Et eksempel fra STX 3.g
Ret til at leve usundt af Sinne Smed | Analyse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?
- 4 min
Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?
- 4 min
Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?
Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 12 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
1
Guldnotat til ’Det gode liv og det sunde liv’
EN HJÆLPENDE HÅND ................................................ 2 Notepapiret ........................................................... 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................... 2 ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] .......... 8 OPGAVEFORMULERINGEN ......................................... 3 DISKUSSION ............................................................... 9 TEMAET ....................................................................... 3 HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................... 10 PUNKTERNE .................................................................. 3 1. EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 2 ................... 10 OPBYGNING OG OMFANG ................................................. 3 ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ................ 3
SYNSPUNKTER I TEKST 2 [REDEGØRELSE] ................... 4 HOVEDSYNSPUNKTER ...................................................... 4 Danskere bør lære at leve sundere......................... 4 Unge, lavt uddannede og socialt udsatte lever mest usundt ................................................................... 5 Frivillig ordning: Staten bør regulere, men ikke tvinge folk............................................................... 6
2. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ......................... 11 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen
Side 2
2
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.
NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af synspunkter og citater.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter, argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være
relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du
kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retning af netop din analyse.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor
selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du
anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til kronik her.
Side 3
3
Opgaveformuleringen
Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”det gode og det sunde liv”.
Temaet
Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.
Temaet er: ”Det gode og det sunde liv”. Der er meget fokus i vores samfund på den sunde livsstil med motion og god kost.
Mange mener, at de sunde vaner gør ens liv bedre, men ikke alle er enige i dette. Et stort spørgsmål i diskussionen om den sunde og gode livsstil er, hvor meget staten skal gribe ind med lovgivning for at sikre, at befolkningen lever på en sund og god måde.
Punkterne
Med temaet ”det gode og det sunde liv” i baghovedet, skal du skrive en kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:
• En redegørelse for synspunkterne i Ret til at leve usundt?
(tekst 2).
• En karakteristik af argumentationsformen i Ret til at leve usundt? (tekst 2).
• En diskussion af synspunkterne i teksten.
Opbygning og omfang
Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen, derefter går videre til karakteristikken og slutter af med diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det redegørende til det analyserende og perspektiverende. Husk at gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af din opgave!
Arbejdsformerne, der skal anvendes
Redegørelse: Her skal du finde synspunkterne i tekst 2 og præsentere dem objektivt for din læser, dvs. uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men med dine egne ord.
Fokuser særligt på de punkter, der har med det sunde og det gode liv at gøre.
Side 4
4
Karakteristik: Her skal du vise, hvilken form for argumentation, der anvendes i tekst 2, og hvordan denne argumentation virker.
Dvs. du skal finde de typiske argumenter i teksten og vise, hvordan de virker overbevisende på læseren.
Diskussion: Her skal du selv komme på banen i en diskussion af synspunkterne i tekst 2. Du skal altså diskutere, om du mener synspunkterne i tekst 2 er gode og rigtige, eller om du mener de er dårlige og forkerte. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på emnet ”det gode og det sunde liv”. Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger!
Synspunkter i tekst 2 [redegørelse]
Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde de væsentligste synspunkter i Ret til at leve usundt? (tekst 2). Med din redegørelse skal du sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i teksten i forhold til temaet, ”det gode og det sunde liv”.
Synspunkterne skal være det fundament, som du skal bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå.
Opgaven bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i karakteristikken og ender med diskussionen. Vi har her fundet tre hovedsynspunkter i teksten med en række undersynspunkter. Undersynspunkterne udbygger, hvad Sinne Smed mener med hovedsynspunkterne.
Hovedsynspunkter
• Danskere bør lære at leve sundere.
• Unge, lavt uddannede og socialt udsatte lever mest usundt.
• Frivillig ordning: Staten bør regulere, men ikke tvinge folk.
Danskere bør lære at leve sundere
Lever ikke op til kostrådene
Danskerne spiser ikke sundt. Kun en lille del af danskerne lever op til de officielle kostråd for, hvad der er sunde madvaner:
”det [er] endnu kun en lille del af den danske befolkning, der lever op til de officielle danske kostråd.”
Oplysning og regulering
At oplyse folk om, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og at regulere folks adfærd, sådan at de lever sundere, er vigtige værktøjer til at opnå større folkesundhed:
Side 5
5
”Der er ingen tvivl om, at oplysning og regulering er vigtige elementer i at nærme sig et samfund med borgere, der lever længere og flere år med fravær af livsstilsrelaterede sygdomme.”
