Analyse af Anne Franks dagbog

Side 1

Danskopgaven 2013

Danskopgaven 2013

Anne Franks Dagbog

Med fokus på Axel Honneths anerkendelsesteori

Side 2

Danskopgaven 2013

Side 2

Indholdsfortegnelse

Indledning………………………………………………………………..3

Resume…………………………………………………………………..3

Redegørelse for Honneths anerkendelsesteori………………………….4

Privatsfæren…………………………………………………………4

Den retslige sfære………………………………………….………..5

Den solidariske sfære………………………………………….…….5

Anne Franks skriveteknik……....…………………………………….…6

Karakteristik af Anne Frank…………………………………………..…7

Konklusion………………………………………………………….…..11

Litteraturliste……………………………………………………………11

Side 3

Danskopgaven 2013

Side 3

Indledning

Har anerkendelse nogen form for betydning for det enkelte menneske? Og er anerkendelse en nødvendighed for individet?

Anne Franks Dagbog er skrevet af Anne Frank og fortæller om hendes kamp for at overleve i Baghuset med de 7 andre medlemmer fra familien Frank, Van Daan og manden Dussel gennem

Anden Verdenskrig i Holland.

Jeg har valgt at starte med at redegøre for Axel Honneths anerkendelsesteori. Herefter vil jeg komme ind på Anne Franks skriveteknik og karakteristik af Anne med fokus på anerkendelse.

Resume

Anne Franks Dagbog er en dagbog ført af Anne Frank fra den 12. Juni 1942.

Den 5. Juli 1942 flygter familien Frank til deres skjulested i Otto Franks (faderens) kontorbygning,

efter Margot Frank (søsteren) har fået en indkaldelse fra SS^{1}, hvilket for jøderne betød

                               2
koncentrationslejre og ensomme celler .

Frank-familien går under jorden sammen med familien Van Daan og senere tandlægen Fritz Pfeffer

(Dussel). Her følger vi hendes liv under jorden og kontroverserne med hendes familie samt Van Daan og Dussel. Frank-familien og Van Daan får hjælp af Kugler, Kleiman, Miep, og Bep Voskuijl til at skjule sig, og de hjælper også med at hente mad til familierne samt låne en masse bøger på biblioteket til dem.

Her prøver Anne Frank optimistisk at holde modet oppe gennem de utallige bombninger af

Amsterdam. I mens hører de om flere og flere af deres jødiske venner, der bliver fanget.

Efter ca. 1 ½ år opstår et intimt venskab mellem Peter Van Daan og Anne Frank, hvilket hjælper Anne gennem den indespærrede tid i Baghuset.

Den sidste gang Anne Frank skriver i sin dagbog er den 1. August 1944. Tre dage efter kommer SS- Oberstscharführer Karl Joseff Silberbauer sammen med tre frivillige hollændere fra Grüne Polizei

1

Den Store Danske: en nazistisk organisation, som særlig korps til beskyttelse af Hitler og NSDAP-ledelsen.

(http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_
1933_-_1949/SS)

2

Anne Franks dagbog s. 30

Side 4

Danskopgaven 2013

Side 4 og anholder de otte, der er gået under jorden, samt de to hjælpere, Victor Kugler og Johannes Kleiman. Miep Gies og Elisabeth (Bep) Voskuijl går fri.

Anne Frank døde af tyfus i vinteren 1944-45.

Otto Frank var den eneste overlevende og valgte senere i flere omgange at opfylde Annes ønske om en roman om historien i Baghuset.

Redegørelse for Honneths anerkendelsesteori

Sociologen Axel Honneth har udarbejdet en anerkendelsesteori i forhold til identitetsdannelsen, der arbejder i tre sfærer. Hver af de tre anerkendelsessfærer er essentielle for identitetsdannelsen, da den påvirker ens syn på sig selv (se eksempel fra fodnote 5).

Privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære [3]. Hver af disse arbejder med hver sit forhold til individet og bidrager til individets identitetsdannelse. I privatsfæren arbejdes med kærligheden til individet via familie og venner. Den retslige sfære arbejder med rettigheder til det enkelte individ, og til sidst arbejder den solidariske sfære med anerkendelse i form af fællesskaber

o. lign.

