Analyse af "De uanstændige" af Leif Panduro

Side 1

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 1 af 12

”De Uanstændige”

STX 2.g

Roman analyse

Dansk Historie Opgave (DHO) november 2011

Side 2

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 2 af 12

Indholdsfortegnelse

1.1 Problemformulering…………………………………………………………………………………..s. 3

1.2 Indledning………………………………………………………..……………………………………….. s. 3

2.1 Referat……… ………………………………………………..……………………………………………..s. 3

3.1 Analyse………………………………………………………………………………………………………s.3

Fra side tre til side syv

4.1 Freud………………………………………………………………………………………………………..s.7

Herunder Freud, interesse emner og den freudianske analyse.

Fra side syv til side ti

5.1 Normalitet………………………………………………………………………………………………..s. 10

6.1 Ny naturalistiske romangenre……………………………………………………………………s.10

Fra side 10 til side 11

7.1 Konklusion……………………………………………………………………………………………….s. 11

8.1 Kilder……………………………………………………………………………………………………....s. 12

Side 3

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 3 af 12

1.1 Problemformulering

Jeg vil først lave en analyse og fortolkning af s roman ”De Unanstændige, derefter vil jeg lave en freudiansk analyse af hovedpersonerne i romanen Topsy, Thomas og Mick. Her-under vil jeg diskutere s syn på hvad der er normalt og unormalt. Opgaven vil også placere romanen i forhold til den nynaturalistiske roman.

1.2 Indledning

Jeg har, i min Dansk/Historie Opgave, valgt at analyse romanen ˮDe Uanstændigeˮ af Leif Pan-

duro fra 1960. Panduros forfatterskab beskriver ofte normaliteten, og de mennesker, der afvi-ger fra den – og ˮDe Uanstændigeˮ er ingen undtagelse. Det hænger sandsynligvis sammen med, at romanen er skrevet i den nynaturalistiske periode, herunder det modernistiske, som prægede 1960ʼerne, hvor mange forfattere satte fokus på, hvad der er det normale, og hvad der er det unormale. Jeg vil i min opgave analyse og fortolke ˮDe Uanstændigeˮ, og netop sæt-te fokus på hvad der er normalt og unormalt. Derudover vil jeg beskrive hovedpersonen Thomasʼ møde med naboerne Topsy og Mick, og i den forbindelse inddrage Freud, og udføre en freudiansk analyse af de tre personer nævnt ovenfor. Jeg har valgt gennem hele min opga-ve at arbejde med normalitetsbegrebet.

2.1 Referat

Romanen handler om Thomas Simonsen, der som 17-årig flytter til Charlottenlund. Thomas er enebarn, og bor sammen med sin far, mor og stuepigen Hjørdis. Thomas er opdraget til at op-føre sig efter samfundets normer og regler, og der er ikke meget, der er overladt til tilfældig-hederne hos familien Simonsen. Da Thomas møder nabo tvillingerne Gudrun og Mickael Thamms, kaldet henholdsvis Topsy og Mick, bliver det Thomasʼ møde med ˮdet unormaleˮ – familien Thamms er modsætningen til Thomasʼ egen familie. Thomas kommer ind under ˮhu-denˮ på familien Thamms, og får lov at komme med på sommerferie. Da krigen kommer, er der meget, der bliver forandret. Mick og Topsys far, Conrad, forstår ingenting, slet ikke ratio-neringen, og skal have alt forklaret af sin bror, Politikeren. Mick begynder at hjælpe jøder til Sverige, familien Thamms begynder at gemme våben, og Mick starter en modstandsgruppe med Thomas, derefter kommer der nogle andre drenge med. Familien Thamms gemmer vå-ben, og det resulterer i, at Topsy og Edith bliver sendt til Sverige. Mick og Topsy holder sam-men, og da krigen slutter følges de også rundt og hente dem, der har arbejdet for nazisterne.