Økonomi spiller en rolle
For at få borgerne til at træffe nogle gode valg og få nogle sunde vaner, er det vigtigt, at den sunde livsstil bliver billig og nem at vælge:
”Det er vigtigt, at det sunde valg er let, billigt og ligetil for alle, så de borgere, der ønsker det sunde liv, ikke bremses af for eksempel økonomiske barrierer.”
Holdningsændringer og lyst til at leve sundt
Det er afgørende, at folk har lysten til at ændre deres usunde vaner, og folks holdninger til, hvad der er et sundt og godt liv er på vej til at ændre sig, sådan at de får mere lyst til at leve sundt.
Det er ikke mange år siden, at det var helt i orden at sidde ved spisebordet og ryge, eller at grøntsager var noget, man kun sjældent spiste. Men det er alt sammen ved at ændre sig:
”… det er lysten til at ændre adfærd hos det enkelte individ og lysten alene, der skal drive værket. Og holdningsændringen er på vej. […] For få år tilbage indeholdt en rigtig sovs piskefløde og salat var primært føde for kaniner. I dag er det ofte en lille smule pinligt, hvis sovsen er for fed, og man ikke lige har nået at lave salat.”
Unge, lavt uddannede og socialt udsatte lever mest usundt
Unge, lavt uddannede og socialt udsatte
Alder, uddannelse og social klasse betyder noget i forhold til, hvor sundt folk lever. Unge mennesker med kort uddannelse er nogle af dem, der ikke lever særlig sundt. Heller ikke folk fra de lavere sociale klasser lever sundt:
”… der [er] ikke den samme positive udvikling i kostens sammensætning for unge kort uddannede, som observeres for resten af befolkningen.”
”På de fleste af KRAM-områderne observeres ikke den samme positive adfærdsændring over tid for de lavere sociale klasser som for resten af befolkningen.”
Side 6
6
Skyldes ikke uvidenhed
At unge og kort uddannede lever usundt, skyldes ikke, at de ikke ved nok om kost og motion. De er næsten lige så vel informerede som alle andre:
”… der er næsten ingen forskel mellem alders- eller uddannelsesgrupper, når man sammenligner andelen, der ved hvor meget fisk, frugt og grønt, de skal spise.”
Forskelle i holdninger til det gode liv?
Det store spørgsmål er, hvad den mere usunde livsstil hos folk fra de lavere sociale lag skyldes? Skyldes den, at de har en anden holdning til, hvad det gode liv er, fx at det gode liv involverer, at man spiser god og fed mad og drikker øl? Eller skyldes den, at folk fra lavere sociale lag ikke har det samme overskud og de samme økonomiske muligheder for at leve sundt?:
”Det centrale spørgsmål er her, om det skyldes, at folk har forskellig mening om, hvad det gode liv er, eller om det skyldes forskellige i evner og muligheder for at leve det sunde liv.”
Frivillig ordning: Staten bør regulere, men ikke tvinge folk
Økonomisk en god idé at regulere
Når individer koster samfundet dyrt, fx overvægtige og rygere, der er dyre for sundhedssystemet, er det fra et økonomisk perspektiv en god idé, at staten griber ind og regulerer folks adfærd:
”… når det enkelte individs handlinger skader et andet individ enten direkte som eksempelvis ved passiv rygning eller indirekte ved øget træk på de offentlige sundhedsudgifter som følge af eksempelvis helbredstruende overvægt. I de tilfælde er det økonomisk retfærdiggjort, at det offentlige tager en rolle som regulator.”
Diskussionen om fedme er kompliceret
Diskussionen om, om staten bør regulere i forhold til overvægt og fedme er mere kompliceret end diskussionen om rygning.
Passiv rygning er direkte sundhedsskadeligt for andre. Dette er fedme ikke, og det er derfor kun den enkeltes sundhed og de økonomiske konsekvenser, der er på spil i forhold til kost og motion:
Side 7
7
”De sygdomsrelaterede konsekvenser bæres alene af den implicerede person. Debatten er derfor langt mere kompliceret i forhold til fedme og motion, end den er i forhold til rygning.”
Formynderi
Formynderi er, når staten vil tage beslutninger for folk om, hvad Nogle gør oprør det gode liv er; fx at de ikke må ryge, eller at de skal spise sundt, fordi det ødelægger deres liv at ryge og spise usundt. Hvis vi skal undgå formynderi, må vi acceptere, at ikke alle har de samme forestillinger om, hvad det gode liv er, og vi må lade beslutningerne om livsstil være op til den enkelte:
”Hvis vi ønsker at tilbyde lige muligheder for alle, må vi acceptere, hvis ikke alle ønsker at benytte sig af disse tilbud.
