Et eksempel fra STX 2.g

Den eksistentielle fortælling - "Det skjulte" af Christina Hesselholdt

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Den eksistentielle fortælling

1

Den eksistentielle fortælling

Det var den danske forfatter Svend Åge Madsen der indførte begrebet den eksistentielle fortælling. Det er et begreb der mest bliver brugt i den danske litteratur, men som i realiteten dukker op i mange forskellige tekster fra udenlandske forfattere.

Svend Åge Madsen mener at den eksistentielle fortælling er en specielt dansk genre som er en blanding af den danske forfatter H.C. Andersens fortælleglæde og teologen og filosoffen Søren Kierkegaards eksistentialisme.

Når man skriver en eksistentialistisk fortælling er det karakteristiske, i forhold til f. eks.

realistiske fortællinger, at man ikke bygger sin fortælling på at gengive forhold fra verden omkring sig. Den eksistentielle fortællings opgave er ikke at beskrive, men at fortælle. Svend Åge Madsen udtaler bl.a.: ”Der findes måske nok en verden – men vi er STX 2.g

                            1
verden som vi fortæller hinanden.”

Med disse ord bliver denne fortællergenres karakteristika beskrevet. I den eksistentielle fortælling er det den enkeltes subjektive historie som er en skildring af sandheden. Det er ikke vigtigt om man enes om den ”sande sandhed”, men at fortælle mange versioner af sandheden da den er forskellig fra person til person.

Endvidere udtaler Svend Åge Madsen: ”Personlighed forstås ikke længere ud fra en psykologisk målestok. Min identitet afgøres af hvilke historier jeg har taget til mig,

                                                        2
hvilke historier jeg indgår i, hvilke historier jeg vælger at føre videre.”

Forudsætningerne for den eksistentielle fortælling er således blandingen af fortællerglæden og livets store spørgsmål, det er så at sige sådan den bliver skabt.

Men det er også ideen om at et menneske er summen af alle de historier han har

hørt/læst/fortalt/levet. Der er den opfattelse at den bedste måde at håndtere verden

på er via fortællingen. Og det er de fortællinger som man kan stå inde for som viser hvem vi er som mennesker.

1

Madsen, Svend Åge: Skumhedens tid (1995) – side 30

2

Madsen, Svend Åge: Skumhedens tid (1995) – side 31

Side 2

Den eksistentielle fortælling

2

I tekstsamlingen ”Skumhedens tid – 90’ernes eksistentielle fortællinger” har jeg valgt at arbejde med uddragene fra Christina Hesselholdts roman ”Det skjulte”. Uddragene handler om Marlon og Greta og deres forhold til hinanden. Marlon er besat af anatomi og tanken om at nå ind til sjælen gennem kroppen. Marlon har ingen erkendelse om sig selv, men tror at han kan få det via Greta. Det ender med at Marlon dissekerer Greta.

Skrivestilen i ”Det skjulte” er meget speciel og karakteristisk ved at den, på samme måde som vi ser i film og på tv, ”klipper” fra scene til scene, og man på den måde oplever handlingsforløbet som en masse små intense øjeblikke. Selvom forståelsen ikke går tabt kan det nemt føles usammenhængende da man som læser, ligesom personerne i romanen, ikke når at forarbejde oplevelserne, men bare springer videre til den næste. Der ligger i denne skrivestil en umiddelbar lighed til begrebet skumhed.

Bogen er skrevet som en masse små ”cool øjeblikke”.

Marlon er på mange måder en slags personificering af skumhed. I ham ligger al den rastløshed som Veronesi omtaler, den manglende billeddannende evne som Svend Åge Madsen omtaler, den søgen efter uendelighed og ønsket om at forsvinde i noget uden for en selv som Emborg og Sørensen omtaler, og evnen til at gå fra oplevelse til oplevelse uden at tænke over oplevelserne, uden at gøre dem til erfaringer, som hele tekstsamlingen omhandler. Marlon indeholder en blanding af alle disse træk som Veronesi mener, er karakteristiske for den unge generation.

Anatomien og Marlons besættelse af den bliver brugt som en metafor for flere ting.