3.1 Analyse af ˮDe Uanstændigeˮ

Thomas er 17 år gammel, da vi første gang møder ham i romanen. Han er midt i en fase, hvor han skal prøve at finde sig selv, og mødet med tvillingerne, Topsy og Mick, gør processen svæ-

Side 4

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 4 af 12 rere for ham. Thomas går ud fra, at den norm, han har med fra sin egen familie, er den givne, men allerede ved første møde med Familien Thamms, bliver han overrasket. Deres hus er fuld af liv, forskellige personligheder og interesser. Han bliver forbløffet over, at Edith Thamms

(tvillingernes mor) tager solbad nøgen på terrassen, at hendes elsker, Frederik, bor sammen med dem, og at Frederik oftest er fordrukken. Det beskrives i romanen, at Thomasʼ far under

ingen omstændigheder bryder sig om fuldskab^{1}, og hvis man som Thomas er vokset op med,

at hans far er det normale er det et møde med en hel ny verden at opleve en fordrukken Fre-derik. Tvillingerne har den væsentlige betydning, de er frie og hænger uløseligt sammen. Tho-masʼ kalder sin far klippevægsansigtet, han er direktør i et firma, han sætter stor pris på, at der er orden i tingene. Familien Simonsens hus er symmetrisk, og alt står som det skal være, alle urerne bliver stillet to gange dagligt efter Thomasʼ far digital ur, som højst kan gå 15 sekunder forkert. Thomasʼ mor holder deres hus, vejer og måler Thomas to gange om ugen, og har en

ubehagelig paradentose^{2}.

Deres naboer, familien Thamms, er modsætningen og i forhold til familien Simonsens syns-punkt; ˮdet unormaleˮ. Hos Thamms bor Far, Conrad, som er opfinder, mor Edith, hendes el-sker, Frederik, som er maler, Eugene, søn af Conrad i første ægteskab, og hvis elskede lige er død i Paris, tvillingerne Topsy og Mick, derudover Conrads bror, Edward, han bor i en herska-belig lejlighed i Bredgade, men kommer næsten hver dag på besøg og ”fik tiden til at gå med at kritisere husførelsen, Frederiks tilstedeværelse, Eugene, Mick, Topsy, og Ediths solbad på ter-

rassen”^{3}. Han bliver det meste af romanen igennem kaldt ˮPolitikerenˮ, da han arbejder som

politiker. Derudover har familien Thamms en hest, Pegasus, som drikker øl hver lørdag. Fami-lien er så absurd, og så langt fra den hverdag, der leves hos familie Simonsen.

Micks og Topsys upersonlige forhold til forældrene kommer sig specielt til udtrykke, idet de tiltale deres forældre ved fornavn. Det indbyrdes forhold mellem Topsy og Mick er dog ganske anderledes. De bader nøgne sammen, og deres helt personlige, intime måde at være sammen på bliver også svært for Thomas at tackle. Mødet med familien Thamms er for Thomas mødet med en hel ny verden. Jo længere han kommer ind i ˮkernenˮ af deres familie, jo mere ˮfrigi-verˮ Thomas sig, og gør ting, som jeg aldrig tror, han selv har troet, han skulle gøre. Et centralt sted er i kapitel fire, fra side 85, hvor Thomas begynder at flirte med, med familien Simonsens stuepige, Hjørdis. En aften prøver han at kysse hende, det beskrives i teksten som ˮtemmelig

1

Side 9, linje 23-24

2

Sygdom i tandkødet, som medfører at tænderne falder ud.

3

Side 12, linje 4-7

Side 5

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 5 af 12

klodset og hendes reaktion er overraskende^{4} ”. Så får Thomas den ide, at drikke noget først ˮin-

gen af dem havde noget erfaring, og derfor blandede de noget sammen, whisky, gin og likør i en

kande og gik ovenpå i dagligstuen”^{5}. Thomas kommer til at smadre sit glas, og opdager, at det

ikke generer ham med alle skårene. Han lever sig ud, og tænker ikke på konsekvenserne. Pan-duro beskriver det, at møblerne ikke længere er dæmoner, og Thomas er ligeglad med klippe-vægsansigtet. Han åbner sig op, og hans opførsel er ligeså absurd og over stregen som hos fa-milien Thamms. Thomas smadrer alle deres porcelænsfigurer. Hjørdis løber efter hjælp, og Topsy kommer til undsætning. Den helt store udvikling der sker i kapitlet er de sidste to si-

der^{6}, hvor Topsy og Thomas ender med at gå i seng med hinanden. Her skildres det tydeligt, at

Thomas har gjort op med ˮnormalitetenˮ eller det tabu, der hviler på seksualiteten.