Privatsfæren

Privatsfæren/kærligheden er en meget vigtig del af individet, da kærligheden er essentiel for at

træde ind i et nyt forhold med et andet menneske. Denne anerkendelsessfære er vigtig for Honneth, da individet erkender, at forholdet mellem disse to parter er et afhængighedsforhold. Altså vil det sige, at individet lærer at begge parter har brug for hinanden i forholdet. Individet kan iagttage sine værdier og holdninger blive modtaget og derefter anerkendt.

Ifølge Honneth [4] er det privatsfæren, der gør individet i stand til at udtrykke sig og se sig selv som et selvstændigt individ, der kan deltage i fællesskaber i samfundet.

Kærligheden bevirker, at individet vedligeholder den grundlæggende selvtillid, samt er kærligheden til barnet en essentiel faktor for dets grundlæggende psykologiske sikkerhed og et senere succesfuldt møde med resten af samfundet.

3

Kamp om anerkendelse. Willig, Rasmus: I: 50 Samfundstænkere

4

Kamp om anerkendelse. Willig, Rasmus: I: 50 Samfundstænkere, s. 681

Side 5

Danskopgaven 2013

Side 5

Den retslige sfære

Den anden form for anerkendelse findes gennem retssystemet. Denne form for anerkendelse bevirker, at individet kan tage selvstændige beslutninger og handlinger. Gennem menneskerettigheder gør det individet i stand til at se sig selv som et ligeværdigt medlem af samfundet som alle andre. At være indehaver af disse rettigheder er ens betydende med selvrespekt, og dermed er individet bevidst om sig selv som en moralsk person, der kan lade sin stemme blive hørt i samfundet.

Altså sikrer anerkendelsen i form af rettigheder individets muligheder for autonomi.

Alt dette er dog ikke ensbetydende med, at en person uden rettigheder ikke kan have selvrespekt, men derimod er det krævet, at personen anses som at autonomt individ, hvis den højeste form for selvrespekt skal nås.

Anerkendelse via den retslige sfære er en afgørende faktor for, at alle i samfundet skal se sig som ligeværdige.

Den solidariske sfære

Den sidste form for anerkendelse findes gennem anerkendelsen fra grupper, fællesskaber og generelt samfundet. I gruppen bliver individet gennem engagement og deltagelse anerkendt for sine evner, færdigheder og egenskaber. Det betyder, at individet er en del af gruppens solidaritet og er med til fællesskabets organisering. Værdsættelsen ud fra evt. særlige præstationer udløser den tredje form for selverkendelse, hvilket er værdsættelsen af sig selv som en del af et solidarisk fællesskab.

Anerkendelse fra den solidariske sfære er en central faktor for, at alle individer skal se hinanden som ligemænd, hvis tilgangen til værdier er ens.

Idéen om det gode liv, er afhængig af om alle tre ting; selvagtelse, selvtillid og selvværdsættelse, er blevet en del af individet. Hvis tilfældet er, at én af disse ovenstående ikke er blevet opfyldt, er der tale om uligevægt mellem anerkendelsessfærerne.

Hvis individet ikke anerkendes, er det i risiko for at miste det positive forhold til sig selv.

”Det er svært at opretholde en opfattelse af sig selv som respektabel, hvis man hele tiden får at vide

man ikke er det.”^{5}

Hvis individet ikke opnår én eller flere af disse former for anerkendelse, som f.eks. ved voldtægt i privatsfæren, diskrimination i den retlige sfære eller ydmygelse og krænkelse i den solidariske

5

Sociologi ABC s. 59

Side 6

Danskopgaven 2013

Side 6 sfære, vil individet lede efter anerkendelse andetstedsfra i submiljøer. Anerkendelse i submiljøer

kan være i grupper med samme interesser og/eller værdier som individet selv. For eksempel en
gruppe som skinheads, som Rasmus Willig selv påpeger^{6} eller lignende.

I forhold til Anne Frank kan vi hurtigt koble det til jødeforfølgelse under Anden Verdenskrig.

Først og fremmest kigger vi på den retslige sfære. Her havde jøder ikke de samme rettigheder som

                  7
resten af befolkningen fx:

• Offentligt ansatte jøder blev afskediget fra deres arbejde

• Jøder blev adskilt fra ikke-jøder

• Jøder måtte ikke opholde sig på gaden fra klokken otte om aftenen til klokken seks om morgenen

• Jøder måtte ikke dyrke nogen form for sport offentligt

Og meget andet.

Her ser vi allerede uligevægt i anerkendelsessfærerne ved den store diskrimination af jøder.

