedsproblemet på den bedste måde. Bogen afspejler virkeligheden på en grotesk måde.

De arbejdsløse bliver jaget, og det vil de altid gøre, så længe de koster samfundet penge og ikke er til nogen nytte.

Side 12

2. A 06/02-09

12 06/02-09

Litteraturliste

Bøger:

• Dalgaard, Niels, Dage med Madsen, Museum Tusculanums Forlag 1996

• Fibiger, Johannes, Gads Danske Forfatter leksikon, Gads Forlag 1991

• Larsen, Steffen, Vilde veje, Høst & Søn 1995

• Søholm, Ejgil, Ordkvartet Århus, Statsbiblioteket 1990

• Nudansk Ordborg, JP/Politikens forlagshus

Artikler:

• Søren Vinterberg, Jagt og afmagt i mellemtiden. Politiken 30/10-91.
• Erik Skyum-Nielsen, Kampen for tilværelsen. Information 04/11-991
• Jens Thomsen, Skyder jægeren er jeg død. Berlingske 06/11-91
• Jens Kistrup, Menneskejagt eller lodtrækning. Berlingske 06/11-91

Side 13

2. A 06/02-09

13 06/02-09

Bilag

Bilag 1 – En illustration af et møbius bånd

Side 14

2. A 06/02-09

14 06/02-09

Bilag 2 – E-mail fra Svend Åge Madsen

Re: Jagten på et menneske.

Fra:

Svend Åge Madsen

Sendt: 4. marts 2009 00:26:47

Til:

Kære X - det må du godt (kalde mig Svend) hvis jeg må kalde dig X

Det er rigtigt at NOGLE af personnavnene har en ekstra betydning, men det gælder ikke for Asser. (For at sige det som det er: Da jeg var ved at skrive bogen, spurgte jeg min datter, vel cirka din alder på det tidspunkt, om et FRISKT drengenavn - og hun svarede straks: Asser - så blev jeg jo nødt til at bruge det - man skal altid høre efter sin datter.

Selv om det så har givet dig bøvl bagefter).

Du tager fejl når du tror "jeg må vide bedst". Jeg har bare skrevet bogen. Det er ikke mig der bestemmer hvordan den skal forstås. Fortolkningen er noget der afhænger af læseren (altså blandt andet DIG)

Selvfølgelig handler den om de to samfundssystemer. Og på en måde må man som læser bestemme hvilken der er den VIRKELIGE, og hvilken der bare er en 'drøm'. - Men derved kommer bogen også til at sige noget om hvordan vores ydre vilkår, samfundssystemet, kommer til at påvirke os. Når man ser på Asser er det vist klart at han på en måde trives godt i Jagt-samfundet. Selv om det selvfølgelig er hårdt at leve under de betingelser, så er han god til det, udfolder sig og kan tage sig af den svage Nøk. Hvor han har det modsat i Lodtrækningssystemet. Mens det forholder sig modsat for Nøk. -

Altså - firekantet sagt: Systemet har formet dem.

Håber det kan bruges lidt, men det er jo vist nok meningen at det er dig, og ikke mig der skriver din opgave ;-) held og lykke med den

Svend Åge