Det er i et realistisk miljø, romanen foregår; Charlottenlund er et pænt kvarter, hvor der fin-des stille villaveje med skilte for enden af vejen, hvor der står ”privatvej Spærret Med Bom”. Da krigen slutter, kører 5. Kompagni, herunder Thomas og Mick, rundt omkring Vibenhus rund-del, som også er et realistisk miljø på Østerbro, ikke så langt fra Charlottenlund. Familien Si-monsen repræsenterer den typiske borgerlige familie fra 30ʼerne, en velhavende familie hvor man opfører sig respektabelt og føler normen. Familien Thamms repræsenterer derimod det afslappede og frie liv, de er velhavende som familien Simonsen, men det er ikke noget de bry-der deres hjerner med, det er bare noget der er der, og de ville være ligeså lykkelige uden.

Familien Thamms er fra min synsvinkel en urealistisk familie uden hæmninger, hvor alle bor sammen under samme tag, og deres relationer til hinanden er noget man ikke oplever andre steder.

Tiden er præcist defineret, allerede i første kapitel får vi af vide, at vi er i 1939. Derudover

                                            7
hører vi i midten af kapitel fire, ˮendeligt kom krigen

… den var ventet, velkommen som et ra-seriudbrud efter lang tids gnaveri”, så vi kan konkludere, at det er 2. Verdenskrig, der hentydes til. I løbet af romanen kommer der flere tegn på det, blandt andet, at Panduro både nævner rationering af chokolade, og der bliver flere steder i teksten skrevet tids anmærkninger, som for eksempel, ˮEn aften i 43ˮ. Så vi ved præcist, at de første tre kapitler er før krigen. Krigen stopper kapitel otte, som beskrives således ˮder meddeles netop nu fra general Montgomerys hovedkvarter … de tyske tropper i Nordvesttyskland, Slesvig Holsten og Danmark … vi gentager:

4

Side 85, linje 5-6

5

Side 85, linje 18-20

6

Side 94-95

7

Side 73, 2. afsnit

Side 6

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 6 af 12

og Danmark …”^{8} citatet er et uddrag fra telegrammet den 4. maj 1945^{9}, hvor den kendte radio

stemme, Johannes G. Sørensen, fortæller at de tyske tropper har overgivet sig. De efterfølgen-de kapitler, efter kapitel otte, handler om modstandsbevægelsen, der efter 2. Verdenskrig, kørte rundt i byen, og hentede blandt andet nazisympatører, vrangvillige tobakshandlere, ube-

hagelige naboer og en enkel notorisk stikker^{10}. Udfra de punkter, kan jeg se, at handlingen i

romanen strækker sig over seks år. Derudover kan jeg konkludere, at Panduro har skrevet romanen 15 år efter handlingen i romanen slutter.

Romanen er skrevet i datid, og har et 3. persons fortæller, som er alvidende. Fortælleren kan både fortælle os personerne tanker, indirekte og hvad der senere vil ske i romanen; ”I de sid-

ste år af deres liv opstod der et ejendommelig fortroligt forhold mellem Conrad og Pegasus”^{11}

Fortælleren ved, at de senere vil dø. Fortællersynsvinklen er subjektivt og fra Thomasʼ vinkel, hvilket gør det nemmere for mig som læser, at følge Thomasʼ udvikling. Panduro bruger

ˮutraditionelleˮ sætningskonstruktioner, og dele af teksten er tankestrømme, som for eksem-pel fra side 35 til side 41, hvor Thomasʼ skal sove, og man følger hans tanker ”Kunne ikke falde i søvn. Tankerne myldrede planløst, formerede sig. Hans far. Obersten. Spillede bezique i regn-vejrspensionatet. Hans mor Damen fra Aalborg. Snakkede sygdom. Denne sære sygdom, hvor