Herudover blev jøderne også ekskluderet fra allerede eksisterende fællesskaber som bogklubber, fodboldklubber el. lign. Efterhånden gennem Anden Verdenskrig blev den resterende befolkning vendt mere og mere mod jøderne [8], og derfor begyndte jøderne langsomt at blive udelukket for fællesskaber og set som udskud [9]. Derudover betød de færre rettigheder for jøderne, at den enkelte blev tvunget til fx at skifte skole el.lign., og blev på den måde udelukket fra fællesskaber.

Generelt blev jøderne ikke anerkendt for noget, eftersom de var jøder, og dermed blev jødernes selvagtelse og selvværd ikke opbygget optimalt. Derved var fx familien Frank i stor uligevægt i anerkendelsessfærerne, hvor de kun havde deres kærlighed tilbage til hinanden. Det vil jeg komme ind på i karakteristikken af Anne Frank.

Anne Franks skriveteknik

Det interessante ved Anne Franks skriveteknik er, at Anne rettede i sin dagbog og tilføjede kommentarer senere, eftersom hun stræbte efter at få dagbogen udgivet en dag. Dette bevirker, at vi ikke hundrede procent kan stole på de ting, hun skrev.

6

Kamp om anerkendelse. Willig, Rasmus: I: 50 Samfundstænkere

7

Anne Franks Verden + Anne Franks Dagbog s. 19

8

S. 316 i Anne Franks Dagbog

9

S. 59, 62, 90,91 i Anne Franks Verden

Side 7

Danskopgaven 2013

Side 7

Anne Franks Dagbog er som bekendt blevet skrevet af Anne Frank i gennem Anden Verdenskrig.

På et tidspunkt hørte hun i en radioudsendelse fra Radio Oranje^{10}, at alle dagbøger og andre

vidnesbyrd omkring de hollandske folks lidelser gennem krigen skulle samles ind og offentliggøres efter krigen. Derfor ændrede Anne sin skrivestil ved at rette og tilføje i dagbogen. Det kan man se på side 71, hvor hun senere har tilføjet et tekststykke til den 2. november 1942, hvor hun før opstemt har skrevet, at hun snart tror hun får sin menstruation. Her skriver hun blandt andet i tilføjelsen:

”Sådan ville jeg aldrig kunne skrive mere. Nu, hvor jeg halvandet år senere sidder og læser i min dagbog igen, bliver jeg forbavset over den unge uskyldige pige, jeg var engang.”

Disse rettelser og tilføjelser bevirker, at vi ikke ved, om vi kommer fuldstændig ind under huden på Anne Frank, og måske påvirker vores forståelse af dagbogen, da vi ikke kan vide, om hun har undladt afsnit, og hvor mange rettelser hun har lavet. Altså skriver hun i sin dagbog i den hensigt, at bogen på et tidspunkt vil blive læst af andre. Derfor kan Anne have undladt at skrive sine rigtige tanker og følelser og måske have skrevet andre ting, der ikke nødvendigvis var sande, eftersom hun ikke ville blive set i et forkert lys. Derudover er der også det, at Anne omskrev sine tanker efter hukommelsen. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at Anne har kunnet huske alle de ting, hun har omskrevet, helt optimalt, og derfor kan de være blevet misvisende.

Altså ved vi ikke rigtig, om vi kan stole på hendes beretning fuldt ud.

Derudover er det også en subjektiv synsvinkel, da det er en dagbog. Anne har set alt fra sin synsvinkel og har ikke skrevet det ud fra en objektiv fortæller, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis er sådan den pågældende situationen har set ud for de andre medlemmer i Baghuset.

For eksempel på side 59, hvor hun beskriver, hvordan fru Van Daan lægger an på hr. Frank.

Vi ved ikke, om fru Van Daan faktisk lagde an på hr. Frank på det tidspunkt. Dette er sådan Anne opfattede det, og det er derfor ikke et faktum, at fru Van Daan lagde an på hr. Frank.

Karakteristik af Anne Frank

Det interessante ved karakteristikken af Anne Frank er, at Anne følte sig meget alene og uønsket, hvilket betød, at hun ikke fik anerkendelse fra sin familie. Af den grund måtte hun finde anerkendelse andetstedsfra for at finde sin identitet, og derfor valgte hun at gå til Peter Van Daan.