Formynderi begynder, når vi ikke vil acceptere dette og vil have ændret adfærd uanset folks opfattelse af, hvad det gode liv er.”
Opbakning til at regulere folks livsstil
Et flertal i befolkningen bakker op om, at samfundet blander sig i folks livsstil, fx deres kost- og rygevaner, fordi usund livsstil koster samfundet mange penge:
”… 55 procent af den danske befolkning [mener] ifølge ugebrevet A4, at fedme påfører samfundet så store omkostninger, at samfundet har ret til at blande sig i den enkelte borgers vægt. Ligeledes er rygeforbuddet blevet bredt accepteret.”
Nogle grupper i samfundet gør oprør imod tendensen til, at staten ensretter folks vaner, så at alle lever sundt. Overvægtige kæmper fx for retten til forskellige former for livsstil og kropsstørrelse:
”Der er nogle, der føler sig umyndiggjorte og stigmatiserede.
Eksempelvis kan nævnes ”De tykkes befrielsesfront” med sloganet ”Forskellighed er en ideel kropsstørrelse”.”
Undgå tvang
En god vej frem kan være at undgå at tvinge folk til at leve sundere. I stedet skal man oplyse folk om, at en sund livsstil vil højne deres livskvalitet meget, sådan at de selv får lyst til at leve sundere:
Side 8
8
”Måske er vejen frem at undgå tvang og i stedet sætte sin lid til en dannelses- og oplysningsbevægelse, der langsomt men sikkert vil lære os i højere grad at sætte lighedstegn mellem det sunde og det gode liv.”
Argumentationsformen
[karakteristik]
Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og du er nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan du bedst gøre ved at finde og analysere nogle karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter, Sinne Smed bruger, og karakterisere hvordan disse argumenter virker. Her vil vi vise dig de vigtigste argumentationsformer i teksten og analysere, hvordan de virker overbevisende på læseren. rationelle argumenter og fakta. Læseren vil oftest føle sig Objektivt sprog (etos-argument)
Smed bruger et meget objektivt sprog i tekst 2. Hun kommer ikke med mange subjektive kommentarer som ”jeg synes” eller ”efter min mening”, og hun giver i det hele taget ikke udtryk for hverken sine egne følelser eller holdninger. I stedet fremstiller hun sagen nuanceret og fra flere sider, og hun stiller mange spørgsmål til eftertanke. På den måde virker hendes tekst saglig, og det objektive sprog giver hende troværdighed i læserens øjne
(etos-argument):
- ”Selvom flere og flere spiser mere frugt og grønt […] er det endnu kun en lille del af den danske befolkning, der lever op til de officielle danske kostråd.”
- ”Det centrale spørgsmål er her, om det skyldes, at folk har forskellig mening om, hvad det gode liv er, eller om det skyldes forskellige i evner og muligheder for at leve det sunde liv.”
- ”Der er også nogle tilfælde, hvor vi kan være i tvivl…”
Taler til fornuften (logos-argument)
Sinne Smed gør i tekst 2 meget ud af at tale til folks fornuft med overbevist af rationelle argumenter og fakta, selvom disse ikke nødvendigvis underbygger synspunktet:
- ”… når det enkelte individs handlinger skader et andet individ […] I de tilfælde er det økonomisk retfærdiggjort, at det offentlige tager en rolle som regulator.”
Side 9
9
- ”… 55 procent af den danske befolkning [mener] ifølge ugebrevet A4, at fedme påfører samfundet så store omkostninger, at samfundet har ret til at blande sig i den enkelte borgers vægt.” - ”helbredstruende overvægt”
- ”Måske er vejen frem at undgå tvang og i stedet sætte - ”en stor dræber”
sin lid til en dannelses- og oplysningsbevægelse, der - ”fede og/eller inaktive”
langsomt men sikkert vil lære os i højere grad at sætte - ”øgede sundhedsudgifter” lighedstegn mellem det sunde og det gode liv.”
Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord
Smed benytter værdiladede ord, der skal påvirke læseren til at være enig med hende:
• Fremmedord og fagtermer får Sinne Smed til virke som en person med overblik og indsigt. Disse ord og vendinger styrker dermed hendes troværdighed (etos-argument):
- ”KRAM-faktorerne”
- ”regulator”
- ”Forebyggelseskommissionens kommissorium”
- ”den implicerede”
- ”formynderi”
• Negativt ladede ord skal gøre, at læseren oplever det som noget dårligt at ryge og spise usundt. På den måde vil læseren føle, at det er vigtigt at leve sundt (patos-argument):
• Positive ord og vendinger skal gøre, at læseren får sympati for Smeds forslag om en frivillig ordning med oplysning og information (patos-argument):
- ”Det er vigtigt, at det sunde valg er let, billigt og ligetil”
- ”det er lysten […] der skal drive værket”
- ”en dannelses- og oplysningsbevægelse”
- ”stor respekt for individets ret til selv at vælge”
Diskussion
Du har fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i teksten, og du er nu nået til at skrive selve diskussionen, der er det største og vigtigste afsnit i din kronik. Det er her, din subjektive holdning skal skinne igennem til emnet.