hjernen var vendt på hovedet, frem og tilbage, op og ned.”^{12}

Romanen er kronologisk opbygget, og handlingen strækker sig over 6 år, fra Thomas er 17 til han er 23. Jeg tror, Panduro har brugt ˮhjemme-ude-hjemmeˮ-teknikken, som ofte ses i even-tyr, fordi romanen starter hjemme i Charlottenlund, Thomas drager ud i verdenen, og kom-mer hjem igen til Charlottenlund. Romanen følger Thomas udvikling fra ˮbarnˮ til voksen, el-ler hans måde at blive voksen. Da Thomas forlader hjemmet, og gemmer sig i en lille lejlighed på Østerbro sammen med resten af ”gruppen”, er han helt ˮafskåretˮ fra livet med sin mor og far – det normale – og Thomas er ude at kæmpe for en sag. Krigen kommer til at præge Tho-masʼ udvikling, Hele romanen ender med, at Mick bliver skudt ”Og i et glasklart øjeblik så han det: Micks fremstrakte arm og faldt ned og lige ved næseroden, mellem hans øjne var der pludse-

ligt kommet et lille rundt hul”^{13}. Man får ikke af vide om Thomas, kun at han tæller patronerne i

magasinet, men der er ingen der ved det, ”dybt inde vidste han godt, at han aldrig ville få det at

8

Side 124, linje 20-24

9

http://www.befrielsen1945.dk/om/materialer/De_befriede_os.pdf side 109

10

Side 142, linje 5

11

Side 106, 2. afsnit

12

Side 36, linje 12

13

Side 181, linje 10-13

Side 7

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 7 af 12

vide. Og han vidste også godt, at han aldrig ville ønske at vide det”^{14}. Jeg tror, Thomas inderst

inde er bange for, om det er nu, er ham, der har skudt Mick, og senere ˮnægterˮ Thomas histo-rien, ved at sige, at han havde ryggen til, og at han stod et stykke derfra. Nogle dage efter epi-soden bliver deres kompagni hjemsendt, krigen er ovre, og som det står i bogen, lover de hin-anden, at de skal holde kontakten og mødes hvert år på gruppens fødselsdag. ”Men deres ord

var tomme, og de så ikke på hinanden. Og de mødtes aldrig mere”^{15}. Og Thomas drager hjem til

huset i Charlottenlund igen, og han ved, at fremtiden er kommet. Jeg tror, at da Thomas tager hjem igen, ser han virkeligheden i øjnene; han er hjemme fra ˮsin missionˮ, og jeg tror ikke det er gået op for ham, at han overhovedet har været med til det. I starten af romanen havde man aldrig forestillet sig, at den norm-følgende dreng Thomas, ville være med til episoder som dem, man oplever i bogen, så man mærker en kæmpe udvikling af Thomas gennem romanen.

Han tager ud som dreng, kæmper som mand, og tager hjem igen – måske som mand – måske som dreng, men, for mig som læser, med en fornemmelse af, at Thomas har fået flere hår på brystet.

Jeg kan ikke decideret perspektivere ˮDe Uanstændigeˮ til noget jeg har læst før. ˮDe Uan-stændigeˮ bliver for mig en sammentrækning af temaer og emner, da den både rummer det psykologiske og det indholdsmæssige. Hele afsnittet med krigen minder mig om tv-serien

ˮMatadorˮ, hvor modstandsbevægelsen også kører rundt i store lastbiler, og henter de men-nesker, der har arbejdet for tyskerne. Udover det minder ˮDe uanstændigeˮ mig om en anden roman af Leif Panduro, ˮUro i Forstæderneˮ, hvor man også skal følge normen.

4.1 Freud

Freud levede fra 1856 til 1939 og levede stort set hele sit liv Wien. Han måtte i sluningen af sit liv flygte fra nazisterne, og endte derfor sine dage i London. På den tid ˮhans tanker blev of-fentliggjortˮ var seksualitet et stærkt tabu, og specielt for bogerskabets fruer var det forbudt, at de tænkte de tanker, der indeholde seksuelle lystfantasier. Det var manden i huset, der be-stemte, og det var ikke i alle familier, at manden havde lyst til at gå i seng med sin kone – der-for blev det regnet for normalt, at mænd gik på bordel, og betalte fremmede kvinder for at få tilfredsstillet sine seksuelle behov. Freud mente, at der altid var en årsag til problemerne, og at årsagen kunne finde i folks barndom. Freuds teorier opfattet som politisk ukorrekte.