10

Hollandsk radiostation der sendte fra London

Side 8

Danskopgaven 2013

Side 8

Anne Frank var jøde. Det betød, at efterhånden Anden Verdenskrig skred frem, blev hendes

                         11
rettigheder hurtigt indskrænket .

Anne Frank, som jøde, blev ikke anerkendt som ligemand til resten af samfundets borgere, da hun var af en anden religiøs overbevisning. Alle jøder blev diskrimineret i Tyskbesatte dele af Europa samt lande, der var under tysk indflydelse [12]. Altså i takt med at jøderne, inklusive Anne Frank, fik indskrænket deres rettigheder, kom de mere og mere i uligevægt i anerkendelsessfærerne. Dette betød for Anne Frank, at hendes selvtillid, selvværd og selvagtelse efterhånden blev mindre og mindre. Derudover betød de indskrænkede rettigheder, at jøder ikke kunne være en del af fællesskaber mere. For Anne betød det, at hun blev tvunget til at gå ud af skolen og blev så optaget på det Jødiske Gymnasium [13]. Det vil sige, at allerede her, blev Anne Frank udelukket fra fællesskaber og diskrimineret af samfundet. Som skrevet ovenover, er det ikke ens betydende med, at man ikke har noget selvværd, selvtillid eller selvagtelse, bare fordi nogle af anerkendelsessfærerne ikke er opfyldt tilstrækkeligt. Dog kan vi se, at Anne Frank har lavt selvværd på side 16 i Anne Franks Dagbog. Hun skriver;

”For sådan en som mig er det en underlig fornemmelse at skrive i en dagbog. Det skyldes ikke kun, at jeg aldrig har skrevet før, men også, at jeg ikke kan forestille mig, at der senere vil være nogen, hverken mig selv eller nogen anden, der vil være interesseret i en trettenårig skolepiges udgydelser.”

I dette citat fra dagbogen kan vi tydeligt se, at hun har lavt selvværd, da hun føler, hun er ubetydelig. Eftersom hun er bandlyst fra nærmest alle ting [14], kan hun have svært ved at forestille sig, at der er nogen der vil være interesseret i hende og hendes historier efter krigen eller samtidig med krigen. Dette skriver hun også senere i dagbogen [15], hvor hun sætter spørgsmålstegn ved, om det nogensinde vil blive normalt for dem igen. Om folk nogensinde vil lade vær med at diskriminere dem mere.

Efterhånden i dagbogen beskriver Anne Frank meget følelsen af at blive svigtet. Hun føler, at hun bliver svigtet af især sin mor [16], der simpelthen ikke kan forstå hende, og her vælger hun at

11

Anne Franks Verden s. 90, 91, 108, 110,

12

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland

_1933_-_1949/Holocaust
13

Anne Franks Dagbog s. 18

14

Anne Franks Dagbog side 19

15

Anne Franks Dagbog s. 156;

”Jeg kan slet ikke forestille mig, at verden nogensinde vil blive normal for os. Jeg taler ganske vist om ”efter krigen”;

men så er det som om jeg taler om et luftkastel, noget der aldrig vil blive til virkelighed.”
16

Bl.a. Anne Franks Dagbog s. 51, 61

Side 9

Danskopgaven 2013

Side 9 nedskrive sine mindre kærlige tanker omkring sin mor, da hun ikke vil gøre hende så ked af det;

                                                   17
”Jeg vil gerne spare hende for den sorg, det ville volde hende.”

Den første anerkendelsessfære, altså kærligheden, har Anne intakt, da den kommer fra familien.

Dog føler hun gennem ca. det første år af bogen meget alene og svigtet af sin mor [18], hvorimod Anne nærmest forguder sin far [19]. Dette svigt fra moren, samt farens skuffelser en gang i mellem [20]

bevirker, at Anne føler sig ”så forladt, jeg er omgivet af en stor tomhed.”^{21} Alt dette betyder, at

Anne ikke føler hun kan fortælle nogen, hvordan hun har det, og det bringer karakteristikken over på den første anerkendelsessfære – kærlighed.