Den ene er Marlons totale uvidenhed om sig selv og hans søgen via det kropslige efter sig selv. Men anatomien er også et symbol for hvordan Marlon skummer igennem kroppen (livet). Først koncentrerer han sig om det ene organ (øjeblik) og så springer han til det næste, alt imens han er i en hyperkoncentration, men uden at tænke over det bagefter, og han får på den måde aldrig en dybere viden om sig selv. Det leder ham til dissektionen af Greta som han har dybe følelser for. Han føler at han hvis han når dybt nok ind i hende vil han kunne nå sit eget inderste, hvilket Greta symboliserer for ham. Det opnår han dog aldrig.

Side 3

Den eksistentielle fortælling

3

Dissektionsscenen hvor Marlon arbejder sig ind igennem Gretas legeme, kropsdel for kropsdel, i hans søgen efter at nå hendes indre og derved opnå en erkendelse om sig selv, viser udtrykkeligt hvordan Marlon har mistet enhver form for empati, han kan ikke længere leve sig ind i andre menneskers situation, han lever kun for sig selv, eller rettere, sin søgen efter sig selv. Og den søgen ender forgæves da Marlon efter at have dissekeret Greta, til sidst sidder med hendes hjerte i hænderne. uden at have opnået noget, men er ved at blive vanvittig da han føler sig forfulgt af Gretas dissekerede krop.

I romanen ligger der en kritik af den udvikling som samfundet har taget. Eller i det mindste en kritisk stillingtagen. Hesselholdt forholder sig kritisk til den måde som de sociale strukturer er degenereret på, den måde hvorpå man nemt kan ende op uden sociale relationer, uden noget at forholde sig til, hvordan det er blevet nemmere at være en enspænder i dag end tidligere. Endvidere forklarer Hesselholdt at hun ikke selv kan betragte sin fortid som sammenhængende, den er blot en masse øjeblikke, og det er problematisk for selvforståelsen.

Søren Kierkegaard skrev engang at ”… overlade det enkelte Individ til sig selv, saaledes, at dette i strængere Forstand bliver sin egen Skaber.”Kierkegaard var af den holdning at individet er sat på fri fod; man er ikke længere bundet til institutioner med bundne værdier og normer som man kan forholde sig til. Det betyder bl.a. at man selv skaber sine værdier og normer og dermed har større betydning for sin egen personlighedsudvikling end tidligere. Disse løsrevne bånd fra de sociale strukturer gælder hvad enten man vil det eller ej. Man er tvunget til at tage skæbnen i egne hænder, om man så må sige. Det skal dog også forstås som et udtryk for at man, måske, i langt højere grad har mulighed for at realisere sig selv og sine drømme end tidligere. Men i takt med at skumhed udbredes blandt befolkningen er det også muligt at det er blevet sværere for den enkelte at tage ansvaret for sit eget liv. Mange vil være henført til et liv foran en skærm, med urealistisk, evigt lyksalige mennesker som ikke kan sammenlignes med virkeligheden.

Ens identitet kan godt forandres selvom man skummer og således ikke danner erfaringer, men kun oplevelser. Man forarbejder sine oplevelser i de historier man

Side 4

Den eksistentielle fortælling

4 fortæller videre, og så bliver de senere bearbejdet af ens tilhørere. Man sidder derfor ikke med en fast identitet, men en identitet som konstant udvikler sig.

Ens erfaringer er ikke alene baseret på ens egne oplevelser, men på alle de historier man har hørt. Man kan således danne en mere kompleks identitet end tidligere, da man uden selv nødvendigvis at have erfaring kan skabe sig det via andres. Man kan sige man skaber sin egen identitet ved at vælge hvilke historier man tror på. Det er det samme som Svend Åge Madsen siger når han udtaler at personlighed ikke længere skal

                3
forstås psykologisk.

Man er dog ikke ”sin egen skaber” i videre forstand end at man vil være påvirket af sine omgivelser og opvækst da det er i barndommen fundamentet bliver lagt for ens personlighed. Mennesket er således stadigvæk et produkt af dets miljø.

3

Madsen, Svend Åge: Skumhedens tid (1995) – side 31

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.