4.2 Freud interesserede sig specielt for fire emner

14

Side 181, 3. afsnit

15

Side 182, linje 11-12

Side 8

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 8 af 12

- Den seksuelle drift

- Fortrængt seksualitet

- Ubevidste følelser

- Barndommens betydning

Derudover koncentrerede Freud sig meget om drifterne, hvor det er den medfødte drift og vilje, der får os til at rejse os fra sengen, og gå ud i verden og foretage os noget. Driften søger efter mål, når driften har fundet sit objekt, vil driften besætte det objekt og finde tilfredsstil-lelse. Freud diskutere to drifter, libido, som er livsenergien, den indre kraft, det er også denne drift, hvor seksualdriften indgår, og Thanatos, som er dødsdriften. Altså menneskets medfødte drift i retning af aggression, vold og ødelæggelse.

En freudiansk analyse vil især være optaget af seksualitet.

4.3 Med udgangspunkt i de fire ovenstående emner, vil jeg udføre en freudiansk analyse af de

4 hovedpersoner, Topsy, Thomas og Mick, fra ˮDe Uandstændigeˮ. Romanen lægger i sær vægt på seksualitet, og det er det emne, der kommer til at præge romanen igennem. Hos familien Thamms er der flere forskellige former for seksualitet beskrevet i bogen. Eugene er det homo-seksuelle; hans elsker har forladt ham i Paris, og han er begyndt at lave mad for at komme ovenpå igen, selvom hans seksualitet stadig er et tabu. Man kan se på Conrad som nonseksua-liteten – han vandrer forvirret rundt, og ender med at blive knyttet tæt sammen med familien Thammsʼ kastrerede hest Pegasus, så tæt, at da Tyskerne kommer og springer deres hus i luf-ten, dør Conrad og Pegasus sammen. Mick og Topsy har et blodskamsforhold, altså et forhold

mellem slægtninge^{16}, de kan beskrives som et incestuøst par. Familiens heteroseksuelle er

Edith, men hun skiller sig stadig ud, da hun har sin elsker Frederik boende i under samme tag som sine to børn og sin mand. Familien Thamms er meget hæmningsløs, og på mange punkter virker det som om, at Politikeren er deres ”vej til virkeligheden”. Han kritiserer hele deres ind-byrdes forhold til hinanden. Jeg tror, Panduro vil vise deres frihed i livet – de har ingen grub-lerier, og gør som de vil.

Thomas har haft en ˮkedeligˮ barndom med sin mor og far. Man får indtrykket af, at Thomasʼ mor er overbeskyttende, og at der ikke har været meget, der har været overladt til tilfældig-hederne i hans barndom. Derfor er springet i Thomasʼ liv, at de flytter til Charlottenlund. Han er 17 år på det tidspunkt, så det er meget normalt, at han har en form for seksuel drift, og den hører man om, da Thomas møder Topsy og Mick. Thomas ubevidste følelser kommer til ud-

16

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=blodskamsforhold&query=ihvertfald

Side 9

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 9 af 12 tryk i hans forhold til henholdsvis Topsy og Mick. Han er ikke sikker på, hvor han står, eller hvem af dem han kan lide – hvad han er til ”alle de tre sammen, ligesom før i tiden. Men samti-

dig kom fortidens tvivl igen. Hvem af dem?”^{17}. Jeg tror, Thomas har haft fortrængt sin seksuali-

tet indtil mødet med tvillingerne. Det er den seksuelle drift, der driver Thomas tættere på Topsy og Mick, men det er svært for Thomas at gøre op med sig selv, hvem han er. Samtidigt er det mødet med tvillingerne, der forvirrer Thomas; homoseksualitet er ikke fremmede for dem, og fordi det er sådan en stor omvæltning i Thomasʼ liv at møde tvillingerne, bliver der vendt op og ned på hans seksualitet. Han er forelsket i Topsy, men hende og Mick hænger så tæt sammen, så er han også forelsket i Mick? ˮPludselig havde han lyst til at være mellem dem, omsluttet af dem begge to. Og igen kom den hvide rædsel, for hvem af dem? Og han kom til at