Anne Frank har en mor, far og søster, og som familie elsker de hende selvfølgelig. Det kan vi se på side 299 fra Anne Franks Dagbog, hvor Otto Frank selv fortæller, hvordan de har elsket og altid været der for hende gennem hendes liv. Dog beskriver Anne meget i sin dagbog, hvor dum andre synes hun er [22]. Disse episoder beskriver Anne, som om hele familien eller enkelte medlemmer fra familien synes, hun er uønsket, og dermed bliver Anne ikke anerkendt for de værdier og holdninger hun har i familien. Herudover befinder Anne sig i midten af puberteten, hvor hun skal til at finde sin identitet, hvilket betyder, at Annes følelser om at være alene bliver forstærket. Dette bevirker, at Anne lukker sig inde i sig selv, som hun beskriver på side 117 (se fodnote 22). Anne laver to sider af sig selv. Den lette og den tunge side af sig selv [23]. Annes lette side af sig selv, bruger hun for at beskytte sig selv. Dette betyder, at Anne putter en facade op, som agerer respektløs, humoristisk og glad hele tiden. Hun er bange for at vise den tunge del af sig selv, den sande del af Anne Frank, for ”Jeg er bange for, at de vil gøre nar ad mig, finde mig latterlig og sentimental, ikke tage mig alvorlig.” [24]. Denne lette side er stærk nok til at høre på kritik, mens den tunge side af Anne, som

hun selv beskriver som smukkere og bedre side^{25} er for svag til at høre kritik.

17

Roser på jorden – en biografi om Anne Frank af Carol Ann Lee – s. 275.

18

Anne Franks Dagbog til side ca. 170-171

19

Anne Franks Dagbog bl.a. s. 51, 100, 136

20

Anne Franks Dagbog bla. side 81

21

Anne Franks Dagbog s. 81

22

Anne Franks Dagbog s. 48; ”For et par aftener siden kom det på tale, at jeg faktisk var meget dum..” og

s. 39; ”Men i eftermiddags, da jeg ville skrive noget om på mors indkøbsliste, fordi hendes skrift er så utydelig, forbød hun mig at gøre det. Igen fik jeg en skrap overhaling, og hele familien blandede sig i det.

s. 117; ”Men jeg kan faktisk godt se, at det går bedre, når jeg hykler lidt i stedet for at holde fast i min gamle vane med at sige min mening lige ud til alle og enhver (skønt ingen nogensinde spørger efter min mening eller tillægger den

nogen betydning)
23

Anne Franks Dagbog s. 351 og frem

24

Anne Franks Dagbog s. 351

25

Anne Franks Dagbog s. 351

Side 10

Danskopgaven 2013

Side 10

Som bekendt, skrevet ovenover i redegørelsen for anerkendelsesteorien, når man ikke får anerkendelse for én af de tre anerkendelsessfære, søger man den andetsteds fra. Anne har ikke rigtig på noget tidspunkt mulighed for at søge anerkendelse andetsteds fra. Ingen af beboerne i Baghuset må gå udenfor, og dermed har Anne ikke noget andet valg end at søge til folk, hun ikke normalt snakker med og har et forhold til. Her vælger hun derfor at gå til Peter Van Daan, som hun ikke har vist den største interesse for før. Efterhånden som disse to individer langsomt begynder at snakke sammen, finder Anne ud af, at Peter har det ligesom hende [26]. De to parter begynder at snakke fortroligt, og dermed viser Anne den tunge del af sig selv, og Peter lytter til hendes problemer med resten af medlemmerne i Baghuset. Dette betyder, at Anne får den første form for anerkendelse igen

– kærlighed via sit venskab til Peter. Efterhånden udvikler det sig til kærtegn og kys mellem Anne og Peter. Denne intimitet bruger hun til at klamre sig til Peter. Det vil sige, at de kærtegn og kys de giver hinanden bliver brugt til at holde ekstra godt fast omkring den kærlighed, de begge to desperat har brug for. Efterhånden som Anne er blevet mere og mere desperat efter en form for kærlighed fra sine omgivelser, danner hun en form for illusion af Peter som ikke nødvendigvis er rigtig, men vælger at se bort fra den rigtige Peter, som hun senere ser i et andet lys [27]. Alt dette erkender hun selv til sidst i bogen på side 346;

”Jeg havde skabt mig et drømmebillede af ham, så ham som en stille, følsom og sød dreng, der havde behov for kærlighed og venskab! Jeg længtes efter et levende menneske, jeg kunne sige alting til. Jeg ville gerne have en ven, som kunne hjælpe mig på vej igen…. Da jeg endelig havde vundet hans venskab, udvikledes det sig af sig selv til intimiteter, der nu ved nærmere eftersyn forekommer mig uhørte.”