Side 10
10
Hvordan skal du diskutere?
I din diskussion skal du holde sørge for at fokusere på opgavens tema, nemlig: ”Det gode liv og det sunde liv”. Du skal give dine egne holdninger til kende i forhold til Sinne Smeds synspunkter på dette tema i tekst 2. Du skal altså tage udgangspunkt i din redegørelse for tekstens synspunkter og bruge disse som springbræt til en større diskussion af, hvad det sunde og det gode liv er. Du kan evt. også inddrage din karakteristik af argumentationsformen i din diskussion. På den måde bygger du oven på dit fundament, som er din redegørelse og din karakteristik. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter og perspektiver på problemstillingen. Din diskussion kan altså indeholde følgende punkter:
1. En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til tekstens synspunkter på, hvad det gode og det sunde liv er.
2. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine helt egne holdninger og perspektiver på problemstillingen.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.
1. En diskussion af synspunkterne i tekst 2
Du kan grundlæggende overveje følgende spørgsmål, som tager fat på tekstens holdninger til det gode og det sunde liv, og som du kan behandle i din diskussion:
• Er du grundlæggende enig med Sinne Smed i, at det gode liv også er det sunde liv?
- Kan man leve et godt liv med en usund livsstil, fx hvor man ryger og spiser fed mad?
- Vil et liv med en sund livsstil altid være bedre end et liv med en usund livsstil?
• Er du enig med Sinne Smed i, at danskerne bør lære at leve sundere?
• Er du enig med Sinne Smed i, at oplysning og information om sundhed og det gode liv er den bedste vej mod, at danskerne får bedre og sundere liv med færre sygdomme?
• Er du enig med Sinne Smed i, at det at tvinge folk til at leve sundere er en dårlig vej at gå?
Side 11
11
• Hvad er efter din mening grunden til, at folk vælger en usund livsstil, fx med fed mad, øl og cigaretter?
- Er grunden, at de mener, at det gode liv netop indeholder usunde elementer som fed mad, øl og cigaretter? som:
- Eller er grunden, at de ikke har hverken det psykiske eller det økonomiske overskud til at føre en sund livsstil? sodavand) og fede ting (chips, bacon, fløde, is)?
- Eller er der en helt tredje grund?
• Bør staten gribe ind, når folks usunde livsstil koster samfundet mange penge? (Fx når rygere og overvægtige skal på hospitalet og opereres)
• Synes du, at Sinne Smeds argumenter i teksten er gode og rigtige? Eller synes du hendes argumenter er dårlige og forkerte? Begrund hvorfor.
2. Andre synspunkter og perspektiver
Det kan være flot, hvis du til sidst i din kronik kan inddrage andre synspunkter og perspektiver på temaet ”det gode og det sunde liv”. Vi viser her nogle perspektiverende spørgsmål, der går ud over tekst 2.
• Mener du, at folk har ret til at leve deres liv præcis lige så usundt, som de har lyst til, eller bør staten gribe ind og sikre, at folk ikke lever for usundt?
• Bør staten sikre at befolkningen får sundere liv ved tiltag
- At sætte prisen op på cigaretter og alkohol?
- At sætte prisen op på sukker (slik, kager,
- At sætte prisen ned på sunde fødevarer som frugt og grøntsager?
- At forbyde visse usunde ting (fx cigaretter, stærkere alkohol)?
• Er det en krænkelse af folks personlige frihed, når staten regulerer folks livsstil, fx ved at forbyde rygning på offentlige steder?
• Hvor går grænsen efter din mening for, hvornår staten skal regulere folks livsstil og forbyde visse usunde ting?
- Når noget er usundt for én selv? (fx alkohol og rygning i éns private hjem)
- Når noget er usundt for én selv og samtidig skader andre? (fx rygning i det offentlige rum)
Side 12
12
- Når noget er usundt på den måde, at det ændrer éns personlighed på længere sigt, og dermed også går ud over andre? (fx narkomisbrug)
• Hvad er efter din mening det gode liv? Er en del af det gode liv efter også at leve et sundt liv?
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.