tænke på Eugene. Rådløs, forvirret, for hvem var nu hvem.”^{18}

Derudover er mærker man Thomasʼ thanatos, altså dødsdrift, hvor han har trang til at øde-lægge. Som tidligere nævnt smadrer Thomas alle sine forældres porcelænsfigurer – han kommer ud af ˮsin skalˮ – og det er agressionen der ˮlederˮ ham derhen. Som Freud beskriver det, finder Thomas sit ˮobjektˮ, og driften besætter det objekt, i vores tilfælde altså porcelæns-figurerne eller faderens stol, og det hjælper Thomas med at finde sin tilfredsstillelse.

For både Topsy og Mick har barndommen haft stor betydning. De er vokset op i, hvad man måske med fordel kan kalde et ˮgalehus”, og deres opfattelse af seksualitet har været splittet, fordi de har fået så mange forskellige indtryk og normer gennem deres barndom. Topsy og Mick er knyttet sammen på alle måder også erotisk, og jeg tror, de har ubevidste følelser over-for hinanden. Og deres seksuelle drift – og forhold til hinanden – kommer til udtryk, da Mick afslører for Thomas, hvorfor Politikeren ikke kan lide hverken ham eller Topsy

ˮEngang, sagde Mick mildt, engang brasede han ind på Topsys værelse uden at banke på …

- Og hvad så?

- Så lå vi i sengen …

- Hvad lavede I der?

- Hvorfor spørger du, mand? Du ved jo hvad vi lavede…”^{19}

Citatet giver udtryk for, at forholdet mellem Mick og Topsy ikke er det klassiske søskendefor-hold, og man kan spørge sig selv, om det er fordi deres barndom har været præget af så man-ge forskellige seksuelle indtryk.

17

Side 174, sidste linje

18

Side 49, linje 3-6

19

Side177, linje 24-28

Side 10

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 10 af 12

5.1 Normalitet ifølge Panduro

Normen er svær at definere, og den kommer ikke rigtigt klart til udtryk i romanen. For mig er moral, at ˮopføre sig odentligtˮ, og følge de normer og ˮreglerˮ der nu er det pågældende sted.

I ˮDe Uanstændigeˮ stiller pandro moral og umoralen overfor hinanden i form af familien Si-monsen, den meget konservative, moralske og normfølgende familie, overfor den umoralske og meget frie familien Thamms. Igen kan man her diskutere hvad der er moralsk korrekt og ukorrekt; for med Klippevægsansigtets (Thomasʼ far) meninger, ville familien Thamms altid være moralsk ukorrekte. Familien Simonsen er enormt ˮstive i betrækketˮ, altså de gør de samme ting hver eneste dag, overholder de regler og normer de er stillet overfor, og søger ikke forandring af deres liv.

I romanen ˮDe Uanstændigeˮ bliver der, som nævnt ovenfor, stillet to ˮnormerˮ op mod hin-anden. Panduro lader ikke til at synes én af dem, er bedre en den anden, men han lader vores hovedpersoner følge deres drifter (En af Freuds teorier; idʼet). Deres forhold er beskrevet eks-tremt i bogen, og jeg tror det er for at få læseren til at ˮforståˮ moralen. I de fleste menneskers øjne er incest, og sex mellem to tvillinger, ikke noget man gør eller noget der sker, og de fleste væmmes ved at læse det; selvom læseren føler sig fri.

Så er det tætte søskende forhold en del af normen? Panduro får os til at tænke over det nor-male, for der er ingen, der ønsker at leve det ligeså kedeligt og normfølgende som klippevægs-ansigtet, men samtidigt er Familien Thamms, måske, en tand for frie og for ublufærdige. Så hvad er det normale?

6.1 Placere ”De uanstændige” i forhold til den ny naturalistiske romangenre

Under den ny naturalistiske genre er der flere punkter, der er karakteristiske herunder, at kompositionen ikke er kronologisk, men tilbageskuende, at handlingen starter på voksenpla-net og frigørelse samt ødipuskonflikten.

I romanen ˮDe Uanstændigˮ, er handlingen kronologisk, men som jeg ser det, men handlingen starter da Thomas er omkring 17 – altså på mere eller mindre voksenplan. Krisen i romanen er hans opgør med sin personlighed, og hans opgør med menneskerne omkring Thomas.