Eftersom dette er den eneste form for anerkendelse som Anne samt Peter oplever (forældrene elsker dem, men udtrykker det ikke [28]), begynder Anne at længtes efter Peters anerkendelse og omvendt.

Anne klamrer sig til denne anerkendelse for ikke at miste den, hvilket vi kan se ved alle de tanker hun har nedskrevet igennem dagbogen om Peter [29]. Begge påstår, at der ingen følelser er indblandet

26

Anne Franks Dagbog s. 205; ”Peter har et stort mindreværdskompleks. Han synes for eksempel altid, at han er så

dum, og at vi er så kloge.”
27

Anne Franks Dagbog s. 340; ”Han har ikke nogen religion, taler med foragt om Jesus Kristus, bander og misbruger Guds navn,; selv om jeg ikke er ortodoks, gør det mig ondt, hver gang jeg mærker, hvor forladt, hvor hånlig, hvor

ynkelig han er.”
28

På s. 299 i Anne Franks Dagbog fortæller faderen om, at han og moderen elsker hende og støtter hende igennem livet, men igennem dagbogen skriver Anne om hvor meget i sær moderen har svigtet hende i gennem livet. Kig evt. på

fodnote 16.
29

Anne Franks Dagbog bl.a. side 229 og 254

Side 11

Danskopgaven 2013

Side 11 hos nogen af dem [30], men det er en hårfin grænse mellem den intime form for kærlighed og den venskabelige kærlighed mellem dem, eftersom de begge mangler alle tre former for anerkendelse og derfor stræber efter at få det største udbytte ud af forholdet mellem hinanden [31].

Herefter da Anne indser dette, trækker hun sig igen tilbage til den lette side af sig selv og prøver at holde afstand til forholdet til Peter, da intimiteten mellem dem skræmmer hende [32], og hun finder ud af, at hun bare er interesseret i et venskab mellem hende og Peter.

30

Anne Franks Dagbog s. 292

31

Anne fortæller om forholdet til Peter på side 346;

”Jeg begik én stor fejl: jeg brugte intimitet som middel til at komme ham nærmere, og derved eliminerede jeg alle andre muligheder for venskab. Han hungrer efter kærlighed og for hver dag der går, holde han mere og mere af mig,

det kan jeg tydeligt mærke.”
32

Anne Franks Dagbog s. 346+347

Side 12

Danskopgaven 2013

Side 12

Konklusion

Til sidst kan vi konkludere, at Anne havde et meget stort behov for anerkendelse. Anne Franks retslige anerkendelsessfære manglede meget anerkendelse, da jødernes rettigheder blev ved med at blive indskrænket samt alle disse love imod jøder forhindrede dem i at deltage i de eksisterende bogklubber, fodboldklubber samt skoler. Dermed blev Anne Frank også tvunget til at starte på en ny skole, hvilket betyder at den solidariske sfære, der består af anerkendelse fra fællesskaber og grupper, også led tab af disse love. Da Anne Frank flyttede ind i Baghuset, begyndte kampen for anerkendelse i privatsfæren. Forældrene elskede Anne, men udtrykte det ikke, og derfor valgte hun at gå til Peter, som efterhånden gav hende denne anerkendelse for hendes meninger og holdninger.

Eftersom det er en dagbog, er det blevet skrevet subjektivt, hvilke betyder, at vi ikke helt kan stole på de beretninger, hun har skrevet. Derudover har Anne Frank også rettet i dagbogen, da hun stræbte på at få den udgivet en dag.

Side 13

Danskopgaven 2013

Side 13

Litteraturliste

Primær litteratur:

Frank, Anne: Anne Franks Dagbog. 4. udg. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2006. (Bog)

Sekundær litteratur:

SS. Udgivet af Den Store Danske.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Sch
weiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1933_-_1949/SS - Besøgt d. (Internet)

Holocaust. Udgivet af Den Store Danske.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Sch
weiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1933_-_1949/SS - Besøgt d. (Internet)
Lee, Carol Ann: Roser på jorden , en biografi om Anne Frank. 1. udg. Rosinante Forlag A/S, 1999.

(Bog)

The Anne Frank House, Holland: Anne Franks Verden. 1. udg. Maaholms Forlag, Denmark, 2004.

(Bog)

Kamp om anerkendelse. Willig, Rasmus: I: 50 Samfundstænkere. 1. udg. Gyldendal, 2009. side

679-686. (Afsnit i bog)

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC. 2. udg. Columbus, 2012. (Bog)