Thomas er ikke nødvendigvis blevet ødelagt af ˮsin opdragelses-instutionˮ, men det har på-virket ham gennem hele hans liv. Thomasʼ familie er det fornuftige, men kedelige, og hvor der ikke er plads til frigørelse. Mick og Topsy har et anderledes menneskesyn, fordi deres barndom har været så splittet, også kaotisk,. Under den ny naturalistiske genre er også punktet, at ro-man kan være en udvilingsroman. Og det ˮDe Uanstændigeˮ sådan set – Thomas udvikler sig

Side 11

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 11 af 12 fra den stille fyr, der ikke ved særligt meget om livet, til at være selvsikker, og tage sine egne valg.

Derudover kan jeg sætte ˮDe Uanstændigeˮ ind under 60’er modernismen, som omhandler, at vi lever i et morderne samfund, hvor vi har ret til at vælge selv. Thomas vælger selv sine valg, han går med som frihedskæmper, og han har mulighedsfeltet.

6.1 Konklusion

Jeg vil slutte af med at konkludere, at Panduro lægger stor vægt på det normale og unormale i sin roman. Derudover er det tydeligt, at Panduro har lagt stor vægt på psykoanalysen og

Freuds principper i ˮDe Uanstændigeˮ. I et citat af af Svein Haugsgjerd^{20}, som kommenterer på

Freuds psykoanalyse, ˮI de første 6 år, hvor barnet bliver til, lægges grunden til de neuroser, der senere forpester barnets liv. I denne periode bliver jeg'et til: Det er jeg'et, der har til opgave at løse konflikterne mellem barnets drifter og omverdenens krav. Jeg'et skal sikre en balance mel-

lem driftsopfyldelsen og de normer, det omgivende samfund har vedtaget.ˮ^{21}

I ˮDe Uanstændigeˮ er det tydeligt, at Freuds psykoanalyse, herunder jeg og overjegʼet, er gæl-dende. I Thomasʼ tilfælde er ˮjegʼetˮ ˮkommet tilˮ i hans opdragelse, og kommer til udtryk, når han er sammen med tvillingerne, fordi han føler skyld, over hans ˮjegˮ ikke har de ˮopfylderˮ de samme normer, Thomas er vokset op med. Panduro har netop lagt vægt på de to normer familien Thamms og familien Simonsen repræsenterer. Gennem hele romanen er det Freuds tanker og psykoanalyse, der styrer Thomas og hans handlinger. Især Thomasʼ ˮoverjegˮ viser hans indre kamp ”tanken gav ham kvalme. Og han fik lyst til at tage ham og halsen og trykke så

hårdt han kunne”^{22}. Thomas er splittet indeni, og i en evig kamp med sig selv og sit jeg; vi kan

ændre mange ting, men hvem vi er, er den ene ting, vi ikke kan ændre.

20

Svein Haugsgjerd (1942) er psykiater og psykoanalytiker. Han er overlæge med ansvar for psykoterapisupervision, underviser ved Oslo Universitetssykehus blandt andet.

21

http://www.dovlev.dk/freud.htm

22

Side 24, linje 25-26

Side 12

Studieportalen DHO – ˮDe Uanstændigeˮ November 2011

Underskrift:__________________________________________________ Side 12 af 12

8.1

Kilder

ˮDe Uanstændigeˮ af Leif Panduro

- Alle side henvisninger i fodnoterne henviser til ˮDe Uanstændigeˮ, medmindre der er givet udtryk for andet

- bliver omtalt som Panduro gennem min opgave

http://www.litteratursiden.dk/analyser/panduro-leif-de-uanstaendige

http://www.befrielsen1945.dk/om/materialer/De_befriede_os.pdf side 109

ˮGrundlæggende psykologi og socialpsykologiˮ fra s. 22-38

http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=331

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/786/1/Freud%20Maslow%20og%20motivation.pdf

Dansk/Dansk – Gyldendals Ordbøger

http://da.wikipedia.org/wiki/Ødipuskompleks

http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/54296.aspx

Litteratur Håndbogen